Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (2)feb. (1)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (11)juli (10)aug. (31)sept. (30)okt. (29)nov. (8)

Mr. gråsisken er tilbage

tirsdag 1. maj 2018
men hvad er der lige sket her?
af Anton Herrig Liebermann

Så er vi langt om længe tilbage på Danmarks sydspids, og hold da ferie der er sket ting her! Det er kun 5 måneder siden sidst, men haven ligner jo slet ikke sig selv, og hvor er alle fuglene henne? Da jeg forlod GFU 3. december var der højt krat overalt, og i hvert enkelt krat var der propfyldt med gråsiskner. Det kan man ikke rigtig sige var udfaldet i dag. Nu er krattene jo ikke højere end 2 meter de fleste steder i haven! Det ser super ud, men sikke et arbejde det må have været at få det derned, og kan se der stadigvæk ligger grene rundt omkring i haven - så stor cadeau til de arbejdsdage GFU har haft. Jeg tror det bliver nogle spændende måneder GFU går i møde, nu hvor fuglene ikke længere flyver over nettene.

Nå men lidt oml begivenhederne på stationen, som for mit vedkommende startede i går aftes. Hans hentede mig inde i Gedser 20.43, også var det ellers bare at sætte kursen mod stationen. Skøøøøn følelse at være tilbage under disse rammer!! Stationen var bare top klar til besøg, og lignede sig selv fuldstændig. Jeg var dog ret træt, så ikke mange timer efter ankomst, lå jeg i sengen med alarmen sat til 4.30. Og jeg havde faktisk en form for spændt følelse i maven, hvilket var lidt underligt, men jeg tror bare jeg nød at være tilbage.

cakeStationen i går aftes - skønt at være tilbage

Jeg vågnede ved alarmen på slaget, og skyndte mig lidt ud og åbne nettene. Den flotteste morgenhimmel lå over haven, og jeg kunne bevidne den under hele åbningsrunden, som tog mig omtrent 30 minutter. Vejret var egentlig okay på daværende tidspunkt, dog i den blæsende halvdel af hvad man kan tillade sig at kalde fint. Senere tog det dog for alvor fat med blæsevejr og grå skyer.

smakageNåede ikke den smukke røde morgensol, så her får i udsigten fra huset omkring 6.30 tiden.

Selve ringmærkningsdelen kan vi ikke rigtig tillade os at snakke om. Sølle 10 fugle røg i nettene, hvor 4 af dem allerede var påført en ring. Den sjoveste var dog en gærdesanger som var ringmærket her i foråret 2016, og aflæst sidste år samme tidspunkt. Den har derfor vendt tilbage til denne skønne fyrhave 3 år i streg. Mon den yngler i nærheden?

Nogle små korsnæb fløj lidt rundt i haven, og en sortstrubet lom løb med titlen som dagens fugl. Den kom lige ind over stationen fra byen af og fløj ud mod odden. Her var det også begyndt at blæse helt vildt op, hvilket gjorde at jeg lukkede nettene kort efter standard. Nogle timer blev efterfølgende brugt ved computeren, hvorefter Hans kom ind for at give mig et lift til brugsen. Der blev handlet ind for hele 25’ øren, så vi nu kan overleve ugen ud.

jerniDenne smukke fugl har jeg godt nok savnet i Israel. Jernspurv blev dagens fangst med hele 2 stykker, og flere syngende i haven. Haven summer af forår, selvom vejret ikke er just gør det!

Det blev i dagens anledning selvfølgelig også brugt til at lave en skøn dansk pasta med kødsovs. Den har været savnet ;)
Nu har jeg lige kigget på vejret, og det ser altså ganske udemærket ud for i morgen. Fuld sol og kun 5 m/s fra sydøst. Hvidskægget sanger er så velkommen her, og dørene er blevet åbnet.

I skal selvfølgelig ikke snydes for dagens mærkninger, som jo blev en tynd omgang:

Today’s ringing:
Løvsanger / Willow Warbler - 1
Gransanger / Chiffchaff - 1
Munk / Blackcap - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1 (2 aflæsninger)
Gærdesmutte / Wren - (1 aflæsning)
Solsort / Blackbird - (1 aflæsning)
Jernspurv / Dunnock - 2
Total: 6 (4 aflæsninger)

Nu er vi landet, tilbage og maks klar til nogle fede dage på Danmarks sydspids. Mere følger……

De gladeste hilsner Anton


FORRIGE     1  |  2  |  3  |   4