Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (97)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Sydlig vind førte andefugle tættere på kysten

mandag 25. september 2023
af Philip Elbek, Robert Luttik & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Der var fint tryk på fra morgenstunden af med rødhalse i krattene. Det stilnede dog af fra 8 tiden af hvor solen begyndte at dominere. Der blev ved med at være en 4-5 fugle per runde (hver halve time) så jeg (Philip) blev faktisk ved indtil klokken 19. Signe og jeg tager hjem i morgen så det er rart lige at få det hele med :D Det gav heldigvis pote da vi både fik fanget 2 Spurvehøge, en Korttået Træløber og en fin voksen hun Tårnfalk røg i nettet og gav os alle en god oplevelse.

20230925_112736.jpg
2k han Spurvehøg. Så flot når de begynder at få deres orange farve! Foto: Philip Elbek

20230925_110955.jpg
Korttået Træløber er ikke helt almindelig på odden. Foto: Philip Elbek

20230925_180332.jpg
2k+ hun Tårnfalk. Fuglen havde været nær haven hele dagen og røg endelig i nettet klokken 18. Foto: Philip Elbek

Skaermbillede_2023-09-25_192258.jpg

Moths of the day: Today 10 species, of which are three new for the season: the Angle Shade, the Delicate (Takliniet Græsugle) and the White Point (Hvid-punkt Græsugle). The Delicate (see picture) is a species that can be found in south Denmark (it is a migratory moth from south Europe and can not stay alive in the winter north of the Alps). In Naturbasen there are only entries in Falster. Of the 14 entries, 4 are mine and 6 are of Hans Lind. But I have heard that there is at this moment a large influx.

moths 25092023

tekliniet

The Delicate Tekliniet Græsugle

Trækket på Odden: Allerede i den halve time før solopgang var der optræk til en fin dag med fugletræk. De første flokke af Ederfugle (Somateria mollissima) gled forbi som sort-hvide silhuetter over vandet, og der masser af måger på den orangeglødende himmel. Over land kom der Spurvehøge (Accipiter nisus) strygende; det samme gjorde småflokke af Landsvaler (Hirundo rustica), men sådan skulle det ikke fortsætte, og det var ikke de store tal, men antallet af arter, der gjorde denne mandag til en helt fin dag på landets sydligste punkt. 2.847 fugle af 46 arter blev det til i løbet af standardtiden plus en time mere.

Desuden var der godt selskab af lokale fuglefolk i den sidste halvanden time.

Mest bemærkelsesværdigt var nok en kjove, som vi endte med at bestemme til en ung Lille Kjove (Stercorarius longicaudus). Vi så den på temmelig stor afstand og var så heldige, at den et øjeblik så ud til at jage sammen med eller i hvert fald flyve tæt på en Almindelig Kjove (Stercorarius parasiticus), som fik den vanskelige kjove til at virke betydeligt mindre, slankere og i det hele taget mere elegant. Der var også en tydelig farveforskel i fjerdragterne, hvor den lille fugl forekom lysere og lidt gråligt tonet – her spillede afstanden nok ind; i bøgerne bliver Lille Kjove beskrevet som koldere i farven end den varmere chokoladebrune Almindelig Kjove.

Desuden var vi glade for et fint småtræk af Dværgmåger (Hydrocoloeus minutus), som kom omkring middagstid.

GFU mdg 878Der er ofte flere arter i flokkene af svømmeænder. Det øverste foto er et udsnit af det nederste. Mellem Pibeænderne med de lyse undersider er der yderst til højre en Krikand (Anas crecca) med et hvidt bånd, der bliver bredere udad på vingen,  og lige bag den en mere langstrakt Spidsand. Klumpen på det øverste foto ses nederst til højre på billedet af en større del af flokken. Prøv selv at finde de tre andre Spidsænder mellem Pibeænderne på det nederste billede. Hos Pibeænderne har hannerne store hvide felter på vingerne som et V til forskel fra hunner og unge fugle. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU mdg 881

Den lidt hårde vind fra syd pressede tilsyneladende en del Sortænder (Melanitta nigra) tættere ind mod kysten, end de normalt foretrækker at flyve som små prikker på række på den yderste bane fra land. Desuden var det fint med nogle flokke af blandede svømmeænder, som løb op i over 220 Pibeænder (Mareca penelope) og en snes Spidsænder (Anas acuta).

PibeandGrafikken fra den nederlandske fugledatabase Trektellen viser, at trækket af Pibeænder ved Gedser Odde i år (røde søjler) foregår noget anderledes end gennemsnittet over en længere periode (kurven), så det bliver interessant at se, hvordan det fortsætter. Grafikken viser intensiteten i form af gennemsnit per time.

Hvis du vil vide mere om nogle af de fugle, vi ser på Odden, kan du søge på dem i ’Danmarks Fugle’ på DOFbasens hjemmeside. Her kan du for eksempel læse om Pibeænder og Spidsænder.

 

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

 

Folk på stationen: Signe Agermose, Philip Elbek, Robert Luttik, Ole Friis Larsen.