Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (56)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Efterårsfarver

torsdag 22. oktober 2020
To halve træk på odden
af Joshua Emil Haahr & Ole Friis Larsen

Trækket på Odden: En pudsig dag. Blæsten fra sydvest lagde sin fra 11 sekundmeter til 9 hen over formiddagen, og der kom opklaring fra tæt skydække til blå himmel og solskin. Luften var hele vejen igennem lun med 14 grader, som steg til 16, da der kom sol på. Vi var flere på odden med visse forventninger.

Allerede i mørket før solopgang var der gang i trækket af måger, og da det blev lyst, stod det klart, at der var en godt træk af Ederfugle (Eiders). Desværre for os, men godt for bestanden af Ederfugle foregik det som hvide og mørke prikker i flokke langt ude på havet, hvor det akkurat kunne anes i teleskoperne. Flere tællinger gav resultater på 450 til 550 fugle for hver fem minutter. Enkelt flokke kom tættere på, men ved titiden sluttede det træk brat, da solen brød igennem skyerne. Dagens tal på lige over 8.000 er måske lidt i underkanten, men til at stå inde for i forhold til, hvad vi kunne se.

2210 graand 1Tre Gråænder (Mallards) får lov at repræsentere dagens træk af andefugle. Gråænder er ikke bare 'franskbrødsfugle', men også vilde ænder, som arbejder hårdt i modvind og ser smukke ud på en blå himmel. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Måske stoppede Ederfuglene virkelig, måske kom der bare så meget varmedis, at vi ikke længere kunne se dem, men vi så heller ikke flere tættere på. Mågetrækket ebbede også hastige ud, og resten af formiddagen og et stykke ud på eftermiddagen var der kun lidt småtræk hist og pist over vandet.

2210 lagopus a 1En af torsdagens Fjeldvåger (Rough-legged Buzzards) var et smukt syn på flere måder. Øjets lyse iris er karakteristisk for de unge fugle, men den blege bagkant på vingerne er nok et bedre kendetegn for de fleste - til forskel fra de adulte/voksnes markante sorte bagkant. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Til gengæld begyndte rovfuglene at røre lidt på sig nordfra. Der kom lidt Spurvehøge (Sparrowhawks), en Rød Glente (Red Kite), en Dværgfalk (Merlin) og faktisk en pæn portion Fjeldvåger (Rough-legged Buzzards). En enkelt af Fjeldvågerne kunne ligne en adult han, men ellers var alle, som vi kunne bestemme, unge fugle fra i år. Der har været forlydender om en dårlig ynglesæson, så det var fint med de unge Fjeldvåger, selv om en halv snes ikke gør nogen statistik i hverken den ene eller den anden retning. Vi var dog glade for at se dem, især fordi nogle kom tæt forbi. Flere af Fjeldvågerne opgav at trække ud over havet. Det samme gjorde glenten. Dagens to Blå Kærhøge blev vist også ved trækforsøgene, i hvert fald var der ingen, der så hvor de blev af.

Småfugle var det småt med, men vi så tre Landsvaler (Barn Swallows) trække ud og forsvinde over havet, så nu er det i hvert fald ikke længere de samme fire, der optræder, hvis vi ser mere end en på odden fredag.

Ringmærkning: Det virker som om vi fanger færre og færre fugle for hver dag der går. I mellem netrunderne snakker vi ofte om årsagerne til de skiftende mængder af fugle i nettene. Vi kan alle blive enige om, at for meget vind begrænser småfuglenes lyst til at trække. Derudover er mængden af nedbør selvfølgelig også en vigtig faktor. Måske er der bare ved at være tømt ud af fugle fra nord? I hvert fald fanger vi ikke mange fugle her på stationen.

Igen i dag er der nu tid til at få svaret de vigtige mails i indbakken, fejet gulvet i stuen og ellers få bugt med den stigende mængde papirer til datatjek. Emma og jeg har også vasket fugleposer i dag. Daniel har lige lavet en dejlig "banana milkshake". Robert og Emma gik på rov efter svampe, og kom hjem med en stor skål fyldt med mark-champignon.

En lille kollage af efterårsfarver i haven:

IMG_5916.jpg

IMG_5917.jpg

IMG_5915.jpg

IMG_5918.jpg

IMG_5914.jpg

 

IMG_3430.jpeg
Et dompap par fra norden, (Bullfinch, northern) 


IMG_3437.jpg

 

IMG_5922.jpg 
Emma, champignon og Gærdesmutte (Eurasian Wren)

IMG_5928.jpg
Dagens fangst af svampe

Nyt fra stationen: Robert Luttik har overstået sin tid som ringmærker ved dette års efterårstræk og er taget hjem. Fredag kommer der folk fra DOF's fuglestationsudvalg, som har møde på stationen i weekenden.

Dagens ringmærkningstal:

Ringmaerkede_fugle_22_okt.png

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Daniel Whitelegg, Ole Friis Larsen, Robert Luttik, Emma Sohnemann og Joshua Emil Haahr