Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (89)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En rolig dag med endnu en ny art for året

onsdag 24. april 2019
af Susanne Primdahl

Østenvinden var lidt mildere stemt i dag, så alle net kunne åbnes. Det havde regnet i nat, men det var ikke noget problem, fordi græsset under nettene blev klippet helt kort i går, og selve nettene var blevet tørre.
Det var overskyet gennem det meste af ringmærkningperioden, som alligevel sluttede i solskin og 12 graders varme.

Det blev en roligt dag, hvor fuglene kom dumpende nogenlunde jævnt, så der var ingen stress og travlhed.
Vi fik endnu en ny årsart, da denne smukke Rødstjert han dukkede op:

IMG 3927 red

Og så fik Vagn også en Broget Fluesnapper i dag. Jeg var jo slet ikke omkring den tanke, at han skulle have den, jeg pillede ud af nettet forleden dag. ;-)

IMG 3916 red

Vores fangster fordelte sig på 17 forskellige arter, så det var bestemt ikke en kedelig dag. Blandt andre kom dette farverige Stillits-par forbi og blev straks ringforlovet:

 IMG 3923 red

Der var også en ny Skovsanger til hver af os, så vi hyggede os med dagens arbejde, og var glade og tilfredse begge to.

 IMG 3944 red

Dagens fangster: nymærkede (aflæste)

Gærdesmutte / Wren   0 (1)
Jernspurv / Dunnock   1 (1)
Rødhals / Robin   16 (25)
Rødstjert / Redstart   1 (0)
Sangdrossel / Song Trush   3 (0)
Gærdesanger/ Lesser Whitethroat 3 (1)
Munk / Blackcap  1 (0)
Skovsanger / Wood Warbler   2 (0)
Gransanger / Chiffchaff   1 (2)
Løvsanger / Willow Warbler   7 (0)
Fuglekonge / Goldcrest   1 (8)
Rødtoppet fuglekonge / Firecrest   0 (1)
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher   2 (0)
Bogfinke / Chaffinch   1 (0)
Grønirisk / Greenfinch   1 (0)
Stillits / Goldfinch   2 (0)
Lille gråsisken / Lesser Redpoll   1 (0)

I alt   43 (39)

En noget tam dag

tirsdag 23. april 2019
- blæsten gik frisk over Østersøen, men bragte kun få nye fugle.
af Vagn Lind

Det er faktisk en svær opgave at skrive dagens blog, når der ikke rigtig er noget at berette om. Vejret i dag ændrede sig en del, - ikke på mængden af sol eller på fraværet af den efterhånden stærkt tiltrængte regn, men derimod på vindsiden. Retningen er stadig østlig, men der er blevet betydelig mere gang i blæsten. Det betød så også, at vi var nødt til at droppe at sætte 4 af nettene, da de stod for udsat. Fuglene fra i går var øjensynlig blevet i haven natten over, for fangsterne i dag bestod hovedsagelig af egne aflæsninger. Vi valgte at lukke af efter standardtiden for ikke at genere specielt en halv snes fuglekonger, der lod sig fange igen og igen.

IMG 20190423 170916
Til gengæld fik vi så ryddet lidt op i bunkerne af afklip ved netbanerne og Gert kom forbi og slog græs, så der nu er pænt og nydeligt til Åbent Hus på søndag den 28. april.

Dagens fangster:  Mærkninger, (aflæste)

Knækhale! / Wren   2 (3)
Rødhals / Robin  5 (19)
Solsort / Blackbird  1 (0)
Sangdrossel / Song Trush   1 (0)
Munk / Blackcap  1 (0)
Gransanger / Chiffchaff   0 (2)
Løvsanger / Willow Warbler   1 (0)
Rødtoppet fuglekonge / Firecrest   0 (1)
Fuglekonge / Goldcrest   0 (9)
Bogfinke / Chaffinch   1 (0)

I alt   12  (34)

132 er dagens tal

mandag 22. april 2019
af Vagn Lind

Vejret startede fra morgenstunden med 5 grader og næsten vindstille,men er steget til 12 grader ved middagstid og vinden er frisket lidt op fra østlige retninger.

 

IMG 3880 redMånen lyste op over Østersøen kl. 5:30

 

Der var en del fugle ved nettene og forhåbningen fra i går om at nå over de 100 mærkninger i dag fik nyt liv. Vi mente dog nok det burde klares inden for standardtid, da vi havde haft en hård dag i går med mange nettimer. Der skal jo også være tid til at tage en slapper i det gode påskevejr! Selv om vi i Gedser nok nærmest ligger på det køligste sted i Danmark for tiden, er vejret jo lækkert.

 

IMG 3887 redÅrets første Skovsanger kiggede forbi og havde følgeskab af den første Brogede Fluesnapper, men ellers holdt artslisten sig på de sædvanlige arter.

 IMG 3908 red

De tyske venner af Hans, som kiggede forbi i går aftes var her igen til formiddag. De skulle vist lige have lidt ringmærkningsoplevelser med i bagagen inden turen går hjemad til Østtyskland. Og sandelig om de ikke have medbragt en lille gave, som vi nok skal nyde godt af en dag. En flaske ”Rotkäppchen”. En tysk ”sekt” (champagne).IMG 3912 red

Måske vi skal fejre noget én af de nærmeste dage ?

En Hvidhals måske, - hvem ved!

 

 

Dagens fangster: nymærkede (aflæste)

 

Gærdesmutte / Wren   6 (2)
Jernspurv / Dunnock   5 (3)
Rødhals / Robin   47 (12)
Sangdrossel / Song Trush   2 (0)
Gærdesanger/ Lesser Whitethroat 1 (0)
Munk / Blackcap  2 (0)
Gransanger / Chiffchaff   9 (1)
Løvsanger / Willow Warbler   5 (0)
Skovsanger/ Wood Warbler 1 (0)
Fuglekonge / Goldcrest   28 (2)
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher 1 (0)
Musvit / Great Tit 1 (1)
Skovspurv / Tree Sparrow 1 (0)
Rørspurv / Reed Bunting 2 (0)

 

I alt 111 (21)

Vi går efter de 100 i dag

søndag 21. april 2019
af Susanne Primdahl

I dag har vi haft en rigtig forårsdag, hvor temperaturen steg fra 4 grader om morgenen til 15 grader, da vi lukkede nettene kl. 16.30. Der var nærmest ingen vind, og den smule, der var, kom fra sydsydøst.

Gedser Fuglestation har følt sig lidt provokeret af de flotte fangsttal i Blåvand, så da vi havde haft 84 fugle ved standardtidens udløb, satte vi os for at nå de 100 i dag. Vi måtte dog til sidst erkende, at vi ikke kunne vride flere fugle ud af stationshaven, så vi måtte nøjes med 92.
Både Vagn og jeg er klar til at gøre et nyt forsøg i morgen!

Det er ikke blevet til mange fuglebilleder i dag, men et billede af det søde par af Lille Gråsisken, skal I da have:

 IMG 3876 red

Midt på formiddagen fik vi fint besøg af stationslederen med familie. De kiggede alle med ved nettene, og det ser ud til, at fugleinteressen nok skal gå videre til næste generation i Lind-familien. Her er det Hans' barnebarn Uma, der kæler med en Rødhals:

 2019 04 21 formidling IMG 2081a red

Vi har fået mange kilometer i benene i dag, hvor mange runder sidst på dagen slet ikke gav nogen nye fugle, og så er det rart med godt selskab.
Kim har været her det meste af dagen, og Gert og Louis kiggede ind til os på vejen hjem fra odden. Louis havde medbragt en fin lille snog, som desværre var kommet på tværs af et bildæk. Den skulle overdrages til Zoologisk Museum, men jeg nåede at få et billede af den.
Den ser næsten levende ud:

 IMG 20190421 142707 red

Jeg blev meget overrasket, da jeg vendte den om og så, hvor flot den var på undersiden. Det tænker man ikke på, når man ser den i naturen.

 IMG 20190421 142755 red

Her til aften bankede det på døren. Det var et par tyske venner af Hans, som lige ville hilse på os. Vi fik at vide, at de hjemme i Tyskland dagligt følger med i GFU's blog.
Det er da imponerende, at bloggen også bliver læst i udlandet, og jeg får helt præstationsangst. Jeg må vist hellere overlade til Vagn at skrive morgendagens blogindlæg.

Dagens fangster, ringmærket (aflæst):

Gærdesmutte / Wren   3 (0)
Jernspurv / Dunnock   8 (0)
Rødhals / Robin   36 (9)
Sangdrossel / Song Trush   1 (0)
Munk / Blackcap   6 (0)
Gransanger / Chiffchaff   6 (1)
Løvsanger / Willow Warbler   3 (0)
Fuglekonge / Goldcrest   6 (4)
Rødtoppet fuglekonge / Firecrest   2 (2)
Bogfinke / Chaffinch   2 (0)
Tornirisk / Linnet   1 (0)
Lille gråsisken / Lesser Redpoll   2 (0)

Total   76 (16)

Endelig noget at lave

lørdag 20. april 2019
af Susanne Primdahl

Det var så meget anderledes at komme ud i morges for at åbne nettene. Det var godt nok kun 3 graders varme, men det var næsten vindstille med 2 m/s. Derudover havde jeg selskab af Kim Liljehult, som ankom i aftes for at være med et par dage, så vi åbnede alle net på nær to.

Den fraværende vind, dobbelt så mange net og Kims gode karma fik fuglene til at finde nettene. Da den første time var gået, havde vi allerede 39 fugle, så det lovede godt for dagstotalen. Og så havde jeg også fået en ny ringmærkningsart - en Gråspurv hun:
 IMG 3848 red

Men mængden af fugle faldt hurtigt, så jeg prøvede at tælle antal sammen pr. time for at se, hvordan den statistik ville falde ud:
1. time - 39 fugle,   2. time - 12 fugle,   3. time - 8 fugle,   4. time - 7 fugle,   5. time - 2 fugle   og   6. time - 4 fugle.

Der var usædvanligt mange af de ringmærkede fugle, der gik i nettene igen de sidste par runder, og ikke ret mange nye, så vi valgte at lukke kl. 11.45. Men på det tidspunkt havde vi også forlængst sikret os 2 nye arter for året.
Og så havde temperaturen i øvrigt sneget sig helt op på 10 grader.

Den første nye årsart var denne Munk hun:
 IMG 3856 red

Og lidt senere fik vi en Gærdesanger i nettet:
 IMG 3865 red

Efter endt ringmærkning hyggesnakkede min søster og jeg med Vibeke og Bente, som er nogle af de flittige hænder, der er med til at gøre GFU til sådan et godt sted af være.
De har været her i dag for at vaske vinduer både ude og inde, og så havde de endda også tid til at hygge sig med os på terrassen i det skønne vejr.

Nu har Kim og jeg spist os mer' end mætte, og Hans har lige været og aflevere sin bror Vagn, som skal ringmærke sammen med mig i den kommende uge.
Jeg håber, både Kim, Vagn og jeg får en fantastisk dag i morgen, hvor det oven i købet ser ud til, at vinden IKKE vil komme fra øst.

Dagens fangster, ringmærket (aflæst):

Gærdesmutte / Wren   4 (0)
Jernspurv / Dunnock   7 (0)
Rødhals / Robin   29 (2)
Sangdrossel / Song Trush   2 (0)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat   1 (0)
Munk / Blackcap   2 (0)
Gransanger / Chiffchaff   5 (1)
Løvsanger / Willow Warbler   3 (0)
Fuglekonge / Goldcrest   8 (1)
Rødtoppet fuglekonge / Firecrest   1 (1)
Gråspurv / House Sparrow   1 (0)
Bogfinke / Chaffinch   4 (0)

Total   67 (5)

En dag med mange gode oplevelser trods manglen på fugle i nettene

fredag 19. april 2019
af Susanne Primdahl

Endnu en gang fik jeg lov til at åbne net i fuldmånens skær, og himlen forblev skyfri resten af dagen. Temperaturen har ligget mellem 6 og 8 grader, og vinden startede på 4 m/s stigende til 6 m/s fra en østnordøstlig retning.

Først på morgenen sad pludselig en fin Vindrossel i nettet:

 IMG 3815 red

Der var ellers ikke mange fugle, men Bo kom heldigvis på besøg, og så var det jo fint nok med god tid til at snakke. Bo gik med på flere runder, og så fik han ringmærket sin første fugl i år. Noget pillearbejde med sådan en Fuglekonge:

 IMG 3816 red

Mellem de tomme runder var der tid til at høre om Bos spændende tur til Costa Rica, og nogle flotte fuglebilleder fra turen blev det også til. Forhåbentlig får jeg flere at se på et senere tidspunkt.
Min søster er på besøg et par dage, og hun lyttede lidt med fra sidelinjen og kunne konstatere, at det faktisk var ret hyggeligt at sidde og høre sådan et par fuglenørder snakke om de fremmede fugle.

Allerede en time efter standardperioden lukkede jeg nettene, og på lukkerunden kiggede en Rødtoppet Fuglekonge forbi for at få aflæst den ring, jeg gav den på for to dage siden.

 IMG 3825 red

Efter at have spist frokost sammen gik vi alle tre en tur ud på odden, hvor vi fik en snak med Gert og Louis, som stod og kiggede på træk.

 IMG 3832 red

Det har været et skønt og solrigt vejr i dag, så selv min ikke særligt fugleinteresserede søster nød odden i fulde drag.

Efter afsked med de tre derude kørte vi en tur til Bøtø og Marielyst, og da vi kom tilbage til fuglestationen havde vi fået besøg af et par af de faste gæster ved åbent hus arrangementerne. De sad og nød solen på terrassen og blev selvfølgelig budt på en kop kaffe, og så fik vi ellers en hyggelig snak om både fugle, natur, ferie, have og meget mere.


Dagens fangster, ringmærket (aflæst):

Jernspurv / Dunnock   5 (0)
Rødhals / Robin   2 (0)
Solsort / Blackbird   1 (1)
Sangdrossel / Song Trush   2 (0)
Vindrossel / Redwing   1 (0)
Gransanger / Chiffchaff   1 (0)
Fuglekonge / Goldcrest   1 (1)
Rødtoppet fuglekonge / Firecrest   1 (1)

Total   14 (3)


Jeg vil slutte dagens beretning af med et billede af en flok trækkende Ederfugle, som gled over himlen, da vi gik retur ude fra odden:

IMG 3831 red

Nu kommer fuglene (måske)

torsdag 18. april 2019
af Susanne Primdahl

En dejlig morgen med 6 graders varme allerede, da jeg gik ud kl. 5 for at åbne nettene. Vinden lå i intervallet 4-6 m/s, men kom dog stadig fra østnordøst.
Da jeg havde åbnet nettene, fik jeg lejlighed til at hilse på månen på vejen tilbage til stationen.

IMG 3785 red 

Da den første time var gået, havde jeg allerede haft 12 fugle gennem hænderne, så jeg var optimistisk og håbede på, at dagen ville byde på større fangsttal, end jeg har oplevet de første fire dage af mit ophold.
Men derefter gik det fuldstændig i stå med flere tomme runder og en enkelt fugl eller to hist og pist.

En af dem, jeg havde fornøjelsen af i dag, var denne Skovspurv:

IMG 3790 red 

På sidste runde sad en syngende Stillits ret provokerende lige op ad det ene hejsenet. Den ville jeg godt have sat en ring på, men jeg var så heldig, at der sad en Stillits i nettet lidt længere fremme på runden. Om det var den samme, skal jeg ikke kunne sige.
Den ville ikke sidde, som jeg ville have det, men I skal have billedet alligevel, så I også kan nyde dens smukke fjerdragt:

IMG 3796 red

Dagens fangster, ringmærket (aflæst):

Jernspurv / Dunnock   5 (0)
Rødhals / Robin   4 (3)
Gransanger / Chiffchaff   2 (0)
Fuglekonge / Goldcrest   0 (2)
Rødtoppet fuglekonge / Firecrest   0 (1)
Skovspurv / Tree Sparrow   1 (0)
Bogfinke / Chaffinch   1 (0)
Stillits / Goldfinch   1 (0)
Gulspurv / Yellowhammer   1 (2)

Total   15 (8)

Årets første Løvsanger

onsdag 17. april 2019
af Susanne Primdahl

Det med vejret er ved at være så ensformigt, at jeg overvejer, om jeg måske bare skal kopiere tidligere dages blogindlæg. Og så alligevel - det er blevet lidt lunere, vinden er knapt så strid, men den kommer altså stadig fra ØNØ.

Allerede på anden runde indtraf dagens højdepunkt, da jeg kunne pille to phyller ud af samme net, hvor den ene var årets første Løvsanger.
Den blev selvfølgelig foreviget:

IMG 3762 red 

Her en af dagens Gransangere til sammenligning:

IMG 3773 red

Jeg holdt igen nettene åbne efter standardperioden, og med 9 timers indsats kunne jeg snige mig op på 23 fangster. Det passer fint med gårsdagens niveau, hvor 11 timer gav 27 fugle.

Over middag kom Vibeke på besøg sammen med sin datter, som havde lavet fire forskellige prototyper på en ny type poser, hvor lukningen er anderledes end den kendte snor, der ligger i en løbegang.

IMG 3795 red

Nu har jeg så fået til opgave at teste og kommentere, før produktionen sættes i gang. Der kommer heldigvis flere forskellige ringmærkere de kommende dage, for oplevelserne med sådan en nyhed kan helt sikkert bringe forskellige vurderinger og forslag på bordet.

Dagens fangster, ringmærket (aflæst):

Jernspurv / Dunnock   1 (0)
Rødhals / Robin   5 (6)
Gransanger / Chiffchaff   3 (1)
Løvsanger / Willow Warbler   1 (0)
Fuglekonge / Goldcrest   1 (2)
Rødtoppet fuglekonge / Firecrest   1 (0)
Skovspurv / Tree Sparrow   1 (0)
Grønirisk / Greenfinch   1 (0)

Total   14 (9)

Mange timer, få fugle

tirsdag 16. april 2019
af Susanne Primdahl

Stadig rigtig koldt fra starten af dagen, og stadig med vinden i det østlige hjørne.
Da standardtiden var gået, havde jeg fanget 15 fugle, hvoraf de 9 var aflæsninger.

Der er alligevel altid gode oplevelser, når man går rundt herude. F.eks kan et billede af en helt almindelig Rødhals få smilet frem, når det er en som denne her med totalt overlegen her-kommer-jeg-attitude.

IMG 3723 red

Vinden var aftaget i løbet af standardperioden, så i håb om lidt flere fugle, åbnede jeg efter perioden nogle flere net. Da jeg kom ud for at åbne nettet i det yderste hjørne, sprang en spidsbuk op og mosede sig igennem brombærkrattet for at komme væk i en fart. Den havde helt sikkert ligget og nydt solen der, hvor den havde haft fred og ro, lige indtil jeg fik den idé, at jeg ville til at bruge det net.

De ekstra net og timer gav yderligere 12 fangster, så der kom lidt flere arter på dagens liste. Sangdrossel, Grønirisk, Blåmejse og Tornirisk kom alle til i overtiden.

Her er det en Tornirisk hun:

IMG 3744 red

Jeg fik holdt åbent noget længere end planlagt, for vinden tog til igen, og jeg fik problemer med at lukke et net. Det står langs et tjørnekrat, og vinden havde fået det til at hænge fast i krattet, så i første omgang var tanken egentlig bare at få klippet de generende grene væk og lukke nettet.
Men det viste sig at være en umulig opgave. Jeg klippede og filtrede ud og klippede og filtrede ud og bandt poser omkring for at holde sammen på nettet. I over en time baksede jeg med det f....(biiip) net.
Hver gang jeg gik runde til de andre net, eller jeg bare flyttede til et nyt sted ved nettet for at klippe fri der, så var det helt forfra igen.

Jeg fik lukket de øvrige net, og det endte med, at jeg måtte ringe til Hans efter hjælp til det sidste genstridige net. Ved fælles hjælp fik vi det lukket, og så flyttede Hans det lidt væk fra tjørnekrattet.

Aftenen sluttede med et Skype-møde med folkene på fuglestationerne i Skagen og Blåvand. Et godt initiativ, men lyden fungerede ikke så godt her over til Gedser. Ellers hyggeligt at "møde" dem, der arbejder på de andre fuglestationer, og høre om deres oplevelser og planer for den nærmeste tid.

Alt i alt blev det senere en planlagt, at jeg fik tastet dagens fangster ind i ringmærkningsdatabasen, DOF-basen og Trektellen.nl, så bloggen fik lov til at vente natten over.

Dagens fangster, ringmærket (aflæst):

Jernspurv / Dunnock   1 (2)
Rødhals / Robin   2 (9)
Sangdrossel / Song Trush   0 (1)
Gransanger / Chiffchaff   2 (2)
Fuglekonge / Goldcrest   0 (3)
Blåmejse / Blue Tit   1 (0)
Musvit / Great Tit   0 (2)
Grønirisk / Greenfinch   1 (0)
Tornirisk / Linnet   1 (0)

Total   8 (19)

Stadig ikke meget at skrive om

mandag 15. april 2019
af Susanne Primdahl

Dagen i går var kold, men det var endnu værre i dag med rimfrost i græsset og så stadig den iskolde vind fra østnordøst.

Jeg havde ikke de store forventninger til dagen, så stor var glæden, da der på anden runde pludselig var ankommet fire nye Jernspurve.
Antal fangster blev dog på samme niveau som i går, men fordelt på ringmærkninger og aflæsninger.

F.eks. kom denne ungersvend af en Gulspurv forbi for at få en ring:

IMG 3705 red 

Og senere denne Bogfinke:
 IMG 3714 red 

Dagens fangster, ringmærket (aflæst):

Jernspurv / Dunnock   6 (0)
Rødhals / Robin   0 (4)
Gransanger / Chiffchaff   1 (0)
Fuglekonge / Goldcrest   0 (4)
Bogfinke / Chaffinch   1 (0)
Gulspurv / Yellowhammer   1 (1)

Total   9 (9)


I eftermiddags skinnede solen, og jeg kunne konstatere, at foråret måske alligevel er på vej. I hvert fald var de vilde blomster langs husmuren ved godt mod.

IMG 3716 red

 


FORRIGE     1  |  ...  |  136  |  137  |  138  |  139  |  140  |  ...  |  205     NÆSTE