Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Søvnig søndag

søndag 15. september 2019
Endnu en dag med blæst og få fugle
af Jón Aldará

Selvom en rimelig portion af nettene blev åbnet rettidigt kl. 06:15, så blev det til en søvnig søndag i dag. Fire nye fugle – en rødhals, en gærdesanger og to gransangere – blev ringmærket imens vi gradvist lukkede nettene igen i løbet af morgenen. Lidt af en kontrast til de over 200 fugle, som vi fik i går. Udsigten til i morgen er ikke særlig god men lidt bedre, så vi håber på det bedste. Her er et billede fra en bedre dag af en gærdesmutte, på færøsk "músabróðir" (musebror):

70340446_527608921341970_6219328827491876864_n.jpg

Resten af dagen blev rimelig afslappet og husholdningsfokuseret. Gåture og lure, rengøring og madlavning. og Ramón og Gail begav sig ud i deres første eventyr med rugbrødbagning! Bagepapiret kunne desværre ikke fjernes fra brødet, hvilket gav det en… interessant tekstur. De var ret misfornøjede med værket, men det kunne da godt spises!

De bedste fuglehilsner

Jón