Husk at vi i morgen afholder natsværmeraften, fra kl. 20.00-23.00 her på stationen!

I morgen ankommer Robert Luttik til stationen og skal være her de næste 2 uger. Han afløser Adam, som tager hjem på mandag.

Det blev i dag igen til godt 50 fugle, fordelt på 16 arter.
Anne ringmærkede 12 fugle i dag og fik hermed sin debut som ringmærker - tillykke med det.

Dagens mærkninger:

                

På stationen: Adam, Anne Hermanns, grøn frø og Lars Ulrich Rasmussen

Brombærbuskene stod i haven omkring det oprindelig hus på grunden, der brændte ned i januar 1996. Efterfølgende har den spredt sig, og udover at spille en vigtig rolle i brombærfestival, som afholdes løbende på matriklen i disse måneder, så er det også en stor fødekilde og go' rasteplads for de trækkende småfugle. Ik' dårligt for ringmærkningen.
Særligt curruca og sylvia-sangere går helt agurk når de ankommer for at opfedes i haven med de mørkerøde bær inden næste ryk på rejsen - hvilket der også er skyld i at man hurtigt lærer på fuglestationen ikke at ringmærke i hvid tshirt og kakibukser     ..

Om dagens træk på odden

Det blev en af de privilegerede morgener på spidsen. Sidste år kom en ung kvinde en dag hen til træktælleren og spurgte til arbejdet. Da hun hørte, at vi hver dag starter en halv time før solopgang og derfor så solen stå op over havet hver dag, sagde hun: Sikke et privilegium. Mange solopgange har sin helt egen farve, og selv om lilla og violet egentlig er den samme farve, bare med rødder i forskellige sprog, så var tirsdag helt sikkert en lilla start på dagen. Luften var lun på en af årets sidste sommerdage, og der var et pænt småtræk over havet.

Fra land kom der Gule Vipstjerter (Motacilla flava), Skovpibere (Anthus trivialis) og Landsvaler (Hirundo rustica), men næsten ingen rovfugle – de fulgte vinden fra nordøst mod Hyllekrog på Lolland og trak ud der. Over vandet var det Sortænderne (Melanitta nigra), der dominerede strømmen, blandet op med småflokke af svømmeænder som Pibeænder (Anas penelope), Spidsænder (Anas acuta), Krikænder (Anas crecca) og fire Skeænder (Anas clypeata).

Tællingen for Gedser Fuglestation var vist den første i dette efterår efter den faste standard på fem timer med start en halv time før solopgang, og der går en uge, før denne observatør er tilbage på posten. Der skal åbenbart mere til end priviligerede solopgange, og vi mangler trækobservatører på Gedser Fuglestation i efteråret. Heldigvis er der lokale folk og ’løsgængere’, som kommer og bidrager fornemt med at tælle og indtaste i DOFbasen.

Ung Rødrygget Tornskade i kvasbunken på engen ved fuglestationen. Den ligner en hun, men årets unger er mere brune end rødlige på ryggen, og der er lyse spidser på de små fjer på oversiden af vingerne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

På vejen hjem til stationen efter dagens tælling havde en ung Rødrygget Tornskade (Lanius collurio) alverdens tid til at vente på, at stativ, teleskop og stol blev lagt på jorden og kameraet gravet frem af rygsækken på få meters afstand, så den kunne blive foreviget (måske) til bloggen. Sådan en tålmodig nærkontakt og en lilla morgen kan sagtens være hele dagens arbejde værd.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Dagens mærkningstal:
Todays numbers:

PS. Congrats on the waders (vadefugle) and quail (vagtel) at Skagen Fuglestation!

På stationen: Lars Ulrich Rasmussen, Adam, John Hartwich (græsslåning), Gert Juul Jeppesen, Ole Friis Larsen.

                   The Lesser Whitethroat - one of bird bandings unsung heroes (2/5)
                            A short series in five parts on that which we take for granted in bird banding.

   
The 10-14 gram warbler with its diminitative name deserves praise as one of the tell-tale birds of autumn migration in Denmark. Rarities get more shine, but Lesser Whitethroat dominates the garden soundscape at the station, and the nets too, as we venture into the autumn months. The oft forgotten but not necessarily shy migratory bird took center stage last year as it was elevated to the scientific name Curruca curruca. Like most other longdistance migrants, the species is seeing a decline in Europe over the last decades.


Den lille 10-14 gram tunge sanger, som vi ikke fremhæver ofte er faktisk lidt af en karakterfugl i Gedser fuglestations have, både rent auditivt men egentlig også i nettene på denne tid. Foroven set med et svagt brombæroverskæg.

 
Gærdesangeren kan ikke kønsbestemmes, men normalt kan alderen bedømmes. Fuglen oven over er juvenil, først når fuglen når sit andet kalenderår kan den udvikle en lys halvmåne i iris'en, een af få kendetegn som hjælper med aldersbestemmelse.

Der blogges typisk mer' om spektakulære fuglearter med pragt dragt, vendende hals, vingebånd eller øjenstribe - særligt i efterårssæsonen - men hverdagshelte fortjener tillige at blive anerkendt for alt det de kan. Siden juni er gærdesangeren klart den hyppigste fugl i nettene med 377 individer ringmærket - lidt under gennemsnittet for sommermånederne de seneste fem år på stationen. Kun tornsanger og løvsanger plejer at kunne konkurrere i antal, men i år er særlig den sidste af de to tilsyneladende forsinket i deres ryk sydpå.

Afrikatrækkeren gik i folkemunde under navnet mølleren da den lyder som et vandmøllehjul  teck-teck-teck-teck      hvad det tilsvarende tyske navn Klappergrasmücke også fortæller. I 2021 fik gærdesangeren et veltjent popularitetsboost da den skiftede videnskabeligt navn fra Sylvia curruca til nu at være nominal art med navnet Curruca curruca.

Som øvrige langdistancetrækkere er populationen af gærdesangeren også faldende i Europa de seneste årtier. Trods gærdesangers mindre statur og til tider oversette tilstedeværelse er det på ingen måde en fugl, der kan undværes her på landets sydligeste spids.

Dagens mærkningstal:
Todays numbers:

Mandag morgen blev en gruelig musestille ringmærkningsforestilling, men det lykkedes altså ringmærkerholdet at finde 26 fugle med 12 arter frem inden vi lukkede igen sent på formiddagen.
Ude på Odden var trækket ik' særligt talrigt, men lidt rovfugl var der med en enkelt dværgfalk, steppehøg og to fiskeørne.

 På stationen: Adam, Ole Friis Larsen og Lars Ulrich Rasmussen

                  The Mistnet - one of bird bandings unsung heroes       (1/5)
                  A short series in five parts on that which we take for granted in bird banding.

Pænt sensommervejr denne eftermiddag var en kærkommen lejlighed for lidt vedligehold af vores net, udstyr som i alt dets simplicitet vi måske nogen gange tager for givet.

Spejlnettet er et specialnet som bruges i ringmærkningen og flagermusfangst.
De sorte nylonnet fungerer bedst på en mørk baggrund, og kan næsten ik’ ses medmindre de er udsatte for vind. De er bygget med små horisontale lommer som fuglene falder ned i når de rammer nettet. Derved er nettene beregnet til bestemte fuglearter; altså netmasker tilpasset en vis størrelse af fugl.

                                   
Rigtig mange af vores net er 12 meter i længden og godt 2.50 meter høje, men i haven har vi også to hejsenet som altså han hejses op til over det dobbelte, til f.eks af nå en fræk grønsisken, og midt i haven står to spurvehøgenet med lidt større netmasker end de øvrige.
I alt er det 284 netmeter, og så har vi også fire net stående rundt om et vandhul til fangst uden for vores videnskabelige standard.

 
Hvad ved en skrædder om søfart ?     Well, måske i det mindste hvordan man bøder, for det er ikke helt nemt og slet ik' en dårlig ting at ku'

Nettene holder ik’ ved for evigt og lidt vedligehold skal til for at bøde netmasker og lukke små huller, selvom der ikke er meget at gøre for at bremse den overordnede mørning af nettene som følge af at stå i vind og vejr (UV-stråling) sæson efter sæson.
Det var kort om godt om måske vores vigtigste udstyr her på GFU.

Søndag vågnede vi forresten til stjernehimmel og en stille have. Vi formoder at de fleste trækfugle var fløjet over os gennem natten, og ved daggry tømtes haven hurtig for øvrige fugle inden himlen nåede at blive overskyet. Til slut blev det således kun til en kvart morgens efterårsvejr, hvor vi dog nåede 37 nymærkninger, inden skydækket veg for sensommersolen.
Spurvehøge var tilstede i-og-over matriklen throughout. Af den håndfuld der kort ramte nettene fik vi mærket to unge fugle. Det er de yngre spurvehøge der trækker først, i hælene på deres hovedretter – men ude på Odden, hvor der blev set mere end 200 i dag, var der mange adulte iblandt.

Dagens ringmærkningstal (28/08/2022):
       

Heldigvis er en køligere stemning langt om længe ankommet til Gedser Odde, altså – vejrmæssigt. Lars Ulrich har taget stafetten fra Henrik og bliver indtil midt på næste måned.
Begyndelsen af næste uge byder også på besøg af Ole Friis, og så kommer Anne som bliver hele efteråret på stationen i ringmærkningsregi.

På stationen: Adam, Lars Ulrich Rasmussen

Da vejrudsigten havde lovet regn om natten og muligvis morgen også tjekkede vi radaren før vi satte nettene op og det så fint ud, men allerede en halv time efter måtte vi klappe nettene og holde pause til 8.45 da der kom regn.

Det var ret tydeligt at der var vejrskift da der var flere fugle at se i haven, og dagens total blev også ganske pæn selv om der var pause i den bedste tid for fangsten.

I morgen skal det blive stille vejr og tørt, så der regner vi med at fange en masse fugle.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Jernspurv/Dunnock 0/1

Rødhals/Robin 1/0

Nattergal/Thrush nightingale 1/0

Rødstjert/Redstart 5/0

Solsort 0/1

Rørsanger/Reed warbler 2/0

Gulbug/Icterine warbler 1/0

Gærdesanger/Lesser whitethroat 3/1

Tornsanger/Whitethroat 5/0

Havesanger/Garden warbler 3/0

Munk/Blackcap 1/0

Løvsanger/Willow warbler 2/0

Broget fluesnapper/Pied flycatcher 6/0

Stillits/Goldfinch 2/0

Total 32/3

På stationen: Henrik Jørgensen, A

Today we were ringers in the mist.  Shortly after a murky dawn a mist drifted in and we went around to mostly empty nets.  With the mist few birds were moving; or calling for that matter.  Consequently our day total was low but not without some quality.  This quality was expressed in several ways.  Firstly the "lake" nets were open and though they were not as productive as yesterday a couple of young goldfinch went into the nets.  Though these juveniles have not yet attained the stunning beauty of their parents they are well on their way in their post-juvenile moult with their wings already resplendently black, white and gold.

And Chris had the good fortune of two good rounds in that he extracted: common linnet, tree pipit, common rosefinch and spotted flycatcher; then two female pied flycatchers.  He enjoyed handling and processing these birds as he has with all the birds he has experienced during his stay at Gedser.  He leaves tomorrow having enjoyed re-acquainting himself with warblers; seeing and ringing a red-breasted flycatcher and the very positive ringing experience here at Denmark's southern most point.

The afternoon was spent doing various chores around the houe, garden and in the pond.

So with that it is over and out for Chris as he returns to Germany to get back into numerous woodland birds, notably various tits.  He will miss the variety of birds encountered here.

People at the station: Henrik Jørgensen, Chris Sharp and Adam Qvist (who arrived quietly in the night).

Well, that's got your attention!

Today Chris had an extraction tick (new species to remove from the nets).  A consequence of bird ringers using mist nets is that they occasionally catch other animals.  Chris has, previously, extracted from mist nets various bats, butterflies and large beetles; hornets, wasps, dragonflies, frogs; and a toad that had mysteriously got into the second net panel. 

This morning's new extraction was not a new species - dragonflies again; but it was a copulating pair.  The nuptial pair were conjoined in typical dragonfly fashion at their abdomen and thorax, so forming a flying "heart-shaped" couple.  With patience and care dragonflies can be extracted without harming them.  This was done, and the pair flew-off; their coitous uninterupted.  Hopefully they found a suitable wet spot for the female to lay her fertilised eggs. 

After the standard session in the ringing garden Henrik and Chris opened some nets at the pond as swallows, yellow wagtails and good numbers of goldfinch had been seen flying around.  Also, in the early morning - dawn - tree pipits had been briefly heard.  It was a success with some of all the above mentioned species being caught.  Then the final bird out of those nets was a pleasant surprise: a stonechat.  From a distance it appeared to be a juvenile but upon extraction it was an adult male in advanced moult; despite its somewhat tatty appearance it was an interesting bird to study and ring.

People at the station: Henrik Jørgensen and Chris Sharp

As expected today's catch was down on yesterdays.  This trend is expected to continue for the next few days as the strong south-easterly wind seems to be inhibiting most migratory movement.  For visiting ringers this can sometimes be a negative but its the reality of the functioning of a bird observatory.  A bird observatory does not necessarily equate to large numbers of birds passing through each day (O, how we wish)!  Its an observatory and it observes, records and with long term data sets compiled from consistent and constant effort monitors trends in avian populations.

So we didn't catch much today but it allowed us to do other jobs that are an essential part of observatory work, such as: clearing brambles from the rides and paths; cleaning bird bags, drying them in the sun, and then chasing the few that blew down the proverbial garden path; and a bit more interaction with some passing visitors.

The only birds that seemed to be moving were starlings - flying strongly out over the sea; goldfinches and from mid-morning some yellow wagtails.  Our captures of these last two species came in that period.

Tomorrow we suspect that the catch will be even lower - how one sometimes longs to be wrong!  But that is how it goes.

People at the station: Henrik Jørgensen and Chris Sharp