Det var en skøn morgen at komme ud i med en svag vind, der fik de 6 grader til at virke meget mere lunt. Fuglene sang glad morgensang, og der kom da også flere fugle i nettene, end vi har været vant til i adskillige dage, selvom vinden stadig kom fra det østlige hjørne.

Vi nød dagen, for der var ingen helt tomme runder ved nettene, før vi nåede lukkerunden. Der var også et par spændende fangster imellem fra andre lokaliteter, og Anne var heldig at få sig en helt ny mærkeart.

Allerede på første runde kl. 6 sad denne lille, charmerende Gransanger i et af nettene. Tilbage i lab'et viste det sig, at den havde en ring på fra den spanske ringmærkningscentral i Barcelona. Det er altid spændende at få informationer retur på udenlandske fugle, så den blev selvfølgelig straks indrapporteret til ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum.
Foto: Susanne Primdahl

Den anden fremmede fugl var en Jernspurv, som havde dansk ring på. Der har vi allerede fået besked tilbage om, at den blev ringmærket på Keldsnor Fuglestation den 19. september sidste år. Keldsnor ligger nede på sydspidsen af Langeland, og sjovt nok var det Anne, der pillede fuglen ud af nettet, og ringen var sat på af Annes veninde Freya.

Lidt senere på morgenen dukkede denne Gråspurv han op. Det var Annes fugl, og glæden var stor, da hun ikke tidligere har ringmærket den art. Jeg var kun lidt misundelig, da jeg aldrig har ringmærket en han ;-)
Foto: Susanne Primdahl

Dagens mest farvestrålende fugl var denne Gulspurv han. Det er ikke en, vi ser hver dag - faktisk er det kun nummer 8 i år. Han var for urolig til foto, så I må nøjes med dette portræt.
Foto: Susanne Primdahl

Dagens ringmærkninger og genfangster:

Folk på stationen:
Anne Ramskov Hermanns og Susanne Primdahl

Dagens blog starter idag lidt aftypisk med et citat, men det beskriver simpelthen bare situationen så godt:

"Isn't it funny how day by day nothing changes, but when you look back, everything is different?" - C. S. Lewis

Sådan havde jeg det personligt selv idag, da jeg gik rundt i haven. For lidt over en uge siden, ankom jeg til stationen, og når man hver dag tilbringer meget tid udenfor, kan man hurtigt blive blind for de ting, der har ændret sig på den korte tid. Siden min ankomst er brombærbuskene sprunget ud, frøerne i vandhullet er blevet aktive, sommerfuglene er begyndt at flyve rundt, tusindfryd og mælkebøtter blomstre nu i græsplænen og i dag viste stationens første landsvale sig på himmelen.

Det eneste vi for alvor mangler nu er de sidste trækkende fuglearter, men mon ikke de kommer inden længe. Mens vi dog fortsat venter på dem, har vi kunne nyde tiden i godt selvskab med bla. et par tornirisker og en enkelt gråsisken.

Tornirisk han. Foto: Anne R. Hermanns.

Tornirisk hun. Foto: Anne R. Hermanns.

Eftermiddagen bød igen på sol og blå himmel, så jeg var en tur på stranden. Blæsten i det foregående døgn havde skyllet en masse nye sten frem på stranden og turens højdepunkt var uden tvivl, da jeg fandt mit livs største søpinsvin... desværre sidder den fast i en stor flinteblok, men med hjem skulle den selvfølgelig alligevel!

Gedser strand. Foto: Anne R. Hermanns.

Forstenet søpinsvin. Foto: Anne R. Hermanns.

Eva tog også hjem idag efter et hyggeligt besøg, men mon ikke vi ser hende hernede igen snart:)

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Eva Heering og Susanne Primdahl

Vi havde problemer med vinden i dag, så vi kunne ikke åbne alle net. Det var ret problematisk, for der skulle komme to 4. klasser på besøg, som gerne skulle have en oplevelse med nogle fugle tæt på.
Da Benny kl. 9.30 tog imod de 2 lærere og 38 forventningsfulde børn, havde vi kun haft fire fugle gennem lab'et, så det tegnede til en stor skuffelse for gæsterne.

Benny er en supergod fortæller, så børnene fik en masse gode historier med viden om fuglene, og der skete også det helt fantastiske, at vi endte med at fremvise eksemplarer af alle dagens fire forskellige arter. Da turen kom til at vise, hvad vi lavede i lab’et, var der virkelig trængsel med de mange børn, men ved fælles hjælp tror jeg, det alligevel lykkedes for alle at se det meste af, hvad der foregik.

Eva sørgede for kaffe til de voksne og saftevand og småkager til børnene, før de gik videre ud på odden for at se sydstenen.

Anne arbejder stadig hårdt på at blive ekspert i alders- og kønsbestemmelse af Grønirisk, så i dag havde hun endnu et eksemplar, som skulle diskuteres igennem i alle detaljer. Bare jeg ikke snart begynder at få mareridt om alle de Grønirisker og deres forskellige fjergrupper.

Eva var hurtig til at få ryddet op efter skolebørnene, og Gert og jeg fik flyttet borde-/bænkesættene, så John kan slå græsset i morgen. Derefter tog Eva og jeg en tur til Bøtø for at gå en tur i det flotte vejr.
Med solen højt på himlen blev det en skøn tur til trods for den stride østenvind. Fuglene var også i forårshumør, så der blev øvet en masse fuglestemmer undervejs.

I mangel på fuglebilleder fra i dag, må i nøjes med en sommerfugl fra Bøtø, men en sommerfugl er vel også en slags fugl. I dette tilfælde er det en Nældens Takvinge.

Efter turen til Bøtø var der stadig masser af arbejdsiver tilbage i Eva, så hun gik amok på den store sommerfuglebusk foran huset, mens Anne og jeg spiste en is og holdt øje med, hvordan arbejdet skred frem.
Bare rolig - Eva fik også en is, da hun holdt en lille pause halvvejs gennem beskæringsarbejdet.

Nu kan vi se frem til nogle måneder med fuld havudsigt, før busken igen bliver stor og glæder os med de mange sommerfugle, dens blomster tiltrækker.

Efter dagens ringmærkning måtte Louise desværre hjem igen. Det har været en fornøjelse at have hende på stationen og give hende de første oplevelser med håndtering af fuglene. Vi ser hende forhåbentlig snart på stationen igen.

Dagens ringmærkninger og genfangster:

Folk på stationen:
Anne Ramskov Hermanns, Benny Steinmejer, Eva Heering, Gert Juul Jeppesen, Louise Frandsen og Susanne Primdahl

Belgien. Associationerne kan måske få ens mave til at knurre, når man tænker på belgiske vafler, eller en god belgisk øl. I dag fik vi hverken øl eller vafler – men en fin belgisk jernspurv. På trods af sprogbarriererne, såvel de nationale som de artsrelaterede, virkede vores belgiske gæst tilfreds med sit ophold i Gedser. Vi satte i hvert fald pris på besøget, der blev dagens mest eksotiske.  

Jernspurv med belgiske ring. Foto: Susanne Primdahl

Dagen bød også på en perlerække af solskindstimer, som blev nydt udenfor efter lukketid. Det har været en fornøjelse at være forårsgæst i Gedser. Jeg selv har været gæst på fuglestationen fra mandag til i morgen, og fået prøvet min spritnye x-mærker licens. Jeg glæder mig til fremtidige ophold på stationen.

Det var småt med fugle i dag, men ligesom dagen igår blev ringmærkningstiden afsluttet med 2 grønirisker... Dog var det en han og en hun denne gang!

Grønirisk hun (3k+). Foto: Anne R. Hermanns.

Grønirisker: Han til højre og hun til venstre. Foto: Anne R. Hermanns.

Man kan kende kønnene fra hinanden på mængden af gul på svingfjerene og på mængden og udseende af sort på halefjerene. Hos hannen går det gule ind til skaftet på svingfjerene, mens hunnen kun har en stribe gul yderst på de samme fjer. På halen derimod er hendes sorte område større end på hannens. Der vil dog altid være fugle, der afviger fra normalen, men langt de fleste kan kønsbestemmes på denne måde.

Hannens vinge med det kraftige gule markere område. Foto: Anne R. Hermanns.

Hunnens vinge. Foto: Anne R. Hermanns.

Om eftermiddagen forslog Susanne at vi kunne tage en tur til Bøtø og opleve naturen der. Vejret var godt og turen blev en klar succes. Vi fik set en masse gode arter bla. Vibe, Klyde, Trane, Lille lappedykker, Stor flagspætte og en masse forskellige slags ænder. Billederne herunder er fra turen:

Klyder. Foto: Anne R. Hermanns.

Dagpåfugleøje. Foto: Anne R. Hermanns.

Hvid vipstjert. Foto: Anne R. Hermanns.

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Louise Frandsen og Susanne Primdahl

De fleste af de rastende fugle, vi har genfanget i haven de sidste par dage, er omsider trukket videre... Og nye fugle har dermed også meldt deres ankomst!

Dagens højdepunkt var årets første rødstjert. Udover at være utrolig smuk, varsler han varmere tider og tilbagekomsten for senforåret- og sommerens fugle. Vi forventer snart at gense arter som løvsanger og gærdesanger i haven igen.

Rødstjert han. Foto: Anne R. Hermanns.

Sidst i fangstperioden fangede vi 2 grønirisk hanner. Fuglene var forskellige aldre og ved at sammenligne dem side om side, kunne vi tydeligt se forskellene. Den ældre han (første billede herunder) havde blandt andet en kraftigere grøn farve i hovede, hals og nakkke og kulsorte aftegninger på svingfjerene. Den yngre han (nederste billede) har mere grå nuancer og fjeraftegningerne på svingfjerene var nærmere mørkegrå end sorte.

Grønirisk han (3k+). Foto: Anne R. Hermanns.

Grønirisk han (2k). Foto: Anne R. Hermanns.

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Louise Frandsen og Susanne Primdahl

Sådan en grå forårsdag med vind fra nordøst skal man vel egentlig være ganske godt tilfreds med at kunne pille 48 fugle ud af nettene.
Men når vi tilføjer, at over halvdelen allerede havde ring på, er der ikke ret mange ringmærkninger tilbage, og så indeholder regnestykket ikke en gang alle de fugle, som gik i nettene flere gange i løbet af dagen.
Det er selvfølgelig dejligt at gense "gamle venner", men det her var lige i overkanten.

Selv på stille dage er der lyspunkter og gode oplevelser, og nogle af dem kan deles med fotos.

Denne fine Tornirisk han havde allerede ring på. Jeg synes, den art kan være svær at aldersbestemme, så med god tid til at fotografere de forskellige fjergrupper, kunne jeg senere på dagen virkelig nørde igennem med sammenligning af egne fotos med fotos på  Ringers' DigiGuide og Identification guide of Aragon. Det er sådan en øvelse, der gør, at jeg føler mig bedre opdateret og rustet til aldersbestemmelse af de kommende Tornirisker.
Foto: Susanne Primdahl

Anne fik både en han og hun Bogfinke på samme runde, så de måtte selvfølgelig fotograferes sammen, før de blev sluppet fri igen. Her på billedet ser snakken ud til at gå stille og roligt med hunnen snakkende og hannen høfligt lyttende, omend med en lidt overlegen attitude.
Foto: Susanne Primdahl

Hvad han derefter svarede står hen i det uvisse, men han fik i hvert fald svar på tiltale, så det virkelig kunne forstås, og lidt forskrækket så han også ud til at blive.
Foto: Susanne Primdahl

Lidt senere på dagen havde vi pludselig hænderne fulde af farver, da tre Stillits blev ringmærket på samme runde. Med fire hænder til rådighed kunne det lige præcis lade sig gøre at få dem alle med på samme billede.
Foto: Susanne Primdahl

Det kan godt være svært at få tre fugle til at sidde pænt til fotografering på samme tid, så det her var det bedste, vi kunne præstere.
Foto: Susanne Primdahl

Hen på formiddagen fik jeg uventet besøg fra min hjemegn, da Lars Smith og fru Ida fra Mors kom forbi for at se fuglestationen. Det blev til et par runder ved nettene og en rundvisning i huset og lab'et, før de tog videre til andre oplevelser.

Louise er lige ankommet for at følge med i, hvad vi laver de kommende dage. Hun har en helt frisklavet X-licens med, så hun kan prøve lidt håndtering af fugle, hvis tiden tillader det.

Dagens ringmærkninger og genfangster:

Folk på stationen:
Anne Ramskov Hermanns, Louise Frandsen og Susanne Primdahl

Efter gårsdagens regn, vågende vi op til en stille dag med lidt nye fugle. Mellem runderne var der tid tilovers til at få tjekket data og da det klarede op om eftermiddagen, fik jeg arbejdet videre på brændstabel projektet.

Datatjek. Foto: Susanne Primdahl.

Selvom det kan være svært at se den store forskel, er brændestablen til venstre nu halvvejs tømt og en stor del af bunken foran sorteret efter størrelse.

Brændestabel før.

Brændestabel efter. 

Søren sagde farvel i løbet af eftermiddagen, og vi glæder os til at se ham igen en anden gang!

Om aften kom Gert og Tulle på besøg til aftensmad i anledning af Gerts fødselsdag. Begivenheden blev fejret med Susanne's gode ribbensteg, pepsi max og brownie.

Når der ikke er for travlt under ringmærkningen sker det, at der er tid til at kikke op på de overflyvende og i mange tilfælde trækkende fugle. Er det tid til at lade tankerne flyve yderligere presser spørgsmålet sig om hvor fuglene kommmer fra og er på vej hen sig på.

Et hurtigt kik på et landkort giver om efteråret det umiddelbare svar, at landfugle på deres vej mod syd og modvilje mod at flyve over åbent vand fanges i den¨sydvendte tragt som Gedser Odder udgør. Om foråret giver landkortet for mig ikke det samme umiddelbare svar, hvilket en lille fugl uden at synge i dag bekræftede.

Gedser Odde er et fladt landbrugsland, som ikke kan ses på lang afstand og derfor er det måske langt fra alle fugle der kommer ind syd fra efter de har forladt Nordtyskland. Samtidigt er det mit indtryk, at flere af de overtrækkende fugle, f.eks. duer, rent faktisk flyver mod syd og syd vest og således ikke benytter Gedser som en trædesten i deres rejse mod nordlige ynglepladser.  

Samtidigt er Gedser efterhånder blevet kendt for Feltudvalgets arrangement "Projekt Overshooter", der hvert år finder sted på Gedser sidst på foråret. Et projekt, som ër baseret på at mange sydligt udbredte fugle i godt vejr kommer til at flyve for langt, for så at komme retur når de møder dårligt vejr nord på.

Ja der er mange muligheder når der spekuleres i hvor fuglene på Gedser kommer fra og er på vej hen om foråret. Og det er netop spekulation og ikke egentlig videnskab der bedrives når tiden tillader en sådan tankeflugt på Gedser. 

I dag fik vi så en lille brik i det stor puslespil fuglenes træk over Gedser udgør. Et puslespil hvis kompleksitet er forsøgt beskrevet ovenfor. En Gransanger mærket den 3 April på Agersø ud for Sjællands syd vestlige hjørne ved Stigsnæs blev i dag genfanget på Gedser. En lille brik, som entydigt viser, at fuglene ikke altid bare trækker målrettet mod nord (øst) om foråret.  

Hvis du efter læsning af dette syntes det kan være svært at finde ud af hvad der op af og ned af i fugletrækket er du ikke den eneste. Ligesom vi måtte vende lidt op og ned på ovennævnte Gransanger, da ringen var vendt omvendt i forhold til hvoran en ring normalt sættes på en fugl!

Udover ovenstående betagtninger bød dagen også på disse fine fugledronninger

og årets blot tredje Rørspurv

og et antal fugle som gjorde at vi også måtte bruge tiden på andet end flyvske tanker

På stationen: Anne Ramskov Hermanns, Susanne Primdahl og Søren Mygind

Dagen har budt på smukt vejr, men desværre ikke særlig mange fugle.

GFU's have ved solopgang. Foto: Anne R. Hermanns.

Stille dage, som denne, giver os ringmærkere mulighed for at fordybe os endnu mere i de fuglearter vi fanger, og det er gode tidspunter, hvor vi også kan dele personlige erfaringer og opservationer med hinanden.

Søren, Susanne og gransanger. Foto: Anne R. Hermanns.

Fugles næb bliver løbende slidt, så derfor vokser det hele fuglens liv. Den nedestående gærdsmutte havde ikke slidt overnæbbet i samme tempo som undernæbbet og derfor havde den en form for mildt overbid. Fuglen kan sagtens klare sig med en næbdeform som denne og med tiden, får den højst sandsynligt slidt næbbet normalt igen.

Gærdesmutte. Foto: Anne R. Hermanns.

Det gode vejr skulle selvfølgelig udnyttes, så Søren og jeg brugte noget tid efter ringmærkningen på diverse udendørs opgaver. Der er blevet sat fuglekasser på loftet, spredt flis og stablet brænde. 

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Søren Mygind og Susanne Primdahl