Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Tordenvejr og arrangement
Ringmærkningen: Da der var lovet regn til morgen tjekkede jeg hurtigt dagens prognose og radar, og begge så fine ud så jeg satte alt op.
Der var dog næsten ikke en fugl som sagde noget i haven, og det plejer at betyde at dårligt vejr er på vej.
Så jeg tjekkede igen radar og en stor del af både Sjælland og Fyn fik kraftige tordenbyger, men intet så ud til at ramme her. Et tjek klokken 5 viste en lille blå streg med regn på radaren, men det ville være hurtigt overstået så jeg holdt det hele åbent.
På runden 5.30 var vinden øget en del, og da jeg kom til 4 net blæste det pludseligt voldsomt op og jeg kunne høre torden hele vejen rundt, og da et par tunge regndråber ramte mig fik jeg travlt med at få lukket.
Jeg nåede at få lukket alt inden uvejret rigtigt begyndte. Og da alt var lukket kiggede jeg hurtigt på radaren og den lille blå streg jeg havde kigget på tidligere var vokset kraftigt til gul og rød.
Selv om jeg kun nåede 1,5 times fangst gav det 3 fugle hvoraf den ene var ny.
Billedet her under var fra kort før uvejret ramte.

Dgens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Havesanger/garden warbler 1(0)
Musvit/Great tit 0(1)
Gulbug/Icterine warbler 0(1)
Total 1(2)
Arrangement:
Der vil komme opdatering i morgen
På stationen: Cyann Ménard, Henrik Jørgensen, Mads og Tina Elley, Ole Friis Larsen, Gert Jeppesen
Varmeste dag og blog tilbage
Ringmærkningen: Der har i nogle dage ikke været blog da der har været tekniske problemer, men nu skulle det fungere igen.
Til i går blev der efter sidste blog ringmærket 71 fugle, og aflæst 40.
Sjoerd som har været her siden februar tog hjem torsdag morgen.
Sjoveste var 2 nattergale, hvilke er de 2 første for i år. Der blev ikke fanget nogle i forårssæsonen. Begge de ringmærkede var 2k fugle(født sidste år).
Også 2 nyudfløjne sortstrubet bynkefugle blev fanget, her under er den ene.

Til morgen blev der ikke ringmærket på fuglestationen, da jeg var inde i Gedser by hvor Kenneth bor og var med til at ringmærke i hans have. Kenneth har tidligere haft en B licens, men da han ikke havde ringmærket i nogle år måtte han starte forfra. Han har så gået sammen med Louis det sidste år, og i dag fik jeg set om hans håndtering osv var god og da den var det er han nu klar til at få sin C licens.
Efter Kenneth var jeg ude på Odden et par timer hvor Louis også var. Der trak en del mursejlere og flere kom meget tæt på så det var ret imponerende at se. Ved 11 tiden kunne jeg dog ikke klare mere varme så der måtte jeg tilbage til fuglestationen og søge skygge.
Pt er her 27.9 graders varme(klokken 18.00) men det føles allerede køligere end tidligere.
De lover regn i morgen tidlig, så jeg må se om det kan lade sig gøre at ringmærke.
På stationen: Cyann Ménard, Henrik Jørgensen
Ingen blog!
Dette er en prøve:
Gennem den sidste tid, har vi ikke kunne oploade en blog, eller vi har fået fejlmeldinger, dette pga. tekniske problemer. DOF arbejder på at rette fejlen.
Besøg fra Sverige
Ringmærkningen: Der var stadig lidt rigelig vind da jeg satte nettene op, men den skulle ifølge prognosen falde tog jeg chancen og satte alt op.
Det viste sig også at passe, så intet måtte lukkes denne gang. Til gengæld var de 2 første runder tomme så det lovede ikke godt.
Der kom dog fugle men de fleste var allerede ringmærket.
Mads kom ved 7 tiden med 2 fuglefolk fra Sverige som fik set lidt ringmærkning.
Her til aften er solen endelig kommet frem efter nogle dage med gråvejr, og i morgen skulle solen også være der, så det bliver skønt med lidt rigtig sommer igen.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gulbug/Icterine warbler 1(2)
Gærdesanger/Lesser whitethroat 0(2)
Tornsanger/Common whitethroat 1(0)
Blåmejse/Blue tit 0(2)
Tornirisk/Linnet 1(1)
Total 3(7)
På stationen: Cyann Ménard, Sjoerd van Baal, Henrik Jørgensen
Sæsonafslutning for foråret
Ringmærkningen: Der kom ingen blog i går pga vind og regn, så da jeg så vejret ville blive værre i dag tog jeg hjem i går ved middag da jeg havde nogle vigtige ting som skulle gøres.
Der var mellem 10 og 13 m/s vind og regn hele morgenen og vindstødende også hårde hvilket gjorde at der som forventet ikke kunne sættes net op.
I skrivende stund er her 13 m/s, men vinden skulle falde i løbet af natten så selv om forårssæsonen sluttede i dag fortsætter jeg med daglig ringmærkning så jeg kan holde netbanerne fri for brombær osv så de er klar til sæsonstart 20 juli.
På stationen: Cyann Ménard, Sjoerd van Baal, Henrik Jørgensen
Når man ikke ved hvor man har vejret
Ringmærkningen: Et hurtigt tjek på vejret var der intet på radaren og de lovede ikke noget regn heller, men det virkede meget mørkt og vinden kunne tydeligt høres så jeg vidste at nogle få net ikke kunne sættes op.
Allerede på første runde måtte jeg lukke flere net da vindstødende var for hårde, så ud af de 272 kom kun 97 meter net op, dog var det nok til at kunne køre en standard fangst.
Meget sorte skyer truede også på et tidspunkt, men heldigvis blev det kun til nogle få dryp.
Vores lokale rådyr fik ødelagt et net så det måtte lukkes, men Sjoerd og jeg fik hurtigt repareret det efter dagens fangst var slut.
Det blev en mere tynd dag end i går med kun 7 fugle hvoraf de 4 var nye. Men selvfølgelig var alle net heller ikke oppe.
I morgen er det usikkert om der kan fanges både pga vind og regn, men jeg må se hvad vejret siger når uret ringer kort efter klokken 3.
Dagens billede skulle have været af en tornirisk, men det kan ikke lade sig gøre i dag af en eller anden årsag.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesanger/Lesser whitethroat 1(2)
Munk/Blackcap 1(0)
Gransanger/Chiffchaff 1(0)
Tornirisk/Linnet 1(1)
Total 4(3)
På stationen: Cyann Ménard, Sjoerd van Baal, Henrik Jørgensen
Så er vi tilbage
Ringmærkningen: Da der var problemer med hjemmesiden i går var det ikke muligt at lave blog, men den fungerer igen.
Dagens ringmærkning blev på trods af at alle net var oppe en lidt tynd dag med nye fugle, kun 4 blev ringmærket.
Gårdagens karmindompap blev i dag genfanget, den ses på billedet herunder.

I morgen loves der kraftig vind og risiko for lidt regn, så det bliver nok ikke alt som kan sættes op, men fanger vi lidt er det ok.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Jernspurv/Dunnock 0(1)
Gulbug/Icterine warbler 0(2)
Gærdesanger/Lesser whitethroat 0(1)
Tornsanger/Common whitethroat 2(0)
Havesanger/Garden warbler 1(0)
Munk/Blackcap 1(0)
Blåmejse/Blue tit 0(1)
Karmindompap/Common rosefinch 0(1)
Total 4(6)
På stationen: Cyann Ménard, Sjoerd van Baal, Henrik Jørgensen, Raphaël Hamon
Pænt antal på trods af vinden
Ringmærkningen: Vinden var igen kraftig så det var ikke alle net som kom op.
Jeg forventede meget få fugle da vinden for det mest lå på 9 m/s(middelvind), og flere runder var også tomme. Det gav dog tid til at få klippet en masse i netbanerne og på runden så vi slipper for flåter.
På en runde hænger der så 6 i et net(5 blåmejser og en rørsanger). Den ene blåmejse blev dog ringmærket for et par dage siden, så nu er resten af dens søskende og ringmærket. Her under ses en af blåmejseungerne.

På runderne lytter man tit til fuglene da man jo ikke altid kan se så meget. Men i haven er dog også andre dyr - harer, rådyr og nogle få gange brud. På billedet herunder er et rådyr som havde så travlt at jeg kunne tage et billede 2 meter fra den
i morgen skal vinden være faldet meget så der kan alt igen sættes op.
Dagens ringmærking og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Landsvale /Barn swallow 1(0)
Rørsanger/Reed warbler 1(0)
Gærdesanger/Lesser whitethroat 1(0)
Tornsanger/Common whitethroat 1(0)
Havesanger/Garden warbler 0(1)
Blåmejse/Blue tit 4(1)
Stær/Starling 1(0)
Stillits/Goldfinch 1(0)
Total 10(2)
På stationen: Cyann Ménard, Sjoerd van Baal, Henrik Jørgensen, Raphaël Hamon
Kort dag
Ringmærkningen: Der var både lovet regn og blæst til morgen. Så et kig på radaren så umiddelbart fint ud, men der var lovet regn senere. Så både pga vind og den lovede regn valgte jeg at begrænse netmeter lidt.
Det blev en meget stille dag hvor der kun var 4 kontroller. En sjov aflæsning var der dog, og det var en gulbug mærket i 2023 af Søren Myging i juli 2023 som 2k+, så den har været i Afrika flere gange og så kommet tilbage til haven her for at yngle.
Billedet herunder er en gærdesanger

Ved 5 tiden kunne jeg se på radaren at et stort regnvejr var på vej op nede fra Tyskland, og at den tog til jo længer den kom mod Gedser, så 6.45 runden lige hvor det ramte Gedser øgede vinden samtidig meget så jeg valgte at lukke. Jeg nåede lige at lukke sidste net i småregn inden det væltede ned.
I morgen loves der ingen regn, men en del vind med meget kraftige vindstød, så der kommer jeg nok til at lade nogle få net være lukket.
Dagens kontroller/Todays recaptures:
Gulbug/Icterine warbler 1
Gærdesanger/Lesser whitethroat 1
Tornsanger/Whitethroat 1
Munk/Blackcap 1
Total 4
På stationen: Cyann Ménard, Sjoerd van Baal, Henrik Jørgensen, Raphaël Hamon

