Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (79)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Der findes ikke dåligt vejr

lørdag 27. marts 2021
...men det må gerne stoppe med at blæse... tak <3
af Rasmus G. Momme

Endnu en dag er gået. En rigtig dejlig dag, hvor vi har fået nået en masse! Lige nu sidder vi, næsten andægtigt stille, rundt om i stuen med lyset slukket – for det er jo Earth Hour <3 Tænk at man kan sidde og være så træt, når man endda næsten fik lov til at sove længe – for første gang i evigheder (eller sådan føltes det i hvert fald!)

Hans kom nemlig forbi i går aftes, og varslede dårligt hver om morgenen med både regn og meget blæst. Henrik tog bravt tjansen med at stå op og se vejret an, og sætte så mange net op som muligt. Nina og jeg fik således lov til simpelthen at sove længe – eller… så længe som man nu kunne! For når man nu trods alt har fået vendt sit indre ur en anelse, så gider kroppen pludselig ikke sove længe mere?! Jeg vågnede såeldes kl. 6… men efter at have ligget lidt tænkte jeg ’det skal være løgn’, og fik så tvunget mig selv til at sove videre indtil 7:30. Tænkt at det skulle overgå en… ikke at kunne sove længe!?

Hans kom i går aftes for at aflevere Philip. Han skal være her hen over påsken, og obse og tælle – så det bliver super hyggeligt! Philip har medbragt masser af god energi, og har gladeligt hjulpet til med alle dagens gøremål – mere kan man jo simpelthen ikke ønske sig af en frivillig observatør!

Selvom regn og blæst gjorde at standardtiden ikke kunne nås med ringmærkning, lykkedes det alligevel Henrik at fange samfulde 13 fugle! Dertil endda årets anden rødtoppet fuglekonge, og en gransanger med ring på, som efter aflæsning viste sig at være mærket her i haven som 1k sidste år! Nina og jeg brugte tiden med at få ordnet datatjek, og efterfølgende fik vi alle rengjort hytten!
Philip obsede lidt ude fra folden, men obs-forholdene var ikke skide gode i møgvejret… han fik dog 2 dværgfalke lige i smasken som belønning!

Bo Kayser kom forbi og fortalte, at den nordiske lappedykker igen var på plads i lystbådehaven inde i Gedser. Tredje gang måtte være lykkens gang, tænkte jeg, så jeg og Philip lånte Ninas bil, og kørte til lystbådehavnen, hvor vi ganske rigtig fandt lappedykkeren, og så den super godt! Den er begyndt at komme i en lidt spøjs overgangsdragt. Jeg håber den bliver her hele foråret, for så ender den jo med at blive sindssyg flot!

nordisk2
Den lækre lappedykker fra Gedser Lystbådehavn

 
Hen på eftermiddagen klarede det op – så Nina og Philip satte op til at ordne nogle flere af den store pose net som skal tjekkes igennem! Jeg hjalp til med de første, og nåede så ud at løbe en tur – og fik endelig tid til at lave nogle udstrækningsøvelser, som jeg ellers havde håbet på jeg kunne gøre hver dag! Men det er ikke altid nemt at nå det hele, for dagene bliver hurtigt fyldt med indhold som man bor på Fuglestation.

Nu har Philip, Nina og jeg forædt os i lækre, hjemmelavede pizzaer med svampe og kartoffel, og nu er vi alle sammen mere end grydklar!

 

Kys kys og godnat

 

 

Dagens mærkning:

270321

Så kom den!

fredag 26. marts 2021
af Henrik Jørgensen

Det var en lun morgen med 5 grader og meget lidt vind og der lå lidt havgus ud over vandet så sigten nok kun var lige over et par kilometer, men ellers skinnede solen. Jeg havde regnet med at der ville komme fart på fuglene i morges og allerede første runde var der lidt fugle og næste runde også, men så var haven så godt som tom igen, men man kunne høre jernspurve i luften ret tit så de er nok trukket igennem pga det fine vejr. Da der var lidt fugle skiftedes vi til at gå runder og pludselig kom Rasmus ind med et stort smil og sagde at nu var årets første rødtoppede fuglekonge fanget. Årets første vindrossel blev også ringmærket i dag.

Roedtopz
Dagens juvel - foto af Rasmus

 

Efter vi havde lukket nettene ned lavede Nina og Rasmus datatjek. Selv tog jeg ud på Odden for at mødes med 2 venner inde fra Gedser og vejret var varmt så nu til aften kan jeg se at selv om det er marts kan man godt blive lidt solbrændt, men det var en hyggelig dag. 

Her til aften kommer Phillip som skal stå for observationerne en tid ude på Odden, så vi ønsker ham velkommen.

Dagens mærkning/Todays ringing:

Gærdesmutte/Wren 1

Jernspurv/Dunnock 5

Rødhals/Robin 7

Solsort/Blackbird 2

Vindrossel/Redwing 1

Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 1

Musvit/Great tit 3

Bogfinke/Chaffinch 1

Total 21

Årets første gransanger

torsdag 25. marts 2021
af Nina Yasmin Ali

I dag stod vi op til en diset men forholdsvis lun morgen med 5 graders varme. Senere klarede det dog pænt op og edderfuglene begyndte med lidt træk, dog ikke i samme antal som i går.

Det største højdepunkt for dagen var årets første gransanger. Vi havde hørt den nogle dage forinden og set den tydeligt i går, som Rasmus også skrev, og i dag fik vi så en i nettet- cirklen er fuldendt!

Gransanger.250321

Under en af runderne fik jeg pludselig øje på en rastende huldue i nåletræet ved siden af huset. Rasmus fik hurtigt hentet kameraet og knipset et par billeder. Vi er begge enige om at den er noget af det sødeste, men I kan jo bedømme selv.

huldue

Vi havde generelt mange nye, spændende fugle i haven i dag. Henrik spottede først en lille korsnæb og straks bagefter så jeg tre sortmejser, senere kom der også tornirisk. Ingen af dem fandt dog vej til nettene desværre.

Vi havde også i dag flere fuglekonger og et mindre solsortefald lige efter nettene var blevet lukket for dagen og mens jeg talte i telefon med min veninde og kiggede ud ad vinduet fra mit værelse, røg to røde glenter meget lavt forbi huset.

Under dagens ringmærkning havde jeg også æren af en storskidende solsort. Ikke fordi solsorte ikke per definition altid skider når man enten tager dem ud af nettet, op af posen eller ringmærker den, men den her slog rekord i alle tre discipliner, så meget at jeg til de andres underholdning næsten ikke turde blæse den på maven for at tage fedt på den, i frygt for at den også her ville få gode idéer når man sidder i bedste mund-til-kloak nærkontakt. Må nok prøve at få klemt en tøjvask ind senere i aften..

bogfinkzFlot bogfinke han, 3k+

Udover at have haft en pæn sjat fugle gennem hænderne i dag, har det været en meget produktiv dag! Vi har fået handlet, jeg har lavet mad, pudset og indgraveret ”GFU” i al optik så det er klar til weekendens fugleture og om lidt skal der laves datatjek.  

Henrik tog efter mærkningen på Odden i det dejlige forårsvejr, hvor han bl.a. så en spætmejse ude i krattet.

Rasmus har en lang aften foran sig med 5 timers undervisning, så ham ser vi nok først i morgen..

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

250321

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Rasmus G. Momme og Nina Yasmin Ali

Tiltrængt tiltræk!

onsdag 24. marts 2021
En dejlig forsmag på det RIGTIGE forår <3
af Rasmus G. Momme

Vækkeuret ringede i dag 04:45… 
Jeg synes i høj grad kroppen begynder at vende sig til at stå tidligt op – men det er sgu stadig lidt hårdt at få tvunget sig selv ud af sengen på et så (vil mange sikkert mene) ugudeligt tidspunkt… og det bliver værre og værre i takt med foråret, så det er bare med at få vendt sit indre ur hurtigst muligt!
Men sådan er vilkårene nu engang for en ringmærker: ud af sin bløde, varme dyne, og ned i sin bløde, varme flyverdragt, og så ud at åbne net. Og selvom det lige tager et par kopper kaffe før man er helt vågen, så gør man det med glæde: For det er jo altid sindssygt spændende! Hvad kommer man til at fange? Håbet er jo lysegrønt når man går rundt og åbner net efter net; hvad skal der sidde i dét her net? Og i dét her net?!

...Og minsandten om der ikke var kommet fugle til haven idag. Ikke kæmpestore mængder, men på de første 3 runder var der pænt med nytilkomne fugle: rødhalse, solsorte og jernspurve - selvom der blev færre og færre per runde. Runden kl. 8 blev gået uden at en eneste fugl sad i nettet, og jeg tænkte nok lidt i mit stille sind, at det var nok hvad haven kunne producere for i dag… Jeg ville derfor springe næste runde over, og satte mig til rette i sofaen med ristet brød og saftevand, for lige at få lidt mere mad indenbors.
Men straks var der fugle i nettene igen, og jeg måtte ud at være med: årets første fuglekonger røg i, hele 6 styks! Årets første gransanger viste sig endelig – dog ikke i et net, men i busken lige ved siden af ringmærkningslabbet, hvor den rigtig viste sig frem, og kaldte af hjertens lyst. Flere mejser var kommet til, og endnu flere solsorte – der sad omkring 10 bare langs det levende hegn ude i fårefolden, og vi endte på hele 17 mærkede!

fuglekongz2 af dagens i alt 6 fuglekonger


Fedeste overraskelse blev dog på runden 09:30: Da jeg kommer ud til Ø4 nettet sidder der en lille brun fugl i allernederste fag. Det må næsten være en gærdesmutte, tænker jeg, også fordi den har snurret sig rundt et par gange som gærdesmutter irriterende nok har for vane. Men hov! Nej, det er sgu da en træløber. Fedt! Men hov, har den ikke ret langt næb?...
Ovre i labbet blev den grundigt målt og tjekket for alle kendetegn, og efter lige at have konsulteret altid skarpe Anders Odd for en second opinion, stod det klart at det ganske rigtigt var en korttået træløber. Min første ringmærkede! Juhu!

korttaaettrael1Korttået træløber - en mega lækker ny mærkeart!

 

Vi lukkede kl. 10:30 efter standardtid var nået, og herefter gik Henrik på Odden. Der er for alvor kommet gang i ederfugletrækket; under hele morgenen kom mange store flokke tonsende næsten direkte ind over haven, påvej østpå. Så Henrik skulle naturligvis lige ud og have eftertrækket med, selvom det dog stilnede noget af over havet efter kl. 11.

Hans kom på besøg først på eftermiddagen. Han havde følt sig snydt lige siden han på bloggen havde set, at Gert havde fået serveret slåensnaps. Så Hans fik sammn med os en lille dram, og Nina og jeg fik til gengæld hjælp af ham til lige at få ordnet en fejl i databasen – så nu er alting ordnet og klar til mere indtastning!

Lidt senere står menuen på kartoffel-porre suppe. Det gør den formentlig også imorgen. Og i overmorgen! ...Heldigt at det er en yderst fremragende suppe!

 

I må ha' det <3

 

 

Dagens mærkning:

240321
 

Færøske forhold!

tirsdag 23. marts 2021
af Rasmus G. Momme

Sikke en dag! En skøn dag!
Jeg sidder lige nu stop mæt, efter at Henrik, Nina og jeg netop har arbejdet os cirka halvvejs igennem, hvad jeg vil tro må være verdens største gryde kartoffel-porre suppe - Som Nina var så sød at bikse sammen! Mums!

Dagen startede, som dage jo ofte gør hernede: tidligt om morgenen... med en masse netmeter og stærk kaffe på kanden! Vejret var lidt småblæsende, og i det hele taget lidt snusket og ubehageligt med lidt dis og finregn… så det var ikke med verdens største forventninger at vi gik første runde. Men dagens mærkning skulle alligevel vise sig at overraske positivt, for selvom vi efter standarden ikke nåede op på mere end 10 fugle, så fangede vi alligevel sæsonens blot 3. gærdesmutte, og dagens stjerne: En smuk stær! Det var ny mærkeart for Nina, så det var jo fantastisk - og shit hvor er sådan én altså bare flot tæt på!!

staerjaerEn fantastisk smuk stær hun

Gaerdesmutz
Gærdesmutter er simpelthen så skønne i hånden - hvis bare de dog ville lade være med at vikle sig sådan ind i nettene...
- Både stær og gærdesmutte er foriøvrigt karakterfugle på færøerne, selvom det dog er andre underarter!


Mellem runderne var der også god tid til lige at tjekke natsværmerfælden. Hele 2 arter var der i den i dag – noget af en opgradering fra gårsdagens 0!

marginaria Vaccinii
Dagens 2 arter natsommerfugle: Frostmåleren agriopis marginaria og overvintringsuglen conistra vaccinii

 

Midt på formiddagen, mellem to netrunder, får jeg kigget ud af køkkenvinduet: Dér står en birder! Selveste Silas Olofson – Færøernes dygtigste (og eneste) birder! Tænk at man skulle møde ham i Gedser af alle steder - men han var kommet til Danmark for en periode for at prøve får nogle fotos til en ny bog, og måske også for at forsøge at luske et lille hit frem i det snuskede vejr! Han blev budt en kop kaffe på terrassen, og vi fik os alle en god snak om alt fra Færøerne og hits til familie og udannelse.

Da dagen jo ikke ligefrem stank af høje ringmærkningstal, var Nina og Henrik helt ok med at passe nettene, og jeg tog så en tur på Odden med Silas, for at se hvad det kunne opdrive. Der skete faktisk en hel del derude, og selvom det ikke var særlig høje tal af fugle, så var der alligevel en dejlig stor artsdiversitet - hvilket jeg ofte synes gør Gedser til sådan et fedt træksted: Foruden de forventelige havlitter, sortænder og ederfugle derude, kom der både skeand, hvinand, pibeand og gravand trækkende forbi. Et par store flokke af knortegås trak over, og 3 knarænder og 4 troldænder rastede.

knortegaas2 mørkbugede knortegæs

havlitzUnderskønne havlitter


Hele 3 gange sås en gråsæl – om det var den samme eller forskellige bliver nok svært at sige, men de er simpelthen ikke til at stå for, når de sådan helt nysgerrigt stikker hovedet helt op af vandet :-)

sealmor
Nysgerrig gråsæl

Allerfedest var dog hele 4 marsvin!! En decideret flok, som jeg har fået fortalt skulle være sjældent hernede. De svømmede rundt ved Odden i flere minutter, og enkelte gange dukkede de op ikke mere end 10 meter fra obsposten – men de var fandme svære at få billeder, når man ikke ved hvor de dukker op, og man kun har et vindue på få sekunder!
Men fedt var det sgu – og Silas stod næsten og blev helt nostalgisk: Hvaler, sæler og støvregn… det var jo nærmest som at være på Færøerne! :-D

marswinDokoskud af 2 af marsvinene


Efter en absolut vellykket tur på Odden drog Silas videre, og jeg nåede hjem tids nok til at hjælpe med at lukke nettene. Eftermiddagen forløb rimelig stille og roligt: Personligt fik jeg taget en ikke særlig planlagt middagstur, og løbet en lidt mere planlagt (men kold) løbetur til aften.
Nu er det snart sengetid, for solen er ikke til at stoppe, og i morgen skal nettene står åbnede og klar et kvarter tidligere… wihi! Så jeg vil smutte til køjs.


Kys kys og godnat

 

Dagens mærkning:

23032021yay

Så kom der gang i fuglene

mandag 22. marts 2021
af Henrik Jørgensen

Som forventet da der var lovet næsten vindstille regnede vi med at der endelig måtte komme mere gang i fuglene og det holdt også stik. De første par timer var der fugle på hver runde, mest jernspurve. Det ebbede dog hurtigt ud da vejret var fint så de trak videre og de kunne også høres i luften.

Mellem de sidste par runder fik vi tjekket gamle net som skulle ses efter om de var ok til fangst eller om de skulle laves. Vi fik ordnet en hel del, men da der kom mere vind hvor vi stod med dem var det svært at tjekke dem.

Fra middag tog jeg ud i det fine vejr på Odden hvor der trak en del ederfugle forbi, også 6 traner fløj over.

Dagens mærkning/Todays ringing:

Jernspurv/Dunnock 11

Solsort/Blackbird 4

Sangdrossel/Song thrush 2

Bogfinke/Chaffinch 1

Grønirisk/Greenfinch 1

Grønsisken/Siskin 7

Gulspurv/Yellowhammer 1

Rørspurv/Reed bunting 2

Total 29

Stihed

søndag 21. marts 2021
af Rasmus G. Momme

Stilhed er en mærkelig størrelse. Man søger den ofte i desperation, når man føler omringet af støj og begivenheder – men når den så endelig indfinder sig, går der ikke lang tid før man savner støjen lidt igen…
Dagen i dag på GFU var præget af stilhed. Og jeg skal hilse at sige at stilhed på GFU er i en helt anden liga end andre steder. Når der ikke sker noget, så sker der VIRKELIG ikke noget! Og så skulle man tro at sådan en dag bare forsvinder ud i glemslen sammen med andre kedelige dage man ikke kan huske… men næææ nej! For her på GFU forstår vi at nyde stilheden:

Det blæste en del fra morgenstunden, så alle net kunne ikke komme op. Vi havde alle frygtet at der ville være stilhed i nettene i dag, og selvom vi nåede op på 9 mærkninger, var det ikke nok til at dæmpe følelsen af, at haven simpelthen føltes tom...
Men sådanne dage må man prøve at nyde tilværelsen, og så må man give sig selv lov til at hygge lidt: Henrik tog en velfortjent tur til Odden for at hygge, og Nina og jeg blev tilbage og hyggede med nettene. Det vil sige, vi sad foran huset i stille samtale, mens vi kiggede på et fugletomt hav og nød solens stråler i ansigtet – og hver halve time skiftedes vi til at gå runde, og konstatere at ”ja, nettene var stadig tomme.” Det lyder måske umiddelbart kedeligt, og det var det måske også – men det var sgu egentlig også meget rart!

 ninsol

Efter standardtiden var nået, fik vi ordnet lidt forskellige ting: Nina tog en lur, et bad, og tog så over for at besøge sin gode veninde, som belejligt nok var i sommerhus i Gedesby. Jeg fik ordnet ”mit værelse” på førstesalen, sat natsværmerfælden op (så nu skal der lokkes godter om natten), lavet nogle telefonopkald, og endelig her til aften fik jeg løbet en tur – som jeg har gået hele ugen og prøvet at tage mig sammen til!

Så alt i alt en dag i stilhedens tegn. Men en rigtig dejlig dag, ikke desto mindre! Nu vil jeg spise lidt rester af den skønne Dahl som Nina lavede i går, og så tror jeg at jeg vil smutte tidligt i seng, og satse på at imorgen bliver alt andet end stille - men ligeså god som i dag!

 

 

Dagens mærkning:

Musvit 7
Blåmejse 2

Foråret lader vente på sig

lørdag 20. marts 2021
af Nina Yasmin Ali

På trods af flere smukke, solrige dage ind imellem, er der ikke rigtig kommet gang i foråret endnu og blæsten bliver ved med at have fat.

Vi kunne uden problemer åbne alle net i dag, men det blev ikke til mere end 5 fugle og en genfangst. Blæsten tog til i løbet af dagen og det suser lige nu i træerne mod en grå og skyet himmel - det kalder på en optænding i brændeovnen og en varm kop te til blogskrivningen, mens de to herrer tager sig en middagslur. 

Selvom der kun var 5 fugle i dag, lykkedes det alligevel Henrik at fange en ny årsart og en ny ringmærkningsart for mig - en dompap, som Henrik var sød at lade mig ringmærke. En smuk, lille, rund fugl, som vi undlod at tage billeder af, da de er så sarte. Til gengæld lover jeg flotte billeder fra Rasmus' tur på Odden i dag (når han vågner - stay tuned!). Det blev til et par lommer (sort og rød), nogle smukke strandskader og en gråsæl der kiggede op fra havet et par gange.

Efter dagens hårde arbejde med 5 fugle, fik vi besøg af både Hans og Gert og der skulle også gøres rent og så synes jeg det var tid til en lille snaps. 

morgenmadHavregrød til morgen er efterhånden blevet et fast ritual. Den fik sig lige en lækker opgradering i morges med kokosmel og jordbær, tilberedt af Rasmus. 

solsortSolsort 3k+, han. Aflæsning fra den 18. marts. 

slaen og gertHjemmelavet slåen-snaps, som min ven Sverre har lavet og været sød at sende mig af sted med. (Vi har gemt noget til dig næste gang Hans!)

 sortand 3
En sortand han der lå og hyggede ikke så langt fra stranden

strandskade

To strandskader hurtigt over vandet

 

 

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Jernspurv/Dunnock 2/0

Solsort/Blackbird 1/1

Dompap/Bullfinch 1/0

Musvit/Great tit 1/0

Total 5/1

 

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Rasmus G. Momme og Nina Yasmin Ali

 

 

 

Bare en dag på GFU

fredag 19. marts 2021
af Rasmus G. Momme

Jeg synes efterhånden at jeg er faldet godt til hernede i syden. Hverdagen på en fuglestation er ikke som nogen anden: Der er super meget gang i den og der sker hele tiden noget - men når man så skal prøve at opsummere hvad dagen egentlig er gået med, så kan det være svært at beskrive. Det er ikke som den normale hverdag, hvor hver dag jo nærmest er et kapløb mod tiden for at nå det hele. Hernede mærker man årstiden. Hver dag er der nye oplevelser, nye arter i haven eller på havet, nye samtaler, ny mad, ny blog... hver dag står du op til præcis det samme som du gik i seng til, men ikke én dag er ens. Det er det fantastiske: uforudsigelighden på trods af den faste ramme!
Det tager dog lidt tid at komme ind i døgnrytmen – at stå op og gå i seng med solen – især når man er b-menneske af hjerte…
Men i dag havde jeg glemt at sætte vækkeur, og formåede alligevel på forunderlig vis at vågne 05:05! Så jeg begynder at være inden i rytmen ????

Dagen i dag gik stille og roligt – hvis man ikke medregner været, som var alt andet end roligt. Morgenen var faktisk stille nok til at alle nettene akkurat kunne komme op, men de blev efterhånden lukket som blæsten tog til. 7 fugle blev mærket – ikke mange – men iblandt var 3 grønsiskener, som var gået i det ene hejsenet. Smukke fugle - og en art jeg ikke har haft i hænderne særlig mange gange!

havlitSmuk havlit i bølgerne

Nina og jeg tog ret hurtigt til Odden. Her skete der til gengæld en hel del! Masser af ederfugle trak forbi, det samme gjorde en hel del toppede skalleslugere, og havlitterne kastede sig med velbehag rundt i bølgerne. En enkelt voksen gråsæl stak hovedet op, og flere vadefugle fouragerede op og ned langs kysten: almindelig ryle, sortgrå ryle, sandløber, og en enkelt stor præstekrave.

vadereAlmindelige ryler

sortgraaaSortgrå ryle, med almindelige ryler i baggrunden
 

praestekraveeeStor præstekrave 

Dagens indkøb blev atter kombineret med en frugtesløs eftersøgning af den nordiske lappedykker i lystbådehavnen. Måske er den skredet for good?! Ellers er tredje gang måske lykkens gang!
Vi fik købt ind til pasta i svampesovs, som jeg i al beskedenhed synes blev voldsomt lækker. Den er nu fortæret, og nu begynder dynen for alvor at kalde…

 

Dagens mærkning:

Jernspurv      2
Solsort            1
Grønsisken    3
Gulspurv         1

Traner og en lille sæl

torsdag 18. marts 2021
af Henrik Jørgensen

Dagen startede igen med et par net som var frosset så meget til at de ikke kunne åbnes, men heldigvis kom de andre op. De 2 sidste net kom dog op da de var tøet nok op. Fangstmæssigt var det en ganske fin dag for marts måned.

Ved lukketid kom en del traner ind så Rasmus fik en pæn løbetur for at tælle dem og bare i den flok var der ca 70.

Fra middag tog jeg ud på Odden for at obse lidt, men igen i dag var der så godt som intet træk, men der lå pænt med ederfugle. Lige da jeg var ankommet til stedet vi plejer at obse fra opdagede jeg en sælunge som lå i strandkanten, så jeg ringede hurtigt til Nina og Rasmus som hurtigt kom ud og så den. Der gik vist lidt mere sæl i den end fugle da den var rigtigt sød. Men for at det ikke skulle være løgn opdagede Rasmus pludselig et marsvin, så det var en ganske god tur på odden selv om der ikke var noget træk.

seeeaaal
Den lille gråsælunge

 

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Jernspurv/Dunnock 4

Sangdrossel/Song thrush 2

Blåmejse/Blue tit 7

Musvit/Great tit 2

Træløber/Treecrepper 1

Gulspurv/Yellowhammer 1

Rørspurv/Reed bunting 1

Total 18

 


FORRIGE     1  |  ...  |  86  |  87  |  88  |  89  |  90  |  ...  |  204     NÆSTE