Ringmærkning: Ringmærkningen i dag startede som så mange andre dage herude på stationen. Op med nettene til kl. 07.15. Ind og spis morgenmad, og så ud 07.45 på første runde. Der var gang i Dompapperne  (Bullfinches), som kaldte med deres melankolske kald fra krattet. Det resulterede, i løbet af dagen, med i alt 9 ringmærkede fugle fordelt på både Lille (Western European bullfinch) og Stor Dompap (Northern European bullfinch).

Daniel og jeg med 2 hunner og 1 han

På tredje ringmærkningsrunde fik Daniel og jeg øje på en Ringdue (Common Wood Pigeon) som sad alene på brændeskuret. Uden at tøve skaffede vi ketsjer og Daniel sneg sig langsomt nærmere fuglen. Vi tænkte begge, at det ville være helt umuligt at fange den, men bum bum, så havde vi styr på duen. Op i laboratoriet med den og på med ringen. Vi var begge helt oppe at køre over den heldige fangst, da det blot var nr. 2 ringmærkede ringdue i 2020. Den havde utroligt stærke vinger, og det er en helt speciel følelse sådan at holde på en så stor fugl.

Ringdue (Common Wood Pigeon) 

Daniel og duen

Det er nu en undervurderet fugl

Muligvis Sibirisk hjejle (Pacific Golden Plover) nederst til højre

Lige midt i frokosten tikkede en Zello-besked ind på mobilen. Det var Ole Friis, som meldte om Sibirisk Hjejle (Pacific Golden Plover) rastende på Odden med en flok Hjejler (Golden Plovers). Jeg sprang på cyklen og spurtede ud til de andre. Heldigvis kom jeg lige i tide, inden flokke fløj mod vest. Fed oplevelse på trods af afstanden til fuglen! Senere på dagen blev flokken genfundet lidt nordvest for stationen.

Vi fik også fint besøg af selveste Gert Juul Jeppesen, som lige ville sige hej. Han har sat knager op til håndklæder på badeværelset, så udover hans altid vittige jokes, sætter vi også stor pris på hans praktiske arbejde på stationen.

Alt i alt en godkendt dag på GFU med få, men specielle arter.

Trækket på Odden: Endnu en dag med ringe træk, bortset fra tusindvis af måger i bevægelse mod vest, mens de fouragerede. Vejret var ellers ok. Først koldt, siden lidt lunere med vind fra vest. En front af mørke skyer kastede nogle byger af sig i en times tid og blokerede for trækfugle, der ikke skulle nyde noget, men bag den var luften lunere. Det gav bare ikke flere fugle, hverken fra land eller over havet. Derfor lukkede og slukkede vi også for tælleriet efter de fem standardtimer og koncentrerede os om andre ting.

En flok Hjejler (Golden Plovers), som landede på marken, efter at der var blevet sprøjtet og ro igen, påkaldte sig straks opmærksomhed, fordi vi havde tiden til det. Flokken har holdt til på marken og i nabolaget i flere dage, og en lokal ornitolog havde set en sjælden Sibirisk Hjejle (Pacific Golden Plover) forleden og hørt denne arts kald fra flokken søndag eftermiddag. Ved fælles hjælp fandt vi hurtigt den sjældne fugl (igen) og fik taget nogle billeder. De blev ikke særlig gode på grund af afstanden, men den slags billeder er næsten guld værd, når bare man kan se, hvad det er for en fugl.

Sibirisk Hjejle (Pacific Golden Plover) ligner meget de Hjejler (Golden Plovers), der kommer til Danmark i træktiden. Den er bare lidt mere gylden i farverne, lidt mindre, har lidt længere ben, lidt længere hals, og så er vingerne grå på undersiden, hvor den almindelige Hjejle har hvide undersider. Desværre så vi ikke vingeundersiderne, men vi så de andre detaljer – og havde altså hørt fuglene kald, som er anderledes skarpt end Hjejlernes mere bløde og melodiske kald.

Her skulle det være til at se, at den Sibiriske Hjejle (Pacific Golden Plover) lige til venstre for den, der lander, er mere gylden i farverne end de andre, og at den er en anelse mindre og slankere. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Sibiriske Hjejler yngler, som navnet antyder, i Sibirien, helt oppe ved nordkysten. De yngler længere østpå end de Hjejler, der ses i Danmark, og forekommer endda i Alaska i det nordvestlige Nordamerika. Om vinteren flyver den amerikanske bestand til Hawaii, de fleste andre flyver til New Zealand, Australien og Sydøstasien, mens nogle af de vestligste flyver til Østafrika. Sibirisk Hjejle yngler så langt mod Vest langs den russiske nordkyst, at en del af bestanden er lige nord for de Hjejler, der yngler længst mod øst. Derfor kan deres trækveje krydses, og nogle kan ganske enkelt komme med det forkerte ’tog’, en flok af den anden art. Det er nok det, der er sket for den unge Sibiriske Hjejle, som er kommet til Gedser Odde.

Sjældne fugle er selvfølgelig skønne krydderier på det daglige arbejde med at tælle almindelige trækfugle for fuglestationen, men det er andre oplevelser også. På under klinten fik vi øje på to unge Mørkbugede Knortegæs (Dark-bellied Brent Geese), som gnaskede livretten frisk ålegræs i sig ganske tæt på stranden. Vi ser dem mest på afstand som sorte og hvide fugle, der passerer forbi, så det var en fin oplevelse at komme ned på stranden og opleve alle de brune og grå nuancer i fjerdragten tæt på.

To unge Mørkbugede Knortegæs (Dark-bellied Brent Geese) tæt på stranden. Det er ikke så tit, at vi kan nyde alle nuancer i deres fjerdragter. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

De to unge gæs forekom oven i købet nysgerrige og svømmede selv helt tæt på. De har rejst mindst 2.500 kilometer fra nordkysten af Sibirien – ligesom den Sibiriske Hjejle – før de er nået til Gedser Odde, så det var nok tiltrængt med en pause på vandet med mad og solskin. De skal heller ikke ret meget længere. Mørkbugede Knortegæs overvintrer ofte i syddanske fjorde og bælter, ud i Vadehavet og videre mod Holland og Nordfrankrig.

Dagens ringmærkning:

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Daniel Whitelegg, Emma Engell Sohnemann, Robert Luttik, Ole Friis Larsen og Joshua Emil Haahr

Trækket på Odden: Søndag bød på vejromslag med vinden omme i nordvest og løfter fra meteorologerne om noget solskin. Det gav forventninger om et eller andet, nok mest lidt rovfugletræk, og det så lovende ud med flere Spurvehøge (Sparrowhawks) i det tidlige morgenlys. En Tårnfalk (Kestrel) dukkede op for at finde noget mad i området, og to Røde Glenter blev ekstra smukt røde i solopgangslyset, og så var det slut. Der kom næsten ikke flere rovfugle den dag.

Havet så fra morgenstunden foruroligende øde ud. Der var ikke de sædvanlige småflokke af Ederfugle (Eiders) som silhuetter i mørket, og sådan fortsatte det med kun lidt over 500 Ederfugle i løbet af standardtidens fem timer. De fleste andre andefugle forblev i etcifrede tal. Det gav til gengæld tid til at arbejde lidt med et stort ’sivetræk’ af Stormmåger (Common Gulls), som vi normalt ikke har kapacitet til at interessere os for Forskellige måder at tælle på, blandt andet ved fem minutters tællinger af Stormmåger hver time, førte til stort set samme resultat på omkring 4.500 af dem i løbet af fem timer.

De seneste dages blæst og storm har skabt en ø af flydende tang ved Gedser Odde. Den lå søndag morgen som en invitation til brunch for rastende Knortegæs (Brent Geese). Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Problemet med sådan et træk opstår, når mågerne flytter sig langsomt, og mange af dem bruger lang tid på at lede efter mad på havet, mens de trækker. Ofte vil man slet ikke tænke over, at der overhovedet foregår et træk. Man kan dog blandt andet vælge et punkt, for eksempel et skilt på odden og så tælle i regelmæssige perioder, hvor mange der flyver den ene og den anden vej forbi skiltet. Hvis resultatet er, at der hver gang er mange flere, der bevæger sig i den forventede retning for trækket, end den modsatte vej, har man en serie tal at arbejde med.

Det kræver selvfølgelig en erkendelse af, at der rent faktisk er et træk i gang, og så en del tid til arbejdet. Derfor kan vi også kun gøre det, når der enten er rigeligt med folk til at tælle, eller der ikke er ret meget andet at tage sig til, som denne søndag.

Mange fuglebøger beskæftiger sig kun sparsomt med undersider af fugle, selv om vi godt kunne bruge den slags hjælp til identifikation af dem, der flyver højt, men fugle kan også bare være smukke nedefra. Her en af de lokale Bramgæs (Barnacle Geese), som ikke trækker, men ofte flyver opskræmte langt ud over havet for så at vende om og komme tilbage en halv times tid senere. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Mandag skulle byde på endnu et vejromslag. Det bliver interessant at se, hvad der så sker. Heldigvis er der næsten altid et godt træk af fuglefolk til Danmarks sydspids, selv når fuglene svigter. Tak for det.

Ringing: The troublesome weather continued to disrupt any passerine migration, which produced one of the quietest days ringing this autumn. Species variety as always was decent with 16 different types ringed but nothing we haven't already seen. However, ringing isn't always about catching new birds and much of the valuable data collected actually comes through recaptures or controls. Amongst the day's birds were 2 such individuals...

While repairing some nets we put up a single net for Tree Sparrow in the hope of finding some previously ringed birds. This proved fruitful with the birds caught bearing old looking rings. We suspected that they would be at least 1 year old and this was the case with 1 of the 2, being ringed this time last year. The real treat came when we discovered the 2nd one was ringed on the 23rd March 2016 as an adult. So it is at least 5 years old, quite an amazing achievement when one considers the amount of Sparrowhawks passing through its area twice every year. The oldest known Danish bird was 7 years and 5 months so a few years to go yet. 

Tree Sparrow 1K+

Dunnock 1k

Eurasian Treecreeper 1k+

Eurasian Siskin 2k+ male

Purple Sandpiper from the Tip

It was nice to be able to show Jacob and his grandchildren the wonders of ringing. Such enthusiasm for nature at an early age is always good to see!  

Dagens ringmærkning:

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Daniel Whitelegg, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Ole Friis Larsen.

Trækket på Odden: Det bliver en kort beretning, for tiden er løbet, og søndag er der endnu en arbejdsdag med træktælling.

Vi startede lørdag morgen i regn, og selv om regnen stoppede en lille time inde i tællingen, kom der aldrig gang i det helt store træk. Forventningen om stort træk af svømmeænder, efter at der kom mange fredag eftermiddag, blev ikke indfriet, nærmest tværtimod. De få rovfugle fløj meget højt på en himmel med svag vind fra nord, og på havet var trækket af de fleste arter relativt småt. Ligesom mange andefugle trak meget langt ude. Det bliver måske lidt anderledes søndag med vinden i nordvest.

I stedet kunne vi nyde solskinnet i den svage vind. Selv om temperaturerne kun lige når at blive tocifrede midt på dagen, føltes det lunt og dejligt. Vi havde tid til at kigge mågerne igennem, og mange fik set en ung Kaspisk Måge (Caspian Gull) på stranden, hvor mange måger rodede rundt i store mængder tang efter de seneste dages blæst. Vi talte om, at der nok var mange døde småfugle, som ikke havde klaret det hårde vejr og var skyllet døde i land.

Ung Kaspisk Måge på et standens tangbjerge. Bemærk især det næsten hvide hoved og de meget lange tynde ben. Senere hørte vi et langt hæst kald fra den, som netop er karakteristisk for Kaspiske Måger. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Senere forsvandt den Kaspiske Måge mod sydvest, og vi noterede den på listen over trækfugle. Det er der kun tid til på dage, hvor der ikke er særlig travlt med de vigtige arter – de almindelige, som kommer i så store antal, at der kan laves pålidelige statistikker på dem.

Nævnes skal det retfærdigvis også, at vi så en lille flok Blåmejser (Blue Tits), hvor hele tre var ringmærket. Vi driller ofte ringmærkerne inde på stationen med, at de ikke gør deres arbejde ordentligt, fordi vi aldrig ser ringe på de småfugle, der fouragerer på odden, før de flyver ud over havet. Det er selvfølgelig bare kollegialt pjat. Ringmærkerne knokler, og de mange fugle uden ringe viser selvfølgelig bare, hvor store mængder af fugle, der passerer Danmarks sydligste punkt i træktiden.

Blåmejse (Blue Tit) på odden i en flok, hvor der var mindst tre med ringe på. De kom nok direkte fra fuglestationen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vi nød også udsigten over havet til dampturbinen i Rostock, 45 kilometer væk. Den bruger vi faktisk som en af vores lokale vindmålere ved at kigge på vanddampen fra værket – ligesom vi kan tage bestik af vindmøller, håndholdte vejrmålere og selvfølgelig DMI’s målinger og prognoser. Det var let at se, at der også kom smukt og vindstille vejr på den tyske side efter bygerne.

Fint vejr i Rostock. Hvad skal man med vejrtjenester, når man kan nyde udsigten over havet og se dampen stige lodret op i solskin 45 kilometer væk?

Nyt fra stationen: Michael Bjerregaard er rejst fra stationen efter endt tjans som ringmærker – tak for indsatsen. Robert Luttik kommer søndag aften eller tidligt mandag morgen for at afløse Michael Bjerregaard. Emma og Joshua er tilbage på stationen efter en uge ved DOF’s felttræf i Blåvand. Jacob Olsen, der arbejder som frivillig i fuglestationens have, er kommet på besøg med børnebørnene Bastian og Carla, for at opleve ringmærkning.

Ringing: A damp start briefly delayed us opening the nets this morning, but this mattered not as like yesterday there was little in the way of obvious migration through the garden. Robin (Rødhals) and Goldcrests (Fuglekonge) dominated as usual, with a pleasant supporting cast of finches, tits and sparrows. For me, it is so enjoyable to see and hear Tree Sparrows (Skovspurv) chirping away in the bushes around the observatory as where I am from in London they are so rare.

As we were joined by Merit and Andrea Lenk, the number of birds through the day was perfect to take time and show them the different species we ring here including a pair of adult Bullfinches (Dompap) which are arguably some of the smartest fiches with their iridescent royal blue sheen. In Latin, their name means a ‘flame coloured bird’ which is certainly fitting of the males.

Over the last few days, we have seen a few Northern Bullfinch of the race pyrrhula which has both a longer wing and tail. The male below showed both with a wing of 91mm and a tail of 68mm, where a European Bullfinch’s wing and tail only reach 88mm and 66mm respectively. We weren’t sure if the female was also a Northern type as her measurement were less conclusive.

Foto: Andrea Lenk

Speaking of northern races, we also caught 5 Long Tailed Tits of which one showed features of both races. As both readily occur in Denmark there is often interbreeding between the two, which produces individuals like this. The northern race has the funny pet name of being called a ‘snowball’ as their heads as completely white. After the weekend, the weather looks better for small bird migration again, so we keep our fingers crossed!

Dagens ringmærkninger

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Daniel Whitelegg, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Ole Friis Larsen.

Trækket på Odden: Fredag blev en fin dag på odden. Selve trækket var måske ikke så imponerende, nordenvinden var måske nok lidt rigeligt kølig, men solen skinnede, og der kom mange folk for at se på fugle, et hold på tur fra København blev hurtigt til ’Københavnerbanden’ blandt mere lokale og faste tilbagevendende efterårsferiedeltagere fra andre dele af landet. Vi håber, at de fik en god oplevelse. Som rigtige træktællere talte vi selvfølgelig også antallet af folk med teleskoper, stole og kikkerter, og i flere timer var der over 20.

Gæssene havde gearet ned for trækket; sådan var det også med mange andre arter, men et hold holdt vagt mod nord, fordi der var en ung Kongeørn (Golden Eagle) på Falster, og den havde torsdag eftermiddag været helt inde over Gedser by. De fleste var overbeviste om, at den stadig måtte være i området. Ederfuglene (Eiders) fortsatte dog med at strømme forbi på havet, mange af dem langt ude, og det gav en mere travl formiddag til den del af holdet, der havde teleskoper og kikkerter vendt mod syd.

Det blev det nordvente hold, der stod for den ene af formiddagens to fine opdagelser, da en Mosehornugle (Short-eared Owl) blev mobbet af et par krager og hurtigt søgte op i stor højde, før den trak ud, mens sydholdet opdagede tre Sortgrå Ryler (Purple Sandpipers), som mange var glade for at se på en af strandens betonklodser, før de trak videre mod sydvest.

Kongeørnen dukkede først op lidt efter klokken 13, da de fleste var gået hjem. Vi så den som en stor ørn med ungfuglens karakteristiske hvide pletter på vingerne og den hvide hale med bredt mørkt endebånd, da den fløj over havnen og Gedser by. Derfra søgte den ud over vandet mod Rødsand, før den vendte om og langsomt kredsede ind over byen igen. Vi hørte, at den senere blev set et stykke mod nord over Gedesby.

Den tidlige eftermiddag bød også på et interessant nyt, men ikke usædvanligt element i efterårstrækket, da der pludselig begyndte at strømme store flokken af Pibeænder (Wigeons) forbi. Vi har ikke set meget til den art i de seneste dages hårde blæst, og i løbet af formiddagens fem standardtimer blev der bare talt 114. Fra klokken 13 kom der i løbet af halvanden time over 1.000 af dem. Det bliver spændende at se, om det er et gennembrud for trækket af svømmeænder, og de fortsætter lørdag.

Lidt uden for nummer er vi også begyndt at eksperimentere med lydoptagelser af trækket om natten. Hidtil er det mest blevet til lidt kald af Vindrosler (Redwings) og en lokal Natugle (Tawny Owl), men natten til fredag var der et par overraskelser. Ud over flere flokke af Bramgæs (Barnacle Geese) var der ved 23.30-tiden flere kald, som viste sig at stamme fra en Sølvhejre (Great White Egret), som åbenbart fløj over stationen på det tidspunkt, måske sammen med andre. Senere på natten var der fem kald af en Skovhornugle (Long-eared Owl), måske en hilsen fra den, der blev ringmærket torsdag formiddag.

Sådan ser lydbilledet af den Sølvhejre (Great White Egret), der fløj over fuglesationen natten til fredag, ud på et sonogram

Nyt fra stationen: Søren Mygind er taget hjem efter en uges deltagelse i ringmærkningen, og Flemming Pagh Jensen havde fredag sin sidste tælledag som observatør på odden. Tak for indsatsen til dem begge. Til gengæld har vi fået besøg af Merit Lenk og hendes mor. Merit har arbejdet på Blåvand Fuglestation og oversat Gedser Fuglestations pjece til tysk – vi har brug for mange slags frivilligt arbejde, ikke bare til ringmærkning og tælleri.

Ringmærkning: En smuk og kold morgen uden blæsevejr, perfekt til ringmærkning. Blåmejserne (blue tits) rørte igen lidt på sig og der dukkede lidt op i nettene op af formidagen. Dagen fugl blev til en Ringdue (woodpigeon) som Søren fik æren af at mærke da det var en ny mærkeart for ham. 
Om aften blev der hygget mens Ole lavede dejligt mad. 

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Daniel Whitelegg, Michael Bjerregaard, Ole Friis Larsen.

Ringmærkning: Det var i dag et vejr lig gårdagens med kraftig vind fra N, dog lidt mere sol. Antallet af fugle i haven var ca. det samme som i går, men en Skovhornugle gjorde man fik varmen tilbage i kroppen. Dejlig fugl som blev beundret af de nærværende gæster. 
Vi prøver at se om der skulle komme flere af de smukke fugle forbi haven her til aften. 

(Skovhornugle 3k+ hun, En hun har er mørkere i grundfarven på brystet, mere grå i det hvide i hovedet, dens armsvingsfjer (SS) har også mindre hvidt end en han og på undervingen er der lyserbrunt.  Desuden kan man se det er en udvokset fugl ved at kigge på hvor mange sorte striber der er på SS, jo færre og tykkere jo ældre en fugl. )

Trækket på Odden: Vejret på observationsposten var, som vi forlod det dagen før, så det var let at placere sig i ly af hybenbusken igen torsdag morgen. Til gengæld var der lyden af Bramgæs overalt i mørket på spadsereturen fra stationen ud til pynten. Det var lige til at blive i godt humør af, og da det blev lyst nok, var det også til at se, at trækket af Bramgæs (Barnacle Geese) fortsatte ufortrødent. Sådan havde det foregået hele natten ifølge folk, som havde sovet for åbne vinduer og kunne berette om Bramgæs og atter Bramgæs i mørket.

Luften var fuld af Bramgæs hele formiddagen, indtil det træk så ud til at ebbe ud ved 13.30-tiden. Over 9.000 talte fuglestationens to observatører med fornem assistance fra fuglefolk, som kom ud i blæsten helt af sig selv og uden at være forpligtet til det, blot for måske at få en god oplevelse. Endnu større var dog trækket af Ederfugle (Eiders), som gav en travl morgen og formiddag, før også deres træk så ud til at falde til ro ved 13.30-tiden, godt 15.000 fugle senere. De kom nemlig i talrige småflokke, og mange af dem så langt ude over havet, at det kun var til at se, at de var Ederfugle på grund af kombinationen af hvidt udseende hanner og mørke hunner og ungfugle. Ingen andre flokke ved Gedser Odde ser sådan ud.

Måske var det opklaringen og faldet i medvinden fra det seneste døgns 11-14 sekundmeter til 7-8, der tog farten af fuglene og fik dem til at tage en pause på vandet.

Når man står på Gedser Odde, foregår efterårstrækket over havet fra venstre mod højre. Disse Bramgæs (Barnacle Geese) var nogle af dem, der ikke kom til tælling, fordi de havde fået træk nok, vendte om og søgte ind over land for at hvile og 'lade batterierne op'. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

I øjnefaldende var også et pænt træk af Mørkbugede Knortegæs (Dark-bellied Brent Geese), der kom lige så langt væk fra, som Bramgæssene – og sikkert mange af Ederfuglene – nemlig nordkysten af Rusland. Rovfugle var der derimod ikke mange af, og småfugle så vi næsten intet til.

Efter syv travle timer var det skønt at gå hjem til fuglestationen og opdage en ung Blisgås (White-fronted Goose), som soppede rundt i vandhullet på stationens eng og så ud til at tænke: ’Hvad rager det forjagede trækkeri mig, når solen skinner, og livet er godt lige her og nu?’

En ung Blisgås (White-fronted Goose) i vandhullet på fuglestationens eng så ud, som om fugletræk var noget, den var blevet træt af, og som ragede den en papand. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Søren Mygind, Daniel Whitelegg, Michael Bjerregaard, Ole Friis Larsen, Flemming Pagh Jensen (observatør, bor ikke på stationen).

Ringmærkning: Den kraftige blæst fra NØ betød begrænset antal net og fugle i haven. Men med en god indsats fik 50 fugle ring. Overraskende mange Jernspurve (Dunnock) i forhold til de sidste par ugers fangst af denne art og en flot rød han Rødtoppet Fuglekonge (Fire Crest) søgte læ i haven. 

Rødtoppet Fuglekonge.

Trækket på Odden: En rå dag for såvel fugle som træktællere med en middelvind fra nordøst på op til 14 meter i sekundet, 10 grader og højvande med bølger, der slog hårdt ind mod skrænten. Det fik småfuglene til at holde sig væk, selv om de ville have solid medvind på rejsen, men større fugle lod sig ikke påvirke, og for nogle af dem, der så ud til at tøve, var det vejrguderne, der tog beslutningen og næsten så ud til at kyle dem af sted.

Når vinden er i nordøst og kommer direkte mod skrænten, bliver den presset op og skaber ligefrem lidt læ for sig selv. Vores målinger viste, at mens vindstyrken var på 14 meter i sekundet ude på havet og længere inde i landet, var den nede på 10 meter i sekundet lige over skrænten. Vi foretrak nu alligevel at sidde i læ tæt på en busk.

Udfordringen for et lille observatørhold på tre var først at finde en plads med læ og udsigt – den var tæt på en hybenrose – dernæst at identificere fuglene på havet i en fart, når de blev blæst forbi meget hurtigere end normalt af den stærke vind.

Vi havde ikke de store forventninger, og så bliver man lettere glad. Ederfuglene (Eiders) kom som dagen før med over 4.000 i løbet af standardtidens fem timer, men på en helt anden måde. De fløj i talrige småflokke og passerede højt og hastigt på himlen i stedet for at komme i de sædvanlige lange bånd lavt over havet. Mindre ænder var der ikke mange af. Og så blev det dagen, da trækket af Bramgæs (Barnacle Geese) for alvor åbnede med 4.200, der kom over en bred front med nogle ind over land langt mod nord og andre så langt ude mod sydøst, at vi måtte opgive at identificere nogle af flokkene med sikkerhed, fordi der også var andre gæs undervejs.

Bramgæssene  (Barnacle Geese) fløj i store flokke, nogle i lange bånd, andre i u- eller v-formationer, og nogle bare i klumper, men der er orden i geledderne, og midt i det hele holder gæssene sammen i familiegrupper. Her er tre fra en større flok, som kom tæt forbi. Efter størrelse og fjerdragter kunne de godt ligne et adult/voksent par med en unge. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vi har dagligt set lokale flokke af Bramgæs komme inde fra land og hurtigt vende rundt ude over vandet, men det var første dag med et stort træk. Der kommer sikkert flere i de kommende dage, for i Estland længere østpå talte vores kolleger på en træklokalitet 86.000 Bramgæs og 18.000 uidentificerede gæs i løbet af onsdagen. Det tyder på, at det er store bestande fra Nordrusland, der nu er nået til denne del af Østersøen.

Næsten 350 Mørkbugede Knortegæs (Dark-bellied Brent Geese), der kommer helt oppe fra nordkysten af Rusland, gav også et fint fingerpeg om, hvad det er for bestande af gæs, vi ser lige nu.

(Trækfuglegrafik her)

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Søren Mygind, Daniel Whitelegg, Michael Bjerregaard, Ole Friis Larsen, Flemming Pagh Jensen (observatør, bor ikke på stationen).

Trækket på Odden: En smuk dag med næsten ingen vind og skyer. Temperaturen steg fra 9 grader ved solopgang til 15 grader midt på eftermiddagen. Det trak lokale folk til, og vi fik fornem assistance til registrering af trækket, som på nogle punkter var noget sparsomt, men alligevel bød på masser af fine fugle.

På odden rastede og fouragerede mange småfugle, især Fuglekonger (Goldcrests), men også Gærdesmutter (Wrens), Blåmejser (Blue Tits), Gransangere (Chiffchaffs), Stillitser (Goldfinches) og en flok Bjergirisker (Twites) i krat og buske ganske tæt på folk, så de små fugle rigtig kunne nydes. Flere kom og spurgte, hvad det var for nogle fugle.

En af  Europas mindste fugle, Fuglekongen (Goldcrest) vakte opsigt på odden ved at fouragere talrigt og ganske tæt på folk. Foto: Ole Friis Larsen/GFU.

Flere spurgte også til kaldene fra hundredvis af Traner (Cranes), som kom ind fra havet, og en del trak ind over land, før de fortsatte videre over vandet mod sydvest.

En af Europas store fugle, Tranen (Crane) påkaldte sig bogstaveligt talt opmærksomhed med det karakteristiske kald fra flere tusinde fugle, som skød genvej ind over land i mange store flokke. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Mindre opmærksomhed vakte talrige flokke af Ringduer (Wood Pigeons) i titusindvis, men de fløj også højt, og trak ud i stor afstand fra odden.

Tre overtrækkende Bjerglærker (Horned Larks) blev opdaget på kaldet og siden set. De var nok alligevel dagens højdepunkt for de forsamlede fuglefolk. Det er en sjælden art ved sydspidsen af Danmark.

På havet skete, der ikke meget, men Ederfuglene kom dog forholdsvis pænt og nåede op over 7.000, før vi lukkede og slukkede for observationerne efter tre timers ekstra tid oven i de fem standardtimer.

Ringmærkningen: 
Da vi åbnede nettene kunne vi høre Rødhalse (Robin) og Fuglekonger (Gold Crest), dog ikke så massivt som i går. Vi åbnede lidt flere net i dag, så vi ikke risikede at falde i søvn pga. mangel på fugle. Det var der dog ikke fare for, da der var fint med fugle i haven. Klokken 09.00 så og hørte Daniel og jeg en hvidbrynet Løvsanger (Yellow-browed warbler) kalde og subsynge ved det nordlige hejsenet, desværre fløj den mod syd og forsvandt, vi så eller hørte desværre ikke mere til den. 
Men så måtte vi blive tilfredse med besøg i netten af mange udlandske aflæsninger i dag, hold nu fast : 

En finsk mærket Grønsisken  (Sisken)
En finsk mærket Rødhals (Robin)
En spansk mærket Gransanger (Chiff Chaff ) 
En svensk Rødhals 

De blev alle kigget grundigt efter i fjerene og fik taget billeder af deres fine ring. 

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Søren Mygind, Daniel Whitelegg, Michael Bjerregaard, Ole Friis Larsen, Flemming Pagh Jensen (observatør, bor ikke på stationen).

Trækket på Odden: Man kan godt kalde mandag for en fridag, både for fuglene og træktællerne – ikke for ringmærkerne, men det må de selv forklare. Der var nemlig rigtig mange småfugle overalt i krat, buske og på pløjemarken ved odden. Vejret var smukt og lunt med solskin og lav vindstyrke det meste af dagen, selv om temperaturen kun nåede at stige fra 5 til 12 grader, før den begyndte at dykke igen, og det fik åbenbart mange fugle til at tage sig en pause fra trækket for at æde sig mætte og få lidt fedt på kroppen til den videre rejse. Vi havde Gærdesmutter (Wrens), Rødhalse (Robins), Gransangere (Chiffchaffs) og Fuglekonger (Goldcrests) tæt på posten hele dagen, og på marken myldrede det med Hvide Vipstjerter (White Wagtails).

Også fugle har brug for spisepauser, når de rejser. Sådan var det mandag blandt andet for denne Gærdesmutte (Wren). Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Det gav god tid til at tælle Ederfuglene (Eiders), som nåede over 6.400, så det begyndte at ligne en rigtig oktoberdag på havet. Desuden gik der sport i at tælle Hedelærker (Woodlarks), da det viste sig, at det hidtil største antal af arten, der er indtastet i DOFbasen ved Gedser Odde var 80 restende, og det var tydeligt, at der kom mange flere denne mandag. Tællingen endte på 362. Det er da en ny rekord med indbygget udfordring. Ringduer (Woodpigeons) blandet op med Hulduer (Stock Doves) kom i sort sol-lignende flokke på op til flere tusinde, og vi registrerede over 36.000.

Rovfuglene glimrede derimod med fravær og små tal. Til gengæld viste en af dem sig at være en fornem gæst og et skønt gensyn, da en ung Havørn klokken 8 om morgenen kom forbi i lav flugt langs kysten og svingede skarpt til højre med kurs mod Rødsand. Vi så fint, at den både var ringmærket og havde GPS på ryggen. Hvis det var en dansk ørn kunne det faktisk kun være en af de to stjerner fra DOF ØrneTV, nemlig ’Romme’ eller ’Kim’, men vi kunne ikke udelukke en tysk ørn, for vi så ikke den farvering, der er forskellig fra land til land.

Den ene af ungerne fra DOF ØrneTV kom mandag morgen tæt forbi Gedser Odde på sit livs første større udflugt 'hjemmefra'. 'Romme' blev afsløret af GPS-senderen på ryggen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Senere på dagen fik vi bekræftet fra Projekt GPS-ørn, at det faktisk var ’Romme’, vi havde set på hans første store udflugt væk fra redelokaliteten. Først om nogle dage vil alle kunne se udflugtens mere nøjagtige rute. Sådan er det af hensyn til ørnenes beskyttelse.

Det var dejligt at se ørnen med GPS-sender på ryggen og håbe på flere informationer om, hvor den kom fra. Derfor blev oplevelsen også til noget særligt, fordi en af dagens observatører var med, da ’Romme’ og hans søster i foråret blev hentet ned fra reden for at blive ringmærket. Oplevelsen mandag morgen var et overraskende og glædeligt gensyn – for observatøren i hvert fald.

Nyt fra stationen: Jimmy Skat har forladt stationen efter et par uger som trækobservatør. Han skulle tilbage til den slags arbejde, som man får penge for. Tirsdag morgen kommer Flemming Pagh Jensen som observatør i nogle dage.

Ringmærkning: Vi havde nok forventet Fuglekonger (Goldcrest) i dag, men Rødhalsene (Robin) mente ikke de var kommet langt nok sydpå og det betød at haven hele dagen har været fuld af tikkende Rødhalse. Der må have været 1000'vis, for selvom vi kun havde det halve af nettene åbne, var der hele dage masser af nye Rødhalse i nettene og vi så kun sjældent dem vi mærkede igen. 

Det var svært at finde tid til middagsmad og kaffepauser mellem de mange fugle der skulle have en hilsen med fra Gedser, men det lykkes at kæmpe os igennem og opfylde de værste kaffeabstinenser samt den knurrende mave. En dejlig travl dag med et fantastisk mylder omkring os, som få forbipasserende også fik glæde af at se.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Søren Mygind, Daniel Whitelegg, Michael Bjerregaard, Ole Friis Larsen

Trækket på Odden: Solnedgange er et af de mest fotograferede motiver i verden, banalt måske, men det rører tydeligvis ved noget i rigtig mange mennesker verden over. På Gedser Fuglestation er det solopgangene, der betager os. Ingen af dem er helt ens, og de udløser næsten altid et stille øjeblik ude på odden, selv om der allerede kan være godt gang i morgentravlheden med at tælle fugle.

Glæden over et opleve storslåede solopgange går også igen i mange personlige rapporter fra frivillige på nogle af verdens berømte træklokaliteter. Mange udtrykker ligefrem taknemmelighed over at få lov at opleve naturen som noget særligt tidligt om morgenen oven i de store fugletræk.

Særlig travlt var der nu ikke søndag morgen, men solopgangen var spektakulær, og der var Ederfugle (Eiders) som mørke skygger over havet, et par lommer (Loons) højere oppe under skyerne, Spurvehøge (Sparrowhawks) og småfugle.

Sortstrubet Lom (Black-throated Loon) på vej vestover i det tidlige morgenlys. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

De Små Korsnæb (Common Crossbills) har vist et pænt træk ved Gedser Odde i nogle dag. Bortset fra kaldet, afslører de sig om morgenen mellem mange andre arter af finker på  størrelsen og de kraftige næbs særlige form. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vejret fortsatte koldt og blæsende fra vest, dog med nogen opklaring og sol mellem skyerne i løbet af formiddagen, som igen bød på fint træk af Stormmåger (Common Gulls) og småfugle i tusindvis. Ederfuglene (Eiders) sneg sig over 1.700 i løbet af standardtidens fem timer, og det var en robust fremgang i forhold til de foregående dage, men stadig foruroligende lavt for en oktoberdag ved Gedser Odde.

To små flokke af Røde Glenter (Red Kites) trak langsomt ud, men kom tilbage efter tre kvarter. Det var usædvanligt, at de kom tilbage efter så lang tid ude over havet. Ellers var der ikke mange rovfugle i luften, med op mod ti Dværgfalke (Merlins) i løbet af dagen var dog helt fint.

Det bliver interessant at se, hvad der sker mandag og tirsdag med vejrudsigter, der lover sol og meget mindre vind, end fuglene og vi har oplevet de seneste dage.

Nyt fra stationen: Søren Mygind er kommet søndag aften for at hjælpe med ringmærkningen i de næste dage.

Ringmærkning:
Første runde efter nettene var kommet op blev også den størst med en del Fuglekonger (Goldcrest) og Gransanger (Chiffchaff). Så der var lidt travlt men da vi var forsigtige med antal åbne net skabte det ikke andet end lidt travlhed og en kold kop kaffe.  Allerede på anden runde var der langt færre fugle i nettene, til middag dukkede der lidt Blåmejser (Blue Tit) som fløj videre med en hilsen om benet. 

 
En 2k+ grønirsk han i gang med at fælde sine svingfjer (European Greenfinch)

Vi fandt desuden ud af at stuet hvidkål og stegt torsk var udemærket sammen.
I nat falder vinden og drejer til NW, en opskrift på fuglekonger og mejser, så endnu en forsigtig dag ved nettene. 

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Søren Mygind, Daniel Whitelegg, Jimmy Skat, Michael Bjerregaard, Ole Friis Larsen

Trækket på Odden: En kold og våd morgen. Dagene fortsætter med at starte med lidt lavere temperatur end dagen før, lørdag morgen viste termometeret 11,1 grad. Vinden var i nordvest og lavede skumtoppe på bølgerne. En front med regn drev dog hurtigt over, og vi fik noget sol mellem skyerne i resten af standardtællingen og lidt videre.

Som i de foregående dage var trækket på havet småt i småt, og så alligevel ikke. I de daglige tællinger for Gedser Fuglestation har havtrækket prioritet, men det gælder først og fremmet gæs og andefugle. Der foregår imidlertid også træk, som er meget svære at registrere, arter, der mere siver igennem, end de kommer strømmende i flokke og høj fart. For et par dage siden talte vi flokke på over 100 Stormmåger (Common Gulls). De kommer fra Rusland, Finland og områder i Østersøen, der kan fryse til om vinteren, men det kan være meget vanskeligt at skelne mellem danske Stormmåger, der dagligt kommer til området for at finde mad, og måger på gennemtræk.

Stormmåger (Common Gulls) ved Gedser Odde lørdag. I det videnskabelige navn Larus canus betyder canus egentlig noget i retning af 'at blive hvid', altså grå. Det passede fint på både mågerne og himlen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Derfor har den slags træk lav prioritet, men lørdag var der mange til at hjælpe med tælleriet, og derfor kunne et par stykker arbejde lidt med Stormmågerne. Det blev til over 3.000 i løbet af godt seks timer, og Stormmåger er elegante og smukke, såvel over hav som under en blå eller grå himmel. Desuden kan man kigge efter den russiske underart heinei, som er lidt mørkere, har lidt længere vinger og lidt mere sort på vingespidserne, end vores underart. Der er dog en bred overgangszone med Stormmåger, der både er lidt af det ene og lidt af det andet, og der er nok mest den type, man kan glæde sig over ved Gedser Odde.

Finkerne fløj højt, da himlen blev blå, om mange af dem kunne næsten kun ses som tindrende stjerner ved dagslys, når de slog med vingerne i solskinnet. Enkelt kom dog tæt på, som denne han Kvækerfinke (Brambling). Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Over land var det nok det stadige fald i temperaturen, der får fart i de sidste svaler, og det gjorde lørdagen til en stor svaledag med over 1.200 Landsvaler (Barn Swallows), blandet op med både Bysvaler (House Martins) og Digesvaler (Sand Martins). Holdet, der talte Bogfinker (Chaffinches), Kvækerfinker (Bramblings), Misteldrosler (Mistle Thrushes) og andre småfugle havde også en travl og udfordrende dag, for fuglene trak højt, ligeså snart den grå regnfront blev afløst af hvide skyer og blå himmel. Nævnes skal også en ung Fiskeørn (Osprey), som kom ind fra havet ti minutter efter solopgang, to sene unge Hvepsevåger (Honey Buzzards) og to Sølvhejrer (Great White Egrets) på udtræk. At bestanden stiger i Danmark, drypper åbenbart også på træklokaliteterne, når nogle af de hvide fugle vil sydpå om efteråret.

Nyt fra stationen: To af vores unge frivillige, Emma og Joshua, har taget en uge fri fra jobbet som ringmærkere og er taget til DOF’s felttræf i Blåvand for at være med til at organisere DOF Ungs lejr på træffet. Til gengæld kunne Daniel Whitelegg fra London endelig flytte ind på stationen. Ved ankomsten til Danmark måtte han flytte tre dage i coronakarantæne, indtil resultatet af en test ved indrejsen forelå. Han kommer fra et længere ophold som ringmærker på en græsk ø og skal deltage i ringmærkning på Gedser Fuglestation indtil midten af november.

Ringmærkning: 
Dagen startede med at jeg måtte udskyde at åbne net til kl. 8.00 pga af regn, men derefter var det slut og vi mærkede lystigt resten af standarttiden. Da jeg var alene og Daniel lige var ankommet, var det med forsigtigthed nettene kom op og ikke alt for mange. 
Fuglekonger var dagens talrigeste fugl blandt de fåtallige tiltrækknde fugle i haven. De sjoveste fugle var en sen Rødstjert ,en Rødtoppet fuglekonge samt en Stor Dompap. 

(Ringmærkningsdata)

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Daniel Whitelegg, Jimmy Skat, Michael Bjerregaard, Ole Friis Larsen