Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (168)2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Sover fuglene længe?

lørdag 26. juli 2025
Først på tredje runde kom de første fugle i nettene på en noget stille dag, der sluttede pænt af.
af Søren Mygind

På de første to runder fanges der ofte flest fugle, men i dag skulle vil helt hen til tredje runde før de første fugle gik i nettene. Samtidigt blev den sidste runde dagens bedste, så det virker som om, at fuglene sover længe her i sommerferien.

På en stille dag, som i dag, benyttes tiden ofte til at kikke ekstra godt på fuglene samtidigt med, at kriterierne for aldersbestemmelse repeteres. Så er vi bedre rustet til de dage hvor det rigtigt går løst og tingene skal gå hurtigt.

Som eksempel herpå blev der kikket godt på Gærdesangeren (Curruca  curruca)  på billederne nedenfor.

En ung Gærdesanger er kendetegnet ved at den yderste halefjer ikke er rent hvid men har et brunligt anstrøg i det hvide på den yderste halefjer. Samtidigt er der ikke nogen hvid spids på den næst yderste halefjer. Endeligt er den halefjer mere spids end på en 2 k+ fugl Overbevist om at Gærdesangeren er en ung fugl gås der videre med at kikke på opbygningen af dækfjerene: Fjerene på unge fugle er generelt mere løse i teksturen end fjerene på ældre fugle. Dette kan bl.a. ses på dækfjerene og ved at øve sig herpå kan dette være værdifuld viden lidt længere henne på sæsonen når de unge fugle udskifter nogle af deres store dækfjer med voksne fjer. Gennem et kendskab til fjernes tekstur kan en aldersbestemmelse af fuglene således foretages.

Hale gærdesanger

Hale af ung Gærdesanger. Bemærk det brunlige anstrøg på den yderste fjer og manglen på lyst i spidsen på den næst yderste. Det viser det er en ung Gærdesanger

dækfjer gærdesanger

Dækfjer af ung Gærdesanger er ofte løse i strukturen.

Som nævnt var de sidste to runder de bedste med i alt 8 af dagens 13 fugle, heriblandt en fin Gulspurv (Emberiza citronella), som viser sig frem på billedet nedenfor.

gulspurv

Gulspurv

260725

På stationen: Bente Flyvbjerg Pedersen og Søren Mygind