Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (74)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Den vildeste nat nogensinde i GFU's historie?

søndag 29. oktober 2017
af Anton Herrig Liebermann

Hvad der skulle vise sig at blive en nat, som nok skriver historie her på GFU, så startede den i det dovne hjørne. På menuen var der 2 lækre hjemmelavet piazza’er, 1 lavet af Kim og jeg stod for den anden. De sad begge to lige i skabet, og fyldte godt i de 4 maver. Brændeovnen varmede stuen dejligt op, og var en modvirkende faktore på min lyst, til at skulle ud i 17 m/s og ketcherfange lidt.
Jeg fik mig dog til sidst taget sammen, og omkring 22.15 tiden var jeg endnu engang at finde ude på stranden. Det var pænt mørkt denne nat, og vinden ruskede godt i ørene på mig. Da jeg var kommet op til birkemose uden så meget som at se en fugl, døde mine forhåbninger om en god nat ret hurtigt. Jeg ville dog ikke gå tomhændet hjem, så jeg fortsatte videre mod nord. Velankommet ud for Gedesby Strand opdagede jeg en stor hvid klat sovende midt på stranden. Da jeg nærmerede mig klatten, stak den lige pludselig hovedet op, og viste sig at være en fin knopsvane. Den fik hurtigt gang i sit store skrog, og småløb ud mod vandkanten. Jeg selv ændrede også tempo fra gang til løb, og heldigvis nåede jeg den få meter inden jeg var blevet rigtig våd.

knopsvaniz3k+ Knopsvane.

Efter at have nydt dette store dyr, rejste jeg mig fra den, og ikke mange sekunder efterfølgende lå den så langt ude her. Det var lidt sjovt, så i får lige et billede af det.

Pa vand“Øv! Nu blev min skønhedssøvn ødelagt, men jeg har da i det mindste fået en fin ring” :)  

Jeg var nu godt tilfreds, og klar til at smutte hjem i seng. På vejen sydpå igen besluttede jeg mig dog for, at gå langs asfaltvejen hjem, da stranden simpelthen var for kedelig, og sikke da godt jeg gjorde det. Ikke mange meter væk fra stranden skræmte jeg en sandsynlig lærke op, som nok bare var en sanglærke, men man ved aldrig i mørket. Den tog hurtig højde og fløj ud over marken, jeg igangsatte spurten, og fulgte den så godt jeg kunne. I 17 m/s modvind er det ikke det nemmeste, men det gik nu fint nok. Da lærken gjorde klar til landing, så jeg lige pludselig en større fugl passere over lærken. Hurtigt fandt jeg ud af, at det drejede sig om en ugle. Lyskeglen blev hurtigt placeret på uglen, og løbekursen blev ændret. Alt om lærken blev glemt, for nu skulle uglen napses. Efter 200-300 meter landede uglen på marken til min store overraskelse, og gav mig blikket med 2 store gule øjne. YES! Mosehornugle. Jeg listede tættere på, med hjertet pumpende for fuld tryk, for det her måtte bare ikke gå galt. Og det gjorde det selvfølgelig! Uglen røg desværre på vingerne, da jeg kun var 2 meter fra den, og jeg igangsatte efterfølgelsen endnu engang. Jeg fuglte egentlig okay med den, også skete der det, der bare ikke MÅ ske. Lampen gik ud…… Jeg bandede og svovlede helt vildt, og var lige ved at fælde en tåre.
Da jeg fik gang i lampen igen, var uglen ikke til at finde. Jeg brugte de næste 45 minutter på at lede efter den, men måtte til sidst erkende, at festen var slut. Jeg satte kursen hjemad, og blev kort tid efter ramt af den største regnskyl jeg nogensinde har fået. Da alt håb var ude, og alt mit tøj var drivvådt, opdagede jeg pludselig noget lande på asfaltvejen. Regnen var stoppet, og jo tættere jeg kom på dyret, jo mere synes jeg det ligner en due. Få meter fra fuglen havde jeg bestemt den til huldue - og hjertet startede igen med at pumpe for fuld drøn. “Hvad nu hvis jeg også misser den her”? Den tanke kunne jeg simpelthen ikke holde ud, så jeg var fuld fokuseret, og napsede stationens første huldue nogensinde. SÅDAN!!!!!

huldyrniz2k+ huldue! Stationens første.

Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, og glæden vendte fluks tilbage i mig. Det samme gjorde motivationen og håbet for uglen. Jeg returnerede til markerne, selvom mine gummistøvler var fyldte med vand, og mine bukser føltes som store sten. Jeg gik ind på marken, hvor jeg sidst fandt uglen, og ledte her i 30 minutter. Nu havde klokken passeret 1, og det var nu over 1,5 time siden mit sidste gensyn med denne fede ugle. Jeg var nu så våd, at jeg ikke kunne holde det ud mere, så endnu engang blev der besluttet, at vendte snuden hjemad!
Denne gang nåede jeg dog ikke tilbage på asfaltvejen, før jeg skræmte en skovsneppe op fra marken. Endnu engang måtte jeg sætte en flot starspurt ind, og holde øje med hvor den ville lande. Skal lige hilse og sige, at følge med fugle i mørket, er abolut ikke det nemmeste her i verden! Nå men til uheldige mig, så i min jagt efter skovsneppen, gik lygten selvfølgelig ud igen. Vreden indfandte sig straks, og endnu flere bandeord blev fyret af. Selvfølgelig foregik alt råben inde i mit hoved, så jeg ikke ved et uheld ville skræmme noget på vingerne. Imens jeg bøvlede med lygten, begyndte regnen at tage ordentlig fat igen, og jeg blev mere og mere indebrændt, og havde egnentlig bare lyst til en varm dyne.
Men så skete det magiske. Det skete rent faktisk endelig. Ihærdigheden belønnede sig for en gangs skyld. For lige da lygten var fikset, og jeg fik lyst på marken, opdagede jeg en brun klat sidde 50-70 meter væk fra mig med ryggen til. Mosehornugle mistænkes straks, og jeg tror aldrig nogensinde, at jeg har været så stille! Selvom mine gummistøvler svuppede ved hvert skridt, så forsøgte jeg at bevæge mig muse stille. Da fuglen var en halv meter væk, vendte den hovedet, og kiggede på mig med sine enormt flotte gule øjne, og det passede perfekt til mit udfald - jeg nettede stationens første mosehornugle. Jeg kunne ikke tro det. Fra indebrændt til lykke på få sekunder, og at jeg var drivvåd var for længst glemt. Jeg skrev omgående til Kim, om han lystede en ny røreart, men han lå for godt i sin seng, til at han gad at kæmpe sig ud i sin bil kl 1 om natten. Hvilket også er total forståeligt. Alligevel så grundet vores gæster i denne weekend, og deres håb for at se en ugle, besluttede jeg at fragte den via poststien tilbage til GFU. Hele vejen tilbage til stationen var der at finde, et stort fedt smil smurt direkte på ansigtet af mig. 

10 minutter efter sad jeg i labbet drivvåd med en mosehornugle. Det var jo for vildt! Jeg mærkede den, bestemte den til 1k hun, tog vægt og vingemål, og herefter gik jeg op på sovesalen, og vækkede hele molevitten. Glæden indfandt sig straks, og fuglen blev gennemfotograferet fra bund til top.

moseborge1k hun mosehornugle. Kun et beskriver den fugl: wow. Er den ikke maks sød?

Sådan gik det til, at Gedser Fuglestation fik 2 nye mærkearter på 2 timer. Sidst det skete var da Jepser og Rune gik på stranden den 2. januar 2010, og fangede en blisgås, og kort tid efter en sædgås. Det er dog desværre ikke rekord, da der er blevet fanget 3 nye mærkearter for Gedser Fuglestation på 1 dag. Det var den 3 oktober 2009 hvor en almindelig ryle, en ederfugl og en gråand blev nye mærkearter. Ellers er det kun sket 1 gang mere med 2 nye på 1 dag, og det var den 26 maj 2001, hvor at en digesvale og en høgesanger begge to blev nye for stationen. Det er derfor ikke hverdagskost, og en utrolig glad Anton der lå i sengen 02.30 i nat. En nat der vil stå i evigt minde.

Tonight’s ringing:
Knopsvane / Mute Swan - 1
Huldue / Stock Dove - 1
Mosehornugle / Short-eared Owl - 1

I dag regnede det og stormede helt vildt, så jeg sov til klokken 08.00, hvor at jeg hellere måtte komme ud af fjerene, og se på tingene. Rie hev jo helt vildt i mig, for at åbne net, men da det desværre ikke var ansvarligt nok, udskød vi det til bygerne var forbi. Ved 10 tiden ringede Phillip med en snespurv ude på odden, som man kunne komme ret tæt på. Det fik Rie og jeg hurtigt ud af døren, men desværre gik der 2 personer foran os på stien, som skræmte fuglen væk for øjnene af os. Snespurven fløj ned på stranden, men vi kunne ikke genfinde den! Pokkers også… men levede stadigvæk højt på gårsdagens oplevelser, så jeg overlever nok. Selvom det så havde været 3 nye mærkearter for staitonen på 1 dag… Men dagen er selvfølgelig heller ikke slut endnu.

Klokken 11 ophørte regnen, og alle net blev smækket op. Ikke mange fugle blev det til, men Rie fik da 3 nye mærkearter, så der var god stemning på stationen. Phillip og Rie smuttede ved 14 tiden, hvor at deres weekend på GFU sluttede. Det var en kort, blæsrig og våd, men hyggelig omgang, og håber at se dem begge hernede på GFU igen engang.

Vejret ser for godt ud til ikke at prøve for ugler i nat, så den får endnu et forsøg i nat. Så kan jeg også passende tjekke stranden imens, og finde den fine snespurv. :)

Today’s ringing:
Gærdesmutte / Wren - 3
Jernspurv / Dunnock - 1
Solsort / Blackbird - 8
Sjagger / Fieldfare - 1
Sangdrossel / Song Thrush - 2
Gransanger / Chiffchaff - 2
Kvækerfinke / Bramberling - 1
Grønsisken / Siskin - 7
Lille Gråsisken / Lesser Redpool ssp. carberet - 2
Dompap / Bullfinch - 2
Total: 31

Preben havde sat næsen op efter stormfugle efter blæøsevejret, men på den front blev han skuffet. Dog kom der gang i gæssene:

1935 bramgæs trækkende
Grågæs 485 trækkende
Sølvhejre 2 trækkende
13 pibesvaner
30 spidsænder i flok
6 dværgmåger
1 Mosehornugle rastende (Mon det er min den søde?)
Blå Kærhøg 1 han trækkende
Toppet Skallesluger 115 trækkende
Huldue 22 trækkende
2 Snespurve rastende, efterårets første.

Nu kommer kulden til Gedser, og vi er nu under 10 grader. Brændeovnen tændes, og aftenhyggen med uglekald påbegyndes.  

De gladeste hilsner Anton