Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (89)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Fine besøg

fredag 3. maj 2019
af Susanne Primdahl

Det var dejligt at komme ud i haven til morgen, for vinden var stilnet af til 5 m/s fra nordvest. Men det skulle ikke vare ved. Inden længe begyndte vinden at tage til, så vi endte på 12 m/s ved lukketid kl. 10.30.
Vi havde alle net åbne i dag, og selv om temperaturen kun lå på 6-8 grader, gjorde solen sit til, at det var rart derude.

Robert og jeg skiftede til at gå runder i dag, for der var ikke mange fugle.
Jeg har i løbet af ugen drillet Robert lidt med, at han tog alle de spændende fugle med en fransk mærket Rødhals, årets første Tornsanger og en belgisk mærket Jernspurv.

Men i dag tog jeg revanche, da jeg pillede en Løvsanger ud af nettet, hvor der stod Hiddensee Germania.

IMG 4164 red

Og som om det ikke var nok, så var der allerede gevinst igen på min næste runde. Denne gang var det en Bogfinke han mærket i Sverige.

Robert fik til gengæld denne fine Rørspurv han - kun den femte mærket her på GFU i år.

IMG 4137 red

Selv om der ikke var mange fugle på hver runde, havde vi alligevel fanget 56 fugle, da vi lukkede nettene.

Anders og Heidi ankom i aftes for at styre slagets gang i weekenden, hvor 7 ungdomsmedlemmer indtager førstesalen og området omkring stationen.
De kiggede begge forbi ringmærkningslaboratoriet, da vi sad og diskuterede en Gulspurv, så det var meget nærliggende at lade dem præsentere fuglen til fotografering - og omvendt.

IMG 4174 red

Dagens fangster: Nymærkede (aflæste)

Gærdesmutte / Wren   4 (0)
Jernspurv / Dunnock   3 (0)
Rødhals / Robin   1 (15)
Rødstjert / Redstart   0 (1)
Sangdrossel / Song Trush   1 (0)
Gærdesanger/ Lesser Whitethroat   4 (6)
Munk / Blackcap  5 (1)
Gransanger / Chiffchaff   2 (2)
Løvsanger / Willow Warbler   4 (1)
Fuglekonge / Goldcrest   0 (1)
Bogfinke / Chaffinch   1 (1)
Tornirisk / Linnet   1 (0)
Rørspurv / Reed Bunting   1 (0)
Gulspurv / Yellowhammer   0 (1)

I alt   27 (29)