Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (104)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Hvad er god natur i Danmark? - en lang diskussion

fredag 21. juli 2023
En stille dag med aften tur til Bøtø, endte i en lang snak om natur i Danmark, som gjorde at vi kom en time senere hjem og nu har lidt travlt med at få lavet aftensmad.
af Søren Mygind

Efter en stille med dag med ringmærkningen besluttede vi os for at tage en tur til Bøtø Enge.  

Vi kom dog først af sted lidt over fire, da der først skulle tastes data ind og foretages lidt indkøb. Desuden blev det tid til et bad. Men der gør intet at vi kom sent af sted, da solen jo står helt perfekt for obspladsen i det nord vestlige hjørne af Bøtø Enge sidst på eftermiddagen. Og vi havde jo handlet ind til aftensmad, så der var ingen stess men ren aslapning da vi kørte afsted.

Ved Bøtø Enge kunne vi konstatere, at lyset, helt som forventet, var helt perfekt, men der var derimod næsten ingen fugle, da engene var helt udtørrede. Dette kom vi til at snakke om med en lokal fuglekikker, der kunne beretter om forekomster af flere hundrede Tinksmede og bl.a. Styleteløber for få år siden, da engen var vanddækkede. Dette førte vider til en snak om hvordan området er et resulatat af digebygeri i perioden efter den store stormflod i 1800 tallet, som gjorde at flere mennesker druknede. Og herefter kom vi over i en snak om hvordan naturen i Danmark ville se ud uden menneskets indblanding og om dette ville være en optimal natur med hensyn til biodiversitet.

En hyggelig snak som endte med at tage en times tid. Så nu er vi tilbage på GFU og skal have lavet lidt mad og skrevet denne blok inden vi snart skal i seng. For i morgen venter en ny spændende dag med ringmærkningen når vækkeuret ringer 03.35!

210723

På stationen: Christoffer Tonsgaard Lehmann Petersen og Søren Mygind