Vinden har været noget kraftig de sidste par dage, men vi vidste allerede i går aftes at i dag ville den blive endnu kraftigere - med middelvind næsten helt op til 13 m/s fra vest. Det er slet ikke godt ringmærkervejr, da kraftig vind gør nettene synlige og generelt får fuglene til at trykke sig i buskene. Men Alexander og jeg stod alligevel op ved 4-tiden og gik ud for at finde de net i haven, der stod i læ. Nok net kom op til at kunne køre en standard, men vi måtte erkende, at dagen næppe ville byde på de store fangstantal - det er nok et vejr, der er mere givende for trækobservation!

Vi fik dog fugle fanget i dag, men ikke noget, der slår rekorder og mellem runderne, kunne Alexander stå og lave havobs fra engen, hvor han så sortterner, almindelig kjove og en enkelt sule. Dagens højdepunkt var nok en stor flagspætte, der dukkede op i nettet klokken 9 - det er nu alligevel en lidt sjov fangst på en ellers stille dag. 

1k Stor Flagspætte

Efter standard lukkede vi, men åbnede dog enkelte net efter frokost, da vejret blev lidt bedre, men stadig med kraftig vind. Det gav blot to ekstra fugle, men det var også alt. Ellers gik vi rundt i haven og klippede brombærgrene væk, som var ved at blokere stierne eller netbanerne. Her fandt vi også flere kæmpestøvbolde i haven på størrelse med fodbolde.

Alexander med en kæmpestøvbold

De fleste var desværre for gamle, men en var endnu helt frisk og den har vi har tænkt os at lave en svamperisotto med en af dagene. På en ringmærkermæssigt stille dag som denne, lærer man også at sætte pris på de små glæder.

Dagens fangster/genfangster

Stor Flagspætte (Great Spotted Woodpecker) 1/0

Gulbug (Icterine Warbler) 4/0

Gærdesanger (Lesser Whitethroat) 1/0

Havesanger (Garden Warbler) 0/2

I alt 6/2

Folk på stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt

Så er min ophold på Gedser Fuglestation fobi for denne gang og det absolut sidste jeg gør efter at have støvet af, støvsuget og vasket gulv er at skrive denne blog.

I forhold til sidste år har jeg mærket lang færre fugle i år end sidste år, hvilket skyldtes at vi i år har været flere ringmærker på stationen og at der på grund af et vejr præget af lavtrykspassager, nedbør og blæst ikke har været så mange fugle at mærke i standardtiden, som har min første prioritet.

Til gengæld har det været en stor fornøjelse at mærke sammen med Alexander og Freya og mærke den entusiasme der kendetegner de to, der også er aktive i DOF ung. Imponerende og glædeligt at høre dem fortælle om, at de kan samle 45 deltagere på en lejer med DOF ung. Og endnu mere glædeligt at de er begyndt at mærke at Ørneklubben forsyner dem med nye medlemmer. Det lover godt for fugle sagen, fletornitologien og ringmærkning i fremtiden. Så mange tak for den oplevelse herfra.

Udover Alexander og Freya har Mette været her i perioden og blevet oplært i ringmærkningen. Mette er også aktiv ved Rungsted Lund CES site. Dejligt at vi kan være med til at støtte arbejdet på Rungsted Lund på denne måde. Og endelig var der besøget af den lille familie med Freja, Heidi og Boris, der jo fik en nærmere omtale blogen fra den 25 juli. Endeligt var Louis på besøg i går og det er jo altid spænende at snakke med Louis og hører om hans mange erfaringer med fuglestationsarbejde og feltornitologi.

I dag blev jeg samtidigt færdig med SU beskrivelse af den Ørnevåge, som kom forbi stationen d. 28 juli. Så med orden i papirarbejdet og med huset rengjort vil jeg glad tage hjem fra Gedser Fuglestation.

Farvel og tak fra denne gang og på gensyn i uge 42.

På stationen: Alexander Brandt og Freya G. Mørup-Petersen

Meget få fugle var der i standarden. Med en lav artsdiversitet gjorde det, det ikke meget bedre, men en enkelt mindeværdig fugl fik vi hvilket var en meget stor havesanger. Som oftest vil fuglene havde høj fedtprocent på denne tid da de snart skal trække lange distancer uden mulighed for stop for at tanke op. Dette dokumenteres også under ringmærkningen, og fedtet noteres på en skala fra 1 til 9. Ved at puste på brystet af fuglene kan det lade sig gøre at se fedtet og organerne gennem huden, og ud fra illustrationer vurderes det så hvor fuglen ligger på skalaen. Havesangeren fra i dag fik en fedtscore på 8, hvilket ingen af os stort set har set før, med så høj en fedtprocent var kun lidt bryst synligt under det tykke lag fedt, og fuglen vejede langt mere end sædvanligt.

Med lidt andre fugle inden for standarden så det ud til at blive en trist dag, men pludselig slog solen igennem og vinden lagde sig meget betydeligt. Freya og jeg besluttede os for at svalefangst kunne blive rigtig godt, og vi åbnede derved nettene ved søen i håbet om at svalerne ville søge til søen, for at drikke. Dog havde vi aldrig set det komme, at vi ingen pauser kunne få for de kæmpe antal svaler der gik i nettene. Inden for nogle timer havde vi sat ring på hele 60 digesvaler (Riparia Riparia), og dermed tredoblet antallet af ringmærkede digesvaler her i efterårssæsonen. Det var tydeligt at næsten alle fugle der gik i nettene var ungfugle, og man kunne på mange af svalerne næsten vurdere hvor vidt de var fra første eller andet kuld i år. Med kun en adult digesvale, gav vi os god tid til at studere dragtdetaljerne.

Digesvale (Riparia Riparia) 2k+. den eneste gamle fugl i dag. Kan især kendes fra ungfugle på den rene brungrå overside i modsætning til de lysskællede unge svaler.

Dagens fangster/genaflæsninger

Digesvale (Sand Martin) 60/0

Rødstjert (Redstart) 1/1

Kærsanger (Marsh Warbler) 0/1

Gulbug (Icterine Warbler) 5/3

Gærdesanger (Lesser Whitethroat) 3/1

Tornsanger (Whitethroat) 4/0

Havesanger (Garden Warbler) 2/0

Munk (Blackcap) 2/0

Musvit (Great Tit) 0/1

Tornirisk (Linnet) 1/1

I alt 78/8

Folk på stationen: Søren Mygind, Alexander Brandt, Freya G. Mørup-Petersen

Da vi stod op, varslede vejrudsigten regn klokken 5, hvilket gjorde, at vi stod og var i tvivl, om vi skulle åbne net eller ej. Der gik lidt tid, hvor ingen vidste, hvorvidt vi skulle gå tilbage og sove eller gå ud i det regnfulde blæsevejr og åbne net, kiggede jeg på kortidsradaren, hvor der ikke var noget regn og tog beslutningen om at gå ud og åbne.

Regnen kom heldigvis ikke, men vejret var ikke særlig opmundrende. Det mindede om en efterårsdag med tunge skyer, dårligt sigt og kraftig vind, hvilket kunne give lidt fugle hvis det var oktober, men ikke august. Derfor var vi godt klar over, at det ikke ville blive en travl dag. Første runde meldte sig uden fugle, men heldigvis havde anden runde tre fugle, og sådan forsatte det med lidt fugle på hver runde, heriblandt en fin husrødstjert, som Alexander ringmærkede. 

1k Husrødstjert. Bemærk den ensartede, grå bug, i modsætning til Rødstjert som har en rustrød bug. Foto: Alexander Brandt

Standarden sluttede og da de sidste par runder tomme, vinden havde taget til, samtidig med kanten af regnfronten lige havde nået Gedser, så vi besluttede os for at lukke. Søren kørte mod nord og Alexander og jeg tog hjem til Gert, som havde en landsvalerede på sit hus. Det var nu silende regn, men heldigvis kunne vi stå i læ under Gerts garage. Fire tykke landsvaleunger blev ringmærket, hvorefter de forsigtigt blev lagt op i reden igen. Så lidt kom der da ud af dagen, på trods af de noget dystre vejrforhold.

Landsvaleunge - om mindre end en måned er den og dens tre søskende trukket mod Afrika. Foto: Alexander Brandt

Dagens fangster/genfangster

Husrødstjert (Black Redstart) 1/0

Gærdesanger (Lesser Whitethroat) 3/0

Havesanger (Garden Warbler) 1/0

Munk (Blackcap) 1/0

Gransanger (Chiffchaff) 1/0

I alt 9/0

Folk på stationen: Søren Mygind, Alexander Brandt, Freya G. Mørup-Petersen

De første runder foregik stille og der var tid til både at fordybe sig i detaljer samt at formidle ringmærkning til de mange hold af gæster der besøgte stationen på den dejligt solrige dag.
Dog skulle stilheden ikke vare for på runde nummer tre fik både jeg og Freya en overraskelse i et af nettene nært huset. Fuglen så større ud en de andre men den var godt bundet ind i nettet, så først da jeg kigger ned i netposen indser jeg hvad vi har med at gøre. ”Hov, en rødrygget tornskade”! En fin overraskelse med den første rødryggede tornskade (Lanius Collurio) i efterårs sæsonen og min første tornskade nogensinde.
Med det samme som jeg rør fuglen begynder den både at skrige og bide. Det blev mig en overraskelse hvor hårdt fugle kan bide, men Freya sagde til mig, at det ikke var noget jeg ville kunne undgå, og at jeg bare måtte bide det i mig. Efter en del kamp fik jeg pillet den finde unge tornskade ud og den blev taget ned til laboratoriet, så gæsterne kunne få lov til at se mig kæmpe videre med fuglen, men denne gang i hånden.

Rødrygget tornskade (Lanius Collurio) 1k. Kan forveksles med hunfugle, men er kraftigt spraglet og især dækfjerene på vingerne skal være helt ensfarvede på gamle hunner.

De rødryggede tornskader er en af de fugle hvor det kræver en stålring i stedet for aluminium. Dette skyldes deres meget kraftige næb, der bruges til at flå mindre bytte i stykker.
Efter mange stille runder uden det store dukkede svalerne pludseligt op på himlen, og Freya og jeg besluttede os for at sætte net op ved søen. Det gav bingo. Ikke mindre en 26 digesvaler (Riparia Riparia) samt en enkelt landsvale (Hirundo Rustica) gik i nettet, efter at havde gynget på det løse net og fået overbalance, og hver og en var ungfugle (1k).

Digesvale (Riparia Riparia) 1k. Nok en af de mest rolige samt bedårende fugle at havde i hånden. Med deres meget små og skrøbelige ben er det vigtigt at holde hånd over de meget lange vinger som det ses på billedet da det ellers kan give fuglen ben skader.

På stationen: Søren Mygind, Freya Mørup Petersen, Hans Lind og Alexander Brandt

Efter flere dage med regn og blæst var der endelig en aften og tidlig nat med klart og stille vejr i kombination med nedbør fra omkring kl. 02.00 og det var derfor med høje forventninger vi gik ud og åbnede nettene klokken halv fem. Det var således vores forventning, at det klare og stille vejr ville sætte gang i fuglene og, at nedbøren sidst på natten ville få dem til at gå ned på Gedser Fuglestation. Endeligt var den svage vind i det rigtige hjørne fra vest. Og lad det være sagt med det samme. Vi blev ikke skuffede.

De seneste dage havde Gærdesanger været en af de fugle der havde markeret sig med relativt høje tal og det kom til at holde stik med 25 Gærdesanger inden for standardtid og 29 i alt.  Samtidigt fik vi årets første Rørsanger.

Rørsanger og Kærsanger (Acrocephalus palustris) ligner hinanden til forveksling og det var da også først, da vi målte længden af vingen og længden af den såkaldte ”notch” på anden svingfjer, at vi blev klar over at vi havde fanget efterårets første Rørsanger. Rørsangeren udmærkede sig således ved at have en vingelængde på kun 64 mm medens de Kærsanger vi har mærket ind til nu har haft vingelængder på knapt 70 mm og op til 74 mm.

En ”notch” er en betegnelse for en indskæring på den inderste fane af en svingfjer. Som det, måske, kan ses på billedet nedenfor har både Kærsanger og Rørsanger en indskæring på den anden svingfjer talt udefra. Når svingfjerene tælles skal man huske på, at den første svingfjer ofte er kort og ikke kan ses. Den anden svingfjer er derfor den første af de yderste synlige håndsvingfjer på billederne nedenfor. På Kærsangeren er notchen kortere end på en Rørsanger. I det skema der ses på væggen bag fuglene kan man således slå kombinationen af vingelængde og notch op og på den måde artsbestemme fuglen.

Rørsanger til venstre og Kærsanger til højre. Bemærk forskel i længde af notch og vinge.

Desuden måler vi afstanden fra næbspids til kraniet. Afstanden divideres herefter op i vingelængden. Hvis divisionen giver et relativt stort tal er det en Kærsanger og hvis det er lille en Rørsanger. Eller sagt med andre ord udtrykker forholdet at Kærsangeren er langvinget og ikke helt så fladpandet og langnæbbet som Rørsangeren. Måske kan du se, at Rørsangeren til venstre på billedet nedenfor er mere fladpandet end Kærsangeren.

Ud over mål, som er afgørende for bestemmelsen og skal tages, benytter vi os naturligvis også af helhedsindtryk og farver. Specielt på overgumpen og nederst på ryggen har Rørsanger generelt et lidt varmere rødligt skær end Kærsangeren, som har et lidt koldere grågrønligt skær. Men det er små nuancer, som ofte skal opleves flere gange før det rigtigt kan erkendes. Kan du se det rødlige skær på Rørsangeren på billedet nedenfor?

Rørsanger til venstre og Kærsanger til højre. Bemærk farvenaucer og lyse spidser på Kærsangerens svingfjer.

En karakter som ofte nævnes i den almene litteratur er at Kærsangeren har lyse spidser på svingfjerne, hvilket passer fint for de to fugle på billedet ovenfor. Endelige har Kærsanger tydeligere øjenbrynstribe end Rørsangeren, hvilket kan ses på billedet nedenfor hvor de to fugle ses face to face.

Rørsanger til venstre og Kærsanger til højre. Bemærk forskelle i øjenbrynstriben og hvor fladpandet hvovedet ser ud,

Bortset fra en times pause, på grund af regn, fortsatte Freya og Alexander med at mærke til klokke seks og blev blandt andet belønnet med en smuk Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus) han (se foto) og sæsonens blot anden Sivsanger (Acrocephalus schoenobaenus). Så i dag har alle almindelige arter af slægten Acrocephalus været i nettene.

Rødstjert han (2k+).

Udover den megen aktivitet ved nettene fik Freya og Alexander renset to små damme op og fyldt frisk vand i. Specielt Alexander ofrede sig ved at grave bundslam væk med de bare næver. Dammene er anlagt for at tiltrække tørstige fugle til områderne omkring nettene. Så må vi se om det hjælper i de kommende dage.   

I dag sagde vi farvel til Mette, som udover at deltage i ringmærkningen har gjort en stor indsats med rengøring i laboratoriet og med at trimme græskanter omkring huset. Tak for det og på gensyn på GFU.

På stationen: På stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt og  Søren Mygind.

Da vejrudsigten og radaren varslede regn valgte vi kun at åbne 95 m net. Allerede kl 5.35 måtte vi kapitulerer første gang og klappe nettene sammen i en time. Da nettene igen blev åbnet var vi fulde af optimisme, da solen tittede frem. Men allerede kl. 8.40 måtte vi lukke igen, da vi lokalt på Gedser blev ramt af et kraftigt lokalt nedbør.

Hans havde åbenbart tænkt, at vi trængte til lidt opmuntring og kom med kage til os og vi fik en hyggelig snak over kaffe og kage. Da Hans var kørt begyndte solen at skinne fra en næsten skyfri himmel og vi besluttede derfor at åbne 192 m net, herunder nettene på engen. Samtidigt afspillede vi lyd af Landsvale og Gul vipstjert på vores MP3 afspiller, for at lokke fugle i nettene. Og det lykkedes. Som det ses af billederne blev det bl.a. til Landsvale (Hirundo rustica), Hvid vipstjert (Motacilla alba) og Gul vipstjert (Motacilla flava).

Landsvale

Hvid vipstjert og Gul vipstjert

På stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt, Søren Mygind og Mette Helene Brede.

Igen i dag stod den på kraftig blæst og det blev, helt som forventet, ikke en stor ringmærkningsdag. På grund af blæsten undlod vi samtidigt at åbne hejsenettene og et enkelt net mere, så vi endte med i alt 225 netmeter.

Når der ikke er så mange fugle er der til gengæld god tid til at kikke godt på de enkelte fugle og blive mere fortrolig med de forskellige karakterer for aldersbestemmelse. Samtidigt fangede vi i dag to Gærdesanger (Curruca curruca), med store gule mundvige, med meget korte haler med fjer af forskellige længder, vinger med korte fjer og tydelige hvide skeder om fjerbaserne. Karakterer som tydeligt viser de lige er fløjet fra reden og derfor helt sikkert er i deres første kalenderår, såkaldte 1 k fugle. Fuglene blev fanget i det samme net og er derfor formodentligt søskende. Vi tog derfor et lille familiefoto af de to Gærdesanger.

Familiefoto af Gærdesanger.

I bogen ”Identification guide to european passerines” af Lars Svensson, som er lidt af en bibel for generationer af ringmærker, kan man læse at en 1 k Gærdesanger bl.a. er kendetegnet ved, at de hvide partier er ”sullied brownish”, hvilket frit kan oversættes til, at der er et brunligt anstrøg i det hvide. På en 2 k+ Gærdesanger er de tilsvarende partier derimod rent hvide. Som det fremgår af billedet nedenfor kan der argumenteres for, at der er brune anstrøg i de hvide partier på den yderste halefjer på fuglen til venstre medens det er svære at argumentere herfor på halen til højre, hvor de hvide partier forekommer mere rent hvide. Så selv om fuglen til høj muligvis er den ældste af de to er det med sikkerhed en 1 k fugl, hvilket viser hvor vigtigt det er, at anvende mere end en karakter når en fugl aldersbestemmes.

Haler af Gærdesanger med forskellige grader af brunt anstrøg på de yderste halefjer

En anden karakter vi forsøger at anvende til aldersbestemmelse er strukturen af de store dækfjer. Når en fugl forlader reden i den såkaldte juvenile dragt er fjerene således ofte lidt løse i strukturen. Det ses bl.a. på at tætheden af de stråler, der udgår fra fjerens skaft, er lavere end på de fjer fuglen anlægger når den begynder at udskfte fjerene ved den såkaldte post juvenile fældning i efteråret.

Ved at nærstudere dækfjerene på en sikker juvenil fugl kan vi derfor danne os et indtryk af hvordan en løst struktureret fjer ser ud. Når de juvenile Gærdesanger i løbet af efteråret, under den såkaldte post juvenile fældning, begynder at udskifte de juvenile indre store dækfjer med fjer med en tættere struktur kan vi måske bedre se grænsen mellem de nye og de gamle fjer og anvende dette som et kriterium for aldersbestemmelse. Dækfjerene på en af de unge Gærdesanger fremgår nedenfor.

Dækfjer på Gærdesanger.

På stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt, Søren Mygind og Mette Helene Brede.

Fra morgenstunden var der nogen blæst hvilket måske var årsagen til en meget stille dag med ringmærkningen. Den stille dag gjorde dog, at Søren og Mette fik tid til lidt datacheck. Så må vi håbe det bliver til mere end en mærkning for Mette i morgen. Det skal nok komme.

Efter ringmærkningen sad vi og hyggede med frokost i haven, da Freja gjorde opmærksom på nogle korsnæb (kald. Kaldende var dog tydeligt dybere og lidt mere bestemt end de Små Korsnæb (Loxia curvirostra) Søren hørte for et par dage siden og sagen var derfor straks klar, Store Korsnæb (Loxia pytyopsittacus).

Vi besluttede os for at give Ørnevågen fra i går endnu en chance og sammen med Gert, der var kommet på besøg, kørte vi afsted efter den seneste udmelding på Birdalarm. Ved det første stop var der dog ingen Ørnevåge, men derimod et hyggeligt gensyn med Benjamin Liese, der gratulerede os med vores fine fund af Ørnevågen.

Vi besluttede derfor at gå en tur i Bøtø Skoven, men netop da vi ankom til Bøtøskoven blev Ørnevågen meldt ud på Birdalarm. Freja og Alexander ville gerne gå i Bøtøskoven for at finde sommerfuglene, Spejlbredpande og Sort Ildflue, medens Søren gerne ville køre på Ørnevågen. Søren havde held med både at se Ørnevågen i flugt og siden siddende på en af de for Ørnevågen meget populære halmballer.

Netop som Søren ringede til Freja for at aftale hvornår de skulle hentes ved Bøtøskoven, opdagede Freja og Alexander den Sorte Ildflue. Så selv om Spejlbredpanden ikke blev fundet var besøget i Bøtøskoven også en succes. På vej hjem fra Bøtø kørte vi forbi Ørnevågen så Alexander og Freja også fik set den. Herefter var det hjem til lidt hurtig aftensmad og lidt sen blogskrivning.

Ørnevågen på sin halmballe

Twitcher samlet om Ørnevågen. Vi er rigtigt stolte af interessen for vore fund.

På stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt, Søren Mygind og Mette Helene Brede.

Efter at være landet sent søndag aften med lang transport fra Blåvand Fuglestation, begyndte dagen igen klokken 4 med netåbning. Det gik stille og roligt for sig med lidt fugle, heriblandt en tornsanger, der selvom den var en ungfugl, havde en lidt sjov fældning.

1k tornsanger. Foto: Freya G. Mørup-Petersen

Luise og Per kom ud til ringmærkningen sammen med deres barnebarn Ellie, hvor ringmærkningen blev fulgt med stor interesse. Dog tyndede det godt ud i fuglene de sidste par runder, så vi lukkede efter standard og jeg åbnede nettene ved søen i håb om at fange et par svaler.

Alexander og jeg lavede lidt mad, imens Søren, Per, Luise og Ellie nød det dejlige vejr foran huset. Alt åndede fred og ro indtil Søren pludselig fik øje på noget... en mystisk rovfugl kom indtrækkende lavt over stationshaven. Pludselig blev der råbt højt og Alexander og jeg troede, at nogen var kommet til skade, indtil vi begge opfangede et ord, der blev brølet: Ørnevåge!

I løbet af et sekund bryder al kaos løs; Vi smider alt, hvad vi har i hænderne og løber udenfor. Alle peger på en stor rovfugl, der hænge lige over trætoppene, meget lys med en hel hvid hale og langsomme vingeslag. Der bliver råbt på et kamera, Alexander råber hans er oppe på sovesalen, hvorefter Søren kaster hans nøgle til ham og han iler op på førstesalen. Ørnevågen forsvinder kortvarigt og alle løber ud på engen, hvor vi heldigvis finder den igen, da den er begyndt at kredse. Alexander og Per fotograferer løs og vi nyder denne smukke rovfugl fem fantastiske minutter, hvor den kredser højere og højere op. Et øjeblik ser det ud som om, den ryger på returtræk, men så kredser den igen og flyver mod nordvest højt oppe. 

2k+ Ørnevåge. Foto: Alexander Brandt

Ørnevåge er en meget sjælden gæst i Danmark og da det slet ikke er sæson for rovfugletræk nu, var det en meget uventet overraskelse. Ikke desto mindre var det absolut fantastisk og en ny art for flere af os, undertegnede inklusiv. Den blev meldt ud på Birdalarm, hvor den blev genfundet i Bøtø senere på dagen.

Glade fuglefolk efter mødet med ørnevågen. Foto: Freya G. Mørup-Petersen

Hvad svalefangsten angik, fik vi fanget en enkelt ung landsvale, men så tog vinden til og nettene måtte lukkes. Om aftenen lavede Alexaner og jeg hjemmelavet pizza og Per og Luise skaffede en mousserene vin til at fejre ørnevågen. Desuden ankom Mette, som skal være med til ringmærkningen de næste par dage.

Dagens fangster og genfangster:

Folk på stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt, Søren Mygind, Mette Helene Brede, Per Ekberg, Luise Ekberg og Ellie.