Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (102)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Efterårstrækket er begyndt!

torsdag 4. august 2022
af Freya Mørup-Petersen & Ole Friis Larsen

Dagen startede ud på samme måde som i går, fuldstændig vindstille og atten grader fra solopgang. Vi vurderede at det ville blive endnu en stille dag og åbnede stille og rolig nettene. Første netrunde gav dog fire fugle, heriblandt en Rødrygget Tornskade, som jeg pillede ud - heldigvis var den meget medgørlig.

Anden runde går i gang og jeg opdager med det samme fem fugle i et af de første net. Jeg møder Henrik med en god håndfuld fugle og han har mindst lige så mange, så han tager fuglene i laboratoriet og sender mig ud på en ny runde. Det bliver til endnu en runde med mange fugle, især Gærdesanger og Tornsanger. Jeg afleverer til Henrik, som håndterer dem i laboratoriet og fortsætter med at gå runder.

Det er først efter klokken syv, at vi når at løbe ind og få noget mad og kaffe, før vi skal ud på endnu en runde. Selv i lukkerunden er der fugle, så nettene kunne være blevet oppe, men desværre skulle Henrik og Ole hjem ved frokosttid. Men det var alligevel fedt at opleve en forsmag på et efterårstræk - og det her er langt fra en vild trækdag.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Jernspurv/Dunnock 0/1

Rødstjert/Redstart 5/0

Solsort/Blackbird 1/0

Kærsanger/Marsh Warbler 4/0

Rørsanger/Reed Warbler 1/0

Gulbug/Icterine Warbler 3/0

Gærdesanger/Lesser Whitethroat 28/0

Tornsanger/Whitethroat 21/2

Havesanger/Garden Warbler 5/1

Løvsanger/Willow Warbler 4/0

Blåmejse/Blue Tit 1/0

Rødrygget Tornskade/Red-backed Shrike 1/0

Total: 74/4

Trækket på odden: Mens ringmærkerne med begejstring erklærede efterårstrækket for åbnet, gik det mere stille for sig ude på odden. Det hurtigt meget lune vejr med næsten blikstille hav næsten ingen vind, virkede næppe befordrende på lysten til at flytte sig, og så alligevel … En pludselig forekomst af et stort antal Skarver (Phalacrocorax carbo sinensis) ved solopgangstid plejer at være et typisk efterårsfænomen, og i de fleste dagens småflokke af Ederfugle (Somateria mollissima) var der fire-syv Krikænder (Anas crecca), som udgjorde enten for- eller bagtroppen. Så der var lidt duft af efterårstræk i varmen.

Onsdag eftermiddag var vi på engen for at se, om ringmærkerne havde held med nettene ved vandhullet, og da blev vi vidner til et stort træk af Mursejlere (Apus apus) og svaler – mest Landsvaler (Hirundo rustica), som næsten så ud til at komme susende ned fra himlen. De kom nok delvis på grund af ringmærkernes højttalere med kald, men sikkert også fordi der blev høstet på en mark ved stationen og formentlig hvirvlet en masse insekter op. Uanset årsagen var det tegn på et træk i stor højde, som vi bare ikke kunne se.

Odden Tornsanger20220804462 Digesvale (Riparia riparia) og Landsvaler på insektjagt i urter på odden - forholdet 1:4 svarer meget godt til indtrykket af dagens flokke. Nederst ses, at selv om ungerne selv kan finde mad nu, er de stadig yderst opmærksomme på, om forældrefuglene kommer med en godbid eller to. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Odden Tornsanger20220804464

Odden Tornsanger20220804465

Torsdag var der tilsvarende masser af svaler over odden, men kun få Mursejlere, som sikkert bare fløj for højt til, at de var til at se. Det var svært at holde rede på svalerne, men en del af dem trak helt sikkert videre, mens andre blev og fouragerede i området. Mange af dem landede i blomster og urter, hvor de pikkede små insekter. Det var sjovt at se svalerne finde mad på den måde.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

På stationen: Henrik Jørgensen, Freya Mørup-Petersen, Ole Friis Larsen