Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (88)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Blæst og byger

lørdag 5. oktober 2019
af Vagn Lind

IMG 0266En dag i Gedser med blæst og byger fra morgenstunden. Dette forhindrede os i at starte ringmærkningen op til sædvanlig tid. Vi kom først i gang henad 10 og kun med de få net som stod i nogenlunde læ for NØ-vinden. Vi valgte i dag at prøve med lidt diverse fuglelyd i haven, da der alligevel ikke blev nogen standarddag ud af det. Lige meget hjalp det dog. Intet ud over de sædvanlige arter fandt vej til vore net og det endda i minimale antal.

Vi fik besøg af 9 folk fra Café Damehat, som Benny stod for formidlingen af. Glade og hyggelige mennesker, - og så havde de kage med.Tusind tak for det, - det smagte dejligt!
Vi kunne så fra ringmærkningen supplere med enkelte fremvisninger af Rødhals og Gærdesmutte. Det var så alt det kunne blive til i dag.
I dag blev den store træktællingsdag afviklet ude på spidsen. I alt 46 personer deltog og der blev set over 28.000 trækfugle af 50 arter. Bl.a. 23.000 Edderfugle, 1 Fiskeørn, 1 Gulirisk og 1 Mellemkjove. Eksakte tal: se Dofbasen!

Edderfugle flyver hojt 00001

 5okt19