Tirsdagen startede med småregn fra en overskyet himmel og blæst på 11 meter i sekundet fra vest. Solen så vi slet ikke. Efterhånden blev det tørt, men vinden drejede i sydvest og tog til. I løbet af de obligatoriske fem timers tælling nåede vindstyrken op på 16-17 meter i sekundet med ny småregn, mens bølgerne væltede hårdt ind mod skrænten. Det fortsatte langt ind i natten, indtil blæsten drejede i nordvest og tog af, mens solen stod op over skyerne onsdag morgen.

Tirsdag morgen var fuld af Kvækerfinker (Bramblings) og andre småfugle. Vi så også Landsvaler (Barn Swallows) trække ud over havet mod sydvest, men efterhånden som vinden tog til, blev himlen ryddet for fugle. De forsvandt ned i læ i vegetationen på markerne, og sidst på formiddagen var trækket fra land totalt stoppet. End ikke Spurvehøgene (Sparrowhawks) skulle nyde noget før onsdag morgen, da de første lod sig kaste ud over havet af nordvestenvinden, og vi endte med at have set 75 trække ud i løbet af formiddagen.

To af seks Røde Glenter (Red Kites), som gav op over for tirsdagens hårde vind og lagde sig fladt i marken i en halv time, før de forsvandt mod nord. Foto: Ole Friis Larsen

Mest interessant var det dog at se seks Røde Glenter (Red Kites) i samlet flok stride sig vej mod kysten tirsdag formiddag, indtil de gav op og lagde sig fladt i marken med vintersæd mellem fuglestationen og sydspidsen. Der lå de og trykkede sig sammen en halv times tid, hvorefter de lettede og forsvandt i lav flugt mod nord. Lidt senere så vi dem prøve at arbejde sig mod kysten et par gange igen længere mod nord, før de gav helt op. Ingen af os på posten havde før set glenter ligge og trykke sig ned på en mark på den måde. Det kan ikke forklares med andet end den hårde vind. Onsdag morgen var de til gengæld utålmodige over forsinkelsen, og vi så de første Røde Glenter (Red Kites) trække ud kort efter solopgang. Det blev til en formiddag med 30 af de elegante røde ’drager’.

De højarktiske Mørkbugede Knortegæs (Dark-bellied Brent Geese) er nok vant til barske vejrforhold, men nogle af dem landede på vandet i tirsdagens blæst og fouragerede på vandoverfladen, før de fortsatte. Foto: Ole Friis Larsen

Også på havet gik trækket næsten i stå tirsdag formiddag. Kun tre arter trodsede åbenlyst elementernes rasen, og en af dem var de højarktiske Knortegæs (Brent Geese), som er vant til barske forhold. De to andre var Almindelig Kjove (Arctic Skua), hvor tallet holdt sig på de foregående dages niveau på 10-15, og Pibeand (Wigeon). Til gengæld så vi ikke en eneste Almindelig Kjove (Arctic Skua) onsdag formiddag, da vinden løjede af, men det kunne også skyldes, at vi heller ikke så ret mange af de Splitterner (Sandwich Terns), som kjoverne plejer at prøve at stjæle mad fra på deres træk forbi odden. Nogle af de Mørkbugede Knortegæs (Dark-bellied Brent Geese) landede på vandet og fouragerede, måske trængte de til en ekstra pause, men de fleste fortsatte forbi os, og tirsdagens tal endte på 103. Det blev dog overgået med 161, da vinden tog af onsdag formiddag. Det er ikke til at vide, om det har noget med vejret at gøre, men tallene viser, at Knortegæs (Brent Geese) ikke lader sig kue at hård modvind.

Pibeænderne (Wigeons) satte dagens rekord i tirsdagens blæst. Måske søgte de tættere på land for at finde mindre hård modvind, men der skulle mere til at stoppe dem. Foto: Ole Friis

På samme måde med Pibeænderne (Wigeons), der satte tirsdagens rekord i den hårde modvind fra sydvest med 1.325. De trak ufortrødent forbi lavt over bølgerne i flokke på 30-50, ofte sammen med nogle få Spidsænder (Pintails) eller Krikænder (Teals) og overgik Ederfuglene (Common Eiders), som vi bare så 1.100 af i stormen på fem en halv time. Der var altså Ederfugle (Common Eider), som trak trods den hårde modvind, men antallet var bemærkelsesværdigt lavt efter tre dage med 800-1.100 – per time, og det blev endnu lavere onsdag formiddag med bare 573 på fem en halv time. Der må ligge mange Ederfugle (Common Eiders) længere mod øst og vente på at komme videre. Det er heller ikke til at vide, om vi så de mange Pibeænder (Wigeons), fordi de søgte tættere på land i blæsten. Det kunne noget måske tyde på, fordi vi onsdag formiddag langt ude kunne se flokke af fugle, som kunne ligne svømmeænder, men både deres form og antal fortonede sig i dis og varmeflimmer, så det gav ingen mening at forsøge at identificere og tælle dem, men tirsdagens observationer viste, at Pibeænderne (Wigeons) i hvert fald var seje i modvind, og der skulle mere til at stoppe dem.

En Mosehornugle (Short-eared Owl) tog tilløb et godt stykke ud fra kysten i det bedre vejr onsdag middag, men fortrød alligevel. Den ser vi måske igen på træk en af de kommende dage. Foto: Ole Friis Larsen

Mens havtrækket onsdag morgen var svagt trods opklaringen, kom der gang i rovfuglene, som måske havde ventet utålmodigt i baglandet på, at den hårde vind skulle tage af. Bemærkelsesværdigt var det i hvert fald at se flere Tårnfalke (Common Kestrels) haste ud over vandt mod sydvest i den stadig stærke blæst allerede før solopgang. Også en del af onsdagens Røde Glenter (Red Kites), Musvåger (Common Buzzards) og fem Fjeldvåger (Rough-legged Buzzards) trak usædvanligt tidligt mod sydvest uden at vente på termik til at løfte dem højt op på himlen, som om de havde tabt tid at indhente.

Se de konkrete tal for tirsdag og onsdag i Dofbasen.

Totals: 41 (22)

Engpiber / Meadow Pipit - 1
Gærdesmutte / Wren - 2
Jernsperv / Dunnock - 6
Rødhals / Robin - 11 (15)
Sangdrossel / SongThrush - 2
Vindrossel / Redwing - 5
Munk / Blackcap - 1 
Gransanger / Eurasian Chiffchaff - 2 (1)
Fuglekonge / Goldcrest - 1 (3)
Blåmejse / Blue Tit - 1 (3)
Gråspurv /House Sparrow - 1
Bogfinke / Chaffinch - 6
Grønsisken / Siskin - 1