Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Tid til at nørde!
Haven var meget stille under netåbning, kun en solsort og et par rødhalse gav lyd fra sig. Det skulle også vise sig at blive en meget stille dag, med kun 19 nye mærkninger under morgenens standard. Men selvom vi ikke havde de høje tal idag, var der stadig fin diversitet. Vi havde endda to nymærkede Broget Fluesnapper (Fidecula hypoleuca), hvilket efterhånden må være nogle af de sidste vi fanger i løbet af efteråret.
Når nu vi ikke har spændende fortællinger om store antal, må vi fokusere på noget andet, og idag har jeg valgt at fremhæve en sjov fældning hos Løvsanger (Phylloscopus trochilus). Men før vi kan dykke ned i denne art, må jeg lige nævne et par ord om fældning generelt.
Ungfugle og voksne fugle fælder ofte deres fjer forskelligt i løbet af et år. Om sommeren/tidligt efterår efter yngletiden fælder mange voksne fugle HELE deres fjerdragt - det inkluderer kroppen, hovedet, alle vingefjer og halefjer (kaldet post-breeding moult) - hvorimod mange ungfugle kun fælder NOGET af deres fjerdragt - inkluderer oftest kun kroppen, hovedet, nogle dækfjer, måske halefjer (kaldet post-juvenile moult). Der er meget variation fra art til art, så dette er en meget grov generalisering. Men det betyder altså, at hos en del småfugle vil man om efteråret kunne genkende ungfugle fra voksne fugle ved at de unge både har nogle nye fjer fra deres post-juvenile moult, samt ældre juvenile fjer som de groede ud i reden - altså flere generationer af fjer, der adskiller sig i farve og mængde af slid. Voksne fugle vil have en helt frisk fjerdragt, hvor alle fjer er af samme generation, og disse er også af bedre kvalitet end ungfuglenes juvenile redefjer. Som sagt er der variationer, og der er også tilfælde hvor det er totalt umuligt at kende forskel på ungfugl og voksen fugl når de har gennemgået deres sommerfældning, fordi de begge fælder hele fjerdragten (eks. skovspurv).
Så er det slået på plads, jeg håber ikke jeg har tabt jer helt, for nu kommer den interessante fokus-fugl:
Løvsangeren har en rimelig udsædvanlig fældning, sammenlignet med andre lignende småfugle. De voksne fugle har nemlig hele TO KOMPLETTE FÆLDNINGER på et år - det vi kalder en summer complete (SC) og en winter complete (WC). De skifter altså HELE fjerdragten både om sommeren efter de har ynglet i norden, og når de opholder sig på deres overvintringsplads i Afrika syd for Sahara inden de skal tilbage og yngle. Og som om det ikke skulle være svært nok, så kan de også finde på at bremse deres fældning, hvis der ikke er tid eller føde nok til at kunne nå skifte alle fjer inden de skal på træk - dette kaldes suspended molt/arrested moult. Og sådan et eksemplar havde vi lige forbi stationshaven idag.
På billedet nedenfor ser i en voksen løvsanger (2k+), som umiddelbart har en flot og frisk fjerdragt, men en sekundær svingfjer afslører, at denne fugl har valgt at stoppe sin fældning, og derfor efterlade fjeren til at blive fældet på et senere tidspunkt (måske først når den når Afrika). Pilen indikerer den fjer der ikke er fældet, og det kan ses hvordan den både er mere brun, slidt og længere end de ved siden af nye og mørke fjer af samme længde. Det er mega nørdet, men også super fedt når man endelig ser det i hånden! Vi ringmærkere er bare nørdede, men det er også det der gør denne kunst så utroligt interessant. Og så er vi færdige med det tekniske ;)
Løvsanger, 2k+. Pilen viser en ufældet sekundær svingfjer, som står i stor kontrast til de andre svingfjer i både farve og længde. Fugle fælder symmetrisk i begge vinger, og der er derfor en tilsvarende ufældet fjer i højre vinge. Prøv om du selv kan finde den!
Dagens mærkningstal:
Heldigvis for Jimmy var dagens trækobs en del mere spændende. Særligt havde han igen glæde af en Lille Kjove (Stercorarius longicaudus), og kan vi lige dvæle kort ved det videnskabelige navn for denne art! Slægtsnavnet "Stercorarius" betyder "of dung", og refererer til kjovernes særlige måde at søge føde på, hvilket indebærer at stjæle mad fra andre havfugle, fx måger og terner, men som man altså førhen troede var disse fugles hømhøm de spiste. Vi er heldigvis blevet klogere, og ved nu, at kjoverne faktisk får fuglene til at smide deres nyfangne fisk eller ligeftem gylpe deres måltid op, fordi de konstant mobber og chikanerer. Artsnavnet "longicaudus" betyder lang hale (longus = lang, cauda = hale), og referer til denne specifikke arts bagerste karakteriska. Sikke kloge i bliver idag!
Jimmy er nok lidt skuffet over den østenvind der har presset havfugle, særligt kjover, ind over land i stedet for sydpå over Gedser Odde, som han derfor ikke får at se, selvom de ses længere nordpå i landet. Derudover bød morgenobsen på en dejlig Nordisk Lappedykker (Podiceps auritus), to usædvanlige Fiskeørne (Pandion haliaetus) i dagens ikke så gode vejr og masser af lækre svømmeænder.
Se tallene for dagens trækobservation her.
Imorgen skal Adam hjem, og det er lidt bittersweet. Han har, udover det vigtige ringmærkningsarbejde, også været helt utroligt flittig i fuglestationen have. Der har været fuldt fokus på vedligeholdelsesarbejde i det gode vejr vi har haft de sidste par dage. Bl.a. er de to hejsenet blevet klippet fri fra de tætteste træer, hvilket også skaber lidt luft i buskadset så småfuglene gerne vil flyve igennem (og dermed flyve i nette - ja tak!). Derudover har han renset havedammen, så den ikke er fyldt med andemad, hvilket også kan trække lidt fugle til som søger føde og væske i sensommervarmen. Fantastisk indsats, der er godt nok noget at leve op til.
Vi har sammen grundigt rengjort ringmærkningslaboratoriet som vi mærker fugle i hver eneste dag. Der var godt med hømhøm på borde og vinduer, masser af snavs på gulvet og fjer i alle kroge. Når der ikke er mange fugle, må man finde på andre ting at lave...
Rent og lækkert arbejdsbord i ringlab! Rengøringstornadoen, aka. mig, var på spil da jeg ikke kunne holde ud at sidde blandt løse fjer og gamle fugleklatter.
Så er jeg også færdig. Tak fordi i gad læse med helt til enden! Nu vil jeg tjekke nettet en sidste gang for natravn, og så er det på hovedet i seng :)
På stationen: Jimmy Skat, Adam Qvist & Amanda Johannisson
Et had-kærlighedsbrev
Endnu et morgengry under dugpunktet.
Med vanddråber på nettene fik vi indsamlet halvfjers fugle på de første runder og lukkede tilfreds lidt efter standard med 90 nymærkninger.
Vores sidste 8 fugle var alle unge Svaler fra engsøen, de to arter her i portræt:
BFF. Landsvale + Digesvale (Barn Swallow + Sand Martin)
Hvad man ik' kan se på sådan et mugshot, er at svaler ganske ofte har ubudne gæster i pelsen: Lusefluerne - Hippoboscidae
Man skal lede ganske længe for at finde en ringmærker som har noget opløftende at sige om sådan een.
Den mellemstore og svært specialiserede insektfamilie, kender du eventuelt fra varme dage hvor de flade Hjortelusefluer ikke er blege for at lande på dine arme og ben.
Akkurat som dens værter Bomlærken og Spætmejsen, er Lusefluen naturligvis hverken lus eller flue. Over 80% af Hippoboscidae er parasiter, så som Struthibosca struthionis, som udelukkende er tilknyttet Struds. Den er fjernt beslægtet med flagermusefluerne og de skrappe tetsefluer, og forunderligt nok nogle af de få insekter som giver en slags levende fødsel, altså klækker æggene inde i kroppen. Too much detail for nogen, spændende fakta for andre.
Vi ser dem dagligt i ringmærkningen når de kripler på ryggen af fuglene, kikker ud mellem fjerene, flyver op i dit ansigt og får en masse hårde ord i nakken fra de forbitrede ringmærkere. Ornithomya avicularia er beskæftiget med at suge blod fra sangfugle og dem ser vi tit. Crataerina pallida (afbilledet ovenfor) derimod er nok særligt talrige blandt svaler grundet svalernes sociale koloniadfærd.
At være højt specialiseret så som Phthona på Falkonetter, Proparabosca på Limurer og ovennævnte Crataerina pallida på Mursejlere og Svaler, har sine fortrin og ulemper. Et klassisk eksempel på sådan komplekse forhold er Colpocephalum californici, en lus hvis vært udelukkende var den Californiske Kondor. Mens fuglen akkurat undgik at uddø i slutningen af 1980'erne, ophørte den oversette lus med at eksistere fordi de sidste fangeskabskondorer blev behandlet med pesticider. Det er først når man har mistet, at man fatter hvad der er gået tabt.
Hvilken rolle Lusefluen spiller, hvilket forhold værten har med parasitten og hvad der også er at sætte pris på, er måske uvidst helt ned i de mikrobiologiske og økosystemiske detaljer.
Selvom den er mega klam.
Dagens mærkninger:
På Odden havde Jimmy godt med andefugle og svaletræk, dagens hit var en 1k Lille Kjove (1cy Long-tailed Skua)!
Se dagens obs' her:
På stationen:
Amanda, Adam og Jimmy Skat
Hvad forventer vi egentlig at fange i september?
Dug i græsset under en klar himmel mødte os i den lune morgen før solopgangen, kun enkelte fuglestemmer i haven. Dagen blev forventlig hurtig hed, og kun de første netrunder gav nye fugle at mærke. Varmen kunne sandeligt også mærkes ude på obsen på Odden, hvor Dværgmåge (Little Gull), Dværgfalk (Merlin) og nogle tusinde Sortænder (Melanitta nigra) var highlights. Slangeørnen (Short-toed Eagle) ovre på Lolland synes i dag at være forsvunden i ukendt retning.
September er den første rigtige efterårstræktid, og over de sidste 10 år bli'r der i gennemsnit mærket 2.700 fugle på Gedser Fuglestation i denne kalendermåned.
Vi har lavet en lille oversigt over artsfordelingen for nymærkninger.1
Kategorier / Categories:
Rødhals / Red Robin
Drosler (Solsort, Sang- Vindrossel) / Thrushes
Rødstjert (P. phoenicurus)
Curruca (Gærde- Tornsanger)
Sylvia ( Munk Havesanger)
Fuglekonger (Rødtop+Fuglekonge) / Gold- Firecrest
Svaler / Swallows
Blåmejse / Blue Tit
Gærdesmutte / Wren
Bog- Kvækerfinke / Chaffinch+Brambling
Jernspurv / Dunnock
Hvidbrynet Løvsanger / Yellow-browed Warbler
Phylloscopus (Løv- Gransanger) / Willowwarbler+Chiffchaff
Lille Fluesnapper / Ficedula parva
Spurvehøg / Sparrowhawk
Natravn / Nightjar
Øvrige / Other
2013-2023 Gennemsnit: fugle mærket i september (minus året 2020 2)1 talene repræsenterer gennemsnit af alle mærkninger i perioden, ikke kun standard.
2 for en god ordens skyld har vi helt undladt talene fra outlier'en året 2020, fordi de 2.306 Rødhalse (ud af 5.863 fugle sammenlagt) godt kan skævvride det overordnede billede for hvordan et normalt år ser ud. Langt størstedelen af Rødhalsene kom på kun få dage.
Af de Honorable Mentions som årligt udgør en stor del af kategorien Øvrige, er en del Skovspurve og Skovpibere. I dag tirsdag nåede vi akkurat 50 fugle takket være hjælp fra en ung Sortmejse (Coal Tit) og en ung Skovspurv (Treesparrow), hvoraf Sortmejsen var den første hernede i tre år. Arten var ellers ganske hyppig i nettene tilbage i 2007-2012. First Coal Tit (1cy) ringed in three years
Pas på! Det er en Skovspurv: Den er farlig.
Dagens mærkninger her:
På stationen: Jimmy Skat, Adam Qvist, Amanda Johanisson
Få fugle får os ikke ned med nakken!
Vi kunne næsten allerede fra start mærke, at dagens tal nok ikke blev særligt høje, da det ikke ligefrem summede af liv ved åbningstid. Rigtigt nok havde vi nogle rimeligt sløve runder under ringmærkningen. Morgenen blev dog afsluttet med en noget så lækker art. Lige i det vi starter sidste runde og begynder at lukke net dumper der en Lille Korsnæb (Loxia curvirostra) ned i et af hejsenettene! Jeg kunne næsten ikke være i mig selv af bare glæde, da det er en ny mærkningsart for mig. Det er en relativt sjælden art i nettet hernede sydpå, oftest ser og hører man blot flokkene trække over stationshaven.
Efter standard var ovre fortsatte Adam i et par timer mens jeg fik arbejdet lidt. Det gav ikke så meget, men til gengæld var det nogle gode arter som spætmejse og spurvehøg. Begge blev nydt og studeret nøje. Særligt spurvehøgen var fed for mig, da det var første gang jeg fik håndteret arten fra start til slut (ja fra den skulle pilles ud af nettet til den blev sluppet fri). Man skal jo lige tage sig i agt for de skarpe kløer, også selvom de ikke er særligt store.
Lille korsnæb, 1k. Man kan ikke andet end blive imponeret over dette eksempel på vild evolutionær tilpasning til at spise en bestemt type føde. Det krydsede næb er perfekt til at vrikke frø fri fra grankogler, hvilket arten primært lever af, og særligt om vinteren når der ikke er meget andet at komme efter heroppe nordpå. Individet her er meget ung, og havde stadig en næsten nøgen undervinge med rester af dun. Det kunne tyde på, at den kommer fra et sent kuld her fra egnen, måske Bøtø? Forhåbentligt tager den ikke turen til Tyskland endnu, da den ikke var særligt god til at flyve. Måske vi ser noget til den de næste par dage.
Trofaste som vi er åbnede vi to net lige inden det blev mørkt for forhåbentligt at fange en natravn, og sørme om der ikke var bid! Et smukt, ungt individ sad i nettet efter en lille halv time, og det blev endnu en ny mærkningsart for mig. Så kan jeg sove sødt i nat :)
Vores held med natravn skyldes helt sikkert vejledning fra selveste natravn-viskeren Joakim Matthiesen, der forlod os igår. Han har givet os alle de gode fifs og tricks til at fange denne seje fugl, og det har givet pote selv uden han er tilstede. Tusind tak for det!
Natravn, 1k. Formodet han, men vi må være lidt påpasselige, da der kan være noget variation og stadig usikkerhed om korrekt kønsbestemmelse af unge individer (se Ottenbys Digiguide). Lukkede øjne er vejen frem i et oplyst rum, når man er tilpasset nattens mulm og mørke. Den fik god tid til at vænne sig til mørket igen, inden den, under kyndig supervision fra undertegnede, selv fløj videre i natten.
I skal ikke snydes for et vingebillede! Her ses det tydeligt, at alle fjer er af samme generation, og derfor vokset ud på samme tidspunkt. Det er et typisk kendetegn for ungfuglenes fjerdragter. Den lysegule plet på den yderste lange svingfjer kan tyde på, at individet er en han, men som nævnt vælger vi det sikre valg og venter med at kønsbestemme til fuglen genfanges som voksen ;)
Dagens mærkningstal (uden natravn):
Dagens obs var der ikke monster meget tryk på, og det stilnede da også rimelig hurtigt af. Os ringmærkere ved når det har været en rolig dag på obsen, for Jimmy kom tilbage til stationen omkring frokosttid, og der var altså ikke mange fugle at blive siddende i bagende sol for. En lækker steppehøg tog turen over odden rimelig tidligt, og må nok have været dagens fugl i skysovs.
Der skal også gives en stor ros til Benjamin Bechgaard Lisse, som har bidraget med gode obser-evner de sidste par dage. Han bliver ved med at imponere de garvede observatører, og vi glæder os til at få ham tilbage om 10 dages tid.
Se dagens officielle trækobs fra Gedser Odde HER
På stationen: Jimmy Skat, Adam Qvist & Amanda Johannisson
.. det er igen september, og igen skal sikkerhed og viden vejres hen ..
Godt træk af spurvehøge - een enkelt i nettet på en dag hvor der blev tid til net-pleje og studsning af de mest krasbørstige hække i stationshaven.
En førsteårs Spurvehøge han (1cy Sparrowhawk male) på ringmærkerlaboratoriet i haven. Der bli'r snakket juvenile træk, så som de brune bremmer på bryst og rygfjer, samt gulige øjne - inden den igen fik lov at gå på vingerne.
Efter standardperioden sagde vi farvel til Joakim for dette efterår. Også Bjørn og Andreas satte i dag kurs mod Fyn og fastlandet, så nu er det kun minimumsbesætningen tilbage - men det passer udemærket når vi kan forvente flere dage med vestenvind og lige syd for de halvtreds fugle i nettene.
kl. 16.00 lokal tid gjorde en ung Steppehøg et ellers godt forsøg på at snuppe en Rødstjert lige ved stationen - flot syn. Den blev også obset godt 2 timer senere nede i Gedser.
Se alle dagens officiele trækobs ude fra Odden her!
Dagens ringmærkningstal: (minus spurvehøgen, som tastes ind efter aftensmad ..)
På stationen:
Adam Qvist, Jimmy Skat, Amanda Johannisson
Bevingede ord
Så er der sat gang i efteråret, og det kan mærkes på fuglestationen!
På odden viste Slangeørnen (Short-toed Eagle) sig igen for alle de hertil sydtrukne fuglekikkere. Men tre dage var måske nok herovre, da den ved middagstid var smuttet over til Saksfjed på Lolland, hvor den sansynligvis overnatter.
Trækket fortsatte hele dagen lang, med 100 Spurvehøg (Sparrowhawk), 50 Rørhøg (Western Marsh Harrier), 4 Hvid Stork (White Stork), en del Lærke-, Tårn- og Dværgfalke og 27 Fiskeørne (Western Osprey), blandt andre fine fugle på en blå himmel.
Også ude i landet er der godt gang i trækket. Andreas og Bjørn tog en eftermiddagstur til Bøtø, hvor de havde ikke mindre end 600+ sydgående Hvepsevåger (Honey Buzzard) på kun et par timer. Med meldingen om alle de hvepser på vej mod Gedser, gik Joakim ud for at se om han også kunne spotte dem. Her fik han til sin overraskelse en Gøg (Cuckoo) i flugt, ik' så langt fra stationen - den første september-gøg han har set.
I stationshaven var det også en rigtig god dag for ringmærkerne, hvor vi endte på hele 127 nye ringmærkede fugle, med få genfangster imellem. Det er altså primært trækfugle, og særligt mange unge individer, der opholder sig i haven på deres vej mod varmere himmelstrøg. Der var relativt travlt på de første tre runder, hvorefter det stilnede en smule af. Dagen blev prydet af et større ryk af rødhals, som stille og roligt overtager curruca (Tornsanger og Gærdesanger) i antal. Vi har dog stadig en god håndfuld fluesnappere i nettene, dem nyder vi så længe vi kan! Dagens fede fugle blev en 1k spurvehøg han og en mega tyk havesanger, der tydeligvis har mæsket sig og fyldt fedtepoterne så den er forberedt sig til rejsen mod vinterkvarteret hele vejen syd for Sahara.
Den tykkeste havesanger i byen! Al det lyse under fjererne er fedt.
Vi nød rigtig godt af de mange flotte rødstjerter. Særligt de voksne hanner (2k+) bliver man aldrig træt af.
Spurvehøg 1k han
Dagens mærkninger:
Natsværmere:
Jeg (Joakim) har de sidste par uger prøvet at registrere natsværmere på Gedser Fuglestation. Det har jeg gjort ved brug af en lysfælde der har stået tændt om natten. Det har giver nogle meget fine fund af blandt andet Rødt Ordensbånd og Strand-ært Ugle. I dag lykkedes det at fange to af de specielle sværmere. Først den meget imponerende og super flotte Snerresværmer, som er ret alimindelig i det meste af landet. Her ud over sad der også en sværmer jeg ikke kunne kende. Med vejledning fra Hans og Gert kunne vi bestemme den til Kriger Træk-Ugle (hold da k*ft et navn!). Kriger Træk-ugle er en sjælden art i Danmark der kommer flyvende til landet sydfra.
Snerresværmer (venstre) og Kriger Træk-Ugle (Højre), foto: Joakim Matthiesen
Jeg vil også gerne sige tak for denne gang, da jeg tager hjem i morgen. Det har været 3 gode uger og jeg glæder mig allerede til at komme igen!
På stationen: Jimmy Skat, Adam Qvist, Joakim Mathiessen, Andreas Pedersen, Bjørn Frikke, og Amanda Johannisson
Smukke natravne og flot ørn
Det blev til 2 natravne på gårsdagens aftenfangst! Det er utroligt spændende at håndtere disse usædvanlige dyr som man meget sjældent ser i naturen.
2 Natravne, begge 1k. Foto: Philip Elbek
Slangeørnen viste sig ude på odden klokken 9.38 og forsøgte at trække til Tyskland. Den opgav dog forholdsvis hurtigt og endte oppe ved Bøtø ved aftenstid. Så må vi se om vi får den at se igen i morgen eller om den ryger til Hyllekrog.
Rødstjert. Foto: Philip Elbek
Dagens mærkninger:
Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Adam, Philip Elbek, Amanda Johannisson, Ole Friis
Slangeørn - Short-toed Eagle!
Det er altid dejligt når man bare rammer den! Jeg havde en ret så dårlig dag i går og jeg havde virkelig brug for bare at komme til Gedser, hvor jeg vidste at både Joakim og Adam var. Så i dag stod den selvfølgelig på ringmærkning fra morgenstunden og det gik ret fint; 54 mærkede fugle inklusiv 5 brogede fluesnappere og en rødtoppet fuglekonge.
Lige efter at have lukket nettene og ringmærket de sidste fugle kom meldingen; Slangeørn over Birkemose! Vi spurgtede ud til landevejen og spejdede efter den i 20 minutters tid uden held. Kort tid efter blev den fundet lidt nord for Gedser fouragerende over en mark og vi nød denne smukke ørn i næsten 2 timer! Lige hvad jeg havde brug for!
Circaetus gallicus Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Det kan ses på hakket i venstre vinge, at det er samme fugl som i går trak ud fra Nabben på Fasterbo i Sverige og som kom indtrækkende ved Mandehoved på Stevns. Og at det også er samme fugl som tidligere var på Öland!
Endnu en Natravn (Caprimulgus europaeus) (1k) blev mærket i går aftes. For at vedligeholde sine flotte knorhår har den et specialværktøj på den ene finger .. eller som man siger på godt Rigsdansk: dyrk lige den negl !
Dagens mærkningstal:
Tilstede på den efterårsklare station: Adam, Ole Friis Larsen, Gert Juul Jeppesen, Philip Elbek og Joakim Matthiesen
Ziegenmelker og 156 andre fugle
Inde på stationen:
Sent gårs dato kom månedens nu anden Natravn forbi i mulm og mørke. Vi skal helt sikkert se om det igen er muligt her onsdag aften! Som ringmærkningsart plejer vi at fange dem i september, men hvorfor egentlig holde fast i fortiden når Natravene allerede nu er på vej sydpå!
Natravn (Caprimulgus europaeus) 2k+ han
aflæsning: 1k Munk (Sylvia atricapilla) hun, Svensk ring og nymærkning: 1k Gul Vip (Motacilla flava)
Ude på Odden:
Stort svaletræk, og godt med Gul Vipstjert over de vindstille marker. 1400 Hjejler set på dagen med en enkelt (Charadrius morinellus) også kort ude over søen, indtil den fik kolde fødder - i overført betydning.
Dagens mærkningstal:
På stationen: Ole Friis Larsen, Adam Qvist, Lille Vandsalamander, Joakim Matthiesen
Gedser bliver kvit med monotoni
Liv på stationen:
Ovenpå lidt digitalt havari i går eftermiddags, er bloggen funktionel igen. Vi havde store antal af Gærdesangere (Lesser Whitethroat) og Munk (Blackcap) smuttede gennem haven tirsdag morgen, en del af dem gik i nettene. Dagens uden tvivl mest sjældne mærkningsart .. .. to styks Gråspurve (House Sparrow), slet ik' en fugl man kan forvente at fange hvert år.
Vi spår en go' dag i morgen ligeså!
Vi vinkede farvel til Jonas i dag, som i den 11. time inden afgang fik Stor Flagspætte (Great Spotted Woodpecker) som ny ringmærkningsart.
En anden sjælden gæst på dagen: denne utrolig diminutive Lillebitte Vandsalamander
Trækket på Odden: Tirsdag morgen blev præget af en skyfront, som langsomt nærmede sig fra øst, men rakte langt mod syd, så udsigten for fugle fra land var mørk, selv om vejret på Odden egentlig var fint til træk med svag rygvind fra nord. Det var formentlig den front, der fik mange småfugle til at stoppe op og blive i området i stedet for at trække ud. Det gav lave træktal for Odden, men var vældig godt for ringmærkerne, som af samme grund havde mange småfugle til at fare omkring i fuglestationens have.
Overskyet vejr ser til gengæld ud til at være fint for ænder og andre fugle på ruten ud af Østersøen, og der var en udmærket trafik af først og fremmest Sortænder (Melanitta nigra) med 770 fugle, men også lid svømmeænder med 48 Krikænder (Anas crecca) som den dominerende art.
Fint var det også med en meget tidlig morgenflok på 52 Strandskader (Haematopus ostralegus). Fra land var der udtræk af Landsvaler ( Hirundo rustica), men ligeså mange blev og fouragerede i området. Tilsvarende var der et pænt antal Gule Vipstjerter (Motacilla flava) og Hvide Vipstjerter (Motacilla alba), som foretrak af blive på stubmarken ved Odden, selv om den blev harvet.
For folk, der interesserer sig for træk, er der kommet en ny flot hjemmeside om ’Fuglerejsen’, hvor man kan se årets cyklus for en antal individer af lige nu 11 arter af fugle, som har været mærket med udstyr, der har registreret deres færden. Her kan man se, hvordan nogle Korttåede Træløbere (Certhia brachydactyla) bliver i et område i det nordvestlige København, men måske alligevel kommer længere omkring, end man ville forestille sig, mens Rider (Rissa tridactyla) fra danske ynglekolonier tilbringer en stor del af året langt ude over Atlanterhavet mellem Grønland og Nordamerikas østkyst. Fuglerejsen er lavet af Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet med støtte fra 15. Juni Fonden. Klik på Fuglerejsen.dk og vent til videoen er forbi, så kan man søge på de fugle, hvis rejser man gerne vil se.
Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.
Dagens mærkninger:
Folk på stationen: Ole Friis Larsen, Adam Qvist, Joakim Matthiesen, Jonas Matthiesen