Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (91)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Dejligt at være i gang igen på GFU

onsdag 21. august 2019
af Susanne Primdahl

Jeg ankom til fuglestationen i går og kunne allerede da mærke, at jeg var rejst syd på. Vejret i dag skuffede heller ikke med en let vind fra vest, stort set skyfrit og temperaturer på 16-18 grader.

Det var et gensyn med Vagn, som jeg også delte net med i foråret, og goddag til Ramón fra Spanien. Senere på dagen ankom Joakim, som har tilbragt foråret ved Skagen Fuglestation og nu vil kigge nærmere på Gedser Fuglestation.
Dette billede er taget sidst på eftermiddagen, hvor det fra venstre er Vagn, Joakim og Ramón, der nyder en velfortjent øl.

IMG 8814 red

Der var pænt med fugle i dag, især de første timer. Ved middagstid begyndte de få fugle at være gengangere fra tidligere på dagen, så nettene blev lukket.

Dagens højdespringer blev Tornsanger med fangst af 36 fugle. Generelt en rigtig Sylvia-dag, hvor vi også havde mange Gærdesangere, Havesangere og Munke. Faktisk har Sylvia-sangerne udgjort ca. 62% af dagens fangster.
Her en af de mange Tornsangere:
(beklager den lidt kiksede frisure med sideskilning og pandehår helt ned i øjnene)

IMG 8778 red

Vi fangede en ung Grå Fluesnapper, som var kun nr. 2 af sin art her i efteråret, hvor Broget Fluesnapper er helt anderledes godt repræsenteret med 41 individer.

IMG 8765 red

Selv om fluesnapperne altid ser så søde ud med deres store, sorte øjne, vil jeg alligevel slutte af med den, jeg kalder dagens charmetrold. Det er en meget ung Rødstjert i sit ungdommelige (juvenile) outfit:

IMG 8792 red

Dagens fangster: Nymærkede (aflæste)

Skovpiber / Tree Pipit   2 (0)
Jernspurv / Dunnock   1 (0)
Nattergal / Thrush Nightingale   0 (1)
Rødstjert / Redstart   5 (1)
Kærsanger / Marsh Warbler   12 (0)
Rørsanger / Reed Warbler   6 (0)
Gulbug / Icterine Warbler   2 (1)
Tornsanger / Common Whitethroat   32 (4)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat   22 (1)
Havesanger / Garden Warbler   11 (3)
Munk / Blackcap   16 (0)
Gransanger / Chiffchaff   0 (1)
Løvsanger / Willow Warbler   19 (0)
Grå fluesnapper / Spotted Flycatcher   1 (0)
Broget fluesnapper / Pied Flycatcher   1 (0)
Musvit / Great Tit   0 (1)
Gulspurv / Yellowhammer   1 (0)

I alt   131 (13)