Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (80)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Nattergale-sang

onsdag 15. maj 2019
af Vagn Lind

 En dejlig morgen, hvor vinden næsten var ikke-eksisterende, gjorde, at lydene var meget tydelige i stationshaven under netopsætningen. Det var med glæde, at jeg kunne konstatere Fløjtetudser (Grønbroget Tudse) kvækkende fra paddeskrabet på marken.
Endvidere klukkede årets første Nattergal lystigt . Dejligt, at høre. Men endnu bedre, at den også var den første fugl, jeg kunne pille ud af nettet på 1. runde. I øvrigt også den sidste, da den lod sig fange igen til sidst!

IMG 20190515 052910

Senere på morgenen kunne Hans pille endnu en ny årsart ud : Gul Vipstjert

2019 05 15 gul vipstjert

 Gul vipstjert han. Denne art holder mest til i det åbne land, og derfor er det sjældet at fange dem inde i stationshaven.

Hans ville lige tage et billede af farvespillet på marken under solens genopstandelse og opdagede til sin overraskelse, at han havde fået en springende råbuk med på billedet. Den så glad ud, - staklen ved nok ikke at freden i morgen er forbi, da bukkejagten går ind!
Vi ser tit rådyr i og omkring haven, - desværre vidner store huller i nettene også om,at de endda nogle gange løber tværs gennem nettene !

2019 05 15 radyr i morgenlys

Billedet er lysnet en del, så man bedre kan se råbukken.

Som de andre dage ebbede mængden af nye fugle ud ved 8-tiden, men efter standardtiden var vi dog nået op på 51 nymærkede. Vi glæder os dog til lidt vejrskifte, som måske kan bringe nye fugle frem.

 15maj

Vi havde besluttet at spise hornfisk til aften, så nu skal jeg lige ned af skrænten og fange et par ekstra så vi kan blive mætte.

IMG 20190515 091937