Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2026 (43)2025 (313)2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (2)feb. (26)mar. (15)

Tomme net

onsdag 18. februar 2026
af Henrik Jørgensen

Der var flot vejr og sol, men haven var næsten tom for fugle selv om en hel pose æbler var lagt ud, og sidst på eftermiddagen var de fleste æbler kun halvt spist. Det tyder på at det er slut med sjagger for denne vinter og at langt de fleste er begyndt deres rejse nordpå til deres ynglepladser

Vi fik sat et net mere op, og byttet et som der var forkert. Senere kom Mads ud og der fik vi også et net op. Nu mangler der kun 2 net plus de 2 hejsenet. Jorden ved det 2 net som ikke er sat op er fuldstændig frossen og det sidste net vi satte op lige før de 2 kunne vi næsten ikke få banket metalpløkkerne i.

På stationen: Sjoerd Van Baal, Henrik Jørgensen

Stile dag og bål

tirsdag 17. februar 2026
af Henrik Jørgensen

Der var næsten 5 graders frost så jeg satte kun drosselnettene op og lagde flere æbler ud.

Der kom først en fugl i på enden og 3 runde. Der var så godt som ingen fugle der kom og spiste æbler i dag, så kulden har åbenbart fået dem til at trække væk.

Dag vinden øgede lidt ved 11 tiden valgte jeg at lukke pga den og kulden.

Om formiddage kom Mads, Hans og Gert, de fik i fællesskab brændt en del af bålet af.

Sjoerd og jeg fik sat 3 net mere op, så nu er næsten alt klart.

Dagens ringmærking/Todays ringing:

Solsort/Blackbird 1

Sjagger/Fieldfare 1

Total 2

På stationen: Mads Elley, Hans Lind, Gert Jeppesen, Sjoerd Van Baal, Henrik Jørgensen

kulde og måger som driller

mandag 16. februar 2026
af Henrik Jørgensen

Da jeg stod op var der 4 graders frost og 11 m/s vind, så det var ikke forsvarligt at sætte net op da fuglene meget hurtigt ville blive kolde.

Istedet fik vi klippet en mase ved de 3 netgader ved fyrhaven så der nu kan sættes net op.

Vi havde en del brød så det lagde noget af ud, og der kom hurtigt 100 måger. En havde en gul farvering på som startede med H, så det er en tysk farvering, men de er også brugt på kaspiske måger i Belarus og Ukraine. Desværre lagde mågen sig ned så ringen ikke kunne aflæses og mågen fløj væk så jeg fik heller ikke set om det var en kaspisk. Der kom endnu en måge med gul farvering, men den lavede samme nummer med at lægge sig ned. Flere måger med metalringe blev set, så vi valgte at sætte mågefælden ud, men de nøjes bare med at ligge lige op mod fælden og kigge på alt det dejlige brød og andre gode sager vi havde lagt i fælden. Måske ryger de i i morgen.

På stationen: Sjoerd Van Baal, Henrik Jørgensen

En er bedre end ingen

søndag 15. februar 2026
af Henrik Jørgensen

Da jeg stod op var der næsten 5 graders frost, men den steg ret hurtigt og da nettene kom op var der -2.

Den kraftige kulde har vist fået fuglene til at trække væk for haven var godt tom for drosler i dag, og kun 1 sjagger blev fanget.

En rødhals som vi har haft nogle dage blev flere gange set side på den kylling vi har lagt ud i håb om at fange rovfugle. Men både sjagger,solsort og fasan har vi også set spise af kyllingen.

Mads kom ud igen i dag, og nu er de fleste net kommet op. Vi mangler dog at klippe et par steder så de sidste kan komme op inden sæsonen starter.

Der loves 4 graders fost om dagen i morgen og 10 m/s vind, så der bliver nok ikke ringmærket i morgen.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Sjagger/Fieldfare 1

Total 1

På stationen: Mads Elley, Tina Elley, Sjoerd Van Baal, Henrik Jørgensen

Guldkorn

lørdag 14. februar 2026
af Henrik Jørgensen

Jeg fik sovet lidt længere end jeg plejer, så jeg fik først sat nettene op 7.30. Denne gang kom 3 net op.

Der var ikke noget bevægelse som de sidste dage af sjagger, men vi fik alligevel 10 nye af dem.

Gert kom ud med flere af de metalpløkker vi prøvede i går da de lige præcis kan komme igennem den frosne jord, og kort efter kom Mads også. Vi fik sat 4 net mere op, så det går fremad. I morgen er planen at få sat en stribe mere op.

Endnu en misteldrossel røg i nettet, denne gang en 2k. Dagens guldkorn blev dog denne 2k han silkehale som flere gange var nede og smage på vores æbler.

20260214_150443.jpg

Dagens ringmærkning og kontrol/Todays ringing and recapture:

Silkehale/Waxwing 1(0)

Rødhals/Robin 0(1)

Solsort/Blackbird 6(0)

Sjagger/Fieldfare 10(0)

Misteldrossel/Mistle thrush 1(0)

Total 18(1)

På stationen: Mads Elley, Gert Jeppesen, Sjoerd Van Baal, Henrik Jørgensen

Årsrekord slået

fredag 13. februar 2026
af Henrik Jørgensen

Nettene var fuldstændigt frosset til med is, så vi brugte 1,5 time på at få tøet dem op.

Vi fik lagt en bunke æbler ud og der var virkelig god fart på især sjagger i dag, og hele 24 blev ringmærket.

Med de 24 vi fangede i dag får os op på 109 sjagger i år, og det gør at den gamle rekord på 100 fra 2010 blev slået.

Lidt sjov så røg der også en misteldrossel i og det er sjældent vi fanger dem. Billede af den her under.

20260213_132247.jpg

Mads kom ud om eftermiddagen og så fik vi sat 2 net op. Planen er at få sat en stribe mere op i morgen.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Solsort/Blackbird 2

Sjagger/Fieldfare 24

Misteldrossel/Mistle thrush 1

Total 27

På stationen: Mads Elley, Sjoerd Van Baal, Henrik Jørgensen

sne og en fasan

torsdag 12. februar 2026
af Henrik Jørgensen

Vi tog chancen og åbnede de 2 net da der intet var på radaren, men på første runde dryppede det lidt uden at det var slemt men næste runde begyndte sluden at falde så der lukkede jeg.

Da jeg lige havde sat første net væltede en fasan som var kommet fra natkvist i nettet 2 meter fra mig, og heldigvis havde vi sat net så hårdt at den var lige til at pille ud(den slap uden ring).

20260212_071110.jpg

Senere op ad dagen begyndte det at gå over i sne, men alligevel valgte jeg at se hvad der var på stranden ud mod odden.. En blå kærhøg fløj i læ af skrænten ret tæt på ude ved p-pladsen, og næsten ude på selve odden var der kommet en kæmpe ø af tang og på den stod der mindst 50 almindelig ryler, 1 sandløber og 3 strandhjejler. Det var dog umuligt at tælle med sne i øjnene. På vejen tilbage fandt jeg en sortgrå ryle på sin faste plads i hjørnet af stranden ved p-pladsen. Her under et billede fra odden ud over markerne mod fuglestationen.

20260212_142038.jpg

Til aften tog jeg en lille tur på stranden for at se om noget stod i læ på stranden ud for fuglestationen mod p-pladsen. En adult sortand var kun 2 meter fra mig, så den svømmede desværre væk.

På stationen: Sjoerd Van Baal, Henrik Jørgensen

Dagsrekord slået, og besøg fra DR

onsdag 11. februar 2026
af Henrik Jørgensen

Nettene var oppe lige før 7, og allerede på første runde hang der 9 sjagger i nettet. Runden efter hang der igen 9 sjagger, og det fortsatte med fugle i de 2 net næsten uden tomme runder. Den sidste time var der dog tomme net så jeg valgte at lukke 16.30 og der var heller ikke flere fugle på fodringen.

Dagen gav 44 sjagger, så det var klart dagsrekord da den gamle fra 2010 kun var 24 fugle. Grunden til at den nok ikke har været højere er at der normalt ikke bliver ringmærket i vinterpausen. 

Om morgenen kom Mads ud da DR P4 ville komme ud og høre lidt om vores arbejde. Manden fra DR endte med at sidde fast, så Sjoerd og Mads måtte hjælpe hans bil fri.

I morgen loves der sne, så der bliver nok ingen ringmærkning i morgen, og gør der ikke det kommer der nok ikke nogen blog.

Her under er en af dagens 2 vindrosler.

20260211_113114.jpg

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Solsort/Blackbird 1

Vindrossel/Redwing 2

Sjagger/Fieldfare 44

Total 47

På stationen: Mads Elley, Sjoerd Van Bal, Henrik Jørgensen

Godt med sjagger

tirsdag 10. februar 2026
af Henrik Jørgensen

Nettene kom allerede op 6.30 da jeg håbede en skovsneppe måske kunne gå i nettet, men den udeblev.

Til gengæld var der i dag en del sjaggere i området og der var næsten fugle i nettene på hver runde.

Mågen der blev fanget i nettet for få dage siden røg i 2 gange i løbet af dagen, den har åbenbart ikke lært det, ellers er den bare glad for den kylling vi har lagt ud.

Vi bruger en del penge på både æbler,brød og kyllinger for at kunne lokke fuglene til da der ellers mest ville være tomme net hele dagen. Pt holder en kylling 2 dage da både måger og drosler spiser den. Der ryger mindst en pose æbler om dagen, og dem spiser alle fuglene pt inklusiv mågerne(pengene er fra egen lomme).

Dagen i dag gav virkelig mange fugle og det er faktisk største dag jeg har haft her nede i februar. Hele 22 fugle blev fanget hvoraf de 20 var nye(alle nye var sjagger).

Vi har kigget på en hel del litteratur med alder og køn for sjagger. Før har vi altid brugt Svensson, men nu har vi også den nye spanske som virkelig er god med billeder. F.eks kunne vi i Svensson kun afgøre kønnet på sjagger ved enten at måle vinge eller at kigge på de fjer den har oven på hovedet. Vingelængde er ofte ubrugelig til at bestemme kønnet da der er et stort overlap, og det er ikke nemt med fjerene på toppen af hovedet. Men i den spanske var der en anden måde at se det på hvor man kigger på siden af hovedet. Det er dog lettest med de gamle fugle, men vi kiggedelidt ekstra på de unge og der kunne det også lade sig gøre. Hannerne har en sort maske hos de gamle, de unge har sort bag øjet. Hunnerne mangler det sort bag øjet både hos ung og gammel. På billedet herunder ses tydeligt den sorte maske hos den gamle fugl.

20260210_131124.jpg

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Sølvmåge/Herring gull 0(1)

Solsort/Blackbird 0(1)

Sjagger/Fieldfare 20(0)

Total 20(2)

På stationen: Sjoerd Van Baal, Henrik Jørgensen

Mere sne og rengøring på fuglestationen

mandag 9. februar 2026
af Henrik Jørgensen

Vi troede at en del ville være væk til morgen, men istedet var det hele frosset igen.

Det blev en del mere stille i dag, men 5 fugle blev fanget hvoraf de 3 var nye. 3 af fuglene var sjagger.

20260208_091120.jpg

Bøttebaletten var på fuglestationen hele dagen og fik gjort hovedrengøring i køkken og badeværelser, så de er nu top.

Nettene nåede lige at blive lukket, og kort efter væltede våd sne ned og sidst jeg kiggede ud var bordet dækket med godt en cm sne.

Da der loves varmere vejr fremad og mågerne ikke gider maden i vores fælde blev den pakket sammen og lagt på plads.

Dagens ringmærkning og kontroller/todays ringing and recaptures:

Rødhals/Robin 0(1)

Solsort/Blackbird 1(0)

Sjagger/Fieldfare 2(1)

Total 3(2)

På stationen Sjoerd Van Baal, Vibeke, Anne Marie, Benthe, Henrik Jørgensen


FORRIGE     1  |   2   |  3     NÆSTE