Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (81)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Alt godt kommer til dem der venter

onsdag 28. september 2022
Ved Odden var der et pænt træk af ænder i regnvejr.
af Jonas Matthiesen & Ole Friis Larsen

Endnu en gang vågnede vi desværre op til dårligt vejr. Småregn udviklede sig hurtigt og gjorde ringmærkning umuelig det meste af formiddagen. Den blev i stedet brugt på kagebagning, samt hygge i personalestuen. Dertil havde vi hele tiden det ene øje på vejrstationerne der kostant skiftede i prognosen om en tør eftermiddag.

Hen ad en 12-tiden skete så det vi havde håbet på, vejret klarede op og der var rigeligt liv i haven. Vi slog nettene op og fik hurtigt samlet hele 67 nye ringmærkninger heraf flest gransangere.

Dagens to højdepunkter var dog mærkningen af en enkelt stillits, samt en fantatisk flot ung spurvehøg.

20220928 142925
Dagens fund en flot ung stillits.

 

20220928 170504
Dagens spurvehøg en flot ung han i kastanje farver.

 

Dagens mangfoldige fangster:

Dagsrapport 2022 09 28

Trækket på odden: Regnen silede ned næsten hele morgenen og formiddagen, men trods vejret havde vi den luksus at være to observatører, som oven i købet fik assistance fra en lokal feltornitolog, Palle Rasmussen, og vi oplevede et fint træk af ænder og gæs over havet. Over land var der en del finker, men de kom først i gang med trækket, da det klarede op efter næsten fem timers regn. Opklaringen gav også lidt træk af svaler og rovfugle sidst på formiddagen, så vi blev en time længere end de fem timers standardtid.

Værd at nævne er således næsten 3.000 Pibeænder (Anas penelope), som vist er dette efterårs største antal på en dag ved Gedser Odde. Desuden næsten 1.000 Ederfugle (Somateria mollissima), over hundrede Spidsænder (Anas acuta), 125 Blisgæs (Anser albifrons) samt fra land 13 Tårnfalke (Falco tinnunculus), 5 Dværgfalke (Falco columbarius) og en så småt lidt sen Fiskeørn (Pandion haliaetus).

GFU ons20220928570 De to mest almindelige arter af lommer ved Gedser Odde er Rødstrubet Lom (Gavia stellata) og Sortstrubet Lom (Gavia arctica). Dårligt lys og stor afstand gør det ofte svært at se afgørende kendetegn, og de giver ofte anledning til diskussioner. Onsdagens Sortstrubede Lom kom dog så fint ind over odden, at billederne viste sikre kendetegn. Rødstrubede Lommer kan også se sortstrubede ud, men Sortstrubet Lom i sommerdragt har et lille stribet felt på undersiden af hovedet før den sorte strube, som også har stribede felter på siderne af halsen. Hos Rødstrubet Lom er der ensfarvede grå områder ved det røde felt, og de stribede felter på halssiden ses længere nede. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU ons20220928572

Se alle onsdagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Anne Ramskov Hermanns, Vagn Lind, Jonas Matthiesen, Mads Bjarke Salling og Ole Friis Larsen.