Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (88)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (1)mar. (31)apr. (31)maj (26)juni (15)juli (17)aug. (30)sept. (29)okt. (30)nov. (21)dec. (4)

En nat i julemandens tegn

onsdag 20. september 2017
af Anton Herrig Liebermann

I dag har den stået på sove længe, og få skrevet SU-rapport, alt imens regnen silede ned over odden. Eftermiddagen bød dog på opholdsvejr, og fik Ragnar og jeg til at smutte til birkemose for at kratluske. 2 lærkefalke og nogle skovpibere kan nævnes som det mest bemærkelsesværdige. Nu glæder vi os bare til i morgen, hvor at vejret måske ændre sig lidt. Her er et stemningsbillede af Gedser fyr set på vejen mod Birkemose. 

stemningGedser Fyr

Vi kunne dog se på vejrudsigten, at i dag ikke ville blive god, så Robert rev lidt i mig for at komme ud på stranden, fordi han aldrig havde prøvet sådan en form for mærkning før! Også kan man da godt forstå ham, for hvorfor ikke spørge Danmarks bedste til det? :)

Jeg brugte 3 timer om aftenen på at slå alt græs i hele haven, så vi er klar til den sidste ende af september, og så det ser nydeligt ud søndag til åbent hus. Robert lavede en dejlig kødblanding med grønsager på panden, også var vi ellers klar til en strandtur. Han fik lov til at bære lygten, og jeg napsede ketcheren. Stjernene lyste desværre stranden op, og blæsten var ikke den bedste, men han var ihærdig, og blev bare ved og ved med at gå. I forhold til han er 67 år, så synes jeg det var enormt sejt. Det synes jeg at han skulle belønnes for, så jeg kom i julemandehumør. Jeg nettede sæsonens blot 2. almindelige ryle lidt ud for Birkemose, og lidt senere endnu en af de fine store præstekraver. 2 nye mærkearter for Robert på få minutter, hvilket han efterhånden er ved at blive kendt for.

 

almindelig kageAlmindelig ryle blev en ny mærkeart for Robert, efter mere end 40 års ringmærkning.

Vi vendte om, fordi der var virkelig dødt, og på tilbagevejen nettede jeg 2 store præstekraver til. Så en nat med 4 vadefugle, og nogle kilometer i benene var vel overstået, og mon ikke Robert er faldet lidt for denne fine ringmærkermetode?

Tonight´s rining:

Stor Præstekrave / Common Ringed Plover - 3
Almindelig Ryle / Dunlin - 1
Total: 4

De gladeste hilsner Anton

De sørgelige rester

tirsdag 19. september 2017
af Anton Herrig Liebermann

Dagen i dag blev en dag med de sørgelige rester fra 3 gode dage med fine mængder af fugle. Vi havde håbet på at kunne lave 1000 fugle på blot 72 timer, men måtte ret hurtigt i morges se virkeligheden i øjnene. Krattene var tømt ud, og 4 m/s fra vest i nat havde ikke tiltrukket flere fugle. Derfor fik vi fornøjelsen af en væsentlig tyndere portion rødhalse og gransangere, hvor gransangeren faktisk gik hen og blev dagens fugl med hele 25 styks.

Hans, Benny og Gert havde et hold til formidling, og det kørte virkelig på skinner i dag. Efter at være blevet snydt for spurvehøgen til sidste formidling, fik den ondt af os, og lod sig vise med 2 flotte store hunner lige ved deres ankomst. Det er en kanon art at vise frem, og bliver altid modtaget med stor glæde under fremvisning.

Efter en succesfuld omgang formidling, lukkede vi hele haven, da de foregående 2 runder havde stået på 2 fugle, og de var begge påført ring. Spurvehøgenettene holdes dog åbne, da der er blevet taget hele 3 indtil videre. Her endnu en af disse fede skabninger.

spirniz1k han spurvehøg, bliver man nogensinde træt af den fugl?

Today´s ringing:
Spurvehøg / Sparrowhawk - 3
Gærdesmutte / Wren - 2
Jernspurv / Dunnock - 3
Rødhals / Robin - 13
Rødstjert / Redstart - 5
Sangdrossel / Song Thrush - 3
Gærdesanger / Lesser Whiethroat - 3
Tornsanger / Whitehtroat - 1
Gransanger / Chiffchaff - 25
Løvsanger / Willow Warbler - 3
Fuglekonge / Goldcrest - 1
Grå Fluesnapper / Spotted Flycatcher - 2
Skovspurv / Treesparrow - 1
Total: 65

Lige nu (14.30) er  Daniel og Ragnar ude og kratluske, og jeg vil til at rydde lidt op i dagligstuen efter weekendens mange mængder af folk. Der begynder nemlig så småt at gøres klar til åbent hus på søndag.

I morgen lover de næsten 10 m/s og muligvis lidt regn, så måske jeg skal vise Robert strandens kvaliteter i nat, og give ham nogle nye mærkearter?? :)

De gladeste hilsner Anton

Rødhalsenes indvandring

mandag 18. september 2017
af Anton Herrig Liebermann

Det skulle havde været dagen over alle dage, men da dørene blev åbnet i morges, kunne man se helt til Mars. Det var så stjerneklart, at man næsten ikke gad til at sætte net op. De blev dog sat op, og det lød ikke til at der var de store mængder i krattene. Kimze drengen kom tilbage efter sin stol han havde glemt, og fortalte at der var mange fugle bare på vejen set fra bilen, og at der allerede sad nogle i nettene. Et hurtigt kig ud på havet gav os hurtigt indblik i, at man lige akkurat kunne skimte vandet, og at sigtbarheden var faldet. Ikke så tåget som lovet, men lidt var der da. Hurtigt ud på første runde, og der hang der fugle. Bestående af 90 procent rødhalse. I dag havde vi kun 4 hænder til rådighed, og skulle virkelig samarbejde på en sober måde, så vi ikke mistede dyrebare sekunder. Da 2. runde blev en realitet, var vi nødsaget til at få boksene i brug. 2 bokse med rødhalse, 3 med gransangere og 1 med jernspurv. Alle 5 bokse var fyldt fuldstændig op efter runden, og jeg begav mig i sving med mærkningerne. Robert klarede 3. runde selv, og kom med 3 bokse mere efter runden. Kære Robert fik kun lige 10 minutter mærkning, før han begav sig på 4. runde. Jeg selv sad bare og mærkede i cirka 2 timer i streg, hvor alder, køn, vingemål, vægt og fedtscore blev taget af hver enkelt dyr. Derfor var det også en enorm befrielse at mærke den friske luft i lungerne igen, efter at have været indelukket labbet så længe.

I forhold til gårsdagens fugle, så døde det pænt ud omkring middag, og man kunne endelig få sig lidt føde indenbords. Dagens hit blev dog også taget da det var stille og roligt i nettene, så vi rigtig kunne nyde den flotte fugl, og fået taget nogle knivskarpe billeder. I skal selvfølgelig ikke snydes for at nyde hittet med os.

hit rodhals2k+ Rødhals med svensk ring.

Hvis man er vågen, så kan man se der står CV53055 RKSMUSEUM STOCKHOLM. Sæsones første fangst af en fugl med udenlandsk ring. Nu venter vi bare på, hvor søren i Sverige fuglen er ringmærket.

En anden dejlig nyhed var et opkald fra Hans - han kunne berrete om, at vi nu havde fået resultater fra DNA-analysen på bjergløvsangeren. Den viste ganske rigtigt at fuglen er en klokkeklar Vestlig Bjergløvsanger (Bonelli), og vi kan nu stille og roligt slappe af, og nyde blot Danmarks 9. Bonelli nogensinde. Nu skal en SU-rapport bare færdiggøres, også er den snart noteret på den danske liste.

Da eftermiddagen ramte odden tog jeg fat i græsslåmaskinen, og fik slået alt græsset nord for grusvejen, så det nu ser enormt pænt ud igen, og vi igen kan gå rundt, uden at have græs til knæene ;) Og for at alt ikke går op i græs og rødhalse, så dyrk lige den her.

konge af fuglFuglekongerne kommer melder også sin ankomst stille og roligt nu.

Today’s ringing:

Spurvehøg / Sparrowhawk - 2
Gærdesmutte / Wren - 7
Jernspurv / Dunnock - 15
Rødhals / Robin - 177
Rødstjert / Redstart - 4
Sangdrossel / Song Thrush 6
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 16
Tornsanger / Whitethroat - 2
Havesanger / Garden Warbler - 1
Munk / Blackcap - 6
Gransanger / Chiffchaff - 83
Løvsanger / Willow Warbler - 2
Fuglekonge / Goldcrest - 29
Grå Fluesnapper / Spotted Flycatcher - 1
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 1
Skovspurv / Tree Sparrow - 1
Bogfinke / Chatfinch - 5
Total: 358

Det er ikke meget jeg så til Daniel og Ragnar i dag, men de fik gennem-birdede Gedsers lokaliteter. En lille flue blev hørt ude ved odden i morges, endnu en rødtoppet fuglekonge blev det også til. En gærdesanger, som Ragnar lufter lidt for at være noget i den sjovere afdeling. I luften kunne de berette om 4 sorte glenter og fine tal af hvepsevåge. Aftensmaden kreerede Daniel, og bestod i dag af noget pasta kødsovs halløj ala Palmi. Efter endt spisning blev lukkerunden foretaget, og her sad 28 fugle. Primært rødhalse igen, men også dette enormt fede punktum på en fed, lang og hård dag.

spurvehog hanzGammel han af Spurvehøg. (Sorry for kvali, men mørket havde ramt odden)

Jeg kan intet sige om i morgen, fordi de holder aldrig hvad de lover. Derfor får i bare solnedgangen set fra huset i dag, og den sædvanlige behagelige afslutnings besked.

solnedgang

De gladeste hilsner Anton

Fugle i krattene -

søndag 17. september 2017
og en bombende Robert
af Anton Herrig Liebermann

En spændende dag er ved at tage sin ende, og man kan ikke på nogen måder være utilfredse. Stationen har indeholdt så meget liv i dag, og fuglene har vist sig fra en rigtig god side i dag. Men for lige at tage det på en kronologisk måde, så startede dagen ganske udemærket. Jeg havde det ikke ultra nemt ved at komme ud af den varme dyne klokken 05.30, men da jeg stod op kunne jeg se, at nettene allerede var smækket op. Jeg gik modsat opsætningen, og nåede kun 2 net, før Clausjannic og Robert kom gående. En lille godmorgenhilsen, også ind og få Heidi’s varme havregrød. Kan man få en bedre start på morgenen? Nææ, det tror jeg ikke, så skulle det da lige være et varmt bad! Og det fik jeg da sørme også - så både ren og frisk gik jeg til første runde.

Heidi og jeg gik den ene vej, og Robert og Clausjannic gik modsat. Der var flere net med +10 fugle, bestående primært af munk og rødhals. 2. runde indeholdte lige pludselig et fald af phyller, og gransanger dominerede mange af nettene. Vi fyldte 3 bokse med gransangere, og fik kørt dem igennem. Dog kunne vi ikke nå alle fuglene til 3. runde, så der hang stadigvæk fugle oppe i labbet, da vi begav os på endnu en runde. En lille udtynding i nettene var en realitet, men slet ikke så vi kunne klage. Det var først da vi gik på 5. runde, at alle fuglene havde forladt labbet med en ring så der var godt nok lidt at lave i dag. Noget der er blevet efterspugt lidt de sidste par uger. Standard perioden bestod primært af denne lille fine sag.

grnzDagens helt store vinder, Gransangeren.

Efter standarden var klaret smækkede vi hele haven op, og satte jernspurv sang på højtaleren. En stor flagspætte havde hygget sig hele dagen omkring huset, men ramte endelig ind F1, og fik sig påført en fin stålring. Helt tilfreds var den dog ikke, og lidt blod måtte ofres fra min hånd. De er altid nogle små hidsige sataner, men fede er de bestemt! Så her får i Nina’s billede

flagzenStor flagspætte 1k

Fuglene tyndede ikke ud, og vi havde faktisk ikke en eneste runde med under 10 nye fugle. Dog havde jeg lige 15 minutter mellem 2 runder, så jeg besluttede at fikse den nederste lomme på et net, hvor den var sprunget. Ikke mange minutter fik jeg lov til at stå og bøvle med det, før Robert kom med en fin pose. Han sagde navnet på hollandsk, og jeg fattede faktisk hat, men da han begyndte at forklare halen og hvor den var fanget, var det jo enten stenpikker eller bynkefugl. Den fineste bynkefugl fik en ring påsat af Robert, og blev hans første nye mærkeart i dag.

bynkzi1k han bynkefugl.

Jeg var nemlig kun næsten lige tilbagevendt til fikseringen af nettet, før han kom gående med endnu en pose. Endnu et fint hollandsk fuglenavn blev slynget ud i luften, men denne gang synes jeg at kunne kende ordet crossbill, og ganske rigtigt hev han en fin 2k+ hun af lille korsnæb op af posen. Hans 2. nye mærkeart på 20 minutter var en realitet, og mon ikke han er blevet forelsket i GFU efter denne velkomstgave med så mange fugle, og 2 nye mærkearter? Forhåbentlig en lille forelskelse fra ham i øjeblikket, men mon ikke i også kan sætte jer ind i denne fede fugl, man normalt aldrig ser i hånden.

krognaebziLille korsnæb 2k+ hun, GFU’s kun 8. mærket nogensinde.

For at alt ikke går op i ringmærkning, indeholdte odden faktisk ikke det store i dag. Nogle traner og sølvhejre krydrede himlen i løbet af dagen, og en steppehøg blev meldt fra kroghage, men kunne aldrig findes fra odden. En høgesanger blev også set i morges ved kroghage, men jeg er efterhånden så træt af den snot art, at jeg ikke engang magtede cykle ud efter den. Gedsers lokaliteter blev virkelig gennemtjekket af boy-banden i dag bestående af Anders Odd, Kimze-drengen, Ragnar og Daniel. En rødtoppet fulgekonge pyntede på resultaterne, men hittene ventes til i morgen. Noget andet sjovt kan nævnes, at Mads og Tina Elley fandt 2 nordiske lappedykkere tæt på stranden, som blev nydt ganske fint i skoperne. 

Tilbage til det fedeste = Ringmærkning ;) Så her får resultaterne fra efterårets dag pt ved nettene:

Today’s ringing:
Stor Flagspætte / Greater spotted Woodpecker - 1
Skovpiber / Tree Pipit - 1
Gærdesmutte / Wren - 1
Jernspurv / Dunnock - 27
Rødhals / Robin - 84
Rødstjert / Redstart - 22
Bynkefugl / Whinchat - 1
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 10
Tornsanger / Whitethroat - 2
Munk / Blackcap - 12
Gransanger / Chiffchaff - 112
Løvsanger / Willow Warbler - 14
Fuglekonge / Goldcrest - 2
Grå Fluesnapper / Spotted Flycatcher - 1
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike - 2
Bogfinke / Chatfinch - 12
Grønirisk / Greenfinch - 1
Stillits / Goldfinch - 3
Lille Korsnæb / Common crossbill - 1
Total: 311

I morgen er der tåge i morgentimerne, og i nat 2 m/s nø. SÅ shit shit shit, jeg skal i seng NU, i morgen bliver vild. Nævner ingen arter, men bare denne smiley =  ;)

De gladeste godnathilsner Anton

Lif

lørdag 16. september 2017
af Anton Herrig Liebermann

Det var i dag Roberts første morgen ved nettene, og han var også top motiveret da vi mødtes 05.30 ved hovedindgangen. Clausjannic, Robert og jeg fik smidt nettene op, og tog faktisk kun hele 15 minutter at få smækket 218 netmeter op. Hvilket gjorde at første runde allerede blev gået 06.30, hvor det stadigvæk var okay mørkt. Derfor var der også besynderligt nok, flere fugle på 2. runde, dog slet ikke ligeså mange som i går. I dag blev det dog bare ved og ved, og da vi lukkede nettene klokken 18.00 havde vi ikke haft en eneste runde med under 5 nymærkninger. Vinden startede i 7 m/s men sluttede på 3 m/s, så det har været en rigtig behagelig dag at gå netrunder på, og faktisk med et ok antal af fugle. Det er ikke noget stort endnu overhovedet, men vi har faktisk slået september rekord i dag, og det siger lidt det hele. Heldigvis kunne jeg bruge lidt tid på at nyde en gammel han af gulspurv.

gulspurv2k+ gulspurv han

Today´s ringing:

Rødhals / Robin - 26
Rødstjert / Redstart - 17
Gulbug / Icetrine Warbler - 2
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 14
Tornsanger / Whitethroat - 8
Havesanger / Garden Warbler - 3
Munk / Blackcap - 12
Gransanger / Chiffchaff - 39
Løvsanger / Willow Warbler - 4
Grå Fluesnapper / Spotted Flycatcher - 2
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 4
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike - 2
Bogfinke / Chatfinch - 2
Gulspurv / Yellowhammer - 1
Total: 136

Omkring middag havde Benny og Gert en omgang formidling, og tror haven gæstede omkring 30-40  mand, hvilket virkelig var i den gode ende. Desværre viste spurvehøgen sig ikke fra sin bedste side, selvom flere af de besøgende virkelig ønskede det. Der trak også mange spurvehøge ud i dag, men de snød nettene og de besøgende! Detfor måtte vi nøjes med de småfugle, som nu lige valgte at ryge i nettene på daværende tidspunkt.
Bo havde også en tur ud på odden til noget træktælling, men er lidt uvidst omkring hvordan det gik. Odden meldte om en steppehøg lige pludselig, men ved ikke om Bo og co. fik den? Jeg selv fik den ikke, selv om den røg lige over stationen. Derudover missede jeg også rødstrubet piber, selvom der har været hele 5 stykker omkring Gedser i dag. Gad vide om jeg laver en Andreas Boe dette efterår? 

Liv og glade dage var der i hvert fald på stationen i dag, og omkring aftensmadbordet sad følgende: Madmestrene (Clausjannic og hustru), Kim (Kimze-fyren 58), Hedi, Stine, Anders, Ragnar, Daniel Palm, Robert og undertegnede. Det nye bord blev derfor virkelig indviet på en god måde, og der kan faktisk sagtens sidde 10 mand omkring. Citronen bliver dog presset en lille smule, og der er ikke plads til mange flere kilo, før bordet begynder at tippe. Maden fra dejlige Nina behagede endnu engang vores struber, og aftenhyggen kunne stille og rolig begynde . For mit vedkommende stod den desværre på en omgang indtastning, så jeg lod de andre om hyggen! Heldigvis for mig, så var Heidi dog til store hjælp, så det tog ikke særlig lang tid.

I morgen falder vinden endelig under 5 m/s, så det bliver ren gift i Gedser de næste 2 dage. Især mandag skal man ikke holde sig langt væk fra Gedser! Av… den ser god ud. Mon vi kan få +500 fugle, og måske årets hit?? Der er i hvert fald åbnet op for helt nye muligheder. Derfor vil jeg også skynde mig i seng nu, så jeg er klar til opvarmningsdagen (til den store dag mandag) i morgen, hvor årets første bryn eller lille flue gerne må gæste mine fine net.

De gladeste hilsner Anton

Fuglene vender tilbage

fredag 15. september 2017
af Anton Herrig Liebermann

Fuglene vendte på skønneste vis tilbage til Danmarks sydligse punkt, og det kunne allerede høres fra åbnerunden. Nogle rødhalse tikkede, og vinden lå stadigvæk mellem 9-11 stykker fra vest, og gjorde at kun 187 netmeter kunne slås op. Mange af brombærbuskene havde groet på blot disse 3 regnfulde dage, og gjorde mange af nettene yderst besværlige at åbne, heldigvis overraskede Anders  mig med en dejlig varm portion havregrød, da nettene var slået op. En kanon start på dagen.

Den første runde gav 36 fugle, og smilet var vendt tilbage hos ringmærkeren. Sæsonens blot 2. rødtop sad og kiggede sødt på mig, og fik da også klemt en fin ring omkring benet. Den anden runde var næsten ligeså god som den første, men så døde det ud, og vinde tog en lille smule til. Der var dog nogle fine mærkninger igennem i form af en gammel bogfinke han, en grønirisk, 2 rødrygget tornskader, 5 spurvehøge og den fine rødtop.

RutzenRødtoppet fuglekonge

HogzenEn stor 1k hun af dagens helt store stjerne: Spurvehøg

Det var meningen at i også skulle være undt et billede af bogfinken, men kom til at slippe den som ren refleks. I må nøjes med en spurvehøg og en rødtop, selvom i allerede har fået billeder af de 2 fugle i de foregående blogs. Men der er nu et eller andet over spurvehøgen, som der ikke kan sættes en finger på. Men skal nok huske, ikke at gøre bloggen alt for ensformig :)

Today’s ringing:

Spurvehøg / Sparrowhawk - 5
Jernspurv / Dunnock - 11
Rødhals / Robin - 20
Rødstjert / Redstart - 15
Gulbug / Icetrine Warbler - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 4
Tornsanger / Whitethroat - 6
Havesanger / Garden Warbler - 3
Munk / Blackcap - 18
Gransanger / Chiffhcaff - 11
Løvsanger / Willow Warbler - 6
Rødtoppet Fuglekonge / Firecrest - 1
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 7
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike - 2
Bogfinke / Chatfinch - 1
Grønirisk / Greenfinch - 1
Total: 112

Anders og Ragnar havde en fin morgenobs med højdepunktet af en pomeransfugl. 149 hvepsevåger trak ud, 10 fiskeørne blev det til, 200 skovpibere, 1 skærpiber, 3 bjergvipstjert, dværgfalk 2, lærkefalk 1 og sørme om ikke der blev talt hele 30 spurvehøge. Anders elsker hvepsevåger, og derfor skal i ikke snydes for hans absolut yndlingsfugl i Danmark.

hvepzzziHvepsevåge 1k, foto: Anders Odd

Gert ankom med Robert  ved 12 tiden, og jeg fik sat ham ind i tingene. En stor spurvehøg hun bød ham velkommen, og jeg fik vist ham haven stille og roligt. Han bliver her 2 uger, og hjælper til. Nu må de store dage gerne snart melde sin ankomst, hvilket de meget gerne snart må, haha. Nu hvor Fanø eksploderer med småfugle, så må Gedser da også lige stramme ballerne sammen! Kort tid efter Roberts ankomst, smuttede Anders, Ragnar og Gert op til Maribo søerne for at se hvidøjet and, og Robert og jeg prøvede at straffe dem i form af en mega, men måtte dersværre se virkeligheden i øjnene, og nyde de fede spurvehøge der gæstede odden i dag.

 

Cluasjannic og Nina bragte os sørme mad igen i aften, og bliver hele weekenden, til en top klasse weekend. Luksuriøsiteten stiger og stiger hernede i syden, og den vil ingen ende tage. Nu skal vi bare igennem 8 m/s i morgen, også falder den til stort set 0 m/s mellem lørdag og søndag, og lader Gedser vade i småfugle. Mon de første bryn, små fluer og høges SNART dukker op, det vil tiden vise, men hvor jeg dog inderligt håber på det……

De gladeste hilsner Anton

2 blogs i 1

torsdag 14. september 2017
af Anton Herrig Liebermann

I går blev i snydt for et lille blogindlæg, og det er også for dårligt, men der skete simpelthen ikke rigtig noget. Jeg var ude på stranden natten mellem tirsdag og onsdag 4 timer, uden så meget som at se en fugl, så var ikke i det bedste humør i går. Ragnar var smuttet på odden om morgenen og havde som det første en rødstrubet piber, som jeg stadigvæk ikke har set. En god lifer venter mig snart :)

Da jeg vågnede i går, var ragnar dog indenfor, og havde allerede været på morgenobs. En mærkelig pibeand havde trukket forbi, som der mistænkes lidt, for at være en amerikansk. Men jeg tør ikke rigtig at sige noget udfra billederne! Hele dagen i går blev brugt på serier og hygge, og da blæsten for alvor ramte stationen, smuttede vi på odden. Fra 16.30-19.00 så vi ikke meget mere end 1 troldand, 1 hvepsevåge og 7 pibeænder. Dog sagde en kaspisk måge godnat til os, da vi smuttede hjemad.

ragnarRagnar og 20 m/s bølger.

Jeg var ikke meget for at smutte ud på stranden igen i nat, men hvornår ville der nogensinde blive så oplagt vejr til natfangst igen? Så på med tasken med ringene, lygten i venstre hånd og ketcheren i højre, hvorefter jeg begav mig mod stranden. Blot 15 minutter efter ankomsten, havde jeg allerede fanget 3 skarver. Jeg kunne måske havde fanget 2-cifret skarveantal, men jeg var simpelthen så spændt på hvad stranden ville give, at jeg forlod flokken.

skarvvvEn af de 3 skarver. Face-shot :)

Der skulle ikke gå mere end 10 minutter, så stod jeg med dagens første store præstekrave. Jeg var helt høj, og tænkte at det her skulle da blive en sindssyg nat. 4 minutter efter havde jeg endnu en stor præstekrave!

Med enormt meget gå på mod, vandrede jeg mod birkemose. Jeg fandt en splitterne stående på stranden, og jeg var få milimeter fra at nette stationens første splitterne, men ak! Den kaldte lidt af mig, og drog ud over havet. Enorm bitter smag i munden efterfølgende, og skuffet over min egen indsats! Intet kunne jeg dog stille op, og strandturen blev forsat. Jeg fandt kort tid efter en pibeand liggende i en af de strandsøer, der var blevet lavet af den enorme blæst. Imens jeg stod og overvejede at tage gummistøvlerne af, og gå derud i bare fødder og bukserne smurt op, ramte et hårdt vindstød lygten, og jeg mistede fokusset på anden. Den mistænkte mig straks for at være en idiot, og skred ligeså fint udover vandet. Stationens første pibeand blev derfor også misset :(
Nu var det ikke sjovt at være mig, dog blev jeg trøstet af nattens tredje store præstekrave lidt tid efter. Jeg begyndte herefter at undre mig over hvor jeg var henne i verden. Et hurtigt tjek på google maps viste, at jeg var nået lidt nord for gedesby. Grundet klokken var 00.30, og jeg vidste hjemturen i modvind ville blive hård, begav jeg mig hjemad. Månen ramte stranden lidt tid efter, og bare det lille skifte i lys gjorde, at fuglene kunne se mig bedre. Jeg havde 2 islandske ryler der røg op på god afstand, 1 mudderklire, 3 store præstekraver og flere vadere jeg ikke fik bestemt.

Kort tid før jeg skulle af stranden, nettede jeg min allerførste gamle store præstekrave. Det blev en han, og det hjalp da lidt på humøret.

gammel han2k+ han stor præstekrave

Jeg lå i min seng 02.50 efter en lang men ok strandtur. Pokkers også jeg ikke var mere klar i spyttet da det gjaldt for alvor.

Tonight’s ringing:
Skarv / Comorant - 3
Stor Præstekrave / Common Ringed Plover - 4
Total: 7

I dag stod jeg op klokken 11 til en Ragnar i fuld sving med film, og jeg hoppede på holdet. Gert kom ved 13 tiden og skulle hente nogle billeder til galleriet. Det var såmænd beskrivelsen af 14 september 2017, gjort på blot 2 sætninger, men der er altså ikke mere at sige om denne dag.

Anders Odd kommer i aften, og skal være på stationen hele weekenden. Vejret bliver bedre for i morgen af, så nu skal det være nu. Lad efteråret 2017 begynde.

De gladeste hilsner Anton

Shoppetur for alle pengene

tirsdag 12. september 2017
af Anton Herrig Liebermann

Dagen i dag har været yderst oplevelses-fattig, og det bliver svært at kunne kreere et indholdsfyldigt biogindlæg, men jeg prøver.

Solopgangen var endnu engang i blæst, denne gang dog fra den sydvestlige retning. Sydvesten-vind er rigtig ringe her, og med hele 12 m/s, får det ikke smilene frem på ringmærkeren her i huset. Det kunne måske også mærkes på vores observatør, som jeg blev nødt til at vække klokken 08.30, med en så fornem morgen-gave, som en spurvehøg på sengen. Han havde sat vækkeuret forkert, og kom derfor ikke op til rette tid. Jeg selv havde glemt alt om ham under netrunderne, ellers kunne jeg da godt lige have revet lidt i ham, men sket er sket, og han blev derfor forkælet med en vækning af denne lille 1k han spurvehøg.

KAGE3Spurvehøg på sengen

Småfuglene var yderst døde i dag, og jeg kunne ikke engang opnå at fange en munk. Det siger lidt det hele! Gærdesanger blev den talrigste med 3 individer, men dagens hit i nettene blev en 1k hun grønirisk. Det blev sæsonens første mærket. Skal lige huske at hilse og fortælle, at de faktisk godt kan bide som IND i helv…. :)

groniriskSæsonens første grønirisk

Gert kom forbi, og ville lave lidt med de nye rammer med fuglebilleder. Der bliver lavet en tidslinje over GFU’s sjove fugle igennem tiderne. Her snakker vi både ringmærket, men også fuglene set fra odden. Jeg fik lukket nettene, og en 1k hun spurvehøg valgte lige at sige tak for i dag. Den sad virkelig godt fast i spurvehøgenettet, og var få millimeter fra at sende mig på skadestuen flere gange, men alt gik heldigvis efter planen, og den fik sig en fin stålring i labbet, og senere sendt mod syd.

Today's ringing:
Spurvehøg / Sparrowhawk - 2
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 3
Tornsanger / Whitethroat - 1
Havesanger / Garden Warbler - 2
Gransanger / Chiffchaff - 1
Grønirisk / Greenfinch - 1
Total: 10

Gert kørte Ragnar og mig til byen, hvor at vi fik handlet ind til de næste 2 uger her på stationen. På hjemturen derfra røg der den fedeste dværgfalk ud over havet, efter at have jaget nogle vipstjerter rundt på stranden. Taskerne var dog så tunge, at vi vinkede hurtigt farvel til den, og smuttede direkte hjemad. Lageret er nu fyldt op herhjemme, og i aften står den på lasagne de la Antoniuzi.

I morgen bliver en blæserig affære, hvor at jeg måske lige kan klare standard? Ellers må jeg jo på stranden i aften. I morgen aften er en 100 procent sikker strandtur! Glæder mig allerede til at tage Danmarks første kortnæbbet sneppeklire :)

De gladeste hilsner Anton

Blade i nettene

mandag 11. september 2017
af Anton Herrig Liebermann

Vinden strøg direkte ind af døren, da den blev åbnet 05.15 i morges. 11 m/s fra syd tegnede ikke ligefrem i den positive retning, når vi snakker om ringmærkning, men da jeg fik kigget lidt på de forskellige net, kunne jeg dog heldigvis tillade mig at åbne 126 netmeter.

solopgangPå første runde var jeg vidner til denne smukke solopgang over birkemose.

Fugle var der ikke mange af i krattene, men til gengæld var der mange svaler der trak ud i dag, og holdte Ragnar lidt beskæftiget. Han havde udover svalerne, heller ikke den mest optimale morgenobs, dog kan han ikke klage helt, for oddens højdepunkt i dag blev en immature han aftenfalk, der trak ud ved birkemose, og gik lavt over vandet mod sydøst . En krumnæbbet ryler blev et andet godt højdepunkt på dagen, som også gav lidt varme til kolde Ragnar. En sen mursejler lagde vejen forbi, og på rovfugle fronten noterede han en fiskeørn, en vandrefalk og 2 rastende spurvehøge, som desværre ikke røg i nettene herinde i dag. Og nu hvor vi snakker om spurvehøg, så røg der en fin lille 1k han i et af spurvehøgenetten i går aftes. Den får i lige med, for at give bloggen lidt liv :)

spurvehogGårsdagens spurvehøg, foto: Ragnar Smith

Grundet den ikke optiamle fugledag, mødtes vi begge to inde på stationen klokken 11. Min lukkerunde tog dog lidt længere tid end som så, da samtlige af havens blade valgte, at skulle falde af træerne under morgentimerne. Det var pænt irriternede, men det blev gjort, og nu har han Ragnar klaret sine dataer, og jeg har klaret mine. Og nu ved jeg godt hvad dagen skal stå på! Vi dummede os i går aftes, og begyndte på en serie, hvor der er 12 sæsoner af 20 afsnit, og hvert afsnit har en varighed på 45 minutter. Det er så sindssygt vanedannede, og enormt tidskrævende…… aldrig begynd på en serie :)

Today´s ringing:
Rødhals / Robin - 1
Rødstjert / Redstart - 3
Gulbug / Icetrine Warbler - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1
Tornsanger / Whitethroat
Havesanger / Garden Warbler - 3
Munk / Blackcap - 2
Løvsanger / Willow Warbler - 1
Grå Fluesnapper / Spotted Flycatcher - 2
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 1
Total: 16

gra fl1 af dagens 2 grå fluesnappere

De gladeste hilsner Anton

En skøn søndag

søndag 10. september 2017
af Anton Herrig Liebermann

Denne dag var en af de bedre i fyrhaven, men Ragnar havde det lige lovligt stram under morgenobsen. Derfor vil vi hurtig skimte over den, og springe til det, det hele handler om, nemlig nettene:

Morgenen lå lige i den blæselige del af skalaen, stjerneklart og god sigt. Blæsten var dog lige præcis tilstrækkelig nok, til at samtlige net kunne stå. Vi var lidt kede af, at det var så stjerneklart, for ellers havde vi fået noget af en ketchup effekt her til morgen. Men altså vi skulle jo give det et skud alligevel, og de første runder gav da også en god portion af munke og rødhalse, som uden tvivl var de 2 primære fugle, der blev fanget i dag. Dagens første solstråle blev denne fugl, som er første gang i en måned, at den finder vej til garnet, så en dejlig gensynsglæde

sivsa1k sivsanger - beklager kvali, men lyset var ringe klokken 7 i morges.

Nogle acroer fandt også vej til netmaskerne i dag, og blev til 4 kærsangere og 2 rørsangere. Her et flot opstillet billede af 2 af dagens 4 kærsangere.

kaers battle2 styks kærs

Solen fandt ligeså stille vej til odden, og det gjorde, at jakken blev smidt. Helt dejligt at mærke varme, efter nogle hårde dage med blæst og regn. Den sidste standards runde gemte sørme en stenpikker i det ene spurvehøgenet til os, og blev årets og sæsonens blot 2. stenpikker fanget. Denne gang blev det dog til en 1k han, og prøv lige at nyd den haletegning sådan en besidder.

stenpik1k han af Stenpikker. En utrolig fed fugl, som altid er en fornøjelse at håndtere.

Mærkninger døde totalt ud, og der blev flere og flere af vores egne genfangster. Vi besluttede derfor at lukke hele svineriet, dog til fordel for spurvehøgenettene. da der var blevet set et par stykker i løbet af dagen. Det er da efterhånden også et par dage siden, at den sidste spurvehøg fik ring på fra GFU’s ringebeholdnng? De kommer forhåbentligt snart i fine tal!!

Nå men tilbage til lukkerunden, for der gemte N1 nemlig årets første rødtoppet fulgekonge til os, og den blev med glæde fragtet tilbage til Nina og co. ved huset, og fremvist. En fugl der blev nummer 46 for i år, og årsrekorden for GFU er på 58, som blev sat sidste år. Den går vi selvfølgelig benhårdt efter at slå, nu hvor foråret har været det absolut bedste for rødtoppet fuglekonge nogensinde.

rodtopSæsonens første rødtop

Today´s ringing:
Skovpiber / Tree Pipit - 1
Jernspurv / Dunnock - 1
Rødhals / Robin - 15
Rødstjert / Redstart - 2
Stenpikker / Wheatear - 1
Solsort / Blackbird - 1
Sivsanger / Sedge Warbler - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 4
Rørsangr / Reed Warbler - 2
Gulbug / Icetrine Warbler - 3
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 7
Tornsanger / Common Whitethroat - 3
Havesanger / Garden Warbler - 4
Munk / Blackcap - 32
Gransanger / Chiffchaff - 1
Løvsanger / Willow Warbler - 2
Rødtoppet Fuglekonge / Firecrest - 1
Grå Fluesnapper / Spotted Flycatcher - 1
Gulspurv / Yellowhammer - 1
Total: 83 nymærkninger (og 38 aflæsninger)

Kim, Clausjannic og Nina har allesammen sagt farvel, og tak for en god weekend, og efterlader nu Ragnar og jeg tilbage på stationen. Pastabrødet bliver rester, som står på menuen i aften! Og vi glæder os ikke til at gå ind i den næste uge. En uge med masser af vind, og sørme om den ikke er fra SV. Øv øv, men vi må jo kæmpe alligevel.

De gladeste hilsner Anton


FORRIGE     1  |   2   |  3     NÆSTE