Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (81)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Stadig få fugle

søndag 6. marts 2022
af Henrik Jørgensen

På trods af at der ikke rigtigt var frost i morges var det igen i dag tyndt med fugle hvor sidste fugl blev fanget kort efter klokken 7.

Der var dog flere fugle i haven i dag end i går, men kun 4 fugle gik i nettene hvoraf de 3 allerede havde ring på.

Forklaringen på de få fugle må være de lave temperaturer, så lidt lunere vejr fra syd ville være rart så der kommer lidt mere gang i trækket.

Ellers var det en dag med pænt vejr.

Der kom et kort besøg af vores tyske ringmærkerkollega, som kom med chokolade til os.

Gert var også et smut forbi og lidt senere kom Ole som skal være her nogle dage.

Vi tog ud på Odden hvor der rastede en hel del edderfugle og sortænder.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Skovspurv/Treesparrow 1

Total 1

Tom have

lørdag 5. marts 2022
af Henrik Jørgensen

Efterhånden som vi går mod sommeren ganske langsomt bliver det tidligere lyst, så i dag skulle nettene et kvarter tidligere op.

Det blev dog en meget tynd dag med 2 fugle som begge blev fanget på samme runde klokken 7, den ene var dog allerede ringmærket.

Haven virkede fuldstændig tom for fugle fra 8.30 tiden og på havet var der næsten kun de rastende fugle, så heller ikke der skete der noget.

Et par smukke dompaper rastede dog kort i haven.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Musvit/Great tit 1

Total 1

Is i nettene

fredag 4. marts 2022
af Henrik Jørgensen

Da jeg kom ud og skulle sætte nettene op kunne jeg se at der havde været kraftig rimfrost, men det plejer man godt at kunne sætte nettene op af alligevel, men der havde åbenbart også været plusgrader om natten for der var isperler(frossede vanddråber) i nettene så de ikke kunne åbnes.

Så det blev at tjekke ca hvert 20. minut for at se hvornår det havde tøet nok til at de kom op.

Først 8.30 kunne de sættes op og mange af nettene var stadig hvid af frost(og så kan fuglene se dem).

De fleste fugle er aktive lige efter solen står op så de par timer glippede jeg i dag, men alligevel blev 6 fugle fanget hvoraf de 3 var nye.

Gert og Simon + 2 kom kort på besøg på fuglestationen.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Rødhals/Robin 1

Solsort/Blackbird 1

Træløber/Treecreeper 1

Total 3

Vådt og tåget

torsdag 3. marts 2022
af Henrik Jørgensen

Da nettene skulle op var der meget dug i dem og meget fugt i luften, og da det blev lyst viste det sig at det var pga tåge.

Pga det tågede vejr var der ikke meget bevægelse hverken på havet eller i haven, men alligevel blev 7 fugle fanget hvoraf det 4 allerede havde ring på.

Da nettene blev lukket ned begyndte tågen at lette og et par timer efter middag blev det rigtigt flot vejr, så havebord og 2 stole kom ud så jeg kunne sidde og nyde solen.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Solsort/Blackbird 1

Gulspurv/Yellowhammer 2

Total 3

vindstille

onsdag 2. marts 2022
af Henrik Jørgensen

Rigtig lækker morgen hvor der var 1 grads frost, men fuldstændigt vindstille så det føltes slet ikke så koldt.

Vejret var skønt hele dagen selv om sol og det kolde vand havde en lille kamp som gjorde at der var lidt dis af og til, men ellers varmede solen godt selv om temperaturen kun kom op på 2 grader.

Fuglemæssigt var det også en ok dag med 12 fangede fugle hvor 5 af dem var nye.

På stranden var der en del af kysten som stormen havde taget så der var ikke meget tilbage, men det strand der var stod 3 strandskader og 6 sandløbere i solen.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Solsort/Blackbird 3

Musvit/Great tit 2

Total 5

Sæsonstart

tirsdag 1. marts 2022
af Henrik Jørgensen

Så kom forårsæsonens start(dog var der lige en lille tyvstart i går).

Dagen startede med en grads varme og frost i græsset, men heldigvis ikke i nettene så alt kunne sættes op(på nær 2 stk).

Der var lidt mejser i haven og ialt blev 12 fanget hvor 2 af dem allerede var mærket.

Hans kom ud og så fik vi de 2 sidste net op og fik ordnet et hvor en line var sprunget, så nu er alt klart på nær de 2 hejsenet.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Blåmejse/Blue tit 3

Musvit/Great tit 7 

Total 10

Dagen før sæsonstart

mandag 28. februar 2022
af Henrik Jørgensen

De 6 net som kunne sættes op kom op, og på første runde var der en fugl i nettet, en rødhals som Marie havde mærket her nede i november, så den har overvintret her i haven. Ud over det så var den i meget fin form.

Det gav 3 fugle mere, så ialt blev 4 fugle fanget og det er ganske fint på 6 net så tidligt på året.

Hans og Gert kom ud og sammen fik vi sat alle net op på nær 2 og de 2 hejsenet. De 2 almindelig net kommer op i morgen.

Dagens fangst:

Musvit/Great tit 2

Rødhals/robin 1-genfangst

Solsort/Blackbird 1-genfangst

Total 4

Så er jeg tilbage

søndag 27. februar 2022
af Henrik Jørgensen

Jeg ankom efter middag og der var virkelig sket noget på den korte periode jeg havde været hjemme i med både nyt køkken og en masse nye ting på fuglestationen plus at det hele var skinnende rent.

Efter at have fået lidt mad gik jeg ud og fik sat netstængerne ud hvor de skal stå for i år så de sidste net kan komme op

Vejret var skønt så det blev der også tid til at nyde.

6 net er sat op så de bliver åbnet i morgen tidligt og forhåbenligt er der en fugl eller 2 som går i. Trækket er kun lige startet så småt med småfuglene så det er ikke det store endnu, men som man siger så er lidt jo bedre end intet.

Slut for i år

onsdag 8. december 2021
af Henrik Jørgensen

I dag blev de sidste net taget ned i 1 grads varme i 13 m/s vind så det var en pænt kold omgang!

Nu hvor alle net er taget ned for i år er det sidste aften for mig for i år. Det blev til 5 måneder her nede i år og 3075 ringmærkede fugle for min del, så der har været mange gode oplevelser. Jeg takker af for et godt år her nede på Danmarks sydspids og glæder mig til det nye år med en masse spændende fugle.

Sidste ringmærkning for i år

tirsdag 7. december 2021
af Henrik Jørgensen

I dag var vinden fra øst kun 1 grad og da vinden var hård var det ikke sjovt at være ude i længere tid, men alle på nær det ene hejsenet kunne sættes op.

Fangsmæssigt blev dog en stille en med 2 fugle.

Da året er ved at gå på hæld og der næsten er tomt for fugle blev yderligere 4 net taget ned i dag, så i morgen bliver de sidste net taget ned for i år.

Fra 16. november til i dag er der blevet ringmærket 295 fugle, hvor af næsten halvdelen er siskner som er fanget på lyd(152), så den lille efter-sæson kunne klart godt betale sig nu hvor der kunne bruges lyd og så gav et pænt antal.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Grønsisken/Siskin 2


FORRIGE     1  |  ...  |  62  |  63  |  64  |  65  |  66  |  ...  |  204     NÆSTE