Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: jan. (2)feb. (26)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (20)juli (27)aug. (31)sept. (14)
Regntid bragte kystnære havfugle
Ringmærkningen:
Grundet dårligt vejr med en masse regn blev ingen net åbnet i dag. To af ringmærkerne deltog i træktællingen, mens de to andre sov længe. Vi håber på at kunne åbne nettene lidt tid i morgen hvis der er et par timers tørvejr.
Træktællingen
Det dårlige vejr gav også en meget stille dag for træktællingen, dog stadig med et par spændende arter. Bl.a. havde vi både fjordterner (Sterna hirundo) og havterner (Sterna paradisaea) forbi Odden, iblandt alle splitternerne (Thalasseus sandvicensis), der stadig kommer forbi et par stykker ad gangen hele morgenen. Andefugle var der ikke mange af, med kun lidt over 100 individer i alt. Kun to spurvehøge gjorde forsøg på at trække sydpå, dog kom de ikke meget langt op i vinden før de besluttede sig for at det nok ikke blev i dag.
Til gengæld pressede det dårlige vejr mange af fuglene tæt på kysten og ofte flyvende lige over vores hoveder. Igen havde vi et fint antal almindelige kjover (Stercorarius parasiticus) helt inde ved kysten, hvilket gav en god mulighed for at følge med i deres forsøg på at stjæle bytte fra både splitterner og skarver. Derudover kom også en flok på 5 sortstrubede lommer (Gavia arctica) helt tæt på.
Dagens højdepunkt blev en fiskeørn (Pandion haliaetus), der circulerede Odden i et par forgæves trækforsøg. Efter en våd og kold morgen uden de store tal, var det en fantastisk oplevelse da den fløj forbi klinten i øjenhøjde! Hurtigt blev der grebet til kameraet, men den var allerede videre.
Dagens eneste fuglebillede: et hastigt snuppet billede af en fiskeørn over Odden. Man skal være hurtig for at få gode billeder af de forbiflyvende fugle, for ofte har man kun et par sekunder til at få kameraet frem og fokusere linsen. I dag var ovenikøbet udfordret af meget vådt vejr!
Fugle registreret i standardtiden: 613 individer, 19 arter. Tællingen startet 05:53, sluttet klokken 10:53.
Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.
På stationen: Hannah Schmidt, Storm Hauris Borum, Lua Koplin, Ole Friis Larsen, Marek Ebert, Børge Langkilde
Ducks in black


Træktællingen: Med blæsten i ansigtet og regnskyer på horisonten drog træktællerne endnu en gang ud mod Odden, med usikre forventninger om hvad dagen ville bringe. Oven på et enormt flot antal spurvehøge (Accipiter nisus) i går, var vi spændte på hvor meget landtræk vi ville have i dag. Men en syd-sydvestlig vind på 7-10 sekundmeter satte en stopper for det meste af rovfugletrækket.
Rovfuglene bruger for det meste termik (stigende varm luft) til at få opdrift og foretrækker derfor varme dage, hvor de ikke skal bruge energi på at komme op i højden før de flyver ud over kysten.
Selvom der var spurvehøge i luften, blev deres gentagne forsøg på at trække ikke til noget. Så snart de kom op i den kraftige vind blæste de tilbage over land igen. Lidt småfugle tog den alligevel ud over klinten, men det blev dog til en del færre end i går.
Til gengæld blev det til en rigitg god dag for sortænderne (Melanitta nigra), dagens mest talrige trækgæst. Af 1500 fugle talt var 950 sortænder! Flere store flokke fløj forbi, de største på mellem 50-85 individer på én gang. De foretrækker måske lidt gråvejr og er ikke påvirket af regnen overhovedet - de kan jo altid tage en pause på havet undervejs.
Det var flokke af Sortænder, der dominerede dagens træk i regnvejr. Vinden fra sydvest pressede trækket tættere på kysten end normalt. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Der var også lidt andre arter imellem, bl.a. fløjlsænder (Melanitta fusca), hvilket gav god mulighed for at sammenligne deres forskellige karakteristika og størrelse. Sortand-hannerne lidt større end hunnerne og helt sorte, mens hunnerne og ungfuglene er brune med en lys kind. Svingfjerene kan virke lyse og næsten transparente i modlys. Fløjlænderne ligner sortænderne, men er større og genkendes på de hvide armsvingfjer hos begge køn, der ses selv på lang afstand.
Havtrækket bød ellers på 6 almindelige kjover (Stercorarius parasiticus), flere af dem helt tæt på kysten, to gråstrubede lappedykkere (Podiceps grisegena), samt en fint træk af splitterner (Thalasseus sandvichensis), så der var heldigvis lidt at se på imellem bygerne.
De fleste kjover flyver for langt ude til gode billeder, men det betyder ikke, at billeder af dårlig teknisk kvalitet slet ikke kan fortælle noget interessant. Billedet af en Almindelig Kjove øverst tyder på en mørk fugl med et lysere hoved og et stort lyst felt på hånddelen af vingeundersiden. Begge dele tyder på en ung fugl fra i år. Den nederste har derimod en lysere underside, lidt mindre lyst på vingeundersiden og en kontrast mellem lysere hals og mørkere hoved. Det tyder på en adult/voksen fugl. Begge fugle fløj forbi Odden i regnvejret torsdag morgen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Fugle registreret i standardtiden: 1516 individer, 22 arter. Tællingen startet 05:52, sluttet klokken 10:52.
Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.
På stationen: Hannah Schmidt, Storm Hauris Borum, Lua Koplin, Ole Friis Larsen, Marek Ebert, Børge Langkilde
Back to basics: moult limit and warbler ID!
Ringmærkningen: The wind slowed down and we managed to have a "normal" day again! With about 60 birds, it was a nice morning!
We got to see some of our favorite visiters, such as this frequent recapture of a young great tit (Parus major). It was ringed in June and caught again a few times, so we can see its diffrent moult stages, much to our apreciation, its getting more beautiful each time!

Picture 1: Young great tit
With two ringers and two training ringers today we had plenty of time to look at each bird with a detailed eye and learn a bit about their time line and where they stand in life right now. Like this male common redstart (Phoenicurus phoenicurus) who looks pretty much adult yet still has some very very suttle first year features.

Picture 2: Common Redstart
In order to train the new ringers to be able to spot more rarer birds, we compared some of our common species to species in the bird guide and why its "just" a common Chiffchaff (Phylloscopus collybita). Much to the disapointment of this little bird who wanted to be called something special!

Picture 3: Special Chiffchaff
It was a good day again!

Trækket på Odden: Endnu en dag med et stort og usædvanligt træk af Spurvehøge (Accipiter nisus) ved Gedser Odde med 227 udtrækkende mod syd alene i standardtiden. Med tirsdagens 203 er det 430 på de første to dage af september. Til sammenligning har vores kolleger ved fuglestationen i Falsterbo talt 425 udtrækkende Spurvehøge tirsdag og onsdag. De er selvfølgelig ikke alle fløjet til Gedser Odde, men en meget stor andel af dem må være de samme fugle.
Spurvehøgene ser ud til at være hurtige beslutningstagere. Nogle af dem lander på jorden eller i buske, når de møder havet, men det var kun et par sekunder, før de suser videre ud over havet. Foto: OIe Friis Larsen/GFU
Trækket af Spurvehøge ved Gedser Odde kan være meget større. Rekorden i vores standardtid er 628 på fem timer 22. oktober 2022, men tidspunktet er usædvanligt 1. og 2. september 2024 talte vi 6 Spurvehøge på udtræk; 1. og 2. september sidste år talte vi 10 af dem på udtræk. De seneste to dages relativt store ryk er altså meget tidligt. Det bliver interessant at se, om trækket af de iltre små høge fortsætter i det gear de kommende dage.
En heftig start på trækket af Spurvehøge. De grå søjler viser trækket per time per uge i dette efterår. De røde søjler viser sidste års træk, og kurven viser gennemsnittet for årene 2017-2024. Kilde: Trektelllen
Onsdag blev i det hele taget en god dag på observationsposten. Vi var to fra fuglestationen i godt selskab med Oliver Bøgh Jensen, der tidligere har arbejdet som observatør på stedet. Over havet var der noget træk af andefugle, men mest bemærkelsesværdigt var fem af dagens Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus), som kom i samlet flok, lidt langt ude over havet, men i smukt solskin, så vi kunne nyde nogle af detaljerne i fjerdragten. Flot og lærerigt var det også at se en Rødstrubet Lom (Gavia stellata) komme flyvende tæt på kysten sammen med en Sortstrubet Lom (Gavia arctica).
Sortstrubede Lommer kommer sjældent så tæt forbi, at vi kan se detaljer, men det gjorde denne fugl. Arten kunne vi fastslå på den hvide lårplet op bagom vingerne og det nedadbuede næb samt en del sort ned over siderne af halsen. Tegn på fældning i oversiden af vingerne peger på en adult/voksen fugl. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Fra land kom der mange svaler, indtil vinden tog lidt til, og alt gik i stå. Der kom også en del Gule Vipstjerter (Motacilla flava), så de er ikke helt væk endnu. Ud over Spurvehøgene bød rovfugletrækket især på 25 Tårnfalke (Falco tinnunculus). Vi bestemmer dem ikke på alder og køn, men de fleste forekom at være unge fugle fra i år (1k, første kalenderår). Desuden registrerede vi 12 Rørhøge (Circus aeroginosus), en Blå Kærhøg (Circus cyaneus) og tre Hvepsevåger (Pernis apivorus). En Sort Glente (Milvus migrans) kom ikke på listen, fordi det blev ved et trækforsøg.
Fugle registreret i standardtiden: 2.189 . Arter: 36. Tællingen startet 05:50, sluttet klokken 10:50.
Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.
På stationen: Hannah Schmidt, Storm Hauris Borum, Lua Koplin, Ole Friis Larsen, Marek Ebert, Børge Langkilde
En sværm af spurvehøge
Ringmærkning: Matching the meteorological beginning of fall, this morning we were greeted with all the weather, autumn has to offer: strong wind, slight rain, heavy rain, fog and even a bit of warming sunshine. Still, we could open a few of our sheltered nets and soon enough we had some birds. These were our usual suspects in the garden: Blackcaps (Sylvia atricapilla), Garden Warblers (S. borin), Common Whitethroats (Curruca communis), a Redstart (Phoenicurus phoenicurus) and a handfull of Robins (Erithacus rubecula), who have just arrived within the last week.

Common Whitethroat (Curruca communis). This first-year-bird sneakily got the title of "Bird of the Day", but only because it was the single bird we took pictures of.
Even though we only saw a fraction of the migration counters' numbers, we still got an astonishing amount of Sparrowhawks (Accipiter nisus) in the garden. Most of them flew over relatively high up, however some wanted to take a closer look at the beautiful garden (or escape rain and wind, you never know) and came down. After seeing one Sparrowhawk barely escape from our regular nets, we decided to open the Sparrowhawk nets. Sure enough, these nets got a lot of visitors. But they all came somewhat close, took a look at the nets and decided to simply avoid them. Even after having closed all other nets due to heavy rain, the Sparrowhawk nets stayed open but still continued their streak of bad luck. So we decided to make an end to this misery and close these nets. Now we are looking forward to the real autumn with good weather and a load of birds.

Trækket på Odden: Første septemberdag bød på en god blanding af blæst, regn, og, til sidst, lidt solskin. Efter de første byger begyndte rovfugletrækket virkelig at tage til. Pludselig væltede det ind med spurvehøge (Accipiter nisus), mange lavtflyvende lige mellem ørerne på os! De blev ved med at komme - helt op til 7 var der i luften ad gangen. Vi endte standardtællingen med 203 spurvehøge talt, men resten af dagen er de blevet ved med at flyve over fuglestationens have et par stykker ad gangen.
En af dagens Spurvehøge. De fleste er unge fugle fra i år. De kan bestemmes på deres gule øjne, som med årene kan blive orange eller helt røde. De unge Spurvehøge kan også kendes på deres ofte ganske mørkebrune oversider og grovere tværbånd på undersiden end hos de voksne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
De andre rovfugle havde også besluttet, at i dag var en god trækdag. I alt talte vi 6 hvepsevåger (Pernis apivorus), 2 blå kærhøg (Circus cyaneus), 4 tårnfalke (Falco tinnunculus) og en enkelt lærkefalk (Falco subbuteo). Rørhøgene (Circus aeruginosus) kom i stort tal på hele 12 individer - mest ungfugle, med to adulte (voksne) hunner imellem.
Voksne Hvepsevåger kan kendes på deres gule øjne som denne han i dagens træk. De unge har mørke øjne. Voksne hanner kan ofte bestemmes på deres køn på meget stor afstand, når bare lyset er godt. De har grå oversider på vingerne med tydelig kontrast til den mørke bagkant. Hunner er brune, og det kan være svært at se nogen kontrast til den mørke bagkant på vingernes oversider. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Blandt spurvehøgene, der susede rundt om hovederne på os, kom også store flokke af svaler, ofte blandet med vipstjerter. I alt over 900 svaler af blandet dige-, by- og landsvaler (Riparia riparia, Delichon urbicum, Hirundo rustica) og 163 gule vipstjerter (Motacilla flava) blev talt.
Over havet gik det rimelig stille til med lidt færre ænder end vi har haft i den seneste uge. Vi havde dog stadig et par store flokke af sortænder (Melanitta nigra) og et pænt antal spidsænder (Anas acuta). Vi endte også med at tælle hele 7 almindelige kjover (Stercorarius parasiticus) og over 250 splitterner (Thalasseus sandvicensis).
Fugle registreret i standardtiden: 2.121 . Arter: 27. Tællingen startet 05:48, sluttet klokken 10:48.
Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.
På stationen: Hannah Schmidt, Storm Hauris Borum, Lua Koplin, Ole Friis Larsen, Marek Ebert, Børge Langkilde

