Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (83)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En morgen med yr i luften

mandag 9. marts 2020
af Lars Ulrich Rasmussen & Ole Friis Larsen

Vejrudsigten fra både danske DMI og norske YR (som vi nu ved, hvad står for) ramte morgenvejret bedre end vores krydsede fingre havde gjort, og på fuglestationen stod vi mandag op i god tid før solopgang til en mørk morgen med regn. Det betød, at ringmærkeren ikke kunne sætte net op til standardprogrammet, og skurmaleren måtte finde på noget andet at lave.

Derfor blev der talt trækfugle ved Gedser Odde hele morgenen og formiddagen, selv om det i stor grad er det samme træk, som bliver talt ved Hyllekrog, især når det gælder det vigtige træk at ænder, gæs og andre fugle på vej mod øst ind i Østersøen.

Efterhånden klarede det dog lidt op, og det fik lidt gang i de hundredvis af Ederfugle, som lå på vandet. Sådan et træk er lidt svært at holde styr på, for nogle letter og trækker østover, mens der kommer andre til vestfra for at lægge sig til rast på vandet.

Dagens tal kan ses i Dofbasen her: https://dofbasen.dk/observationer/index.php

En pudsighed var, at en del fugle faktisk trak den forkerte vej. Sådan var det for flere smågrupper af Sanglærker (Skylarks) og Stære (Starlings), som kom inde fra land og forsvandt ud over vandet i sydlige og sydvestlige retninger. Også en flok på 16 Traner (Cranes) dukkede pludselig op over land og fortsatte noget overraskende ud over vandet mod sydvest. En adult/voksen Rød Glente Red Kite) kom ned langs vestkysten og fortsatte ufortrødent stik syd ud over vandet mod Tyskland. Det er langt fra alle trækfugle, der flyver, som man skulle forestille sig.

Gedser Rod Glente 09033020 00001En mæt Rød Glente med fuld kro trak uden tøven sydover. Foto: Ole Friis Larsen/Gedser Fuglestation

Skuret blev så malet færdigt om eftermiddagen.

Og så var der lige det med YR ... Vidste du, at den norske vejrtjeneste er et samarbejde mellem den norske radio- og tv-station NRK og Norges meteorologiske institut? Den hedder YR, fordi den bliver sendt ud op en webadresse, som tidligere tilhørte trawlerrederiet Ytre Rolløy A/S. Rederiet overlod velvilligt webadressen til vejrtjenesten, fordi yr på norsk betyder finregn, let slud eller snefnug.

Nettene blev åbnet 10:15, altså længe efter standardtiden og lukket igen kl 15. Det var igen mejsernes dag, Ole havde talt en samlet flok med 35 Musvitter og 15 Blåmejser der trak videre nordpå. Nogle af dem tog turen gennem stationens have:

Musvit / Great Tit 10

Blåmejse / Blue Tit 4

Solsort / Blackbird 3

Skovspurv / Tree Sparrow 1Rødhals / Robin (2)