Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (55)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Dagen reddet af spanier

fredag 17. maj 2019
af Vagn Lind

I dag var vi mere heldige med at gennemføre en standardmærkningsdag på de 5 timer, men det var godt nok på et hængende hår. Regnen satte ind netop som vi gav os til at rulle nettene sammen kl. 9:30. Regnet havde det også lidt ved midnatstid og vinden fra Ø stilnede af i løbet af morgenen.

Vi har fået besøg på stationen af Morten Koefoed og Ib Jensen, som bliver her til på søndag.
De var ikke rigtig tilfredse med det små-tågede vejr fra morgenstunden: sigten var nede på ca. 200 meter. Det skulle så ikke afholde fuglene fra at gå i nettene, selvom det fra morgenstunden så lidt sløvt ud. Vi endte da med 50 nymærkninger og det er vi da helt godt tilfreds med.

Dagen har budt på årets første Gulbug,- den har vi snart ventet længe,

IMG 20190517 064335

og sandelig om ikke også en spanier lagde vejen forbi.

Ja, altså ikke Spansk Spurv (det må Skagen selv rode med!), men derimod en Løvsanger med ring fra Aranzadi, San Sebastian. Det bliver spændende at høre nærmere om den !
IMG 20190517 064930a

 Også denne smukke Skovsanger kiggede forbi og blev fotograferet

IMG 20190517 055037

17maj2