Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Så er vi her igen!

lørdag 28. september 2019
af Vagn Lind

Så faldt det i min turban at skrive dagens blog. Sådan er det når man er en af de nytilkomne, - så lad mig lige præsentere os nye på stationen: Vagn og Lars, som er kommet igen efter 4 ugers fravær, Nina og Clausjannick fra Holmeolstrup, samt Søren Mygind, som er under oplæring for weekenden. Vi må da sige, at der nu er god ringmærkerdækning på stationen: 6 mærkere til i alt 186 meter net (på grund af den stærke SV-vind måtte vi droppe at sætte alle nettene i dag)

 Vi nåede næsten de 100 nymærkninger i dag, hvilket er nogenlunde godkendt. Ud over spurvehøgen var det nu kun almindeligheder i dag.
IMG 20190928 100422

 Vi troede ellers at det ville blive en stor dag i dag, idet der allerede da sidste net var sat, var 5 fugle i det første net og i andet net sad der 9 på første runde, men så begyndte det også at ebbe ud.

Gert kom forbi og vi lavede diverse forberedelser til i morgen, hvor der er ”åbent hus” 9-13.
Vejret tegner ikke for godt, men vi håber på det bedste.

Og som altid når Nina og Clausjannick kommer forbi, bliver der serveret dejlig middag lørdag aften. Igen var det en oplevelse i lækkerier. Tusind tak, Nina !

Lars var i det origamiske humør og lærte os hvordan man folder en indkøbspose til genbrug i trekant-facon som amerikanerne folder Stars'n'Stribes. Det havde vi nu meget grin af inden teknikken var indlært.

IMG 20190928 204332

IMG 20190928 210021a