Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2022 (187)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (1)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (22)juli (20)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (27)dec. (13)

Stille og rolig dag

mandag 20. april 2020
- både hvad angår vejr og fugle
af Susanne Primdahl

En vindstyrke på 0,8 m/s er altså nærmest lig med ingenting, men i løbet af dagen sneg den sig op på 4 m/s, hvor man kan begynde at mærke en smule vind. Den fraværende vind, bagende sol og tocifrede plusgrader gav sammen med de syngende fugle og summende insekter et indtryk af sommerdag.

Vindretningen hoppede lidt mellem nord og sydøst, og valgte til sidst at blive i sydøst. Alt i alt var der ikke meget ved dagens vejr, der gjorde noget godt for antallet af fugle i nettene, og det blev til beskedne 19 ringmærket og 10 aflæst.

Harer var der til gengæld mange af, og sjældent har jeg hørt dem snakke så meget og højlydt sammen. De havde totalt forårskuller, og gang på gang kom en 2-3 stykker farende forbi på jagt efter hinanden. Jeg tog flere gange mig selv i at gøre klar til at træde til side, hvis de skulle overse mig.

I dag blev der ringmærket flest Gransangere, men jeg har ikke et billede til bloggen. Det vil jeg råde bod på ved at vise et, Hans tog i sin have i Gedser by forleden dag. Jeg ville heller ikke selv have været i stand til at levere et foto af en Gransanger i så smukke omgivelser.

2020 04 17 gransanger Vinkelvej IMG 3755

Fire arter konkurrerer om bundplaceringen med kun én ringmærket, deriblandt en Bogfinke hun, som fik ring på i dag.

IMG 3008 red

Jeg håber, der bliver lidt mere at skrive om i morgen, selvom vejrudsigten ikke ser meget anderledes ud end i dag. Lidt kraftigere vind, og direkte fra øst - det er ikke godt for ringmærkningen på GFU.

20 04 2020 19 42 54

Så kom Hvid Vipstjert på årets liste

søndag 19. april 2020
af Susanne Primdahl

En let vind fra øst, blå himmel og 6-11 grader - så er det en fornøjelse at vandre fra net til net, selvom vi kun har ringmærket 19 fugle. Jeg forsøgte ellers med at holde nettene åbne til kl. 15, men det hjalp ikke ret meget. De 14 aflæsninger pynter heldigvis lidt på dagens resultat.

Alex drog af sted mod Århus, efter standardmærkningen var gennemført. Det har ellers været hyggeligt med hans selskab, men så må jeg i stedet glæde mig over, at der bliver lidt flere fugle til mig.

Vi fangede to Hvide Vipstjerter i dag, og det er de første i år. Der blev fotograferet og diskuteret meget, for de er bestemt ikke nemme at aldersbestemme. Vi havde også god tid til det i dag, så det var fint.

IMG 2948 red

En anden særlig gæst i dag var en Lille Gråsisken. Det er kun anden gang, den art er blevet ringmærket i år, og det var en flot adult han.

IMG 2989 red

Det var en lidt sjov historie med den gråsisken, for der stod tre fuglefolk og fotograferede den i nettet. De stod fint ude på vejen, som du skulle, for ikke at forstyrre fuglene.

Jeg gik hen og hilste på dem, tog fuglen ud af nettet og tilbød, at de kunne fotografere fuglen i hånden. Jeg hørte godt, at en nævnte Tornirisk, men tænkte egentlig ikke over, om det var rigtigt - prøvede bare at få fuglen præsenteret pænt.

Da jeg efter runden tog fuglen op af posen for at ringmærke den, blev jeg helt forskrækket, for det jeg tog op, var denne Lille Gråsisken.
Det hedder sig jo, at kvinder er gode til at multitaske, men det kan da godt være, at det står lidt sløjt til med den evne hos mig.

Jeg håber, de tre herrer finder ud af, hvad de har fotograferet, når de kigger på billederne efterfølgende. 

19 04 2020

Rødhalse-dag

lørdag 18. april 2020
af Susanne Primdahl

Dagen startede rigtig dårligt for mig, for jeg vågnede ved, at Alex bankede på min dør på det tidspunkt, hvor vi skulle begynde at åbne net. Hvad der er gået galt med alarmen på telefonen, ved jeg ikke, men Alex er superhurtig til at åbne net, så vi blev faktisk kun nogle få minutter forsinket.

Ellers en fin dag at stå op til, selv om det var koldt, og vi igen i dag havde rim i græsset først på morgenen. En svag vind fra nordøst, så vi åbnede alle net, men det gav ikke ligeså mange fugle som i går. Et antal på 47 ringmærkede er dog stadig pænt, når dagsgennemsnittet om foråret ligger på ca. 30.

Hvor det var Phylloscopus'erne der dominerede i går, tog Rødhalsene over i dag. Hele 55% af dagens fugle var Rødhalse.

IMG 3720 red
En Rødhals med næsen, eller rettere næbbet, i sky over at have taget førertrøjen i dag. Den burde selvfølgelig have været gul, men rød trøje klæder altså Rødhalsen bedst.

Vi lukkede nettene lige over middag efter et par timer, hvor vi kun genfangede ganske få fugle, som vi havde ringmærket tidligere på dagen. På en af de tomme runder kom 4 Traner flyvende henover haven. Det føltes nærmest, som om de lige ville trøste lidt.

Jeg har været i gang med at slå græs i eftermiddag, og det er slet ikke så tosset en tjans, når det er flot solskinsvejr. Og nu har vi også fået lavet datatjek på det sidste af marts måned, så Hans kan få sendt data for første kvartal videre til Ringmærkningscentralen.

I skal selvfølgelig have alle dagens tal. Selvom Rødhalsene fylder over halvdelen antalsmæssigt, er der blevet plads til yderligere otte arter i dag.

2020 04 18

Chiffchaff her, chiffchaff der...

fredag 17. april 2020
... og alle vegne chiffchaff - plus masser af andre fuglestemmer
af Susanne Primdahl

I dag fik vi nemlig fugle efter nogle magre dage. Det havde vi også forventet med en vejrudsigt, der lovede meget svag vind, tørvejr og en hel del sol.

Det var rigtig koldt til morgen med nogle få plusgrader, og vi skulle igennem de første par runder, før rimen i græsset var forsvundet. Vi fik ikke noget kæmpe boom af fugle på de første runder, men vi har haft jævnt med fugle hen over formiddagen.

Ved middagstid var vi nået op på 70 fugle, og selvom det var begyndt at gå langsommere, valgte jeg at holde nettene åbne indtil kl. 16.
De sidste 4 timer gav 7 fugle mere, og jeg fik en masse god motion.

Som overskriften antyder, dominerede Gransangerne i dag, og et par Løvsangere blev det også til. Derudover var det kun Jernspurv og Gærdesmutte, der kunne præstere tocifrede antal.
Til gengæld er hele 13 arter repræsenteret på dagens liste.

Et af de særligt smukke indslag var denne Tornirisk han:

IMG 2850 red

Og det mest usædvanlige indslag var denne Blåmejse:

IMG 2905 red1

Den særligt opmærksomme læser ser måske straks, at der stikker en brun alula frem på vingen, men ellers er der indsat et nærbillede af de tofarvede alula'er.

Fra ryggen kan man se, at det ikke var det eneste sted, den blå farve var helt eller delvist erstattet af brunt.

IMG 2899 red

Enkelte fjer var helt brune, men de fleste havde kun brune spidser.

Til slut skal I selvfølgelig have dagens liste over ringmærkede og aflæste fugle.

2020 04 17

Vi blev nødt til at arbejde over

torsdag 16. april 2020
af Susanne Primdahl

Nu skal overskriften ikke misforstås - det med overarbejde skyldes ikke, at vi er overbebyrdede, men at det er nødvendigt at arbejde ekstra for at få en smule fugle.

I dag var vinden ikke helt så kraftig som i går, men vi kunne alligevel kun åbne et enkelt net mere, så vi kom op på tæt ved halvdelen af de tilgængelige netmeter.

Vi lukkede nettene, så snart standardtiden var ovre, og havde på det tidspunkt ringmærket 6 og aflæst 11. Selv om det var dobbelt så mange som i går, valgte vi alligevel at arbejde over, så vi åbnede alle net kl. 17, hvor det var blevet næsten vindstille.

Det var nu ikke, fordi det havde givet ret mange flere, da vi lukkede 3 timer senere.

2020 04 16

Vi har ingen fuglebilleder i dag, så jeg besluttede mig for at tage et solnedgangsbillede. Det så ud til, at jeg have god tid, men før jeg var nået det lille stykke vej ned til stranden, var det nærmest for sent. Man kunne kun lige ane en lille stribe af solen.

IMG 2813 red

Til gengæld synes jeg, den lille sø på engen gjorde sig godt i aftenlyset.
På gensyn i morgen, hvor vi gøre os meget umage for at levere lidt flere fugle. :-)

IMG 2821 red

Så kom der virkelig gang i den....

onsdag 15. april 2020
af Susanne Primdahl

Gang i den med vindstyrke op til 13 m/s og vindstød på over 17 m/s, men hvad fuglene angår, så holdt de helt lav profil.
Vi måtte nøjes med at åbne knap halvdelen af nettene, men det er også rigeligt til, at vi kan holde os på kravene til standardmærkning.

Det blev en rigtig Rødhalse-dag, da den art satte sig på 75% af fangsterne, mens de resterende 25% var Gransangere. Det blev også en dag med aflæsninger. Vi skulle helt hen til runden kl. 07.45, før jeg kunne komme tilbage til huset med armene over hovedet og meddele Alex, at jeg havde ringmærket en fugl. Og kl. 07.45 er altså to timer efter, at nettene var åbnet.

Nu må jeg nok gå til bekendelse - der var virkelig ikke mange fugle i dag. Som I kan se nedenfor, blev det til sølle 2 ringmærket og 6 aflæst, og det brugte vi 5 timer på - plus det løse med netåbning/-lukning.

2020 04 15

I eftermiddag tager jeg på udflugt til Lolland, og hvis jeg oplever noget spændende, laver jeg et tillæg til bloggen, når jeg kommer hjem i aften.
Måske kunne jeg være heldig at fotografere en fugl på turen.

TILLÆG:

Min tur til Lolland gik omkring Maribosøerne, og der var da en del fugle, selvom mange selvfølgelig gemte sig på grund af vinden. Rødhovedet And var ikke til at få øje på, men pyt med det, for turens højdepunkt kom først, da jeg landede i Brandstrup.

Der bor en familie, som har en tårnfalkekasse på husgavlen, men det er ikke Tårnfalke, der yngler i den. Det er en Natuglefamilie, der har ynglet der de sidste 7 år, og i år skulle den enlige unge ringmærkes.
Det var en oplevelse med megahøj nuttethedsfaktor, men bedøm selv billederne. :-)

 IMG 2781 red1
Natugleunge 1 måned gammel.

IMG 2790 red
Og så lige et portrætbillede.

Venlig og rolig modtagelse

tirsdag 14. april 2020
af Susanne Primdahl

Så blev det min første dag i endnu et ophold på Gedser Fuglestation, og den venlige og rolige modtagelse er møntet på både Alex, vejret og fuglene.
Vejrudsigten havde ellers lovet en vindstyrke på 6-7 m/s, men fra starten af dagen var der næsten ingen vind i haven. Vi måtte dog udskyde netåbningen med et kvarter på grund af en lille regn-/haglbyge, men resten af dagen kunne vi nyde solskin fra en næsten skyfri himmel.

Der var ikke voldsomt mange fugle i nettene, og mange var aflæsninger af fugle mærket de seneste dage, så vi lukkede nettene allerede en time efter standardtidens afslutning og fik i stedet strammet nogle slappe net op og hæftet hejsenettenes samlinger.

Årets første Rødstjert, som blev ringmærket i går, kiggede forbi igen i dag til en aflæsning. Men den nye dags indehaver af titlen som året første ringmærkede af sin art, blev en Engpiber.

IMG 2748 red
Årets første Engpiber.

IMG 2739 red
Jeg synes, I også lige skal se et nærbillede af Engpiberens fod, hvor bagkloen er meget længere, end de andre kløer.

Dagen totaler blev 34 ringmærket og 21 aflæst. Alle aflæsninger var af fugle ringmærket her på stationen.

2020 04 14

Winds of change

mandag 13. april 2020
af Alejandro Corregidor Castro

En ændring i vinden bringer en masse overraskelser!

I dag begyndte dagen lidt koldere end forventet af vejrudsigt. Vinden fra nordvest bevægede nogle af de mere udsatte net, så kun en del af haven kunne være åben.

Efter nogle runder med jernspurver og sangdrosseler begyndte overraskelserne at komme, en pr. runde.

Den første overraskelse var årets første løvsanger, der annoncerede ankomsten i de følgende dage med flere og flere af disse fugle.

2020 04 13 3

Årets første løvsanger

En anden "årets første" var denne smukke rødstjert han:

2020 04 13 2

En rigtig dejlig overraskelse at afslutte dagen, i dag havde vi i nettet en gulirisk hun! Det er ikke så almindeligt at have denne art i haven (sidste år havde vi 1 og 2 i 2018), så festlige øl i dag!

2020 04 13

Vinden kommer konstant fra nordvest, lad os se, hvad den bringer os i morgen.

2020 04 13

Vi ses i morgen,
Alex

Solrig påske

søndag 12. april 2020

Meget solskinsdag for påske søndag, men vinden gjorde stadig noget ud.

Selvom jeg kørte et fuldt hus i dag, var der ikke mange fugle rundt. Måske de næste par dage, når vindene skifter? Måske har vi den første løvsanger derefter?

I går glemte jeg at sige, at jeg så en landsvale i haven!

2020 04 12

 

Vi ses i morgen,

Alex

Nettene op!

lørdag 11. april 2020
af Alejandro Corregidor Castro

I dag var en koldere morgen end dagene før. I tilfælde af det, besluttede jeg at åbne et par net mindre.

Rundene var langsomme, med få fugle i de første to runder, og derefter stoppede det langsomt. Imidlertid, årets anden munk ankom i dag!

 

2020 04 11

Munk hun

 

Omkring 0900 kom Hans, Bo, John og Gert ved stationen og satte de sidste net, inklusive de to høje net! Hvis dagen er okay i morgen, kører jeg måske et fuldt hus efter standardtid.

 

2020 04 11

 

Vi ses i morgen,
Alex


FORRIGE     1  |   2   |  3     NÆSTE