Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (79)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (1)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (22)juli (20)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (27)dec. (13)

Sikke en op og ned dag

lørdag 1. august 2020
af Anton Liebermann

Forhåbningerne var store, og vejret lækkert. Dog gav nettene ikke det store, trods ihærdig forsøg indtil 13 tiden. Vi fik dog for anden dag i streg nye sæsonarter, i dag gik den til en ung Broget Fluesnapper, og en gammel han Rødrygget Tornskade. Første nævnte værende en ny lifer for Alex, så der var lidt smil på læberne under morgenens strabadser. Og ej at forglemme, vi aflæste en fin gammel Svensk rørsanger, som er det kærkommet tegn, vi har gået og ventet på. Nu er der hul igennem Sverige og Gedser, og efterårssæsonens gæster er begyndt at dukke op. I Bingsmarken oppe i Skåne, har de i dag mærket over 500 fugle - så vi er klar til det første mega ryk meget meget snart.

DSC 0161Dagens mærkning. En fin ung Broget Fluesnapper! Lad os håbe vi får en god August måned med dem.

Morgenen blev afbrudt ret brutalt, da en mulig Eleonorafalk blev meldt trækkende mod Gedser By. Trods en spurt, der ikke er set, eller bliver set nogensinde igen i fyrhaven, så nåede jeg desværre ikke at få et glimt af denne monster lækre falk. Den trak mod byen, men drejede så af mod nord, så selvom jeg stod ved vejen 30 sekunder efter udmeldingen, så var løbet kørt allerede. Sådan er det nu engang at være ringmærker! Men kanon obs, og der skulle eftersigende endda være dokufotos af dyret - har dog ikke selv set dem endnu. 

Today’s total:


Gul Vipstjert / Western Yellow Wagtail - 2
Jernspurv / Dunnock - 1
Sivsanger / Sedge Warbler - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 5
Rørsanger / Eurasian Reed Warbler - 1 / and 1 recapture from Sweden
Gulbug / Icterine Warbler - 9
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 6 / and 2 recaptures
Tornsanger / Common Whitethroat - 0 / and 1 recapture
Havesanger / Garden Warbler - 3
Munk / Eurasian Blackcap - 2
Gransanger / Common Chiffchaff - 2 / and 1 recapture
Løvsanger / Willow Warbler - 8
Broget Fluesnapper / European Pied Flycatcher - 1
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike - 1
Stær / Common Starling - 1
Skovspurv / Eurasian Tree Sparrow - 2 / and 2 recaptures
Tornirisk / Common Linnet - 1

Total: 46 new ringed and 7 recaptures

DSC 0180Sæsonens første Rødrygget Tornskade 2k+ han.

Efter at have taget afsked med Søren, så fik vi vasket alle fugleposerne - efterfulgt af en velfortjent siesta. Da vi kom i live igen, besluttede vi begge to at tage på odden for lidt trækobs, og det blev en ret god en af slagsen. Inden vi nåede helt derud havde vi allerede set sæsonens første Stenpikker, og +200 sortænder. Vi havde dog ikke startet med at tælle endnu, men alt tegnede godt! Trods vi kun var der lidt under 2 timer, så nåede vi op på over 2000 sortænder - hvilket må sige at være ret vildt på denne dato. Jeg kan se på dofbasen, at observatørerne i morges havde talt over 1000, så der har trukket over 3000 sortænder i dag. Det må da være rekord, så tidligt på sæsonen? Har ikke kunnet finde en dofbase indtastning der kan slå den i hvert fald. 
Udover sortænderne, var der også pænt gang i ederfuglene. Alex fik sig 3 nye lifere, da en fløjlsand gemte sig i en af de mange sortandeflokke, da 2 dværgterne trak sydvest pænt tæt på kysten, og da en ung dværgmåge sluttede ballet af før vi mistede lyset. Se vores obs og præcise tal her: https://ebird.org/checklist/S72016607

I morgen lover de overskyet vejr, skiftende fra sydøst til en 6 m/s fra nordvest ved 3 tiden. Det kunne godt tyde rigtig rigtig godt…..

Jeg tør ikke spå, men jeg ville dog befinde mig på Danmarks sydspids i morgen, hvis jeg var dig.

de gladeste hilsner,

Anton


FORRIGE     1  |  2  |  3  |   4