Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (300)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Seneste Husrødstjert ringmærket

tirsdag 12. december 2023
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Igen kom nettene op mens det var helt mørkt i håbet om enten skovsneppe eller drosler, første runde gav en solsort og en vindrossel, solsorten havde dog ring på i forvejen.

Om formiddagen kom Benny forbi med  morgenbrød og hentede nye ringe da han var løbet tør for en størrelse. Lidt senere kom Hans og Gert som tog de 2 hejsenet ned, så nu er der kun de 4 net tilbage som jeg bruger.

På 10:45 runden kommer jeg ud til det ene som som er fyldt med fugle og efter de var mærket og talt viser det sig at der var 43 fugle i bare et net(Det skal dog siges at de blev lokket med lyd hvilket fungerer super godt).

På næstsidste runde sidder der en fugl som ser lidt sjov ud så pulsen steg lige en smule, men det viste sig at være en husrødstjert som normalt ikke kommer ind i haven. Et kig på databasen viser at det er den seneste som er ringmærket her på fuglestationen, næstseneste var 17.november for nogle år siden.

Om eftermiddagen fik vi handlet og jeg fik køb en masse æbler som jeg vil ligge ud til droslerne i håb om at fange flere af dem.

Vejret for i morgen tidlig ser ikke helt godt ud og de lover regn fra 9 og frem, men det må jeg se i morgen tidligt.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Husrødstjert/Black redstart 1/0

Solsort/Blackbird 5/3

Vindrossel/Redwing 5/0

Grønsisken/Siskin 52/0

Gråsisken 1/0

Nordlig gråsisken/Redpoll 5

Total 69/3

GFU husrod 1281Tirsdagens Husrødstjert (Phoenicurus ochruros) efter ringmærkningen. Indtil der kom sne, var der et par stykker, som holdt til ved marinestationen, men så forsvandt de, og det er måske en af dem, der blev fanget, hvis de er søgt ind i haven i stedet for at flygte mod syd. De var især glade for den nye kløft helt ind til bygningen. Husrødstjert er oprindeligt en klippefugl, og sådan en skrænt minder selvfølgelig om et bjergområde. Den grå farve tyder på, at det er en hun til fra en han, som burde have noget sort nu. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Trækket på Odden: Mandag og tirsdag gav to gode dage med fint havtræk af især Ederfugle (Somateria mellissima) og Sortænder (Melanitta nigra), men de var også ok for Fløjlsænder (Melanitta fusca) og Rødstrubede Lommer (Gavia stellata). Begge dage var overskyede med svag vind hovedsagelig fra sydøst, men mandag føltes lun med temperaturer omkring 5 grader, mens tirsdag føltes frysende kold med 3 grader og højere luftfugtighed.

Mandag kom der 2.700 fugle af 25 arter, tirsdag næsten 5.000, men kun fordelt på 19 arter. I december kan vi godt have store tal af nogle få arter, mens der er færre arter end på gode dage i september og oktober, og de fleste af dem kommer i små antal. På to dage har vi således fået 3.500 Ederfugle lagt til statistikken og 2.600 Sortænder. Fra land var det mest interessant, at der mandag kom 3 Fjeldvåger (Buteo lagopus).

Inklusive ringmærkningen fik vi registreret 28 arter på Gedser Odde tirsdag. Det er ikke så ringe endda på en kold decemberdag.

Se alle tirsdagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen