Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (102)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Børn på research

onsdag 3. august 2022
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Aktiv Sommer: Endnu en dag for børn på sydspidsen af hele norden med arrangementet Aktiv Sommer for Guldborgsund Kommune og i samarbejde med Det Sorte Geomuseum i Gedser. Her kan børn komme på fuglestationen om formiddagen et par timer, hvor de ser lidt ringmærkning, får lov at røre en fugl og bliver sendt ud i området omkring stationen for at finde, fange og bestemme så mange forskellige arter af insekter som muligt. Vi kan fuglene, men insekterne er også en udfordring for flere at stationens frivillige, og det er godt, for vi skal registrere, hvordan mængden og variationen af insekter forandrer sig i de kommende år i takt med, at engen ved fuglestationen bliver gjort mere næringsfattig, og græsset bliver afløst af blomster og urter.

GFU arrangement20220803456 Børn på Gedser Fuglestation. Et par timer med forundring over insekter, en 'bidefugl' af en ung Rødrygget Tornskade (Lanius collorio) og frokost i det kølige mødelokale. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU arrangement20220803455

GFU arrangement20220803457

Vi bevæger os lidt fra snæver interesse for fugle til bredere registrering af mange andre arter på Gedser Odde.

Børnene bliver sendt ud med ketchere, pinde og baljer til fangsten og glas til at putte insekterne i. Ved stationen hjælper nogle af vores frivillige med at finde frem til de forskellige artsgrupper ud fra store plancher. Noget af det skønne ved arbejdet er at opleve børnenes umiddelbare interesse for alt muligt ’kryb’. I det varme vejr var det svært at finde snegle og orme; til gengæld var der masser af farver og liv i stationens sommerfuglebusk.

Efter et par timer fik børnene lov at spise deres medbragte frokost indendørs, hvor der var lidt kølighed, mens vi skrev diplomer for deres indsats og gav en is i præmie, før geomuseets folk overtog dem og gik på stranden for at lede efter spændende sten sammen med dem, mens vi fik ryddet op og gjort udstyret klar til næste sommer.

Ringmærkningen:

Der var allerede stille fra start til slut, og det var sikkert pga varmen.

Men der kom en rødrygget tornskade som den kommende ringmærker Freya fik lov til at prøve krafter med at pille ud. Det var så en af de arrige så hendes fingre fik en hård medgang af dens næb, men hun klarede den fint.

Efter middag satte Freya og jeg nettene op nede ved søen og det gav 10 fugle, blandt andet en bysvale som Freya fik som ny mærkeart.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Digesvale/Sand martin 2/0

Landsvale/Barn swallow 3/0

Bysvale/House martin 1/0

Gul vipstjert/Yellow wagtail 2/0

Hvid vipstjert/White wagtail 2/0

Solsort/Blackbird 2/2

Gulbug/Icterine warbler 3/0

Gærdesanger/Lesser whitethroat 3/0

Tornsanger/Whitethroat 0/1

Havesanger/Garden warbler 1/0

Munk/Blackcap 1/0

Rødrygget tornskade/Red-backed shrike 2/0

Total 22/3

Folk på stationen: Freya Mørup-Petersen, Signe Agermose Andersen, Poul Henrichsen, Gert Juul Jeppesen, Anne Marie Reith, Mads Elley, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.