Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (74)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Natugler og nyt blod til bloggen

søndag 17. september 2023
Tak for denne gang, og hav et dejligt efterår!
af Marie Rubæk Holm, Amanda Johannisson og Robert Luttik

Så blev det desværre tid til vores sidste ringmærkningsdag (altså for Amanda & Marie), og på grund af vejret og de få fugle i går tænkte at vi det nok ville blive en meget stille dag. Men der tog vi fejl!

Vi var så heldige at Robert kom til stationen i går, og her til morgen har han kunne vise os mange forskellige tips og tricks, og fortælle historier fra hans mange år som ringmærker. Det viser sig at der er en del forskelle i det danske og det nederlandske ringmærkningssystem - de har for eksempel ikke x-licens,som jo her i Danmark fungerer som en form for træningslicens. Og så skader det jo aldrig at blive bekræftet i, at vi gør det rigtigt godt!

Vi havde 79 nye mærkninger og 12 genfangster, hvor der gemte sig et par lækre fugle imellem. Det var helt klart gransangerens (Phylloscpus collybita) dag i dag - her fik vi 35 nye mærkninger. Som ny mærker (Marie), er det ret fedt, når man når til det punkt, hvor man kender de forskellige arter så godt, at man med det samme ved hvad man skal kigge efter for at aldersbestemme en bestemt art. Det er nemlig forskelligt fra art til art. Ved gransangeren skal man for eksempel kigge efter fældningsgrænse i greater coverts (GC - en specifik del af vingen), hvor man ved fuglekongen (Regulus regulus) kun kan bruge halefjerenes form til at bestemme alderen (spids for ung, afrundet for voksen).

Første overraskelse mødte vi allerede på første runde, hvor vi fik den skønneste natugle (Strix aluco). Den havde allerede en ring på, og var mærket af Anne Hermanns sidste efterår, efter hendes ihærdige forsøg på at fange ugle (inkl. Perleuglen, Aegolius funereus). Ugler er jo en stor fascination for os begge, så det er helt fantastisk at kunne komme så tæt på. De fleste ugler er nataktive, og det er natuglen selvfølgelig også. Her er de dybt afhængige af deres syn og hørelse, og på at kunne snige sig ind på sit bytte. Finder man uglegylp vil man se, at den spiser en enorm mængde mus, og skulle man have tålmodighed til det, kan man endda samle et museskelet, eller i hvert fald en stor del af det, ved at rode gylpen igennem. Hertil kan man endda finde arten på musen ved at kigge på tænderne (man kan finde en guide på nettet, eller sende billeder til Marie!). Mus har jo også en ekstremt god hørelse, men her har uglen så endnu en gang en overhånd - den flyver nemlig lydløst! Uglers fjer er struktureret anderledes end andre fuglearters - svingfjerene har en kant yderst med mere "kamlignende" strukturer, som bryder med luften, når den bevæger sig over vingerne. Fjerene er også helt vildt bløde, hvilket også er med til at gøre dem til stille jægere. Hvis i finder en uglefjer er i heller ikke i tvivl, husk og ae dem!

Den anden overraskelse var en ny art for Marie, nemlig rødtoppet fuglekonge (Regulus ignicapilla). Det er en helt fantastisk art, så har den også et navn på engelsk der får en til at tænke på pokemoner og drager - Firecrest!

377643693 1121121428847806 6106812017664110444 n
Ung natugle (2k) (Strix aluco). Se hvordan fjerene rundt om næb og øjne danner en disc, dette kaldes en "facial disc", og eftersigende skulle det hjælpe med hørelsen. Bag rækken af fjer i kanten af "disken" gemmer dens øre sig nemlig. Og det ekstra sjove er at uglers øregange er placeret asymmetriske, hvilket hjælper dem til at kunne høre endnu bedre og til præcist at kunne retnings og afstandsbedømme deres bytte. Foto: Marie Rubæk Holm.

377732527 1376702666563084 1873996297764931608 n
Rødtoppet fuglekonge han (1k) (Regulus ignicapilla). Selvom den ligner fuglekongen til forveksling på afstand, vil man, hvis man kigger efter, se det rødlige ved næbbet, den tydelige konstrast ved den sorte øjenstribe, og den mere rød-gule farve på kronen. Så flot lille fugl! Foto: Marie Rubæk Holm. 

Ikke nok med at vi fik set nogle fede fugle og ringmærket en god bunke, så har vi sammen med Robert også kigget på natsommerfugle, her var der også nogle spændende i blandt. 

Nu overleverer vi bloggen til de næste på stationen, men bare rolig vi skal nok komme tilbage og fortælle om flere fede ting fra fuglenes og ringmærkernes verden!

Ps. Marie er også blevet meget bedre til at puste! (det kan i læse mere om i bloggen "Nu vil jeg puste og pruste..." fra i onsdags).

Dagens mærkninstal:

2023 09 17

Today we also caught some moths and as I did before I just want to show you the diversity of the night. There were not many moths in the trap, but still we found 13 species. The nicest one of this night were a Red and a Blue Underwing (Rødt og Blåt Ordensbånd). They were both new for me this season. I live in Djursland and I still have to find the blue one. In my garden in Gjerrild I now have more than 500 different species and still every week I find new ones. Before I started I had no idea that one could encounter some many species in your own garden. It is surprising what flies around in the night and they are often very colourfull. Below a table with what we caught and two pictures of the underwings (sorry for the bad quality of the Blue Underwing picture but probably I will catch more the next two weeks.

moths17092023

red underwing

blue underwing

Folk på stationen: Robert Luttik, Amanda Johannisson & Marie Rubæk Holm