Ringmærkningen: 

Det regnede da jeg stod op, men ifølge radaren var det overstået, men da der lå mere bagude valgte jeg alligevel at sætte et begrænset antal net opindenfor et mindre område så jeg hurtigt kunne klappe net hvis der kom regn.

Det var ret stille frem til 8.30 hvor det begyndte at dryppe så der gik jeg konstant runde, men regnen tog hurtigt til så jeg fik hurtigt klappet alt. Efter en lille halv time kunne alt igen åbnes og lige efter kom der gang i blåmejserne igen.

Da standardtiden var gået fik jeg sat lyd på, men det gav kun et par grønsiskner.

Dagen endte dog med et ganske pænt antal når man tænker på vejr og at vi er i november.

Dagens ringmærkning og kotroller/Todays ringing and recaptures:

Spurvehøg/Sparrowhawk 2/0

Gærdesmutte/Wren 1/0

Rødhals/Robin 1/0

Solsort/Blackbird 1/0

Vindrossel/Redwing 1/0

Gransanger/Chiffchaff 2/0

Fuglekonge/Goldcrest 8/1

Blåmejse/Blue tit 27/1

Musvit/Great tit 3/0

Stillits/Goldfinch 1/0

Grønsisken/Siskin 2/0

Dompap/Bullfinch 9/0

Total 58/2

Trækket på Odden: Nogle gange er det en fordel at være forud for sin tid, andre gange ikke, og det bedste er nok at forholde sig til nuet. Derfor var dagbogen i går heller ikke forud for sin tid, da afsnittet om træktællingen konsekvent kaldte lørdagen for søndag. Der var bare tale om en tanketorsk, og der skulle selvfølgelig have stået lørdag. En fast læser var så venlig at gøre opmærksom på fejlen, som nu er rettet. Tak.

Til gengæld gælder denne tekst for søndag 5. november med et varieret træk og flere bemærkelsesværdige arter i havtrafikken. Selv om det første par timer blev præget af regn, følte en håndfuld feltfolk sig fristet til at møde tidligt op på Odden for at opleve nogle fugle og bidrage til tællingen. Det var dejligt.

Over havet talte vi i løbet af de fem standardtimer næsten 120 Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) og et par Sortstrubede Lommer (Gavia actica) – det hidtil største antal lommer på en dag i dette efterår ved Gedser Odde. Helt fint var det også med fire arter af lappedykkere, hvoraf to Sorthalsede Lappedykkere (Podiceps nigricollis) var temmelig sent på vej mod deres overvintringspladser, men skilte sig ud fra dagens tilsvarende små Nordiske Lappedykkere (Podiceps auritus) med større hvide felter på vingerne og en iøjnefaldende stejl pande på i hvert fald den ene af fuglene. Seks Alke (Alca torda), hvoraf fire fulgtes ad i tæt formation, var også en lidt speciel oplevelse, ligesom det var flot med over 160 Fløjlsænder (Melanitta fusca) og lige over 720 Sortænder (Melanitta nigra).

To af lørdagens Hvinænder (Bucephala clangula) i trafikken over havet. Arten findes som ynglefugl i Danmark, og der er fugle, som overvintrer, så de to på billedet behøver ikke at være fløjet langt - men de kan også komme fra en yngleplads højt oppe i Sverige,  Finland, Estland eller dybt inde i Rusland. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Glade var vi også for en enkelt adult/voksen Sule (Morus bassanus). For to år siden steg antallet af observationer af Suler ved Gedser Odde markant, og vi så i efteråret stort set dagligt op til flere Suler fouragere og flyve forbi, men det sluttede brat med sidste års voldsomme fugleinfluenza i nogle af de største nordeuropæiske ynglekolonier, og nu ser vi igen højst en enkelt Sule af og til. Influenzaen har sat sit tydelige præg, men forhåbentlig bliver Suler snart igen et almindeligt syn ved landets sydspids.

Fra land var tallene mere beskedne, men ’småfugleholdet’ forekom alligevel at have travlt og føle sig godt underholdt. De leverede ved slutningen af tællingen en varieret liste af arter, som ’havholdet’ ikke havde haft tid til at tage sig af. Flere øjne ser som bekendt mere end færre øjne.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Tak til alle, der bidrog til såvel tællearbejdet som en god morgen og formiddag på Odden.

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Da det blæste meget måtte vi begrænse nettene, men vi fik sat over de 60 meter net op som minimum skal op for at køre standard.

Det var dog meget stille så vi valgte at skiftes til at gå runder. Et par enkelte gode runder gav lidt mejser og siskner så det samlede tal for dagen kom langt over det forventede.

Efter standard tog Signe og Philip hjem, men er retur fredag aften.

Jeg fortsatte til klokken 15, den sidste time og kvarter gav kun blade så der blev lukket ned.

Lige nu ser det ud til at der kan komme lidt regn til morgen så det er ikke sikkert at standardmærkning kan gennemføres, men det har forhåbenligt ændret sig til i morgen tidlig.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Gærdesmutte/Wren 2/0

Rødhals/Robin 0/1

Solsort/Blackbird 3/1

Gransanger/Chiffchaff 1/0

Fuglekonge/Goldcrest 3/0

Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 1/0

Blåmejse/Blue tit 24/0

Musvit/Great tit 2/0

Grønirisk/Greenfinch 1/0

Grønsisken/Siskin 1/0

Lille gråsisken/Lesser redpoll 9/0

Dompap/Bullfinch 3/1

Total 50/3

Lille gråsisken han.

Trækket på Odden: Interessen for at registrere kragefugle på træk er formentlig ikke overvældende, men på Gedser Odde indgår de i tællingerne, og netop trækket af Alliker (Coloeus monedula) var en af de bemærkelsesværdige begivenheder for de folk, der blev tilbage på Odden, efter at andre i hast pakkede sammen og forlod området for at se en Brun Sule (Sula leucogaster), før den senere på dagen døde ved dæmningen mellem Rømø og det jyske fastland.

Det største antal Alliker på træk ved Odden i nyere tid er 1.400, og den rekord blev sat for lidt over en halv snes år siden, men lørdag formiddag kom vi tæt på at slå rekorden med et slutresultat for standardtiden på omkring 1.350 af de ’sorte duer’, som vi kalder dem lokalt – de har cirka samme størrelse og flyver i flokke på omtrent samme måde. Ofte er det blandede flokke af Alliker og Råger (Corvus frugilegus).

 Trækket af Alliker var lørdag tæt på at sætte ny rekord. De lidt større sorte fugle i trækket er mest Råger, både unge med sorte næb og voksne/adulte fugle med grålige næb, som fuglen på billedet herunder. Her ses også, at de sorte fugle slet ikke er  så sorte endda, men ofte kan changere i skinnende blå og grønne nuancer. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Selv om vi ser en del af de to arter på træk lige for tiden, er de ikke ude på nogen længere distance. Et opslag i Dansk Trækfugleatlas viser, at de fleste udenlandske genmeldinger af Råger og Alliker ringmærket i Danmark kommer fra Sydengland, Holland og Belgien samt Sverige, hvilket selvfølgelig tyder på, at de fugle, vi ser nu, flyver til Sydengland, Holland og Belgien for at overvintre der, og at der formentlig er en del sydsvenske ynglefugle med i trækket.

Når vi arbejder med at registrere – og opleve – trækket af fugle ved Odden, arbejder vi også på at blive bedre til at identificere fuglene både på deres kald, adfærd og udseender. Vi prøver også at køns- og aldersbestemme så mange som muligt, selv om der ofte ikke er tid til at tage den slags detaljer med i selve tællingen. Et af lørdagens emner var, om det er muligt at bestemme nogle af de Blisgæs (Anser albifrons), som vi ser, til et år gamle fugle (2k, andet kalenderår) på karakterer midt imellem årets unger uden hvid blis og sorte tværbånd på undersiden i forhold til de voksne/adulte fugle. Det førte til læsning af afsnittet om Blisgæs i en af de bedste nyere bøger om andefugle – Waterfowl of North America, Europa & Asia af Sébastien Reeber – hjemme på fuglestationen. Svaret er, at det måske er muligt i nogle tilfælde, men ikke, som vi talte om det.

Tre Blisgæs over Odden lørdag formiddag. De kan bestemmes til adulte/voksne fugle på deres hvide blis og sorte tværbånd på undersiden, men vi kan ikke køns- eller aldersbestemme dem nærmere på grund af stor individuel variation i dragterne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Årets unge Blisgæs har en fældning i løbet af vinteren, hvor de begynder at få hvide fjer i ansigtet (blis) og sorte tværstriber på undersiden, som de voksne fugle. Derfor vil man i løbet af vinteren og på forårstrækket kunne se et år gamle Blisgæs, som er begyndt at ligne voksne/adulte fugle, og fugle med flere mørke pletter end tværbånd på undersiden er måske netop da et år gamle 2k-fugle. I løbet af næste sommer vil de gennemgå endnu en fældning, og om efteråret kan man ikke længere se forskel på 2k-Blisgæs og voksne Blisgæs. Forskelle i dragterne på efterårstrækket er udtryk for stor individuel variation i Blisgæssenes dragter – bortset altså fra årets unger, der hverken har blis eller sorte tværbånd på undersiden.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Tak til alle, der mødte op på Odden og bidrog til såvel tællearbejdet som et godt miljø for fuglefolk – både dem, der tog til Jylland, og dem der blev.

Folk på stationen: Signe Agermose, Philip Elbek, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Det startede stille ud med kun 12 fugle på de første 2 runder, så foventningerne var ikke store. Med blå himmel og god vind er der dog chancer for lidt mejser, og de blev også leveret! Vi fangede 4 arter; Blåmejse, Musvit, Sortmejse og Halemejse, og igen redder Blåmejserne dagens total.

Dagens ringmærkninger (RI) og genfangster (RC):

Trækket på Odden: Selv om det næsten altid er skønt at komme ud på Gedser Odde og arbejde med trækfugle for fuglestationen, er der ind imellem dage, der føles som en helt ekstraordinær belønning for at tage vagterne alene med næsten ingen fugle i regn, rusk og kulde. Sådan en dag var fredag.

Jupiter hang med fire synlige måner under vores egen måne, mens solen stod op bag et diset skydække, men skyerne forsvandt hurtigt, himlen blev blå og luften lun ved observationsposten i læ for vinden på 10 meter i sekundet fra syd. Over havet var der ikke meget trafik at registrere, men så dukkede de første Røde Glenter (Milvus milvus) op og blev hastigt til flere. De drev ganske langsomt sidelæns langs kysten ud mod spidsen og trak først ud over havet helt ude ved marinestationen. I løbet af de første timer blev det til 110, før trækket hastigt ebbede ud og sluttede ved 11-tiden med yderligere seks rastende på marken ved fuglestationen efter standardtiden.

En af dagens første Røde Glenter med Månen i baggrunden. En ung fugl fra i år, som let kan aldersbestemmes på de lyse striber på brystet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Det blev i det hele taget en af de bedste rovfugledage, som denne observatør gennem årene har oplevet i fuglestationens tjeneste. Ikke fordi dagens tal blev store, men fordi lyset var fantastisk, og næsten alle dagens rovfugle kom meget lavt og tæt forbi marinestationen. Ikke noget med fjernbestemmelse af prikker højt oppe eller langt væk – bortset fra en Sort Glente (Milvus migrans), der ’snød’ og fløj ud højt ’nede over havnen’.

Dagens måske flotteste rovfugl blev denne ekstremt lyse Musvåge (Buteo buteo). De mørke øjne og det markante sorte endebånd på vingerne viser, at det er en adult/voksen fugl.

Der er stor variation i Musvågernes fjerdragter, fra næsten rent hvide til sortbrune fugle som denne voksne/adulte i den anden ende af farveskalaen i dagens træk af Musvåger. Fotos: Ole Friis Larsen/GFU

Værd at bemærke var desuden et fint udtræk af kragefugle med tæt på 800 Alliker (Coloeus monedula), lidt over 30 Råger (Corvus frugilegus) – både unge og adulte/voksne fugle - samt to Ravne (Corvus corax), der måske snarere bare fulgte med en flok Røde Glenter, end de egentlig var på selvstændigt træk.

I den dæmpede trafik af vandfugle var det slående med et lavt antal Ederfugle (Somateria mollissima) på bare et par hundrede, men til gengæld over 140 Pibeænder (Mareca penelope) og 34 Gråænder (Anas platyrhynchos) som smukt eksempel på, at det ikke er alle Gråænder, der lever som halvtamme parkfugle eller er opdrættet til jagt.

Småfuglene blev hurtigt overladt til sig selv i lyset af rovfugletrækket, men der var heller ikke mange af dem helt ude på Odden. En enkelt sen Landsvale (Hirundo rustica) – nogle så to over p-pladsen - gjorde dog en hel sommer på sydspidsen af landet, i hvert fald for nogle timer.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Lærke Winding, Signe Agermose, Philip Elbek, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Ringmærkningen:  Det blev en stille dag, dog med endnu et godt ryk af dompapper hvor der kunne ses store flokke på 20-30 stk trække ud. 17 af dem fandt deres vej i nettet hvilket er meget pænt for denne art. Der kom endnu et lille ryk af blåmejse op ad formiddagen, hvilket gav et øjebliks travlhed.

Trækket på Odden: Ifølge en nyhedsartikel på DR.dk er 2023 på vej til at blive det mest regnfyldte år, der nogensinde er målt i Danmark. Det kan vi godt nikke genkendende til fra træktælleriet på Gedser Odde, men torsdag fik vi lov at stå i læ ved hækken uden at blive våde og oplevede egentlig en småtravl morgen og formiddag uden de helt store tal, men med god variation i udbuddet af trækkende fugle og en jævn strøm af småflokke, som alligevel hobede sig op til et par bemærkelsesværdige – og tidstypiske – novemberresultater.

Næsten 150 Pibeænder (Mareca penelope) tydede sammen med smågrupper af Spidsænder (Anas acuta), Gråænder (Anas platyrhynchos), Skeænder (Spatula clypaeta) og Krikænder (Anas crecca) på, at der stadig mangler af passere nogle svømmeænder. Mere karakteristiske for det sene efterårstræk var næsten 180 Fløjlsænder (Melanitta fusca) over 650 Sortænder (Melanitta nigra), et halvt hundrede Havlitter (Clangula hyemalis) og lige under 140 Toppede Skalleslugere (Mergus serrator) – og så var der ved at komme rigtig gang i trækket af Rødstrubede Lommer med (Gavia stellata) med 69 som dette efterårs hidtil største dagstal.

Fra land var der lidt flere Røde Glenter (Milvus milvus), der fortrød, som der var glenter, der kom af sted ud over havet i den tiltagende vind fra sydøst. Her er en af dagens forsigtigpetere, som endda var en adult/voksen fugl, der har prøvet at trække før. De mørke striber på brystet røber alderen sammen med øjets hvidlige iris. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Læg dertil godt selskab af Orla Jacobsen, som en af de hyppige feltfolk på Odden, samt et par gode kolleger fra fuglestationen, Lærke i alle fem timer, og Philip i en lidt kortere, men meget effektiv periode, og så blev det en ganske udmærket formiddag på hele Nordens sydpunkt.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Lærke Winding, Signe Agermose, Philip Elbek, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Der var igen pænt med fugle i haven. Dompap rykkede igennem og det blev til hele 28 stk i perioden. Blåmejserne var igen i luften, og så snart én sidder i nettet, sidder resten af flokken. Hele 70 blev mærket og snart er vi oppe på 1500 for sæsonen. 

Der var konstant fugle i nettene og vi fik knapt nok en kaffepause. Da vi nåede til sidste runde i standardtiden blev vejret mere trykket og vi besluttede os for at lukke. Ud af det blå hiver Henrik en Blåstjert ud af nettet til alles overraskelse! Dette er en, mildest talt, pisse sjælden fugl i Danmark, med lidt under 40 fund. Dog bliver fuglen set mere end før i tiden, hvor der i dag er omkring 3-4 fund om året. Det kan kobles til nogle bestande som er ved at etablere sig i Nordsverige. Der kom flere for at se fuglen og alle var selvfølgelig meget glade!

1k Blåstjert (Tarsiger cyanurus) fanget i dag" Tredje fund for Gedser området og omkring nr. 40 for Danmark. Ringmærket af Henrik Jørgensen. Foto: Philip Elbek

Signe og jeg fik selv en ny mærkeart i dag da 3 Halemejse fandt deres vej i hejsenettet. De blegner selvfølgelig lidt i forhold til en Blåstjert, men nøj hvor er de bare søde!

3 Halemejser blev fanget i dag. Ny ringmærkningsart for mig og Signe. Foto: Philip Elbek

Dagens ringmærkninger (RI) og genfangster (RC):

Trækket på Odden: Dagens store oplevelse for træktællerne var at komme hjem til fuglestationen i en fart, da vi lige omkring lukketid for tælleriet fik en alarm fra ringmærkerne om, at de havde fanget en Blåstjert (Tarsiger cyanurus). Den ville vi se. Blåstjert er så sjælden, at det ikke var muligt at finde det systematiske navn til dagbogen i den sædvanlige meget fine oversigt på nettet over Danmarks fugle hos DOF/BirdLife Danmark.

På Odden gjorde det derimod ikke den store forskel på trækket i forhold til tirsdagens fem timers regn, at onsdag bød på tørvejr efter en nat med rimfrost og næsten ingen vind i de første morgentimer. Trafikken forblev yderst begrænset, både fra land og over havet. Et tilbageblik til, hvad vi registrerede 1. november sidste år viste lidt større tal, men ikke så meget større, at der er grund til bekymring på det grundlag. Vi er bare gået ind i den sidste del af efterårstrækket, hvor mange arter er ved at have overstået deres store træk. Det er til gengæld en periode, hvor alt kan ske, og det stadig er interessant og lærerigt at arbejde med trækket på landets sydspids.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Lærke Winding, Signe Agermose, Philip Elbek, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Det var tvivlsomt om vi kunne få ringmærket da et uvejr hang over os tidlig morgen. Langsomt drev det over, og med 35 minutters forsinkelse kunne vi åbne en del af nettene i haven. Der var ret mange kald fra fuglekonger da vi åbnede, og i kombination med tungt vejr og let støvregn gav det en hel del i nettene! Jeg (Philip) var travlt beskæftiget med at plukke fugle mens Signe og Susanne ringmærkede dem. Efter 5 kvarters ringmærkning så det ud til at regnen ville tage til hvorefter nettene blev lukket. Det nåede dog at give 212 fugle i den korte periode, hvilket klart er det største antal jeg har oplevet på så kort tid.

Efter regnen ringmærkede vi lidt videre og kunne få 37 fugle ekstra på dagens liste. En meget godkendt dag, men også en som beviste hvor hurtigt det kan gå og hvor forsigtig vi ringmærkere skal være med ikke at åbne for mange net. 

Dagens ringmærkninger (RI) og aflæsninger (RC):

Trækket på Odden: Tirsdag blev en yderst beskeden dag, og så var vi endda to fra fuglestationen til at stå fem timer i ly inde under marinestationens halvtag, mens regnen silede ned. Vi blev dog underholdt fint af lidt over tusind Bramgæs (Branta leucopsis), som åd vintersæd, småskændtes og pludrede med hinanden på marken ud til Odden.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Susanne Primdahl, Lærke Winding, Signe Agermose, Philip Elbek, Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Efter flere dage med regn, blæst og grå skyer var morgenens blå himmel et yderst kærkomment syn for ringmærkerne på stationen. Blæsevejret var dog kun aftaget en smule siden dagen forinden, og det var langt fra alle nettene, som vi forsvarligt kunne tage i brug. Blandt andet spurvehøgenettene måtte forblive sammenrullede, og vi gjorde os ingen store forhåbninger om andet end forvirrede fuglekonger og arrige blåmejser i nettene.

Skønt der ikke var mange fugle blev denne formodning imidlertid hurtigt indfriet. Derudover fangede Philip en spurvehøg - på trods af de lukkede spurvehøgenet – og det var bestemt dagens ringmærkningshøjdepunkt. Philip insisterede desuden på at holde nettene åbne i tre timer efter standardtid i et (mislykket) forsøg på at fange nogle af de halemejser, som han havde hørt.

En af de små arrige Blåmejser.  Foto: Lærke Winding

Der pustes fedt på Blåmejsen.  Foto: Susanne Primdahl

Dagens højdepunkt var at holde en Spurvehøg.  Foto: Lærke Winding

Om eftermiddagen aflagde Tina og Mads Elley samt deres hund Frida Fuglestationen et besøg. Vi spiste kage, drøftede fugle og hyggede os. Dagen sluttede af med kortspil og risengrød, der kun kogte over én enkelt gang (kan det overhovedet gøres bedre??)

Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:

Trækket på Odden: Havtrækket holdt stort set fri mandag morgen og formiddag, men i landtrækket så der ud til at være tusindvis af fugle, som havde ventet i dagevis på bedre vejr til turen ud over havet fra nordens sydligste punkt. Efter flere dage med vind fra sydøstlige retninger kom vinden stadig med 10 meter i sekundet, men fra sydvest, og så var det tørvejr med sol og masser af blå himmel.

Allerede før solopgangen var luften fuld af finker og drosler, men det stod også hurtigt klart, at der var et havtræk – om end beskedent – at holde øje med, samtidig med at Spurvehøge myldrede frem højt og lavt, tæt på og længere væk, så efter en halv times tid var det nødvendigt for dagens enlige observatør i de første timer at vælge noget fra, og det blev dagens største træk, alle småfuglene, til fordel for havfuglene og Spurvehøgene (Accipiter nisus), som vi prioriterer højere i fuglestationens træktællinger.

Størrelsen afslører kønnet, og øjenfarven siger noget om alderen på Spurvehøgene i trækket, men begge dele kan være svære at se, når fuglene jager forbi. Mandag så der dog ud til at være rigtig mange adulte/voksne hanner i trafikken, som denne han med sit køns karakteristiske blå og røde farver. Unge Spurvehøge har gul iris i øjet, som efterhånden bliver orangefarvet. Denne han har formentlig mindst et par års livserfaring. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

I løbet af standardtidens fem timer blev det til over 500 Spurvehøge; det er suverænt den bedste dag med Spurvehøge ved Gedser Odde i dette efterår. Ingen andre dage har antallet været bare i nærheden af så mange.

Den ene af mandagens fire Blå Kærhøge (Circus cyaneus) var en ung han fra i år. Også her har øjenfarven betydning. Allerede nu er de unge hanner på vej til at få artens gule øjenfarve, mens hunnerne først får den øjenfarve senere. Den mørke overside viser, at det er en ung Blå Kærhøg til forskel fra de voksne/adulte hunners mere gråtonede og lysere brune overside. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

At der i høj grad var tale om fugle, der havde ventet i nærheden på at kunne komme videre, viste sig hen over formiddagen, da trækket af såvel småfugle som Spurvehøge stille og roligt ebbede ud til næsten ingen fugle i den sidste standardtime. Det var en forrygende formiddag at opleve sådan et landtræk.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Susanne Primdahl, Lærke Winding, Signe Agermose, Philip Elbek, Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Masser af vind og regn betød at ringmærkningen blev skubbet flere gange i løbet af morgenen. Vi håbede at kunne åbne inden for standarden, men det lykkedes desværre ikke. Ventetiden blev brugt på datacheck og efter nederlaget til regnen blev konstateret, besluttede vi at droppe ringmærkningen helt og gå ud på Odden. 

Ved 11 tiden gik jeg tilbage til stationen og fik alligevel åbnet 6 net i 3 timers tid. Det gav en herlig Træløber, et par vindrosler og lidt fuglekonger. Men ellers ikke det helt store. 22 fugle blev mærket og 6 aflæst. 

Trækket på Odden: En weekend med to vejrmæssigt ret ens dage. Både lørdag og søndag begyndte med regn, tæt skydække, lav sigtbarhed og vind fra sydsydøst med opklaring i løbet af formiddagen til mildere vejr. Lørdag var et par grader koldere end søndag, som til gengæld gav lidt kraftigere regn og vind. Trods de vejrmæssige ligheder, var der nogle markante forskelle i de to dages træk.

Lørdag var det mest markant med 85 Røde Glenter (Milvus milvus), hvoraf omkring 50 dukkede op i samlet flok og derfor meget sandsynligt havde overnattet sammen, som glenter ynder at gøre det. De brugte lang tid på at hænge i luften over kystskrænten, men endte med at forsvinde ud i den fugtige dis over havet. Louis A. Hansen, som holdt ud lidt længere end vores standardtid, nåede endda op på 97 Røde Glenter. Dem så vi ingen af søndag.

Værd at bemærke i lørdagens træktal er også 620 Alliker (Coloeus monedula) samt en flok på 62 Hedelærker (Lullula arborea), som kom efter standardtiden.

Fire Gråænder (Anas platyrhynchos) og en af søndagens flokke af Toppede Skalleslugere. De to forreste med store hvide felter og dobbelte sorte streger er hanner. Resten ser ud til at v ære hunner, og den bageste med en svagere sort streg måske endda en ung hun fra i år. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Søndag var det interessant med et stigende antal Toppede Skalleslugere (Mergus serrator), som rundede 250, et halvt hundrede Havlitter (Clangula hyemalis) samt 66 Hvinænder (Bucephala clangula) – hvor alle tre tal kan ses som optakt til det sene efterårstræk af andefugle ved Gedser Odde.

Den flydende ø af tang og ålegræs ud for Gedser Odde var søndag et eldorado for Sandløbere og Islandske Ryler, måger og skarver. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Ud for Odden er der de seneste dage opstået en stor flydende ø af ålegræs og andre vandplanter, hvor svaner, måger, skarver og vadefugle raster og leder efter mad. Søndag talte Lærke Winding fra fuglestationen 165 Sandløbere (Calidris alba) og 97 Islandske ryler (Calidris canutus) på den omkringdrivende ø. Det er ikke store tal i forhold til Vadehavet og andre vadefuglelokaliteter, men det er flot for sydspidsen af Danmark.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Susanne Primdahl, Lærke Winding, Signe Agermose, Philip Elbek, Ole Friis Larsen

Dagen startede med åbning af net kl. 7.00. Kl. 8 kom Hans, som jeg fulgtes med, og Birgit var praktisk bistand som bladrydder og skriver til Susanne.
Jeg udtog fugle fra nettene og ringmærkede med kyndig instruktion fra Hans i forskellige greb. Efter en kort pause pga. regn (og kaffepause med brygmester Hans) åbnede vi nettene igen og fulgtes med Susanne. I labbet fik Susanne og jeg gode snakke om køn, fjer, fældningsgrænser mm, og jeg fik lidt mere styr på grebene - tak for en god dag.

Min første håndholdte Træløber.  Foto: Birgit Barkholt

En Dompap hun ventede lidt for at få lillefar med videre efter ringmærkning.  Foto: Jakob Barkholt

Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:

Folk på stationen: Susanne Primdahl, Birgit Barkholt, Jakob Barkholt, Lærke Winding, Ole Friis Larsen og Hans Lind

Ringmærkningen: Efter en række dage, hvor Freya og jeg har passet ringmærkningen, blev bemandingen fordoblet. De to nye X-mærkere, Jakob og Lærke, er kommet med på holdet og fulgte os på runderne i dag. De gjorde sig nyttige bl.a. ved at skrive for os, og Birgit var en stor hjælp ved at pille blade ud af nettene, så vi kunne koncentrere os om fuglene. Vi havde nemlig så travlt i dag, at Hans også lige måtte ud og hjælpe med nogle morgenrunder.

Lærke var med Freya rundt ved nettene for at kigge på, og Jakob pillede nogle fugle ud af nettene under min overvågning. Under ringmærkningen fik de begge vist og forklaret om arts- og aldersbestemmelse af fuglene og lidt ringmærkningsteknik.

Vi blev belønnet med en lækker aftensmad tilberedt af Jakob og Birgit, så alle går vist glade og mætte i seng.

Freya tog hjem i eftermiddags. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med hende, og jeg ser frem til at møde hende på fuglestationen en anden gang.

Vi ringmærkede hele tre Dompapper af racen Pyrrhula pyrrhula pyrrhula, som vi på dansk kalder Stor Dompap. Det er normalt den mindre race Pyrrhula pyrrhula europaea, man møder som ynglefugl i Danmark, men Stor Dompap yngler her også i begrænset antal. I træktiden kommer der flere til landet fra Skandinavien og Finland for at tilbringe vinteren her.  Foto: Freya Mørup-Petersen

 
En række af fuldvoksne Solsorte hanner lagde også vejen forbi fuglestationen, og selvom de er talrige, er de altid en fryd for øjet.  Foto: Freya Mørup-Petersen

Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:

Trækket på Odden: De bedste fugleture er for denne observatør næsten altid dem, der skaber problemer i form af en eller anden fugl, der ser usædvanlig ud eller har en adfærd, som kræver arbejde hjemme ved fuglebøgerne eller på nettet. Det er godt, at vi har fået en masse grupper på nettet, hvor man kan spørge og krydse fingre for, at kompetente folk et eller andet sted i verden vil ulejlige sig med at bekræfte en fugl eller pege på detaljer, som afgør, at det er en anden art end antaget. Sådan en fugl var der fredag formiddag ved Nordens sydspids.

Vinden kom fortsat fra østlige retninger, og neden for klinten skvulpede en masse ålegræs rundt og tiltrak masser af måger i deres søgen efter mad. Samtidig regnede det, så posten blev forlagt til inde under halvtaget ved marinestationen – hvor vi nu igen kan stå med kommunens accept. Her er udsynet desværre meget begrænset i forhold til trækket, men vi stod godt for at opleve dagens måger på nærmeste hold. En af dem var en usædvanlig mørk og bruntonet ung måge, som skilte sig markant ud fra alle andre unge måger, vi så – og vi var i dette tilfælde en håndfuld erfarne fuglefolk.

Unge Kaspiske Måger er ifølge litteraturen mere gråtonede end bruntonede (som Middelhavssølvmåge - Larus Michahellis), og det gav anledning til tvivl, men den brune tone på vingeoversiderne af denne fugl er altså også ok for en ung Kaspisk Måge.

Her skal man hæfte sig ved selve mågens form med langt tyndt næb næsten uden såkaldt gonysvinkel på undernæbbet og en lang flad pande på et næsten rent hvidt hoved, hvor andre arter af sølvmågetypen har mørke tegninger og mere runde forhoveder. Bemærk også, at de hvide kanter på overvingernes dækfjer ikke danner lyse bånd på vingerne.

Hos Kaspisk Måge har tegningerne på halefjerene betydning for identifikationen. Kaspisk Måge har et sort endebånd på en ellers hvid hale, hvor det samme bånd er mere brunligt hos Sølvmåger (Larus argentatus) og skarpere afsat hos Middelhavssølvmåge end den lidt glidende overgang i form af fine sorte tværbånd hos Kaspisk Måge, som det ses på billedet. Bemærk også tertiærerne - de inderste store fjer på vingerne - som har artstypiske 'sorte ankre' med lyse kanter, der bliver slidt af i løbet af vinteren. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vi tog masser af billeder og hjemme på stationen kunne billederne sammenlignes med beskrivelser, tegninger og fotos i nogle af de bedste bøger, der findes om måger i Europa. Det gav flere muligheder og førte derfor til en forespørgsel i Facebookgruppen Western Palearctic Gulls, hvor svarene entydigt pegede på en 1k (første kalenderår) Kaspisk Måge (Larus cachinnans). Det er en art, vi efterhånden er vant til at se ved Gedser Odde i forskellige aldersklasser – denne var bare usædvanlig mørk, men altså inden for ’rammen’. På billederne i dagens dagbog ser den mindre mørk ud, end den gjorde for os i virkeligheden.

En smuk oplevelse og hele dagens arbejde for fuglestationen værd.

Dagens træk var pænt med et par tusinde Ederfugle (Somateria mollisima), hvoraf hele 64,4 procent var hunner og deres unger fra i år, og det er interessant, at Sortænderne (Mellanitta nigra) er begyndt at lande til rast ved Gedser Rev. Ellers var trafikken beskeden, og vi så næsten intet udtræk fra land, hvilket både kan skyldes vejrforholdene, og at vi stort set ikke kan følge det træk, når vi må søge ind under halvtaget ved marinestationen. Sådan er vilkårene.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Freya Mørup-Petersen, Susanne Primdahl, Birgit Barkholt, Jakob Barkholt, Lærke Winding, Ole Friis Larsen og Hans Lind