Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (89)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Halvvejs i Marts

fredag 15. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

Jeg havde rigtig lagt i kakkelovnen til noget stort i går på bloggen, og det vil jeg lige starte med at undskylde. Jeg havde glemt at medregne, at kalenderen siger marts. Derfor kunne det godt have givet en ederfugl, en gås eller en skallesluger. Jeg prøvede i hvert fald, og var først hjemme ved 23 tiden. 3,5 time i sjaskende regnvejr - vadende over marker og enge og strand - ihærdighed belønnede sig ikke. Den eneste fugl jeg så var en fasan, som havde fundet et rigtig godt sted et par meter over jorden - totalt uden for alle ringmærkers rækkevidde.

Lad os glemme i går nat! Og fokusere på i dag. Nettene stod top klar klokken 05.55 - og vinden havde lagt sig ganske ok (11 m/s sv) i forhold til de sidste par dage. Omkring 200 netmeter kunne dog stå ganske fint, og det gav da også lidt fugle. Hele 11 nymærkninger gav dagens indsats, og en ung havørn hængende over stationen i store dele af morgenen. 3 havlitter lå tæt på stranden, og der var godt gang i ederfugletrækket i dag. Flokke af bram og glisgæs krydsede også Gedser Fyrhave!!!

Kort før lukkerunden dukkede Gert op. Han smuttede med på runden, og blev belønnet af en sangdrossel, som blev ny årsart for ham. Udover drosslen, så viste en flot gammel han af grønirisk sig også fra den bedste side! Jeg glemte dog at få billeder af begge - så måske Gert kan sende et - så vi kan få et billede på dagens blog??

Today’s ringing:

Jernspurv / Dunnock - 2
Solsort / Blackbird - 1
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Blåmejse / Blue Tit - 2
Musvit / Great Tit - 3
Bogfinke / Chaffinch - 1
Grønirisk / Greenfinch - 1

Total: 11

Kort efter standard begyndte det som de havde lovede, et modbydeligt regnvejr at starte over odden. Heldigvis sad vi inde i den varme stue og så billeder fra alverdens ture - og fik timerne til at gå med snakke om diverse drømmerejser - indtil Vibeke og datter kiggede ind. Lige pludselig var stationen fuld af liv, hvilket var dejligt efter et par dage uden fugle og mennesker stort set. Og de kunne endda også berette om en snarlig udskiftning af alle fugleposerne til et meget smartere pose system - så det bliver jo spændende, når det engang bliver igangsat. Vi følger spændt med.

Nu er aftensmaden fordøjet, og jeg er på vej i seng. Vejret er perfekt for endnu en gåtur på stranden, men jeg har mistet modet! Jeg har brug for noget forår….. Så i får “sku” lige en fugl jeg ringmærkede for præcis et år siden 3331 km sydøst fra Danmark - bare for at give bloggen lidt farver ;)

sortstrubsSortstrubet Sanger - kun set 1 gang i Danmark i 93 på Møn! Skal dette forår blive den næste? Gedser er et godt bud.

De gladeste hilsner Anton

Forsat dårligt vejr

torsdag 14. marts 2019
dog en fantastisk genmeldings historie
af Anton Herrig Liebermann

Vinden var ved første øjekast heldigvis faldet så meget, at jeg kunne tillade mig at smide 196 netmeter op. Og trods småbyger ind imellem, så klarede vi standarden. Blot 5 fugle fik ring på i de 5 timer nettene var oppe - og de falder således:

Today’s ringing:
Jernspurv / Dunnock - 2
Musvit / Great Tit - 3
Total: 5

Imellem runderne fik jeg rengjort 3 af netbanerne for blade og grene, hvilket tog meget længere tid end først beregnet. Det skal så siges, at frokosten efterfølgende smagte endnu bedre!!

11mar gfu

GFU uden blå himmel

Regnen indtog for alvor odden ved 12 tiden, og det har regnet uafbrudt indtil nu (19.00)! Og med blæst og regn, så er der kun 1 ting man kan bruge natten på!! Nemlig -- en tur på stranden med lygte og ketcher. Noget jeg har savnet, og har følelsen af at der skal gives en skalle i nat, så husk at læs med i morgen - hvis i vil vide hvordan comebacket på stranden hændte.

Det var alt for den 14. marts!

De gladeste hilsner Anton

 

Og SJOV beretning:

Vi har nu allerede fået svar på den russiske blåmejse og litauiske musvit fra den 11. marts - og det viste sig, at de begge to var ringmærket den 29. september 2018 blot 40 km fra hinanden. Hvilket vil sige, at de nok har overvintret et eller andet sted i centralEuropa tæt på hinanden, og nu har begivet sig nordpå på vej mod ynglepladserne- og på deres færden mod nord ramte de begge Danmarks sydspids på samme dag, og stort set samme tid! Ret vildt, at selvom det er 2 forskellige arter, så kan de godt lide at følges ad.

Fugle er for seje.

Vinden vandt

onsdag 13. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

Vejrguderne var ikke med Danmarks sydspids i dag. 13 m/s fra sv fra lige i overkanten for nettene, og jeg drog derimod ud på odden i håb om lidt ederfugletræk. Men heller ikke de gad at lege særlig meget med i dagens anledning - så det blev til lidt mågetræk over havet, og grundig tjek af sanglærkeflokken der rastede på marken. Andet kunne dagen ikke tilbyde!

Dagens fugl må blive en rødstrubet lom, som kom alt for langt ude! Så ved man godt hvad niveau 13. marts havde at tilbyde GFU.

Jeg var hjemme igen ved 11 tiden, og fik lavet lidt lækker frokost - hvorefter jeg har studeret de amerikanske fugle. Jeg drager jo 3 måneder til Long Point i Canada her den 29. marts, og skal ringmærke derover - så der er lidt arter der skal indhentes inden afgang.

I morgen lover de 9-10 m/s fra sv, så måske jeg lige kan have net oppe til standarden? Der er ikke andet for, end at vi må se.

Adieu, frére lecteur

De gladeste hilsner Danmarks sydligste mand.

13marsolvmakEn af topscorene for i dag - sølvmåge. Her en 3k fugl.

Tanddrama for alle pengene

tirsdag 12. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

Forventningerne var højere end resultaterne for dagens oplevelser ved nettene, det kan jeg allerede nu godt afsløre. Det skyldes til dels gårsdagens succes, men også under åbningsrunden i dag - fik jeg en følelse af, at der var lidt gang i solsortene. Det forblev dog kun ved håbet, for på aller første runde med blot en enkelt solsort i garnene - ja så kunne jeg hurtig få den konstatering gravet dybt ned. Intet skal dog tage fra, at gejsten blev holdt oppe under alle runderne.

Først på morgenen var det skyfrit og blå himmel, så blev det fuldstændig overskyet og hen imod luk - så var det 50 / 50. Det blæste lige lovlig rigeligt, hvilket gjorde at kun 95 netmeter kunne stå. Da Hans kom og byttede ved 9 tiden var der ikke meget at berette om, og da han lukkede nettene lidt over 11 - havde han heller ikke formået at redde denne dag. Dagens slutresultat blev 5 nymærkninger og kun 3 aflæsninger - og blev fordelt på disse 4 arter:

Today’s ringing:

Jernspurv / Dunnock - 1
Solsort / Blackbird - 1
Blåmejse / Blue Tit - 2
Musvit / Great Tit - 1

Total: 5

Byttet ved 9 tiden skyldtes at jeg måtte en tur til Nørre Alslev for at få hevet en visdomstand ud. Grundet flere anbefalinger af forskellige tandlæger, snakken frem og tilbage med dem og lidt for mange røntgenfotos, blev specialisten tilsidst meget sikker på, at det var smartest at lade den blive for nu! Så det kostede mig 3 timer i offentlig traffik, og alt alt alt for mange penge - for ikke rigtig nogen nytte. Jeg blev klogere på situationen, men det burde min egen tandlæge i Haderslev vel have fortalt mig?
Nå men intet kan gøres ved det nu. Pengene er brugt, og tanden er der stadigvæk! Fedest!

Ved ankomst til Gedser igen med bus ved 12 tiden smuttede jeg i brugsen, og fik handlet godt ind. De trængte, og nu ser køleskabet fint ud igen. Hans kom til brugsen efterfølgende og gav mig så venligt et lift ud til stationen igen.

Nu blæser det godt, og regnen hærger odden. Perfekt undskyldning for at lave lækker lasagne - det er nemlig sundt at forkæle sig selv engang imellem!

FakekageEnmandshæren

I morgen lover de 12-13 m/s fra sv og truende regn, så der kommer nok ingen mærkning i morgen. Men så må vi jo i stedet ud på odden og obse den første albatross for Gedser nogensinde. Vi glæder os!

De gladeste hilsner Anton

Velkomst med lidt af det hele - opdateret

mandag 11. marts 2019
- samt fund af lidt usædvanlig rovfugl
af Anton Herrig Liebermann

Hvilken skøn marts dag at vende tilbage til GFU på efter næsten et halvt år væk. Et GFU jeg dog i første omgang ikke kunne kende, for sikke da mange ting der er sket hernede i vinterens løb. Sikke en indsats der er blevet gjort, og alle resultaterne er heldigvis i den positive favør. Især kan jeg godt lide det nye kontor! Men selvom der er sket en masse ting, så er GFU stemningen her dog stadigvæk - så blev hurtig installeret i går aftes med et kæmpe smil - og fik sat alarmen til 5.30. Nu skulle vinterhiet ophæves!

Lidt småregn / slud / sne lå over odden ved 5.40 tiden, men det holdte heldigvis hurtigt op, og jeg fik smidt 182 netmeter op, så det stod klar til min første standardmærkning i år. Blev fint overrasket af en ung hun dompap i det første garn, og en gammel han gulspurv i det næste. Fed start!

Antalsmæssigt var det ikke overvældende, men der var nogle fine kvaliteter imellem. Især skal nævnes årets første rødtoppet fuglekonge - som endda blev en flot ild-toppet han. En jernspurv blev også ny årsart for undertegnede.

11mar rodtopÅrets første rødtop.

En af topscorerne for i dag kom 2 runder i streg, hvor at mejserne besluttede sig for, at vise sig fra sin fine side. Det betød at jeg først kunne pillede en flot gammel han musvit ud, som viste stolt sin Litauiske ring frem. Dejlig med en genmeldning! Og det var åbenbart ikke slut med de udenlandske dyr for i dag, for en blåmejse ville lege med på runden efterfølgende. Musvitten blev nemlig slået med en Blåmejse fra Rusland. Vildt!! Tænker den må være fra Ventes Ragas, ellers har vi lavet noget af en sensation her på GFU i dag ;)

ussiDagens Musvit fra Litauen.

Så skulle man tro, at det må være dagens highlight - men ak! Under en af runderne opdagede jeg lige pludselig en ung havørn over stationshaven, stærkt efterfulgt af en anden af samme aldersgruppe. Før jeg fik opfattet det ordentligt, så var de i dyb gang med at slås. Den ene med ryggen mod kloden, og med kløerne hejst stik mod mars - og den anden angribende oppefra. Har aldrig set dem lege sådan før - og alt imens det gik på, så kom der da også lige en gammel havørn lige i hælende på dem! Og og og endnu en ung efterfulgt af den gamle. Så hele 4 havørne over GFU på en gang. Det var en sand oplevelse af ren skønhed, som varmede på denne ellers ret kolde morgen.

Nettene blev lukket efter standard, og resultatet af dagens fangster blev som følger:

Today’s ringing:

Rødhals / European Robin - 0 (1 recapture)
Jernspurv / Dunnock - 2
Solsort / Common Blackbird - 2 (1 recapture)
Rødtoppet Fuglekonge / Common Firecrest - 1
Blåmejse / Eurasian Blue Tit - 1 (1 recapture)
Musvit / Great Tit - 12 (2 recapture)
Bogfinke / Common Chaffinch - 6
Dompap / Eurasian Bullfinch - 0 (1 aflæst)
Gulspurv / Yellowhammer - 1 (1)

Total: 25 ( 7 recaptures)

Hen på eftermiddagen smuttede jeg ud på odden for at finde mig en Kaspisk Måge! Det lykkedes ikke særlig godt, men blev i stedet positivt overrasket af en kæmpe flok havlitter der lå lidt ude. Talte lidt over 200, og der har sikkert været flere længere ude. Blev dog forstyrret af en skærpiber, som lige pludselig lå over odden og kaldte pænt pudsigt - så brugte lidt tid på at få støvet den ordentligt op! Det endte dog uden et resultat, og kun med et par efterfølgende flush fra stranden, også gad den ikke mere!

11mar haetmakNår kaspisk måge drillede, kunne man hygge sig lidt med hættemågerne!

En dag med nogle nye årsarter, udenlandske overraskelser, havørne show, solskin op af dagen, lækker restemad fra Kim’s store omgang i weekenden (og et stort tak skal lyde til mesterkokken) og ellers bare skønt gensyn med Danmarks sydligste punkt.

I morgen skal jeg desværre op til nordfalster og have opereret en visdomstand ud - så Hans tager over nettene ved 9 tiden. Vi krydser fingre for at alt går som det skal, også må jeg have købt lidt is og yoghurt til den ellers så stakkels tand, der intet galt har gjort…….

Hasta mañana

De gladeste hilsner Anton

OPDATERING kl. 22:55

Her ved aftensmadtid blev jeg via en lokal Gedserbo orienteret om en død "ørn", der lå på stranden lidt øst for fiskerihavnen. Sådan noget plejer jo at være en musvåge, men stor var overraskelsen, da det viste sig at være en rød glente - bestemt ikke hverdagskost: Den var våd og sikkert skyllet i land, måske omkommet i et af de sidste stormvejr.

Ser ud til at være en ung fugl fra 2018, idet den har nogle hvide spidser på hånddækfjerene.

Hans

2019 03 11 rod glente Gedser

En snert af forårstræk i solskin

søndag 10. marts 2019
Fuglestationen kickstartet af meteorologerne. Travle Ederfugle over bølgerne og småfugle i nettene.
af Lars Ulrich Rasmussen og Ole Friis Larsen

Fuglestationen stod tidligt op denne søndag morgen. Meteorologerne på DMI sendte os tidligt i seng lørdag aften med løfter om tørvejr, en synlig solopgang og faldende vind, og det kom til at holde. Ringmærkerne skyllede kaffen i sig og var ude at sætte net op lige efter klokken seks, mens træktælleren ilede ud mod odden for at være på plads til en af vores standardtællinger, som begynder en halv time før solopgang og varer i fem timer.

Flere hundrede Skarver (Cormorants) fik deres morgenmad senere end os på fuglestationen, men gled som lydløse sorte silhuetter sydover i samlet flok på den stadig blåsorte himmel for at finde noget at stille sulten med, hvor havstrømmene brydes ved sydspidsen af Falster. Til gengæld var havet ryddet for de seneste dages tusinder af rastende Ederfugle (Eiders) og Sortænder (Common Scoters). Heller ikke de lige omkring to hundrede Havlitter (Long-tailed Ducks) var der mange tilbage af. Fra fredag aften til søndag morgen var de alle forsvundet uden at blive noteret som trækkende, fordi vi kun havde set dem som rastende fugle i stormens bølger.

Til at registrere de rastende fugle på havet får vi uvurderlig hjælp af lodsbådene, der sejler til og fra havnen i Gedser. De får de store flokke af andefugle til at lette, og vi kan tælle dem, eller vi kan konstatere, at der ikke er nogen tilbage.

Gedser blog a 00001

Tre Havlitter (Long-tailed Ducks) - lige under båden - og en lille flok Ederfugle (Eiders) skræmt op af en af dagens lodsbåde. De gør det lettere at tælle de rastende fugle, og mange af dem ville vi måske slet ikke se uden den forstyrrelse. Foto: Ole Friis Larsen

Derimod kom der gang i tælleriet af passerende fugle straks fra ankomsten til Gedser Odde. Nye Ederfugle (Eiders) trak i en lind strøm af små grupper på to-tre af gangen mod øst. Senere blev grupperne større, og ved lukketid for standardtællingen havde Ederfugle (Eiders) 2.570 passeret Danmarks sydligste forpost. Over 90 procent af dem var hanner i yngledragt. De havde åbenbart mest travlt.

Gedser blog c 00001

Typisk flok af Ederfugle (Eiders) søndag formiddag - næsten kun hanner. Foto: Ole Friis Larsen

Dagens øvrige tal blev ikke store, men der var pænt gang i spredt småtræk. De første to Hvide Vipstjerter (White Wagtails) kom ind fra havet og for videre op over Falster. En flok på 17 Traner (Cranes) kom aldrig tæt på land, men svingede mod nordøst lidt forbi pynten og nåede sikkert et sted i Sverige i løbet af dagen.

Gedser blog b 00001

En flok Traner (Cranes) fløj udenom Danmark og lagde kursen mod Sverige. Foto: Ole Friis Larsen

Nogle snese Sanglærker (Skylarks), tre Hedelærker (Woodlarks), Grønirisker (Greenfinches) og Bogfinker (Chaffinches) repræsenterede strømmen af småfugle på vej til vores forår. To Røde Glenter (Red Kites) kom ind fra havet om morgenen, men fortrød, for det var sikkert de samme, der tre kvarter senere trak målrettet ud over havet og forsvandt mod sydvest – måske tilbage til Tyskland. To af dagens syv Musvåger (Common Buzzards) sydfra fortrød på samme måde og forsvandt efter et par minutter inde over land igen over havet mod sydvest.

Inde på stationen blev 3 Blåmejser, 15 Musvitter, 1 Solsort og 3 Bogfinker ringmærket. Tre andre fugle i nettene var allerede forsynet med ringe, nemlig 1 Musvit og 1 Solsort fra forleden samt 1 Gærdesmutte, som fik sin ring på fuglestationen i efteråret og derfor nok har tilbragt vinteren på lokaliteten.

Gaerdesmutte

En knap et år gammel Gærdesmutte (Eurasian Wren) havde ring på fra efteråret, da den røg i et net søndag formiddag, og har nok klaret sig genem vinteren ved Gedser Fuglestation. Foto: Lars Ulrich Rasmussen

Efter fyraften ryddede vi op, gjorde rent, spiste frokost, satte opvaskemaskine og vaskemaskine i gang til næste hold. Kim Liljehult, Lars Ulrich Rasmussen og Ole Friis Larsen takker for at have fået lov at gøre gavn for fuglene ved at arbejde på Gedser Fuglestation og overlader trygt stedet til Anton Liebermann, som gerne skulle været nået frem til stationen i god behold søndag aften og klar til at ringmærke fra mandag morgen.

Sjasket træk

lørdag 9. marts 2019
Endnu en dag med regn og storm, men ænderne ser ud til at sive forbi.
af Af Ole Friis Larsen

I forhold til forårets trækobservationer ved Saksfjed-Hyllekrog på Lolland er de mange rastende fugle ud for Gedser Odde en kompliceret affære. Ud for Saksfjed-Hyllekrog flyver mågerne forbi, men ved Gedser Odde er der også en trafik af mere eller mindre lokale måger, og det kan være svært at afgøre, om en Hættemåge (Black-headed Gull), der kommer ind fra havet, er en fugl på træk, eller det er en måge, der er fløjet ud fra odden en time eller to tidligere. På samme måde med de tusinder af Ederfugle (Eiders) og Sortænder (Common Scoters), der kan ligge på vandet.

Fredag rastede over titusinde andefugle på det oprørte hav syd for Gedser Odde. Vejret var klart om eftermiddagen, og de fløj jævnligt op for lodsbåde eller for at flytte sig mod vest og drive mod øst igen, så det var forholdsvis nemt at registrere dem. Lørdag startede med heftige regnbyger, men ind imellem skinnede solen, og lyset var klart. Desværre var der stadig en tæt tåge af havgus lige over vandet, og det var ikke muligt at se fugle på vandet ret langt ude. Der kom heller ikke ret mange lodsbåde til at jage dem op, og dagens tal endte på lidt over to tusinde Ederfugle (Eiders) og lige under 1.600 Sortænder (Common Scoters). Der skal nok have været flere, som ikke var til at se, men antallet må alligevel have været nogle tusinde lavere end dagen før. De må være trukket uset videre, eller de er drevet så langt mod øst med strømmen i løbet af natten, at de ikke længere var til at se fra landets sydligste observationspost.

Odden edertraek 00001

Ederfugle (Eiders) skyder genvej ind over land på vej mod øst. Foto: Ole Friis Larsen

Til gengæld var det faktisk muligt at registrere lidt sikkert træk af Ederfugle (Eiders) lørdag formiddag, fordi nogle småflokke fra vest skød genvej over land og fortsatte mod øst uden at stoppe op og lægge sig på vandet.

Ved Saksfjed-Hyllekrog noterede Preben Berg 13 Musvåger (Common Buzzards) på træk mod nordøst. Dem var der ingen af at se ved Gedser, men en enkelt Rød Glente (Red Kite) gled elegant lavt over bølgetoppene ind over land og videre mod nord, før den så ud til at lede efter føde lidt nord for fuglestationen.

Odden Stormmage a 00001

De mørkere russiske Stormmåger (Common Gulls) af underarten/ssp. heinei er en specialitet, som ikke ses mange steder i Danmark. Et af dem er Gedser. Foto: Ole Friis Larsen

Odden Stormmage c 00001

Måger flyver ofte tæt forbi observationsposten, og nogle vækker nysgerrighed, som en Stormmåge (Common Gull), der fløj forbi fredag eftermiddag. Den så umiddelbart usædvanlig mørk ud. Kunne det være en af den russiske underart/ssp heinei? Jo, det kunne det ifølge en kommentar fra Klaus Malling Olsen, efter at billeder af fuglen var lagt til bedømmelse på Facebookgruppen Western Palearctic Gulls. Farven på vingernes overside er gennemgående mørkere end på den hjemlige Stormmåge. Der er også lidt mere sort på vingespidserne.

 Ringmærkningen blev heller ikke til noget lørdag. Regn og stærk blæst ville først og fremmest være en risiko for fugle, der røg i nettene, men vi kunne også risikere at få nettene ødelagt.

 Det betød ikke, at Henning Ettrup og Lars Ulrich Rasmussen sov længe eller drev den af. Sådan en dag på fuglestationen bliver i stedet brugt til praktisk arbejde. Det kan være skriveri, noget der skal læses, rengøring, indkøb. Denne lørdag blev der også diskuteret design af nye poser til at transportere fuglene fra nettene til laboratoriet, hvor de bliver ringmærket – og Kim Liljehult havde tid til at bruge et par timer i køkkenet på flæskesteg, brun sovs, varm rødkål og kogte kartofler.

 Desuden havde vi besøg af TV2 Øst, som ville lave et indslag om Havørnen (White-tailed Eagle), der blev fundet skuddræbt ved Hyllekrog, og filmede fugle i voldsom bølgegang ude på spidsen af odden.

Højt skum ved Odden

fredag 8. marts 2019
Kun få fugle på træk i storm, men på havet var der tusindvis af ænder
af Ole Friis Larsen

Når det gælder forårstrækket, er det Preben Bergs tællinger ved Hyllekrog, der gælder for Gedser Fuglestation, og vi tæller ikke på spidsen af Gedser Odde, men det kan være sjovt at prøve alligevel. Fredag morgen var dog ikke det bedste valg til et eksperiment. Vinden havde pebet omkring fuglestationen hele natten, og det regnede. Ringmærkerne satte ikke nettene op, og jeg kom ikke ud på odden før efter klokken 8 lige i tide til at komme i læ, før vinden drejede mere i vest og tog til. Mens vindstyrken steg fra 12 meter i sekundet til over 16, holdt det til gengæld op med at regne, og himlen begyndte at få lidt blå farve.

Odden aender 00001

Ederfugle (Eiders) og Sortænder (Common Scoters) næsten på hjemmebane i dagens oprørte hav. Foto: Ole Friis Larsen

Lige lidt hjalp det imidlertid, og der kom aldrig rigtig gang i noget træk. Nogle få Ederfugle (Eiders) og Sortænder (Common Scoters) kunne med rimelighed noteres som trækkende mod øst, og fra syd kom der kun få fugle ind over land, bortset fra godt et halvt hundrede Sanglærker (Skylarks), der kom i små grupper på to-fire. Nogle få Råger (Rooks) forekom helt på afveje så lavt over vandet, at de må være blevet gennemblødte af skumsprøjt, og en enkelt yngre udseende Trane (Crane) var nok kommet væk fra en større flok, men nåede i hvert fald ind over det falsterske fastland.

Odden Rage 00001

En af dagens tre indtrækkende Råger (Rooks) fra syd. Det var hårdt arbejde for dem. Foto: Ole Friis Larsen

Til gengæld var der over fem tusinde rastende Ederfugle (Eiders) mellem bølgerne og ligeså mange Sortænder (Common Scoters). Nogle af dem var lette at se, men de fleste lå så langt ude, at de kun blev synlige, når de flygtede for en lodsbåd, og når de flyttede sig. Det så hele dagen ud, som om flokkende blot drev af sted i strømmen mod øst og så af og til fløj nogle hundrede meter mod vest for at at drive mod øst igen og alligevel blive i samme område. Eftermiddagens opklaring og et par timer med klar sol afslørede også over halvandet hundrede af de smukke Havlitter (Long-tailed Ducks) på vandet samt en del Toppede Skalleslugere (Red-breasted Mergansers). Ingen så ud til at trække, men lørdag er de måske alligevel væk. Vi får se.

Odden Sortaender b 00001

Fem hanner frem for en hun. Sortænderne (Common Scoters) lå ikke på den lade side i det oprørte hav. Hvorfor ikke bruge sådan et afbræk på lidt kurtisering? Foto: Ole Friis Larsen

Intet nyt fra Sydfronten - stille dag

torsdag 7. marts 2019
Tyndt -Tyndt-tyndt
af Lars Ulrich Rasmussen

Dagens fangst bestod af 2 ringmærkninger: Solsort/Blackbird og af Musvit/Great Tit og 9 aflæsninger, blandt andet Sangdrossel/Songthrush og Vindrossel/Redwing én af hver.

2drosler pa bogekvist

 

Vejret var ellers rimeligt med svag vind og skyet, men fuglene blev væk bortset fra nogle Solsorte, der blev ringmærket i oktober på sydtrækket og nu tilsynelandende er på vej nordpå igen.

En god dag!

onsdag 6. marts 2019
Endelig lidt gang i mejsetrækket
af Lars Ulrich Rasmussen

Henning Ettrup ankom i går og bliver her resten af ugen. Mon ikke to mand skulle være nok til at klare de kommende dages tilstrømning af fugle sydfra ??

Vejret i dag var glimrende fangstvejr: næsten ingen vind og overskyet. Musvitterne strømmede ind sydfra efter flere dage med dårligt vej.

Dagens fangst:

1 af hver følgende:

Gærdesmutte/Wren, Solsort/Blackbird, Sangdrossel/Song Thrush, Kvækerfinke/Brambling, Grønirisk/Greenfinch, Gulspurv/Yellowhammer

Bogfinke/Chaffinch 2

Blåmejse/Blue Tit 3

Musvit/Great Tit 25.

Årets første Sangdrossel fra Gedser Fuglestation

Sangdrossel GFU 20190306

 

 


FORRIGE     1  |  ...  |  140  |  141  |  142  |  143  |  144  |  ...  |  205     NÆSTE