Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (80)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Endnu en dag på 100 !

fredag 23. august 2019
af Joakim Matthiesen

Næsten frisk vågnede jeg i morges stadigvæk ovenpå efter vendehalsen i går. Vejret var stille og roligt ov vi åbende alle net kl 05:30. Der var fugle haven, men det betyder jo nødvendigvis ikke, at de går i nettene, men alle forhold var da rigtige. Morgenen gik dog også rigtigt fint og antalsmæssigt lignede det i går rigtigt meget, nemlig med 85 nye fugle indtil vi lukkede nettene kl 10:30. Fuglene var nemlig i dag også fløjet væk i løbet af morgenen og lukke-runden bød derved også kun på en enkelt fugl, men samlet er morgenen da klart godkendt hvis du spørger mig!

IMG 8961

Her en 1k gulspurv. Altid et dejligt syn og ikke den fugl vi fanger flest af!

Eftermiddagen gik stille og roligt og der var tid til, at vi hver især kunne gøre lidt hvad vi havde lyst til. Vagn kastede sig over græsset, som efterhånden var blevet længere end hvad han synes om. Han brugte derfor 2 1/1 på havetraktoren, men resultatet det blev nu også rigtigt fint! Det ligger jo også en masse vedligholdelsesarbejde i sådan en fuglestation, så det skal jo også passes ind i mellem.

Her en af dagens fine rødstjerter!

IMG 8945

Da vi nåede til kl 15:00 og jeg havde gået en tur i haven, hvorved jeg kunne se, at der var kommet lidt fugle i have igen (fuldstændigt ligesom i går, dog nogle færre i dag), besluttede jeg mig for, at se om ikke vi kunen nå 100 fugle igen i dag. Det lykkedes også lige da jeg på min lukkerunde kl 17:00 tog dagens nye fugl nummer 100 ud af nettet. Altså blev det endnu en 3-cifret dag på GFU og det synes jeg jo er fedt!

Igen i dag gik tiden og klokken er allerede næsten sengetid. Vejret ser dejligt godt ud i morgen, så jeg satser på at lave 3-på-stribe hvad angår dage med 100 fugle ringmærkede for mit vedkommende! Vi må se hvad der sker.

Godnat og sov godt.

Dagens fangster: Nymærkede (aflæste)

Vendehals / Wryneck   0 (1)
Nattergal / Thrush Nightingale   0 (1)
Rødstjert / Redstart   5 (1)
Kærsanger / Marsh Warbler   7 (0)
Rørsanger / Reed Warbler   1 (0)
Gulbug / Icterine Warbler   2 (1)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat   38 (2)
Tornsanger / Common Whitethroat   28 (7)
Havesanger / Garden Warbler   5 (4)
Munk / Blackcap   8 (3)
Løvsanger / Willow Warbler   4 (0)
Broget fluesnapper / Pied Flycatcher   1 (0)
Gulspurv / Yellowhammer   1 (0)

I alt   100 (20)