Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (87)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Tæt på rekorden for Alliker

lørdag 4. november 2023
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Da det blæste meget måtte vi begrænse nettene, men vi fik sat over de 60 meter net op som minimum skal op for at køre standard.

Det var dog meget stille så vi valgte at skiftes til at gå runder. Et par enkelte gode runder gav lidt mejser og siskner så det samlede tal for dagen kom langt over det forventede.

Efter standard tog Signe og Philip hjem, men er retur fredag aften.

Jeg fortsatte til klokken 15, den sidste time og kvarter gav kun blade så der blev lukket ned.

Lige nu ser det ud til at der kan komme lidt regn til morgen så det er ikke sikkert at standardmærkning kan gennemføres, men det har forhåbenligt ændret sig til i morgen tidlig.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Gærdesmutte/Wren 2/0

Rødhals/Robin 0/1

Solsort/Blackbird 3/1

Gransanger/Chiffchaff 1/0

Fuglekonge/Goldcrest 3/0

Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 1/0

Blåmejse/Blue tit 24/0

Musvit/Great tit 2/0

Grønirisk/Greenfinch 1/0

Grønsisken/Siskin 1/0

Lille gråsisken/Lesser redpoll 9/0

Dompap/Bullfinch 3/1

Total 50/3

GFU ldg 1130

Lille gråsisken han.

 

Trækket på Odden: Interessen for at registrere kragefugle på træk er formentlig ikke overvældende, men på Gedser Odde indgår de i tællingerne, og netop trækket af Alliker (Coloeus monedula) var en af de bemærkelsesværdige begivenheder for de folk, der blev tilbage på Odden, efter at andre i hast pakkede sammen og forlod området for at se en Brun Sule (Sula leucogaster), før den senere på dagen døde ved dæmningen mellem Rømø og det jyske fastland.

Det største antal Alliker på træk ved Odden i nyere tid er 1.400, og den rekord blev sat for lidt over en halv snes år siden, men lørdag formiddag kom vi tæt på at slå rekorden med et slutresultat for standardtiden på omkring 1.350 af de ’sorte duer’, som vi kalder dem lokalt – de har cirka samme størrelse og flyver i flokke på omtrent samme måde. Ofte er det blandede flokke af Alliker og Råger (Corvus frugilegus).

 GFU ldg 1129Trækket af Alliker var lørdag tæt på at sætte ny rekord. De lidt større sorte fugle i trækket er mest Råger, både unge med sorte næb og voksne/adulte fugle med grålige næb, som fuglen på billedet herunder. Her ses også, at de sorte fugle slet ikke er  så sorte endda, men ofte kan changere i skinnende blå og grønne nuancer. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU ldg 1128

Selv om vi ser en del af de to arter på træk lige for tiden, er de ikke ude på nogen længere distance. Et opslag i Dansk Trækfugleatlas viser, at de fleste udenlandske genmeldinger af Råger og Alliker ringmærket i Danmark kommer fra Sydengland, Holland og Belgien samt Sverige, hvilket selvfølgelig tyder på, at de fugle, vi ser nu, flyver til Sydengland, Holland og Belgien for at overvintre der, og at der formentlig er en del sydsvenske ynglefugle med i trækket.

Når vi arbejder med at registrere – og opleve – trækket af fugle ved Odden, arbejder vi også på at blive bedre til at identificere fuglene både på deres kald, adfærd og udseender. Vi prøver også at køns- og aldersbestemme så mange som muligt, selv om der ofte ikke er tid til at tage den slags detaljer med i selve tællingen. Et af lørdagens emner var, om det er muligt at bestemme nogle af de Blisgæs (Anser albifrons), som vi ser, til et år gamle fugle (2k, andet kalenderår) på karakterer midt imellem årets unger uden hvid blis og sorte tværbånd på undersiden i forhold til de voksne/adulte fugle. Det førte til læsning af afsnittet om Blisgæs i en af de bedste nyere bøger om andefugle – Waterfowl of North America, Europa & Asia af Sébastien Reeber – hjemme på fuglestationen. Svaret er, at det måske er muligt i nogle tilfælde, men ikke, som vi talte om det.

GFU ldg 1133Tre Blisgæs over Odden lørdag formiddag. De kan bestemmes til adulte/voksne fugle på deres hvide blis og sorte tværbånd på undersiden, men vi kan ikke køns- eller aldersbestemme dem nærmere på grund af stor individuel variation i dragterne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Årets unge Blisgæs har en fældning i løbet af vinteren, hvor de begynder at få hvide fjer i ansigtet (blis) og sorte tværstriber på undersiden, som de voksne fugle. Derfor vil man i løbet af vinteren og på forårstrækket kunne se et år gamle Blisgæs, som er begyndt at ligne voksne/adulte fugle, og fugle med flere mørke pletter end tværbånd på undersiden er måske netop da et år gamle 2k-fugle. I løbet af næste sommer vil de gennemgå endnu en fældning, og om efteråret kan man ikke længere se forskel på 2k-Blisgæs og voksne Blisgæs. Forskelle i dragterne på efterårstrækket er udtryk for stor individuel variation i Blisgæssenes dragter – bortset altså fra årets unger, der hverken har blis eller sorte tværbånd på undersiden.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Tak til alle, der mødte op på Odden og bidrog til såvel tællearbejdet som et godt miljø for fuglefolk – både dem, der tog til Jylland, og dem der blev.

Folk på stationen: Signe Agermose, Philip Elbek, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen