Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Mågefangst

søndag 14. februar 2021
af Henrik Jørgensen

Jeg stod tidligere op for at komme ud med brød inden det blev lyst så der både var på stranden og så hele vejen hen til fælden. Da det blev lyst kom mågerne også på stranden men ikke på folden hvor der eller s lå en del brød. Jeg havde ellers helt sikkert regnet med at de ville komme så jeg blev lidt ærgelig.

Nu da der ikke var gang i mågerne valgte jeg at tage teleskopet og obse ud over havet fra kanten af folden mod vandet. Der var en del havlit og sortænder og selvfølgelig også ederfugle. Jeg fik kigget godt igennem hvis der nu skulle ligge noget sjovt. Pludselig fandt jeg en lappedykker - en nordisk lappedykker så det var sjovt(der har rastet en i lystbådehavnen til fornylig før isen kom, så måske samme fugl?). Da der var noget som skræmte det hele op forsvandt den, men efter lidt tid kom der nye fugle til, blandt andet lille skallesluger. Jeg tog kikkerten for at se ud over havet om der var noget, så kom der en stor fugl på størrelse som en skarv men da jeg syntes den fløj anderledes fik jeg hurtigt fanget den med kikkerten og det var helt sikkert en storlom(Hvidnæbbet eller islom). Hurtigt fik jeg fat i teleskopet, men da alt igen røg op(pga havørn) fløje den lige ud i modlyset så det ikke var muligt at bestemme den og jeg så den så kort med kikkerten at der ikke var noget som jeg kunne bruge til at bestemme den, så det var lidt surt.

Der kom lidt vind og det gjorde det en del koldere da vinden kom lige på hvor jeg stod, så jeg måtte lige holde en kaffepause får at få varmen inden jeg gik ud og obsede igen, men der dukkede ikke noget nyt op.

Jeg gik så ind igen for at få varmen og så ved 13.30 tiden da jeg kiggede ud for at se om der var sket noget fløj der enkelte måger over folden så nu vidste jeg at de havde opdaget brødet som var lagt ud i morges. Hurtigt fik jeg tøjet på og gjorde det hele klar så jeg kunne komme ud og hente dem, men der var ikke mange og de fløj væk igen. Nu var det hele klart men jeg regnede ikke med at der ville ske noget da der var rigtigt mange folk ude på Odden hvor nogle af dem valgte at gå gennem folden. Jeg kiggede så ud igen ved 15 tiden og nu var der mange måger så gik ind i mødelokalet hvor jeg bedst kunne holde øje med dem. Mågerne kom ned helt oppe ved hegnet ved vandet og spiste brød og der kom flere måger til og snart stod de rundt om fælden, så nu fik jeg hurtigt min dragt på og sko. Kort efter hang de fleste over fælden og så væltede de ellers i. Selvfølgelig var der så noget der skræmte dem op så fælden blev ikke helt fyldt, men jeg løb hurtigt der ud og fik mågerne i kassen så de kunne stå stille og roligt mens jeg ringmærkede dem. Det blev til 20 fugle hvor 2 af dem allerede havde ring på, begge 2 fra Tyskland.

Efter ringmærkningen fik jeg fyldt op med brød igen så det hele er klart til i morgen. Nu ved de andre måger at der er mad så jeg regner stærkt med at mågefesten fortsætter i morgen tidligt.

Dagens ringmærkning:

Sølvmåge 17

Stormmåge 1

Total 18

Flot vejr og autohjælp

lørdag 13. februar 2021
af Henrik Jørgensen

Da jeg kom ud til morgen var alt hvidt da der havde været kraftig rim i løbet af natten og sneen var ikke blød som i går men rigtigt frossen.

Jeg fandt ud af i går at mine vandrestøvler ikke var vandtætte mere så de fik lov til at tørre under radiatoren natten over. Til morgen var de heldigvis tørre, men da der var frost sne besluttede jeg mig for at lave stier der hvor der var meget sne så mine støvler ikke ville blive våde igen.

Hans kom ud lidt efter 9 og sammen fik vi sat skruerne i og forstærket fælden. Efter det og Hans var taget hjem til familien fik jeg ordnet det sidste på fælden som nu er helt klar til fangst.

Før Hans kom var jeg nede ved vandet hvor der var kommet lidt is, men vinden havde drevet det ud. Tidligt til morgen var der rigtigt mange af de store måger i vandet ud foran fuglestationen, men de var så væk efter fælden var klar. Jeg prøvede at smide brød ud til de ca 10 måger som var tilbage og der kom de ind med det samme. Jeg fik efter det fyldt fælden op med lidt brød og så et spor af brød ud til vandet hvor efter jeg smed brød ud igen og da jeg kunne se at de kom skyndte jeg mig tilbage til huset hvor jeg kunne se at de havde opdaget brødet inde på land ved det brødspor jeg havde lavet mod fælden. Jeg gik hurtigt ind for af erfaring ved jeg at de ikke kommer ned selv om jeg står lige ude foran døren, så tog teleskopet da en sølvmåge var gået ned og kort efter kom der flereblandt andet en ung svartbag. En af de gamle sølvmåger havde ring på så måske er det en af dem jeg ringmærkede her nede i 2018 hvor der også var kulde og sne som nu.

Da jeg var oppe ovenpå og ordne et par ting kiggede jeg ud over havet og ud mod Odden og på vejen langs hegnet så jeg lidt folk som prøvede at hjælpe en bil som var kørt fast men da de hurtigt gik igen gik jeg der ud for at hjælpe. Folk havde åbenbart bare kigget uden at hjælpe. Der kom så et par stykker og prøvede at skubbe den fri, men den var kørt for langt ud og hjulet var røget ned i furen på marken. Heldigvis kom der en bil og stoppede og så fik vi heldigvis bilen fri.

Fra middag blev det rigtigt lunt i solen så der stod den på sol og obse fra fuglestationen. Der kom hele tiden et par havlitter flyvende og alle samme vej så der er åbenbart lidt træk af dem. En familie på 2 gamle og en ung sangsvane fløj tæt langs kysten så det var vel dagens sjoveste obs.

I morgen starter dagen før det bliver lyst med at få lidt mere brød på sporet og så få noget ned på stranden, så i morgen tror jeg de kommer ind ved fælden og mon så ikke der kan fanges lidt.

Vinter sne og frost

fredag 12. februar 2021
af Henrik Jørgensen

Så er jeg retur her nede på Danmarks sydligste punkt.

Det var helt underligt at komme ned fra København hvor der så godt som intet sne var og så komme ned til hvor der lå rigtigt meget.

Hans og mig fik med besvær mågefælden ud på engen, snorene var dog ikke gode mere så de skulle skiftes. Fælden er dog rigtigt slidt så det er ikke muligt at skrue nye skruer i alene da fælden ellers går i stykker, men så snart de er på kan det sidste gøres selv.

Dog var der ingen måger som kom ned på brødet, men det har jeg en lille plan med som jeg er pænt sikker på virker.

Huset var pænt koldt inden jeg fik tændt op i brændeovnen, men nu er her dejligt varmt.

I morgen håber jeg at vi kan ordne fælden med skruerne hurtigt så jeg kan få sat snorene på fælden og så fange en masse måger nu hvor der er sne og kulde.

Nice recapture of Robin (Rødhals) in Finland

lørdag 30. januar 2021
af Robert Luttik

This morning I got a message that one of the Robins ringed in Gedser by me was caught by a ringer in Finland. It was ringed on the 11th of september 2019 and recaptured on the 20 of april 2020 in Finland. Detailed information in figures below. Interesting part is that the bird was back or moved to finland so early in the year. 

  robin finland 1

robin finland 2

rodhals Finland

Ringmærkningen slut for i år

søndag 13. december 2020
af Henrik Jørgensen

Super morgen med meget let vind og overskyet. 2 fugle(solsorte hvor den ene var ringmærket i forvejen) blev fanget mellem 7.45-10.00 hvor efter Hans kom og så tog vi de sidste net ned for i år. 

Normalt slutter ringmærkningen 15.november, men jeg var så heldig at jeg fik lov til at fortsætte. På trods af at der var en del dage hvor der ikke kunne sættes net op pga vind syntes jeg der kom pænt sammenlagt.  Her kommer liste fra 16.november til 13.december:

Solsort/Blackbird 26

Grønsisken/Siskin 21

Blåmejse/Blue tit 11

Dompap/Bullfinch 7

Fuglekonge/Goldcrest 6

Gærdesmutte/Wren 5

Musvit/Great tit 3

Bogfinke/Chaffinch 3

Rødhals/Robin 2

Munk/Blackcap 2

Stillits/Goldfinch 2

Gråsisken/Redpoll 2

Sjagger/Fieldfare 1

Vindrossel/Redwing 1

Grønirisk/Greenfinch 1

Kernebider/Hawfinch 1

Total i perioden 95 af 17 arter

Da det er sidste aften for mig for denne gang takker jeg af for endnu en skøn periode her ned og jeg ser frem til at komme retur.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Solsort/Blackbird 1

Fugletomt

lørdag 12. december 2020
af Henrik Jørgensen

Nettene blev igen sat op mens det var helt mørkt og et par solsorte blev også skræmt op under opsætning så jeg regnede med at der nok skulle gå en enkelt eller 2 i. Men allerede på første runde var der helt stille både i buskene og i luften ud over gæssene som flyver rundt. Resten af runderne forblev tomme også, de eneste fugle der var er de mejser som holder til ved foderbrædtet og så de 2 dompaper som plejer at være her. Gert var kort forbi og hentede noget så vi fik lige en kort snak inden jeg skulle ud på runde. Nettene blev lukket klokken 11 da der intet var i haven. I morgen bliver sidste fangstdag for i år så de sidste net tages ned i morgen efter ngle timers fangstforsøg.

Sen munk

fredag 11. december 2020
af Henrik Jørgensen

Da nettene skulle sættes op var der noget mere vind end i går og temperaturen lå hele fangstperioden på 0 grader. Vinden gjorde dog at det ene hejsenet måtte lukkes kort efter da det blev fyldt med blade. Der var fugle på hver runde så nettene fik lov til at være oppe til klokken 13 hvor der på lukkerunden sad en sjagger i hejsenettet mod fyrhaven(hvor der er en masse æbler på græsplænen).

Benny var forbi et par timer til nogle runder og selvfølgelig også lidt varm kaffe. Mens han var her blev et par solsorte fanget hvilket der ikke er noget usædvanligt i, men den ene - en hun havde en meget lang vinge på 134 mm og så lang vinge tror jeg ikke jeg har set på en hun før og heller ikke Benny så vi kiggede lige en ekstra gang.

En anden sjov ting var en munk så blev fanget og ringmærket hvilket er sent på året for sådan en da langt de fleste trækker væk. Ved et tjek på fuglestationens database fandt vi ud af at det var den seneste der er ringmærket her nede, men det skal nu også siges at der normalt ikke ringmærkes her nede efter 15. november.

Ud over det var det faktisk en pæn dag med fugle selv om man ikke så meget til dem i buskene.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Rødhals/Robin 1/3

Solsort/Blackbird 3/0

Sjagger/Fieldfare 1/0

Munk/Blackcap 1/0

Fuglekonge/Goldcrest 0/1

Gråsisken/Redpoll 2/0

Dompap/Bullfinch 0/1

Total 8/5

( Ringmærket 8/Aflæst 5)

Ialt 13 fugle

Tåget

torsdag 10. december 2020
af Henrik Jørgensen

Da der ikke var noget regn at se på radaren og vinden var fin satte jeg nettene op mens det var helt mørkt i håb om et par drosler og der var også nogle under opsætningen, MEN da jeg kiggede op mod fyret var der tåge. de første runder var tomme så vidste at der ikke ville ske meget, men på runden klokken 9 sad der en fuglekonge i nettet som dog allerede var ringmærket for en måneds tid siden. Resten af runderne til klokken 11 så der blev lukket ned.

I morgen kan der komme lidt mere vind, men der loves ingen regn så der må vi se hvad dagen bringer.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Fuglekonge/Goldcrest 1(Aflæst/Recapture)

Regn eller ikke regn

onsdag 9. december 2020
af Henrik Jørgensen

Da jeg stod op og de normale rutiner skulle laves som kaffe først og så lave vejrrapport så tænkte jeg ikke på om der skulle komme regn for det var der ikke noget om i går aftes så den blev lavet og nettid blev skrevet til 7.30, men jeg fik så kigget på radaren og der var helt blåt lige syd for os som var på vej lige mod os, så ventede til det blev lidt lysere og som det tit sker her så sprækker bygerne når de rammer sydspidsen så klokken 8 tog jeg chancen og alle net kom op. Haven var dog fuldstændigt tom for fugle, og mellem runderne blev radaren tjekket konstant og der var stadig mere regn på vej som så værre ud, men jeg håbede selvfølgelig at det ville enten gå i opløsning eller ville gå uden om. Lidt før klokken 10 begyndte det at dryppe så jeg gik runder konstant men kort efter begyndte det desværre at regne så der lukkede jeg ned.

Efter middag og et varmt bad cyklede jeg ind og fik handlet og derefter en tur ud på Kroghage hvor der var lidt troldænder i havnen og en enkelt lille lappedykker. Muligvis hørte jeg isfugl men da jeg ikke hørte den igen kunne den ikke meldes ud, men stedet med stenene ved lystbådehavnen op mod fiskeklubben ville være et godt sted for den. 

Dagens ringmærkning endte desværre på ingen fugle, men i morgen er der atter en dag :)

Mørkt!

tirsdag 8. december 2020
af Henrik Jørgensen

Vejret til morgen var perfekt med både skyet og næsten ingen vind. Nettene blev sat op mens det var helt mørkt hvis der nu skulle komme lidt drosler. 

På første runde sad der en umærket dompap i men dog ingen drosler. Senere fløj en solsort ud lige da jeg kom hen til den og jeg nåede lige at se at den ikke havde ring på. Men så sad der til gengæld en lille flok grønsiskner(6 stk) i et net.

Det meste af formiddagen var det meget mørkt i vejret og det var som om det først rigtigt blev lyst henad klokken 10.

Fuglemæssigt var der en del i haven og også lidt som fløj over. En flok hjejler på over 100 fløj over stationshaven.

Jeg fortsatte frem til klokken til 12 og lukkede der da der havde været tomt i nettene efter klokken 10.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Rødhals 0/1

Solsort/Blackbird 1/0

Blåmejse/Blue tit 0/1

Grønsisken/Siskin 6/0

Dompap/Bullfinch 1/1

Total 8/3


FORRIGE     1  |  ...  |  89  |  90  |  91  |  92  |  93  |  ...  |  203     NÆSTE