Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Så slutter eventyret

søndag 3. december 2017
af Anton Herrig Liebermann

Så slutter eventyret for denne gang! Jeg kører med Johanne mod Sønderjylland her klokken 16, efter de har haft styregruppemøde, og jeg efterlader en tom station bag mig.

Dagen i dag stod i rengøringens tegn, hvor at Nina var så sød, og give en hånd med, mens styregruppen sad i mødelokalet, og holdte møde. Alle tingene er nu flyttet ud i bilen, og stationen ser faktisk helt tom og trist ud! Men så er den også klar til et nyt rykind, efter en lang og kold vinter.
Ellers er der ikke sket det store i dag, og det samme med i nat, hvor at ingenting gik vores vej, selvom Johanne og jeg prøvede helt til klokken 2. Men sådan er livet nogle gange, så lad os droppe det, og snakke lidt om opholdet på GFU i stedet.

Amen hvor skal man starte? Det har været en fornøjelse at tilbringe et halvt år under disse omgivelser, og blandt disse mennesker. Det har været benhårdt, men jeg har også gået og nydt hvert evig eneste sekund, og derfor er det bestemt ikke sidste gang jeg gæster Danmarks sydspids. Jeg vil i dette sammenhæng takke alle menneskerne bag stationen, som er grundstenen til den fede oplevelse, jeg har haft her på stationen. Uden deres indsats, havde sæsonen slet ikke blevet en ligeså stor succes, som den er gået hen og blevet. Noget af det fedeste var godt nok, at der flere gange var folk der bare lige ringede mig op en formiddag, og fortalte at de ville lave mad til mig i aften, selvom jeg aldrig har mødt dem før - det har simpelthen bare været så skønt. Derfor skal der lyde en stor tak til alt det folk gør for GFU, og jeg takker mange gange for alle der har besøgt GFU i efterårssæsonen 2017 - En sand fornøjelse.

Fuglemæssigt skulle sæsonen lige i gang, hvor at især Juli og August virkelig var nede og skrabe bunden. Jeg ved dog at Johanne vil lave en års opsummering til bloggen den 31/12, så derfor vil jeg ikke gramse det helt store frem af fugle oplevelserne i år mht. til årsrapport osv. Dog får i lige 2 billeder, som absolut har været de 2 fedeste oplevelser for mit vedkommende. November og december har klart været de fedeste måneder med dette gråsisken show, men de sidste par blogindlæg har kun været billeder af dem så derfor får i de 2 fedeste oplevelser udover gråsisken-showet.

Last qStejnerger’s bynkefuglen som Preben fandt, var simpelthen en fantastisk oplevelse! Glæden i mellem Kim, Preben og jeg den første aften, og Vibeke den næsten landede på var fantatisk. Bestemmelsesmæssigt førte det til mange diskussioner, som man lærte enormt meget af. Stemningen blandt fuglefolkene der kom var rigtig god, og stort set alle fik den at se. Også selvfølgelig prikken over i’et fra en ringmærkers synspunkt:  at fuglen morgenen efter funddagen, gæstede et af havens net, så vi kunne komme helt tæt på fuglen, og få artsbestemt den helt rigtigt. Den oplevelse husker jeg tilbage med et smil - og glæder mig til DNA bekræftelsen.  

moseborgeMin glædes kamp med regn og blæst, hvor at ihærdighed endelig gav pote! Den sødeste mosehornugle fik et kæmpe smil frem på læben, og hundred procent den oplevelse glemmes heller aldrig. Hvis i ikke allerede har læst den, og den tåler en genlæsning, så smut ind og læs omkring verdens vildeste nat her: https://www.gedserfuglestation.dk/blog?post_id=407.

Der er selvfølgelig mange fantastiske oplevelser fra GFU 2017, men hvis alt skulle noteres ned, så ville man kunne skrive en hel roman. I stedet vil jeg på hjemturen tænke igennem, og nyde alle de fede oplevelser, som i har givet mig med i tasken, og tage det hele med til Israel, hvor at jeg smutter ned 30 januar.

Jeg vil slutte bloggen af med endnu en takkeomgang - denne gang dog til de trofaste læsere af de indlæg jeg har skrevet. Der er rigtig mange der har givet mig positivt kritik, og har nydt min måde at skrive på. Det har kun gjort mig mere motiveret til at skrive, selvom klokken var over midnat.

Som i kan høre, så er jeg enormt taknemmelig for denne sæson :)

Det var de ord jeg havde til jer for efterårssæonen 2017 på GFU, som slutter her.

Farvel og tak, og endnu engang - de gladeste hilsner Anton.