Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (300)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

I gang med elektronisk overvågning

torsdag 7. november 2024
af Lara Winsloe & Ole Friis Larsen

Trækket på Odden: Solen ser vi ikke i disse dage med fugtigt og tæt overskyet vejr, men der er stadig trafik på havtrækruten. Selv om tallene ikke er imponerende, forekommer trækket normalt for starten af november. Derimod er der kun en smule bevægelse i fugle fra land mod syd. Torsdag vendte tre Røde Glenter (Milvus milvus) om efter en kort periode ude over vandet, og vi så dem komme ind igen som grå silhuetter.

Der var stadig lidt gæs og ænder i luften på den næsten vindstille torsdag formiddag. 40 Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) var typiske for trækket i november, og selv om det daglige antal svinger en del, ser lomtrækket ud til at forløbe helt som normalt.

Skaermbillede 2024 11 07 150557Trækket er Rødstrubede Lommer ved Gedser Odde ser foreløbig helt normalt ud (røde søjler) sammenlignet med 2023 (grønne søjler) og kurven for gennemsnittet over flere år. Kilde: Trektellen

Den teknologiske udvikling fører også til nye måder at registrere fugle på. Nogle kender sikkert allerede appen Merlin fra det amerikanske universitet Cornell. Ved hjælp af kunstig intelligens kan appen bestemme fugle ud fra stemmer, som bliver optaget af mobiltelefonens mikrofon. Samme universitet er ved at udvikle en endnu mere avanceret kunstig intelligens til at bestemme fugle mere sikkert ud fra deres stemmer i systemet BirdNET, der foreløbig kun kan genkende stemmer fra tre tusind af verdens mest almindelige fugle.

 

Systemet kan gøre det muligt for fuglestationer – og alle andre – at registrere fugle i nærheden helt automatisk. På Blåvand Fuglestation er der nu opsat en fast installation, mens vi på Gedser Fuglestation eksperimenterer med en mobil modtager, som vi for eksempel kan tage med ud til dagens træktællinger ved Odden.

GFU tors 2253Det bærbare apparat til registrering af stemmer fra trækkende fugle ved Gedser Odde fylder ikke meget, men registrerer ud over fuglestemmerne også positionen samt en række vejr- og lysforhold. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Ingen af systemerne er sikre endnu, men netop ved at være med til at prøve dem af på fuglestationerne, hvor vi samtidig har folk ude til at registrere fuglene og har en stor viden om, hvilke fugle, der er i området, kan vi registrere, hvor systemet tager fejl og på den måde være med til at gøre det bedre.

Vi tror for eksempel ikke på, at der pludselig er begyndt at være Topmejser (Lophophanes cristatus) på Gedser Odde, når systemet registrerer dem, men vi samtidig ved, at arten ikke findes i denne del af Danmark og heller ikke selv hverken ser eller hører nogen.

GFU tors 2247En flok Bjergirisker (Linaria flavirostris) har indfundet sig ved Gedser Odde. De gulnæbbede småfinker yngler i Norge og det nordligste Skandinavien og kommer her for at overvintre langs vores kyster eller for at tilbringe vinteren i Tyskland, Polen, Tjekkiet og andre centraleuropæiske lande. Foto: Ole Friis Larsen/GFU 

Alt ser dog rigtigt ud med 490 registreringer af 32 arter på denne grå torsdag på sydspidsen af Danmark fra solopgang til sidst på eftermiddagen. Systemet kan ikke tælle det præcise antal af en art, men noterer stemmerne i intervaller på 9 sekunder. På fuglestationerne arbejder vi med systematiske registreringer for at kunne sammenligne dem år for år. Den kunstige intelligens’ måde at arbejde på kan vi ikke sammenligne med andre tællinger, men hvis vi gør det på samme måde i flere år, vil vi om nogle år kunne sammenligne intervalregistreringerne af lyd fra fugle med de samme perioder i andre år – og se, om der er op- eller nedgange i registreringerne.

På Gedser Fuglestation forventer vi at indlede systematiske registreringer med en fast installation via BirdNET fra begyndelsen af næste år.

The ringing:

by Lara W

Only a little to report today: 10 new birds and 6 recaptures. A Whooper Swan/Sangsvane and 6 Red Kite/Rød Glente passed over the garden which were lovely to see and hear. Today we bid goodbye to Anne, hopefully she will have better luck catching Owls/Ugle next time!

071124.JPG

Extracurricular activities however, were fantastic fun, including multiple-pastry eating, drinking a tonne of coffee, tea and red bull, and culminating in an impromptu gymnastics session in the station dining room. Apparently, Larissa and I are seriously unfit. As I write this, Larissa and Henrik are playing catch (luckily not with anything valuable), whilst Ole cooks us dinner and occasionally looms in the doorway with arms crossed in mock disapproval.

As I am now having rubber bands pinged at my head, I will have to leave it here in order to escape with my eyes. Ciao!

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Lara Winsloe, Larissa Britton, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen. Noah Clarke Hall og Anne Hermanns er taget hjem.