Ringmærkningen: Morgenen bød på en større andel af ny-mærkninger (42) i forhold til genfangster (16). I går udgjorde genfangsterne hele 66% af de totale fangster, hvorimod i dag var det faldet til 38%.

I dag blev en ung Husrødstjert (Phoenicurus ochruros) han ringmærket, det var en såkaldt 1.k (første kalenderår/leveår). Den sidste mærkning af den art var for ca. 2½ måned siden. Det interessante med både Husrødstjerter og almindelige Rødstjerter (Phoenicurus phoenicurus) er at de kun fælder deres fjer én gang årligt i sensommeren, men på trods af det ændrer hannernes fjerdragt sig faktisk fra efterår til forår. Dette sker ikke ved reel fældning, altså udskiftning af fjer, men ved en koordineret slitage af mange af kropsfjerenes yderste spidser der for det meste har en lysere grålig farve. Med tiden vil slitagen blotlægge den pæne mere intense underliggende farve, hvilket vil sammenfalde med yngletiden. På den måde starter den yngletiden med en ”ny og frisk” fjerdragt med pæne farver, dog uden faktisk at have brugt energi og kræfter på at udskifte fjerene endnu engang.

Her ses den ringmærkede Husrødstjert i sin efterårsfjerdragt med den pæne "yngledragt" gemt inden bag spidserne. Foto: Theophile Fontaine

Her ses hvordan Husrødstjerter ser ud efter deres "slitagefældning" om foråret og i tidlig sommer. Arkivfoto: Ole Friis Larsen/GFU

Vi kan så derudover aldersbestemme disse fugle ved at kigge på vingerne, da de unge fugle kun fælder nogle af deres fjer, hvorimod de voksne fugle, som er to år eller ældre, fælder alle deres fjer om sensommeren. Hos ungfuglene her om efteråret kan man i de såkaldte dækfjer (fjerene på vingerne der ikke er de lange flyvefjer) se en forskel i farve og struktur på de fjer der er fældet og udskiftet. Disse vil have en koks-grålig farve, hvorimod de slidte fjer vil have en gråbrun farve og være mere trævlede og løse i strukturen, sammenlignet med de nye fjer.

Her ses vingen på den ringmærkede Husrødstjert, hvor en fældningsgrænse kan ses i dækfjerene. Foto: Theophile Fontaine

Trækket på Odden: Umiddelbart en lidt stille dag, men så alligevel ikke helt så stille endda. Selv om det var meget langt fra rekorden på 2.740 i standardtiden 18. september 2019, gik vi hjem med det 11. bedste resultat på fem timer for Mørkbugede Knortegæs (Branta bernicla bernicla) på efterårstræk med 441, og det havde vi slet ikke forventet, da vi kom ud på Odden før solopgang i en lige rigelig kold vind fra nordvest. Akkurat som dagen før fik vi til gengæld en del sol og lidt lune mod vinden i dagens første timer.

Det klare vejr åbnede også for noget træk af rovfugle. Tallene var ikke imponerende, men det var fint med otte arter, hvoraf to var lidt uventede, nemlig en halvsen ung Rørhøg (Circus aeroginosus) og en Sort Glente (Milvus migrans), som vi næsten kun nåede at se den brune hale med kortere hak i end hos Rød Glente (Milvus milvus). 

Og så var der hele to Suler (Morus bassanus), som fouragerede med styrtdyk i havet, før de forsvandt igen. Vi så dem hver for sig, og den første var i hårdt modlys, men den var ikke helt udfarvet som adult/voksen, mens det var tilfældet for fugl nummer to. Det lyder måske ikke af meget med to Suler, men ved Gedser Odde havde vi gennem flere år vænnet os til at se stadig flere Suler uden for yngletiden, indtil ynglekolonierne blev hærget af fugleinfluenza, og vi i et par år stort set ingen har set. I dette efterår har vi kun haft tre-fire observationer, og derfor var to fugle lidt af en fest for os, der var på posten.

Tre Blisgæs (Anser albifrons) fløj tæt sammen og illustrerede fint variationen i de sorte bånd på bugen med en standardversion længst til højre, en meget mørk version i midten og en meget lys længst til venstre på billedet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vi var to fra fuglestationen, som fik godt selskab og assistance til dagens tælling af Oliver Bøgh Jensen, der talte træk for fuglestationen i foråret – og heldigvis ser ud til at være blevet så bidt af stedet og dets kvaliteter, at han ikke kan undvære os. I alt blev det til 2.455 fugle på træk fordelt på 40 arter. Kollegerne i Estland et par dagsrejser eller tre i trækket før Gedser Odde talte fredag morgen næsten 22.000 fugle, hvoraf halvdelen var Bramgæs (Branta leucopsis) samt over tusind Bjergænder (Aythya marila), næsten 2.000 Fløjlsænder (Melanitta fusca) og næsten 3.000 Havlitter (Clangula hyemalis), som vi kun så en enkelt af.

Samme fugl på begge billeder af en ung Fjeldvåge (Buteo lagopus) i dagens trafik over Odden. Det hvide på halen fylder nogle gange kun lidt, især på unge fugle, hvor det mørke endebånd kan være bredt og diffust i forhold til det hvide. Et andet godt kendetegn, som ofte kan ses på Fjeldvåger på meget stor afstand er de hvide forkanter på vingerne. Tæt på afslører også det lyse øje, at det er en 1k Fjeldvåge i sit første kalenderår. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Der er mere efterårstræk i vente, og meteorologerne har lovet os en flot lørdag.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Lise Mastrup, Victoria , Søren Mygind, Théophile Fontaine, Gert Juul Jeppesen, Óscar Pachá Guerras, Ole Friis Larsen samt gæsterne Søren Vissing Nielsen og Jan Kiholm.