Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (90)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Igen en god dag

søndag 6. oktober 2019
af Vagn Lind

En dejlig efterårsdag blev det i Gedser, - selvom formiddagen bød på en enkelt byge så vi var nødt til at folde nettene sammen en timestid. Temperaturen var dog ikke så høj: 5 grader i morges og 12 over middag, - men efterhånden med dejlig sol. Stille vind fra Ø og SØ.

Fugle var der rimeligt med i dag, - selv om vi da sagtens kunne have håndteret flere. Vi mangler i hvert fald ikke mandskab for tiden.
20191006 125131
Rørspurv

IMG 20191004 093717
Stillits

Der var ikke nogen specielle arter, men to af de fangede udmærkede sig ved at bære fremmede ringe. 1 Gærdesanger (sent) med dansk ring som ikke er fra Gedser og en Gransanger med ring fra Riksmuseum Stockholm. Dem glæder vi os til at høre nærmere om.

Endvidere mærkede vi i dag en Solsort hun, som så yderst speciel ud i farverne. Meget gråsort i farverne på hals og bryst istedet for den normale brunlige tone. desværre ingen billede, men en Solsort var det !

 6okt19

Ude på Danmarks sydligste punkt var der igen i dag vældig gang i træktællingen og godt brug for hele det hold, der kom for at se på fugle. Dagen startede ganske vist kold og våd med et par heftige byger, men efterhånden klarede det op, og vi fik både sol og blå himmel med Traner (Cranes) og Fjeldvåger (Rough-legged Buzzards) måske til særlig glæde for et britisk ægtepar, som var kommet for at lave research til en rejse for ornitologer til Falsterbo og omegn, som altså også er Gedser Odde. 

Også dagens tusindvis af Ederfugle (Eiders) nød de, men de kom for sent til den Kongeederfugl (King Eider), som pludselig fløj lige der midt i et hurlumhej af en klump Ederfugle (Eiders) og Pibeænder (Wigeons). Man siger, at der kommer sådan en sjældenhed for hver 50.000 af de mere almindelige Ederfugle i verdens største træk af den art. Nu må vi se, hvornår den næste dukker op.

Kongeeddder b 00001

Ikke noget godt foto, men fint nok til dokumentation af en sjælden, men efterhånden fast trækgæst ved Gedser Odde. Kongeederfuglen (King Eider) kendes fra andre Ederfugle (Eiders) på, at den er mindre, har et andet mønster på vingerne og en stor orange knop på næbbet. Foto: Ole Friis Larsen/Gedser Fuglestation.

Dagens anden særlige fugl dukkede også op på havet. Midt i hyggen sad folk og sukkede over, at vi ingen kjover så efter en lørdag med 31, men lige lidt hjalp det, indtil vi var langt inde i ekstratiden, før en kjove endelig viset sig. Den fløj til gengæld tungt og langsomt forholdsvis tæt på land, så mange fik en fin oplevelse af en Mellemkjove (Pomarine Skua) med de dobbelte 'kommaer', som ingen andre kjover i danske farvande har på vingeundersiderne. Og så kom der oven i købet en til lidt senere til glæde for et par af stationens ringmærkere, som ikke fik set den første.

Mellemkjove 06.10.2019 a 00001

De dobbelte 'kommaer' er sammen med 'ølmaven' sikre kendetegn for Mellemkjoven (Pomarine Skua). Her er det søndagens første af slagsen. Foto: Ole Friis Larsen/Gedser Fuglestation

Husk at se dagens observationer fra Gedser Odde i Dofbasen - her kan man let se, hvad man kunne have været med til at se. Alle er velkomne, og vi kan altid bruge et par øjne mere.