Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (213)2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Ænder på træk og en Spætte i nettet

mandag 8. september 2025
Når både fuglene og tankerne flyver på Gedser Odde
af Robert Luttik, Hanelie Sidhu og Mads Elley

The wind did not change and rather the same mostly easterly direction as yesterday did not blow more birds in. So a day with many birds was followed by a day with much less birds. It was 35 new and 5 recaptures, highlights were a Tree Pipits "Skovpiber" and a Great Spottet Woodpecker "Stor Flagspætte", common species but we do not see these in the nets so often. In general many Tree Pipits "Skovpiber" in the air, maybe we will have the pleasure again soon. In general a very warm and sunny late summer day, we are enjoing summer as long as it stays in Denmark.

Tree_Pipit.jpegTree Pipit "Skovpiber".

 

Stor_Flagspætte.jpegGreat Spotted Woodpecker "Stor Flagspætte".

08.09.2025_ringing.JPG

Moths caugth in the traps

We caught 24 species, all relatively common. I have chosen two for the moth of the day: the Common Wainscot (Halmugle) and L-album Wainscot (Det Store L).

moths 08092025a

 pallens

Common Wainscot (Halmugle)

l album
L-album Wainscot (Det Store L)

 

Trækket på Gedser Odde:
På flere måder en noget anderledes dag end i går. Hvor morgenluften i går var fuld af kald fra pibere, vipstjerter og svaler samt kommunikationen mellem de seks observatører, var der i dag påfaldende tavst. Det skyldtes ikke kun at Danmarks sydligste morgenobservatør var alene på posten, men også at der var markant færre fugle. Marken, som i går myldrede med fugle, var tom i dag ligesom der stort set ikke var småfugle at se, når jeg scannede over oplandet, hvor fuglene typisk kommer flyvende fra. Dagens tal af såvel rovfugle som småfugle blev derfor beskedne, men til gengæld var der godt gang i trækket af andefugle. Vinden var heller ikke i dag specielt kraftig, men dog lidt mere end i går og stadig fra SØ som typisk skubber trækket nærmere land. Især Krikand (Anas crecca) og Pibeand (Mareca penelope) kom flittigt forbi mens Sortand (Melanitta nigra) var mindre talrig end i går.
Når man har fem timer alene på posten, flyver mange tanker gennem hovedet mens ænderne flyver gennem kikkertfeltet. Lidt kraftigere vind bringer flere fugle indenfor synsafstand, det virker jo logisk nok, men hvorfor var der så færre Sortænder? Der er selvfølgelig flere faktorer, som spiller ind og der er næppe et enkelt svar. Hvorfor registrerer vi så mange flere trækkende ænder om efteråret end om foråret? Selvfølgelig er der flere fugle efter yngletiden, men hvis vi ser på f.eks. Pibeanden, så blev der i 2024 registreret ca. 4,5 gange så mange fugle om efteråret. Det vil sige, at hver potentielle ynglefugl som trak mod nord om foråret skulle have i gennemsnit 3,5 unger med sig på efterårstrækket, altså 7 unger for hvert par i snit. Selv om ænderne får mange unger, virker det som et usandsynligt stort tal. Følger de andre ruter om foråret? Registrerer vi dem dårligere og i givet fald hvorfor? I 2024 havde vi god dækning af observatører både forår og efterår, men vindforhold og andre faktorer spiller selvfølgelig også ind. Måske gør det også en forskel, at fuglene om foråret bliver presset længere ud pga. den store vindmøllepark syd for Rødsand?
Sådan noget kan man også beskæftige hjernen med i løbet af fem timer på verdens bedste kontor (naturen). Måske (forhåbentlig) bliver vi i de kommende år klogere på betydningen af vinden og andre forhold, men foreløbig må nok sige som Bob Dylan: The answer my friend is blowing in the wind.

 

På stationen i dag: Robert Luttik, Grace Marsh, Mads, Elley, Hanelie Sidhu