Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Hul igennem til Afrika
I de senere dage har ringmærkningen været domineret af arter som Gransanger (Phylloscopus collybita), Rødhals (Erithacus rubecula) og Jernspurv (Prunella modularis), som alt overvejende overvinter i Europa. Uanset at de tre arter fortsat finder vej til nettene i betydelige antal blev de dog suppleret af årets første Skovsanger og Gærdesanger, som begge overvinter i Afrika.
For Skovsanger er der ifølge DOFbasen tale om en bemærkelsesværdig tidlig forekomst. Ifølge DOFbasen er der dog blevet hørt Skovsanger flere steder på Sjælland i dag ligesom der ud over den mærkede fugl sad mindst en yderligere Skovsanger og sang på Gedser Fuglestation. Det kan derfor værre at Skovnger i lighede med andre fuglearter er begyndt at ankomme tidligere til Danmark. Også 6 mærkninger af Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus) er med til at markere, at der er nu er ”hul igennem til Afrika”.
Udover at vi mærkede hele 10 Gærdesanger fangede vi også en med ring på, som viste sig at være en fugl, som blev mærket her på Gedser Fuglestation i maj måned 2022. Så den har altså været i Afrika 3 gange!
To Gråsiskner (Acanthis flammea) af racen cabaret, som ind til for nylig var en selvstændig art men nu er blevet slået sammen med nominatracen flammea blev mærket i dag. Ud over dagens to Gråsiskner er der kun blevet mærket en mere i dette forår, hvilket er med til at bekræfte at racen cabaret formodentligt overvinter i Vesteuropa. De Gråsiskner, som ses i Danmark om vinteren er ofte af racen flammea, som også kaldes for Nordlig Gråsisken, der som navtet antyder yngler i landende nord for Danmark.
Træktælling: For Jimmy blev det en udmærket daf på Odden hvor der var et fint træk af Terner (Sterna sp.) og forårets første Almindelige Kjove (Stercorarius parasiticus). Dagens øvrige observationer fra Odden kan ses
På stationen: Jimmy Skat Hansen, Marith Mol, Alix Bortolussi og Søren Mygind