Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (83)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Forårsstemning, tørvejr og solskin

onsdag 11. marts 2020
af Lars Ulrich Rasmussen

I dag har de raske drenge i arbejdsgruppen været her for at rydde op efter den store nedbabering af træer og buske i vinter. Der blev fliset kvas til den store guldmedalje og fjernet krat omkring det gamle "lampehus" som skal have nyt tag til foråret. Det ser lidt bart og åbent ud i haven og Jorden er blød og fedtet efter den megen regn i går aftes. Det bliver godt når alting igen springer ud.

2020 01 08 lampehus2 130318

Sådan så lampehuset ud 6. januar 2020

2020 03 11 lampehuset

 - - - og sådan så det ud i dag 11. marts 2020

Her har de raske drenge været i gang med ørnenæb, motorsave og kraftige handsker og fået kål på brombærrankerne, og i morgen får vi lånt et mindre stillads til det kommende renoveringsarbejde. Det fremgår tydeligt, at både tag og murværk skal have en kærlig hånd! Der er snart klar til Esben!

Fuglemæssigt var det ikke den store overraskelse - og dog - endnu en Rødtoppet fuglekonge sad i nette her til morgen! Ellers en almindelig martsdag, hvor solen bragede ned fra kl 09.00 og så var det slut med fangster.

IMG 20200310 065345830

Dagens fangster:

  ringed recaptured
Gærdesmutte / Wren 2  
Solsort / Blackbird 2  
Rødtoppet Fuglekonge / Firecrest 1  
Blåmejse / Blue Tit 3 2
Musvit / Great Tit 6  
Gulspurv / Yellowhammer   1