Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: feb. (1)mar. (29)apr. (30)maj (31)juni (16)juli (14)aug. (31)sept. (32)okt. (31)nov. (23)dec. (1)
Den nye sæson er tæt på
Den nye sæson 2019 med ringmærkning, observationer og fugleoplevelser er ganske tæt på, og vi er tæt på at have det hele klar:
Huset har fået "den store tur" med udbedring og maling af alle de indvendige vægge, der er omrokeret i dagligstue og på værelser, hvor køjesengene er erstattet af brikse, og vores rengøringshold (Bente, Anne Marie og Vibeke) har knoklet adskillige dage med hovedrengøring - og det ser rigtig flot ud - tak skal I have!
I haven er alle netbaner blevet studset, og alt det afklippede er enten malet til flis eller kørt ud til brændepladsen.
I går var så dagen, hvor Gert og undertegnede fik brændt hele bunken af, og vejrforholdene var fine til det: Svag vind, der bar væk fra huset. Det hele var overstået på et par timer.
Vi fik sat netstængerne ud på pladserne, og i dag sættes en del af nettene op, så der skulle være nok til en standardmærkning for Lars Ulrich, det kommer i morgen torsdag og tager den første omgang ringmærkning i 2019: Vi glæder os!