Stille og overskyet vejr gav lidt fugle fra morgenstunden af alt imens vi gik og håbede på, at den regnbyge som lå nord for os, ikke ville trække sydpå og ødelægge dagen. For det var jo i dag at Gedser Fuglestation holdt åbent hus!

Fra kl.09 begyndte det at myldre med liv på stationen. Både unge og gamle kom forbi til en kop kaffe, en snak og ikke mindst for at se en fugl blive ringmærket. Heldigvis kom regnen aldrig og der var fortsat lidt fugle i nettene op ad formiddagen. Det betød rig mulighed for at tegne og fortælle overfor de besøgende, som syntes det var super spændende at høre om fuglene.

Grøn frø fra havedammen, fanget af en sej ung besøgende!

Gedser Fuglestations venner havde sørget for, at alt stod i tip top stand. Der var blevet bagt kage, brygget kaffe, bygget fuglehuse og der blev sørme også bagt friske pandekager. Mødesalen var omdannet til galleri hvor både tegninger, malerier og sten blev udstillet. Det er altså bare opskriften på et godt åbent hus arrangement - tusind tak til alle som hjalp til i dag! 

Om eftermiddagen forsøgte vi med lidt åbne net. Det gav ikke det helt store, men vi fik da fanget lidt ekstra fugle såsom denne flotte grønsisken.

Grønsisken som netop har fået en ring på benet.

Sidst på dagen ankom min bror (Jonas), som skal være på stationen en uges tid og læres op i ringmærkningens ædle kunst. Vi tog også afsked med Adam som drager hjemad for denne gang. Nu glæder vi os til at se hvad morgendagen bringer. 

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Adam Qvist, Anne Ramskov Hermanns, Vagn Lind, Jonas Matthiesen og Gedser Fuglestations venner.

Til morgen vågnede vi på stationen til en dejlig duft i køkkenet, - ikke af nybagte boller eller frisklavet kaffe, men Nattens Dronning var sprunget ud. Hans har i tidens løb efterladt flere eksemplarer af denne kaktusart på stationen (sikkert efterkommere af dem jeg og Hans havde i vores barndomshjem hjemme hos mor for MANGE år siden).

Kaktus (Nattens Dronning) i blomst

Vi er nu 4 ringmærkere tilstede og selvfølgelig håbede vi på, at der ville dumpe så tilpas mange fugle ned til os, at der ville være nok til os alle at lave.

Det lykkedes da også så nogenlunde, men vi udvidede også arbejdsdagen helt til henad aftensmadtid.

Dagen bød på mange Gransangere, men også Grønsisken lykkedes det at fange efter standardtiden med lidt lyd.

Ellers var dagens scoop vel at vi fik taget hul på de Rødtoppede Fuglekonger med hele 5 individer i dag. Dejligt at se dem igen.


Rødtoppet fuglekonge

Og så sluttede dagen med en belgisk mærket Grønsisken, en gammel hun. Så var dagen reddet.

Også et dejligt gensyn med Gert, der var forbi for at forberede vores ”Åben Hus dag” i morgen.
Den er vi meget spændt på, nu hvor vi har sendt både Hans og Ole ad Helgoland til.

På stationen: Joakim Matthiesen, Adam Qvist, Anne Ramskov Hermanns, Vagn Lind

Vinden var taget til i løbet af natten og gået om i syd. Hvad kan man forvente af sådan en dag? Det er svært at vide, men vi var dog optimistiske. Det viste sig dog hurtigt at blive en stille dag på stationen. Allerede fra første runde var fraværet af fugle i nettene slående - og sådan fortsatte det resten af dagen. Vi forsøgte os med med nettene ved søen, men også her måtte vi indse, at det ikke blev i dag vi fangede mange fugle. 

                                                                            Dagens eneste spurvehøg. En 1k han. 

Det gav dog tid til andre gøremål. Vi fik ordnet diverse praktiske opgaver såsom at vaske poser og stramme net op. Hen ad eftermiddagen sluttede Vagn sig til ringmærker-holdet og skal være her i et par ugers tid. Han havde taget en dejlig kage med, som vi satte stor pris på.

Til sidst vil jeg gerne minde jer alle om, at det er på søndag at Gedser Fuglestation holder åbent hus fra kl. 09:00-12:00. Alle er meget velkomne til at komme og hilse på og se en fugl eller to i hånden. Jeg håber vi ses!

Anne har malet disse utroligt flotte sten som vil blive sat til salg ved åbent hus d.25.09.

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Adam, Vagn Lind og Anne Ramskov Hermanns

Det var en flot morgen med stille vejr. Nettene stod virkelig godt og bladene blev på træerne og faldt derfor ikke i nettene. MEN det gjorde fuglene heller ikke. Standart-tiden bød derfor kun på lige over 50 fugle - og det er jo egenligt ok, men vi er efterhånden blevet vant til lidt flere. 

Det lykkedes dog at fange en fuglekonge med svensk ring. Vi glæder os til at få at vide hvor og hvornår den er ringmærket. Vi bringer selvfølgelig den store nyhed her når vi ved mere. 

Barn Swallows (Landsvale), but also some Sand- and House Martins (Dige- og Bysvale) congregating over the newly cut meadow.  In large parts thanks to the massive amount of migrating swallows over Gedser Odde, we did manage to ring over 100 new birds today

Som det hænder om efteråret blev engen mejet denne uge, og nu ligger plastikhalmballerne som pastelfarvede mozarellakugler og skuer ud over havet.
Takket være det store antal unge svaler på træk sydpå, fik vi rundet de hundrede fugle hen af eftermiddagen: ialt 135 nymærkninger fordelt på 15 arter.


Dagens mærkninger:   
Todays totals:                        (RC recaptures, RI newly ringed)

Ole Friis og Hans Lind har efterladt de unge til at klare sig selv, da de selv er draget til stormøde på den savnomspundne fugleø Helgoland.

På stationen: Joakim Matthiesen, Adam og Anne Ramskov Hermanns

Der har nu for alvor været skift  i arterne vi fanger... Gærdesangerne og munkene er på tilbagetog, mens rødhals, gærdesmutte, fuglekonge og sangdrossel har meldt deres ankomst.

Vi fangede idag en fuglekonge med farvefejl. Den var mere lys end normalen og vi mistænker den derfor for at være leucisme...

Normal fuglekonge til venstre og lys variation til højre. Foto: Anne Hermanns.

Øverste fugl er den lyse variation. Foto: Anne Hermanns.

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Ole Friis Larsen og Anne Ramskov Hermanns.

Der var store forventninger til dagen i dag. Vinden havde lagt sig og der havde været regn i løbet af natten. Da vi åbnede net kunne vi høre 'tik' fra buskene. Det tegnede altså til at blive en stor dag! Profetien blev dog ikke opfyldt og morgenen forløb stille og roligt med "kun" 94 fugle. Det betyder dog ikke, at der ikke kan ske ting og sager. Alt imens jeg var ved at pille en sangdrossel ud af hejsenettet, omkring klokken 08, flyver en stor tornskade ind i øverste lomme. Jeg får hurtigt fat i den, men den får også fat i mig - og det gør pænt av kan jeg hilse og sige. Det var dog en fantastisk oplevelse som både Anne og jeg nød til fulde!Stor tornskade. Foto: Anne Ramskov Hermanns.

Om eftermiddagen kørte Anne og jeg en tur til Maribo-søerne sammen med Gert. Her se vi på rødhovede ænder, sølvhejre, havørne og også en lærkefalk lagde vejen forbi. Selvom vi elsker at være på stationen var der nu også meget rart med lidt luftforandring et par timer. 

Trækket på odden: Der er sjældent to ens dage på Gedser Odde, og selv om hver art har sin periode, kan man aldrig vide, hvad kombinationen af vind, lys, havstrømme og vejrlig i det hele taget vil bringe af fugle i løbet af en dag. Nogle dage tegner til at blive fantastiske, men så er der lige en stationær regnbyge et sted, der laver om på det hele, eller noget blæst, der sender fuglene en anden vej. Derfor kan man roligt bevæge sig ud om morgenen med optimismen i behold. Om ikke andet, så til solopgangen ...

Tirsdag morgen startede med en flok på godt 60 Knortegæs (Branta bernicla). Det er den russiske underart Mørkbuget Knortegås (Branta bernicla bernicla), vi ser ved Gedser Odde, og når de runder landets sydspids, har de allerede fløjet flere tusinde kilometer fra nordkysten af Sibirien. Der kom flere flokke i løbet af formiddagen, og samlet blev det til 150. Der har været nogle få i de foregående dage også, men tirsdag så ud til at være en lidt mere rustik del af trækket end blot et par ’tyvstartere’.

 To af dagens unge Røde Glenter. De ser ret ens ud, men der er alligevel lidt variation i dragten, hvor den nederste er lidt skarpere i overgangene på undersiden af vingerne end den øverste. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fra land var det noget pauvert trods høj himmel med store hvide skyer og moderat vind fra nordvest, men der var åbenbart ikke mange Spurvehøge (Accipiter nisus) eller Tårnfalke (Falco tinnunculus) på ruten. Lidt op ad formiddagen samlede der sig dog en del glenter – både Røde (Milvus milvus) og Sorte (Milvus migrans), som er en af verdens mest udbredte rovfugle og ikke længere så sjælden endda at se på træk i Danmark. Det lidt tricky er, at årets unge Røde Glenter ikke er så røde som deres forældre, men godt kan se temmelig brune ud a la Sort Glente. De har også lidt andre proportioner, som kan minde om Sort Glente, men de er meget mere kulørte på undersiden af vingerne, og de Sorte Glenter har altid en mindre dyb halekløft, og når de spreder halen ud, ser den afrundet ud – ikke lige afskåret som hos Rød Glente. Så det går alligevel an at skelne med lidt tålmodighed. Nogle af glenterne trak, andre forsvandt tilbage mod nord, og en flok på fire Sorte Glenter ude over havet trak ind mod land efter en Rød Glente, men besluttede sig så alligevel for at fortsætte mod syd over vandet.

Smukt var det også med en ung Blå Kærhøg (Circus cyaneus), som uforvarende kom ganske tæt på observationsposten, før den blev forskrækket og røg direkte ud over vandet i et enkelt kast.

Tirsdagens unge Blå Kærhøg var en ung fugl fra i år. Den lyse øjenfarve tyder på en han. Det samme gør nogle af detaljerne i fjerdragten. En hun burde blandt andet have en mere rødbrunlig bundfarve på undersiden. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Onsdag har observatøren bevilget sig selv en fridag – til andre ærinder.

Se alle tirsdagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Ole Friis Larsen og Anne Ramskov Hermanns.

Det var noget af et særsyn der i dag mødte Joakim Matthiesen, da han var rundt og tjekke nettene. En ung musvåge havde forvildet sig ind i haven og endt i et af vores spurvehøgnet.  Det lykkedes at fange rovfuglen, og Hans ankom hurtigt for at assistere og hjælpe. 

Musvågen gav en unik mulighed for at betragte og lære om denne smukke og ikke mindst store rovfugl på helt nært hold, hvilket for mig var en stor oplevelse.

Derudover fangede vi 6 spurvehøge og endnu en tårnfalk, som jeg fik lov at ringmærke (Ny art for mig:)). Ingen dage er ens hernede, så jeg ser frem til at se, hvad dagen i morgen bringer af overraskelser!

 
Ung musvåge (1K). Foto: Anne Hermanns 

Montering af ring på musvåge. Foto: Anne Hermanns

Hans forklarer om håndtering og alders bestemmelse. Foto: Anne Hermanns

Foto: Anne Hermanns

Trækket på odden: Efter en fin weekend med mange folk og fugle blev det mandag i mere end en forstand. Vinden var taget af, men drejet mere i nordvest, og de sidste tre kvarter af de fem standardtimer blev præget af en heftig hagl- og tordenbyge, der kom nordfra og sikkert har haft indflydelse på et meget pauvert rovfugletræk hele morgenen. Over havet kom der – som i weekenden – en del svømmeænder og Sortænder (Melanitta nigra), lidt Traner (Grus grus) så langt ude, at det næsten bare var de lange halse og ben, der afgjorde sagen og så, lidt overraskende, en del Skarver (Phalacrocorax carbo) på klar sydvestlig kurs til forskel fra det sædvanlige slæng af fouragerende fugle.

Kjover var der ingen at se af efter weekendens festforestilling af Lille Kjove (Stercorarius longicaudus), og der var et markant fald i morgentrækket af Splitterner (Sterna sandvicencensis). Det kan selvfølgelig skyldes manglende evner hos observatøren, men forklaringen ligger forhåbentlig mere i det dramatiske fald i antallet af fuglefolk fra 10-15 i weekenden til bare en enkelt mandag formiddag – og at prioriteringen er forskellig. Observatører fra Gedser Fuglestation skal fokusere på  almindelige fugle, som er så talrige, at vi kan lave statistikker på dem og sammenligne fra år til år. Det betyder, at det er vigtigere at tælle en flok Krikænder (Anas crecca) end at bruge den samme tid på at lede efter sjældne og fåtallige fugle. Anderledes er det for alle de ekstra folk, som nogle gange kommer; de kan bruge tiden på at lede med teleskoperne, mens andre tæller flokkene, og derfor stiger chancerne for at finde rariteter selvfølgelig med antallet af tilstedeværende feltornitologer – og det kan vi alle være glade for.

Gransanger (Phylloscopus collybita) på jagt efter mad i busken lige ved observationsposten på odden. Nogle gange fouragerer småfugle i busken så ivrigt, at de tilsyneladende ikke ænser folk et par meter væk, og vi kan nyde dem på tæt hold. Gransangere har normalt mørke ben, men kan også kendes på deres temmelig korte vinger. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Lidt overraskende var der mandag morgen og formiddag næsten ikke noget træk af rovfugle. Værd at nævne er blot en enkelt ung Hvepsevåge (Pernis apivorus) med voldsomme skader i fjerdragten. De seneste dage har også budt på en ung Rørhøg (Circus aeroginosus) med et dinglende, brækket ben. Heldigvis ser vi kun ganske få rovfugle med tydelige skader på trækket ved Gedser Odde.

Ung Hvepsevåge med svære skader flere steder i fjerdragten. Det er ikke til at vide, hvad der er sket, men den har i hvert fald været udsat for en voldsom hændelse. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Sjovt var det med en ung farveringmærket Sølvmåge (Larus argentatus), som var let at komme til at fotografere og aflæse på stranden. Det er mest ringmærkerne, der aflæser ringe på fugle, som ryger i nettene med ringe andre steder fra, og når vi aflæser måger på stranden, er det som regel østtyske og polske fugle. Vi meldte dagens Sølvmåge på www.Fuglering.dk og fik svar tilbage fra Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum i København i løbet af et par timer. Det viste sig, at Sølvmågen er mærket som endnu ikke flyvedygtig unge for et par måneder siden 13.07.2022 på den tyske vadehavsø Trischen. Mange måger søger til Vadehavet om efteråret, men man kan altså også komme ud for nogle, der gør det modsatte.

En helt almindelig ung Sølvmåge med en østlig rute ud i livet til stranden ved Gedser Odde. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Det altid er vigtigt at melde aflæselige ringe til Ringmærkningscentralen på Fuglering.dk – på den måde giver selve ringmærkningen, som vi laver på fuglestationerne, viden om, hvor fuglene flyver hen.

Se alle søndagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Ole Friis Larsen og Anne Ramskov Hermanns.

Dagen startede stille ud med få fugle i nettene. Det gjorde ikke noget da det gav tid til også at kigge lidt op på mange af de trækkende fugle som fløj over stationshaven. Blandt andet kom 3 sorte glenter sammen med 1 rød lige over huset mellem to af net-runderne. Nettene blev lukket efter standart-tid da der ikke skete det store. Efter en regnbyge havde passeret over middag åbnede jeg nettene igen og regnen havde bragt fugle med sig - således lykkedes det også i dag at hive dagstotalen op på over 100. 

Dagens fugl blev en spurvehøg med svensk ring, som sad i et af spurvehøge-nettene omkring kl.10. Vi har sendt ringens nummer til Zoologisk Museum og glæder os til at høre hvor fuglen kommer fra. Vi bringer en opdatering her på bloggen når vi ved mere.

Trækket på odden: Lørdag og søndag har budt på en fin weekend med trængsel af gode folk på odden. Det blev ganske vist et par blæsende dage, men med tørvejr fra morgenen til ud på eftermiddagen såvel lørdag som søndag, trods advarsler fra meteorologerne om risiko for voldsomme byger. Mest voldsomt vejr oplevede vi dog på spektakulær afstand af en stor skypumpe, som strakte sig så langt ned, at det var tydeligt, hvordan den sugede havvand op, mens den passerede tæt foran Scandlines-færgen ’Copenhagen’ på vej mod Rostock lige omkring klokken 12.

Det blev weekenden, hvor der endelig kom gang i septembertrækket af svømmeænder. Først og fremmest var der pludselig hundredvis af de små Krikænder (Anas crecca) og de lidt større Pibeænder (Anas penelope) blandt op med mindre grupper af Skeænder (Anas clypeata) og de langstrakte Spidsænder (Anas acuta). Det er noget, vi holder rigtig meget af på fuglestationen, hvor det er de mest almindelige fugle, der leverer tilstrækkeligt store tal, til at vi kan lave statistikker på dem og sammenligne deres træk fra år til år – hele ideen med daglige tællinger i standardiserede intervaller. Også Sortænder (Melanitta nigra) kom der pænt mange af.

Fiskehejre og Sølvhejre på træk sammen. Sådan et oplevelse er god til at sammenligne de to arter, som ikke bare har vidt forskellige fjerdragter, men også er lidt forskellige i størrelsen - hvilket kan være nyttigt at vide i dårligt lys, hvor man måske kun ser dem i silhuet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Anderledes interessant for de fleste var dog de langt mindre træk af mere spektakulære arter. Både lørdag og søndag bød på Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus) og mere sjældne Små Kjover (Stercorarius longicaudus), som vakte begejstring, selv om de var langt ude over vandet og krævede flere folks grundige iagttagelser at identificere præcist. Søndag gav desuden fine oplevelser med hele seks Sorte Glenter (Milvus migrans), hvoraf tre trak ud mod syd, mens tre andre forsvandt mod nord igen sammen med en Rød Glente (Milvus milvus) til god sammenligning af forskellene mellem de to arter. Fint var det også med et pænt træk af Traner (Grus grus) samt en Fiskehejre (Ardea cinerea), der fulgtes tæt med en Sølvhejre (Casmerodius albius) langt ud over havet.

Mange stræber efter knivskarpe billeder af fuglene, men det behøver de slet ikke at være for at være ideelle til arbejdsbrug. Sådan et kornet og uskarpt foto er perfekt til at dokumentere en Almindelig Kjove alene på de to lidt længere fjer i midten af halen - et meget karakteristisk kendetegn for lige netop den art. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

I småfugletrækket så vi et stigende antal Bog- og Kvækerfinker (Fringilla coelebs/montifringilla), som et rustikt tegn på efterårstiden, men først og fremmest bød den hårde vind fra vest og nordvest på et interessant træk i ’forkerte’ retninger af småfugle, der kom ind fra havet med nordlige og nordvestlige orienteringer.

Dobbeltbekkasinen (Gallinago gallinago) har en meget karakteristisk underside med hvide bånd på vingerne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Tak til alle, der bidrog med godt selskab, god underholdning og faglig assistance.

Se alle søndagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Ole Friis Larsen, Philip Elbek, Anne Ramskov Hermanns, Kim Liljehult og Benjamin Bechgaard Lisse.

Efter i går, hvor vejret forhindrede os i at ringmærke, er vi nu tilbage med intet mindre end 188 fugle i nettene. Dagens hyppigeste fugl var uden tvivl rødhalsen, som brillerede med hele 97 fugle.

Hans overraskede os alle med sin "nye fugl"... en dekrotivt hjemmelavet modelfugl til at øve ringmærkning på. Fuglen skal hjælpe med at skærpe vores færdigheder, så vi kan være ekstra gode, når det virkelig gælder.

Philip forlod os her til aften efter at have været på stationen i 2ugers tid... 

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Philip Elbek, Ole Friis Larsen, Anne Ramskov Hermanns, Robert Luttik og Kim Liljehult

Vi stod op klokken 4 i håb om at fange en fugl på stranden i den kraftige blæst. Vi benyttede os af en natkikkert, og fik ret hurtigt i mørket øje på en fugl meget tæt på strandkanten. Da vi kom tættere på og lyste med lommelygte kunne vi se det var en krikand. Joakim og jeg (Philip) bevægede os på række tættere på den og vi nåede helt ned til strandkanden ned på 3-4 meter fra den. Men bare et forkert skridt gjorde at den hørte os og fløj ud i mørket. 

Vi valgte at holde haven lukket, da vi ikke kunne holde standarden med den kraftige vind. Joakim og gik derfor i gang med at kløve brænde og fik fyldt godt op i depoterne.

      
Kløvet brænde og opstabling. Fotos: Philip Elbek

Dernæst gik vi i gang med at klippe grene ned langs netbanerne, da der oftest efter blæsevejr stikker en masse grene ud. I samme omgang fik vi også allokeret flere store bunker grene, som havde været skåret ned i en tidligere omgang. 

Der manglede også lidt datacheck så det hyggede vi os med, sammen med et par kolde øl og noget musik. Anne lavede lækre pandekager som et perfekt mellemmåltid på en aktiv dag.

Hans havde også spurgt os pænt om vi ville rykke rundt på spurvehøge nettene, da de ikke stod som de plejede. Efter at have rykket dem lod vi dem stå oppe, da der stadig var en del høge i haven i dag. Efter en lille time blev jeg afbrudt i blogskrivning da Robert kom ind med den fineste han af en Tårnfalk! Så uventet og en helt vild fed surprice at få! Og ny mærkeart selvfølgelig. 

2k han Tårnfalk. Alder kan kendes på de 2 bevarede juvinile fjer yderst i armen (og en enkelt bevaret alula). Foto: Philip Elbek

Philip med den fine Tårnfalk! Foto: Philip Elbek

Trækket på odden: Et stort privilegium i arbejdet med at tælle trækfugle for Gedser Fuglestation er hver dag at opleve en ny solopgang. Fredag morgen var der en journalist fra Dagbladet Information, som ville vide, hvad det er, der gør solopgangen til noget særligt, et dramatisk lys på skyerne måske? Men det er ikke til at svare på uden samtidig at forfladige en oplevelse, der netop handler om følelser og ikke kan konkretiseres på den måde. Solnedgange er et af de mest fotograferede motiver overhovedet, i hele verden. Solopgange er der færre, der oplever, men den dybe følelse af noget særligt, nogle ville måske endda sige andægtigt, er den samme. Solopgange er fantastiske, og de rører ved noget universelt i os, hver gang.

 Fugletræk er konkret arbejde for os på fuglestationen, men det også meget poetisk og smukt at se på. Her er fredagens første trækfugl på odden, en Tårnfalk (Falco tinnunculus) på vej ud over havet højt på himlen, farvet af solopgangens første lys. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Journalisten interesserede sig for, at der er folk i Gedser, som gerne vil have en energi-ø med vindmøller og en hel masse industrianlæg lige ud for Gedser Odde; de forestiller sig åbenbart en masse arbejdspladser, som Gedser godt kunne bruge, og så er det lettere samtidig at forestille sig, at vindmøller kan være smukke. Det er selvfølgelig en individuel smagssag, om vindmøller, olieraffinaderier og andre industrier er smukke eller ej. Sådan et anlæg vil komme til at ligge lige netop der, hvor to af de største europæiske ruter for trækfugle krydser hinanden med et enormt træk af landfugle mellem nord og syd to gange om året og et ligeså storslået træk af tusinder af fugle ud og ind i Østersøen, faktisk er der fugletræk ved Gedser Odde året rundt.

Læg dertil de helt fantastiske solopgange og oplevelsen af storslået natur på et sted, der ikke bare er Danmarks sydligste punkt, men hele Skandinaviens sydligste forpost. Lige netop her kan vi mennesker stå en tidlig morgen og undre os over livets forunderlighed og forbindelsen til det enorme univers, som vi og solen er en del af. Det går igen i mange beretninger fra folk, som har været med til arbejde med fugletræk, at de føler dyb taknemmelighed over samtidig at få lov at opleve solopgange, ro og stilhed i store naturlandskaber.

Hver eneste solopgang har sin helt egen farve og stemning. Sådan så fredag morgen ud over Gedser Odde. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Gedser Odde er en kostbar naturperle. Forhåbentlig kan området få lov til at blive ved med at være et af de steder i verden, hvor hver morgen har sin farve, og man kan opleve følelsen af uforstyrret kontakt mellem livet og universet.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Gert Juul Jeppesen, Joakim Matthiesen, Philip Elbek, Ole Friis Larsen, Anne Ramskov Hermanns, Robert Luttik og Kim Liljehult

Dagens ringmærkninger: