Nettene kom op 7.30 og de var kun lukket en lille time da der skulle handles, ellers havde vi dem oppe indtil klokken 17.

Der var rigtigt pænt antal fugle vi fik i dag, men selvfølgelig er det også pga æbler, brød og en kylling som er lagt ud strategisk.

Sjoveste fugl i nettet var en ung sølvmåge. De har dog flere gange været ved at flyve i, men oftest flyver de mod havet og så væk fra de 2 net som vi pt har oppe.

Den lokale tårnfalk som har været væk nogle dage er kommet tilbage i dag, den har nok været trukket lidt længere sydpå pga kulden, men da det ikke er så koldt mere er den nu retur. Den ryger nok i nettet i en af de næste dage da vi har lagt en kylling ud.

På trods af at sneen er begyndt at tø er jorden stadig hård, men da de jo lover op til 4 grader et par dage og regn burde det hurtigt tø jorden op så vi kan komme i gang med at få resten af nettene op, men heldigvis har vi god tid..

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Sølvmåge/Herring gull 1

Solsort/Blackbird 3

Sjagger/Fieldfare 13

På stationen: Sjoerd Van Baal, Henrik Jørgensen

Nyt fra fuglestationen: Fredag aften var kulsort uden måneskin og derfor velegnet til en tur på stranden for at fange fugle til ringmærkning. Vi havde gået en tur om formiddagen og konstateret, at der var en del vadefugle i tangopskyllet langs kysten ind mod Gedser, så Henrik tog chancen efter aftensmaden, og det gav gevinst. Af de tre fugle, det lykkedes ham at få fat i, var to arter, som han personligt aldrig havde ringmærket før, nemlig en Strandhjejle (Pluvialis squatarola) og en Sortgrå Ryle (Calidris maritima). Den Sortgrå Ryle var også en helt ny art for Gedser Fuglestationen, mens Strandhjejlen kun var en sjælden art for fuglestationen med kun seks ringmærkninger før fangsten fredag aften, den sidste foregående i 2017.

Ny art for på fuglestationens liste over ringmærkede fugle. Vi bestemte den Sortgrå Ryle til at ung fugl i sit andet kalenderår. Det er kun i deres første fjerdragt, de har så lyse kanter på de små vingefjer - dækfjer - på oversiden af vingerne. På det næste foto skal Henrik også lige selv have nogle billeder af sin nye ringmærkningsart. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Det handler ikke om at fange sjældne fugle for fuglestationen, men selvfølgelig synes vi, at det er sjovt og interessant at få nogle andre fugle ind til undersøgelse og udfordring mellem alle de mere almindelige fugle i arbejdet.

De gråbrune Strandhjejler og de gyldenbrune Hjejler (Pluvialis apricaria) kan i dårligt lys ligne hinanden til forveksling, men på undersiden har Strandhjejlerne nogle sorte fjer i 'armhulerne' - axilærerne - som Hjejler aldrig har. Foto: Ole Friis Larsen

Den tredje aftenfangst var en Almindelig Ryle (Calidris alpina), som vi forholdsvis let kunne bestemme til en ung fugl i sit andet kalenderår, 2k, efter at fangsterne af samme art forleden havde fået os til at studere tekster og billeder af netop den art. Der var nogle fjer med hvide spidser inderst på vingen, dem vi kalder tertiærer, som så anderledes ud end på ældre Almindelige Ryler, hvor spidserne på de fjer ikke er så lyse. Desuden var halefjerene ikke mere slidte, end at vi med sikkerhed kunne sig, at de var meget spidse til forskel fra ældre Almindelige Ryler.

Lørdag rejste Ole til Berlin og ved derfor ikke, hvad der foregik på fuglestationen, men han så to Ulve (Canis lupus) løbe tæt sammen på en snedækket mark syd for Müritz, og det var vildt.

Da der var tøvejr valgte vi at tage plasten fra nettene og de var heldigvis fri for is, men dog en lille smule våde, men de blev hurtigt tøre da vi satte dem op. Det smådryppede så vi måtte holde øje hele tiden. Første fugl i nettet blev en sjagger som allerede havde ring på, og det var den som vi mærkede her for 3 dage siden.Heldigvis fik vi også disse:

Dagens ringmærkning og kontrol/Todays ringing and recapture:

Rødhals/Robin 1(0)

Sjagger/fieldfare 4(1)

Vindrossel/Redwing 1(0)

Total 6(1)

Efter aftensmaden valgte vi at tage på natfangst da det tidligere var ret lavvande. Turen gav dog intet, men 2 fugle blev set flyve på afstand og gårdagens strandhjejle var på stranden så vi valgte at lade den være. 

Det bliver lidt mildere de næste dage, men forhåbenligt uden regn så vi kan fange lidt.

Folk på stationen: Sjoerd van Baal, Henrik Jørgensen

Nyt fra fuglestationen: Vejen til og fra fuglestationen var spejlglat fredag morgen, og hvor der ikke var sne i området, var der et lag af is. Vi følte os herligt isolerede fra resten af verden, og mens Sjoerd arbejdede inde ved sin computer, gik Henrik og Ole til stranden for at kigge efter vadefugle. Vi fandt en flok lidt ind mod Gedser, hvor de ledte efter mad i en smal bræmme af tang langs den isdækkede kyst.

Der var et halvt hundrede Almindelige Ryler (Calidris alpina), og blandt dem fandt vi to Sandløbere (Calidris alba) samt en Sortgrå Ryle (Calidris maritima). Desuden var der to Strandhjejler (Pluvialis squatarola). Vinden havde lagt sig, temperaturen nærmede sig nul grader nedefra, og det var især fint at se de tre arter af Calidris-vadere tæt sammen.

 Fra venstre mod højre en Sortgrå Ryle, en Sandløber og en Almindelig Ryle. Det krævede lidt tålmodighed at få dem tæt på hinanden til sammenligning. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

I løbet af dagen så Henrik en Sjagger (Turdus pilaris) nippe af en kylling, som han havde lagt ud for at tiltrække måger og rovfugle.

 En ung Sølvmåge fra sidste år (2k, andet kalenderår) blev den første i mågefælden. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Noget uventet røg der sidst på eftermiddagen en ung Sølvmåge (Larus argentatus) i vores mågefælde ude på engen. To adulte/voksne Sølvmåger gik længe omkring fælden og prøvede at få fat i noget af lokkemaden udefra. Som regel tager det flere dage at få mågerne så tæt på, så de må være meget sultne lige nu. Vi så også Sølvmåger spise af de æbler, som vi har lagt ud i haven til Sjaggerne.

Gåsetræk. Mellem de gæs, der overvintrer i Danmark, er der Tundrasædgæs eller blot Tundragæs (Anser serrirostris), og vi ser flokke af dem på træk ved Gedser Odde. Det er fugle af underarten rossicus, som yngler i det nordligste Sibirien mod øst til halvøen Taymyr, hvor de bliver afløst af den lidt større østlige underart serrirostris.

Kinesisk kortlægning af trækruter for den østlige underart af Tundragæs. Kortet dukkede op i en Facebookgruppe forleden. De grå og sorte linjer er trækkende gæs til og fra Kina, de røde til og fra Koreahalvøen, mens de blå viser træk til og fra Japan.

Gennem flere år har kinesiske forskere ringmærket Tundragæs fra den østlige underart i Kina og sat gps-sendere på en del af dem. Forleden offentliggjorde de et kort, som viser, hvordan gæs fra næsten hele udbredelsesområdet for den østlige underart trækker ned i en ’tragt’ til det østlige Kina for at overvintre der i stedet for at trække over en bred front, mens bestanden i en mindre del af området flyver til Koreahalvøen. Ifølge de kinesiske forskere mangler der viden om bestanden på Kamchatka, som formentlig er den, der overvintrer i Japan. Det er japanske forskere er i gang med at undersøge, så der om nogle år vil foreligge et samlet overblik over hele den østlige underarts trækmønstre og overvintringspræferencer.

Folk på stationen: Sjoerd van Baal, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Nyt fra fuglestationen: Sneen faldt tæt, og vinden var stadig hård fra øst, så det blev planlagte aktiviteter indendøre, der prægede torsdagen, men onsdag aften prøvede Henrik igen at fange fugle i mørket på stranden og det gav gevinst.

Henrik kom hjem i god behold med fem fugle, en Gråand (Anas platyrhynchos) og fire Almindelige Ryler (Calidris alpina). Den ene af rylerne var oven i købet ringmærket i forvejen, med en svensk ring.

Mange fugle er overraskende små i hånden i forhold til, hvordan vi oplever dem ude i landskabet. Her et par af de Almindelige Ryler fra onsdag aften. De blev målt, vejet og kigget efter for detaljer, der kunne røbe køn og alder. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Ud over, at udbyttet var usædvanlig stort, bød det også på faglig udfordring på den gode måde. Det var ikke let at finde billeder på nettet eller tekster om køns- og aldersbestemmelse af Almindelige Ryler i februar. Mange arter af fugle skifter udseende måned for måned hen over året, og det kræver såvel stor personlig erfaring som præcise beskrivelser at bestemme dem til mere end arten. Vores ’mavefornemmelse’ sagde, at der var tale om tre adulte/voksne Almindelige Ryler og en ung, men vi kunne ikke finde noget belæg for det, så de blev alle fire bestemt til 2k+ (andet kalenderår eller mere) uden fastsættelse af noget køn.

Mål og vægt - biometrien - viste, at en af rylerne var i god foderstand, to af dem i moderat til ringe foderstand, og den sidste var ikke til at afgøre, men vægten var ikke imponerende. Det tyder på, at det barske vejr i øjeblikket gør det svært for dem at finde tilstrækkelig meget mad.

I løbet af torsdag fandt vi nogle billeder, som måske kan hjælpe til bedre aldersbestemmelse af rylerne en anden gang. Problemet så i vores research ud til at være, at Almindelige Ryler typisk bliver fanget, ringmærket og detaljefotograferet på efterårstrækket indtil midt i oktober, men ikke i deres vinterdragter i januar-februar.

 Ringe, der i forvejen sidder på fugle, som vi fanger, bliver fotograferet til dokumentation. Her er en del af den svenske ring på en af aftenens ryler. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Rylen med den svenske ring har vi meldt til Ringmærkningscentralen ved Statens Naturhistoriske Museum i København, så sørger vores kolleger der for at give besked til den svenske ringmærkningscentral i Stockholm, og vi får informationer om, hvor og hvornår fuglen blev ringmærket – som vi selvfølgelig oplyser om i bloggen, når vi kan komme til det.

 Nogle fugle bider fra sig, når de bliver ringmærket, andre, som aftenens Gråand, tager det mere roligt. En del af de Gråænder, vi ser på træk og overvintring ved Gedser Odde, kommer antagelig fra russiske eller andre bestande dybt ind i Østersøen, og det kan ringmærkningen være med til at afdække. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Af hensyn til fuglenes sikkerhed blev Gråanden bragt tilbage til stranden og sat ud umiddelbart efter ringmærkningen onsdag aften, mens de fire ryler fik lov at tilbringe natten sikkert i en boks ved fuglestationens laboratorium, før de fik deres frihed tilbage efter solopgang torsdag morgen.

Forleden viste vi et foto af vores nye kollega, Sjoerd; nu har han skrevet en præsentation af sig selv:

Hi, I’m Sjoerd, I’m a 25-year-old applied biology student at HAS Green Academy in ‘s-Hertogenbosch, The Netherlands. For the next five months, I will be an intern at Gedser Fuglestation, where I will assist with bird ringing and migration monitoring. In addition to this, I will also conduct my own research on the effect of temperature changes on the diversity of migratory bird species and on the timing of migratory patterns in both short- and long-distance migratory species.

Folk på stationen: Hans Lind, Tina Elley, Mads Elley, Sjoerd van Baal, Mads Elley, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Nyt fra fuglestationen: Årets første ringmærkning på Gedser Fuglestation blev en Sjagger (Turdus pilaris) – klik på linket for at få mere at vide om Sjaggere.

Der er stadig flere uger, til den standardiserede ringmærkning starter, men vi er tre på fuglestationen, der mest arbejder med oprydning i haven og andre forberedelser til såvel ringmærkningen som træktællingen.

Onsdag eftermiddag var vi nået til at se, om vi kunne fange Sjagger i et af de to net, vi fik sat op i en del af haven, hvor vi fodrer drosler med æbler. I den hårde vind og isnende kulde var vi nødt til at holde konstant øje med de to net, og vi kunne kun have dem oppe i en kort periode.

 Lyse pletter på oversiden af vingerne og mere spidse halefjer end hos ældre Sjaggere viste, at årets første ringmærkede fugl var i gang med at overleve sin første vinter. Foto: Ole Friis Larsen/GFU 

Fremover vil fuglestationen fokusere endnu mere på kvalitet i ringmærkningen og mindre på at fange så mange fugle som muligt. Det indebærer blandt andet at tage mål på fuglene, veje dem og se på deres sundhedstilstand, hvilket vi allerede har gjort i mange år på de fleste af dem, vi fanger. Det kaldes biometri. Årets første fangst viste sig at være en ung Sjagger i sit andet kalenderår (2k), altså midt i sin første vinter, som den så ud til at klare fint med en overraskende god fedtscore på 4 og en vægt på 113 gram. I de seneste dage er mange Sjaggere forsvundet fra haven, og der er næsten ingen bær tilbage, så vores æbler på græsplænen er nok en vigtig fødekilde for dem, der stadig er her.

Endnu en Sjagger i nettet var en adult/voksen fugl, som var mere præget af vinterens nuværende hårdhed med en vægt på 89,9 gram og en fedtscore ned på 2.

En Skarv på stranden var let at fange, men så forkommen, at vi slap den fri uden at ringmærke den. I stedet nød vi de klare grønne øjne på Skarven, som var af den almindelige underart sinensis med en stor vinkel mellem mundvigen og bagkanpen på den gule kant ned fra næbbet. De tottede fjer på hovedet og de hvide fjer på hoved og hals viste også, at det var en han på vej i yngledragt. Vi bedømte den til at være en voksen/adult fugl i sit tredje kalenderår eller mere (3k+). Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Før ringmærkningsforsøget nåede vi lidt havearbejde og en tur på stranden for at kigge efter vadefugle og interessante måger. I østenvinden er der ikke læ helt ude på spidsen af Odden, og fuglene klumper sig sammen på stranden og havet ud for parkeringspladsen og langt fuglestationens strandeng. Her fangede vi egentlig årets første fugl for fuglestationen, da det lykkedes Henrik at få fat i en Skarv (Phalacrocorax carbo), som trykkede sig helt ind mod skrænten. Den forekom at være temmelig forkommen, så vi slap den løs igen i stedet for at tage den med til laboratoriet og ringmærke den.

Vi kan se i vores natkikkert, at vadefuglene står tæt sammen på stranden om natten, men om dagen ser kampen om føde ud til at trumfe det sociale, og de jager hinanden væk fra de bedste pytter med mad på strandens is. Den meget lysere Sandløber på samme størrelse var imidlertid alene og kunne søge føde i fred - men lidt tynget af en stivfrossen vanddråbe på en af fjerene. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

På stranden mødte vi også en Strandhjejle (Pluvialis squatarola), seks Almindelige Ryler (Calidris alpina) og en Sandløber (Calidris alba), som fandt noget at æde i pytterne mellem de isdækkede sten på stranden. Det var de så optaget af, at vi bare kunne sætte os ned og vente på, at de selv kom ganske tæt på uden at ænse os.

Folk på stationen: Sjoerd van Baal, Mads Elley, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Nyt fra fuglestationen: Efter en lang dag på motorvejene ankom Sjoerd van Baal søndag aften til fuglestationen, hvor han først og fremmest skal arbejde med data i de næste måneder. Sjoerd er 25 år og studerer biologi ved HAS Green Academy i ’s-Hertogenbosch i Nederlandene (Holland), som vi også har haft andre studerende i praktik fra det seneste par år.

Sjoerd van Baal inde i varmen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Søndagen gik ellers med småreparationer ind og nogle timers havearbejde ude i isnende kulde og hård vind på sydspidsen af Danmark. Vi mangler stadig at få flyttet nogle bunker af grene fra topkapningen i haven, så den kan blive klar til forårets ringmærkning.

Henrik ville gerne i gang med ringmærkning, men jorden er for frossen at slå pløkker i til at holde et net eller to. I stedet drog han ud på nattefangst i håb om at fange en fugl eller to på stranden, men der viste sig at være for meget måneskin, selv om der var en del små vadefugle og måger. Det var i øvrigt livsfarligt at gå på den overisede strand, fortalte han ved hjemkomsten. Henrik frygtede et øjeblik at ende i vandet, efter at han gled på det isglatte sand i vandkanten.

Vi er også nogle uger fra træktælleriet, så Ole gik en tur ud på Odden for at få en fornemmelse af, om der er noget træk. Det blev til et par håndfulde Sortænder (Melanitta nigra), Fløjlsænder (Melanitta fusca) og Havlitter (Clangula hyemalis), som i hvert fald så ud til at flytte sig over en længere afstand.

 Sjagger i god behold på engen ved fuglestationen efter en tur over havet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Nok så interessante var en håndfuld Sjaggere (Turdus pilaris), som så ud til at komme trækkende ind over land fra øst. En af dem var så træt, at den umiddelbart landede i en bunke grene på engen, mens Henrik stadig var ved at læsse grene af vores trailer. Den flyttede sig heller ikke, da Ole gik tættere på for at få et billede af den. Den må virkelig have været ’flad’ efter en anstrengende tur. Vi har en flok Sjaggere i haven i disse dage, og umiddelbart ville vi antage, at de er kommer nordfra, men det kunne se ud til, at der også kommer Sjaggere østfra lige for tiden.

Folk på stationen: Sjoerd van Baal, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen