Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (79)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (9)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (20)juli (19)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (30)dec. (8)

Efteråret nærmer' mæ formidling og snerresværmer

tirsdag 31. august 2021
Skyfrit + køligt, lidt ned i tempo med 71 fugle på 18 arter - men med tid til formidling og havearbejde.
af Adam

Morgen forløb uden de ellers talstærke løvsangerne, men vi fik da både gärdsmyg og järnsparv, som det kaldes mod nord.
Senere hen på formiddagen var Gert, Benny og Hans kørt i stilling og afholdt et større fuglearrangement for de unge fremmødte. Fuglestationen kunne vise stolt frem af dagens sidste fugle, blandt andet nogle få rødkælke som er begyndende karakterfugl her hvor vi er på vej ind i efteråret.
Eftermiddag bød på 10 svaler inkl. een digesvale - vi ser om det ik' kan slåes onsdag!

                              Dagens ikke-fugl:
31_08_2021_snerresvaermer.jpg
Snerresværmer Hyles gallii, set på grunden 

31-08-2021.png

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Joakim Matthiesen, Adam, Laszlo og Emma Elleby Skov

Travl dag med sved på panden og joggingbuks, haven var i fugleflux

mandag 30. august 2021
Endelig tørvejr til netåbning - 159 fugle på dagen.
af Adam

Travle runder, god efterårs-mærkning og Emma's første reele dag på en fuglestation kulminerede i mærkning af 1k Rød-rygget Tornskade. Det lykkedes også at klemme lidt netreperationer ind senere på dagen hvor solen kikkede frem. Holdet kommer til at sove tungt i nat.

Dagens ikke-fugl
30-08-2021_blatordensbandafPhE.jpg
Pragtuglen: Blåt Ordensbånd (Catocala fraxini)


Signe og Philip smuttede til hovedstaden til velfortjent rast efter hård indsats i nettene+Odden. 


Skaermbillede_2021-08-30_1172601.png

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Joakim Matthiesen, Adam, Laszlo og Emma Elleby Skov

Ustadig morgenstund - men der var fandme mange ænder

søndag 29. august 2021
Søndag bød på årets sidste Brombærfestival - Henrik servede kaffe og saft til folket, og de sidste søde brombær i hovedhøjde forsvandt fra haven i løbet af eftermiddagen.
af Adam

Timerne før og efter solopgang var våde og vindblæste og det var trist nok ik' muligt at holde standarden. Derimod gik det stødt ude på Odden med 2.500 sortænder, 1.200 krik, 400 pibeand trods vejr. Dagens observationer kan ses her.

Inde på stationen blev der efter 11.00 lagt en indsats for at overgå gårsdagens fugleantal - og ved to-tiden kunne vi lukke med 71 fugle mærkede.

Unavngivet.png
Sangdrossel og sivsanger var dagens outliers. Foto: Joakim Matthiesen

Emma og Signe ankom til aftens og bliver et par dage. Tiltrængt med nyt blod efter vi mistede Kristoffer i starten af weekenden.

Målet bliver at overgå det i morgen, 5.000 ænder og 100 i nettene ..     vejret ku' være til det.
Det bliver sidste dag for Philip mandag - hvorpå Laszlo er mutters på Odden.

Dagens ringmærkninger: 

29-08-2021.png

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Philip Elbek, Joakim Matthiesen, Adam, Laszlo, Emma Elleby Skov, Signe Agermose

Først var haven var tom - men pludselig fuglene de kom!

lørdag 28. august 2021
af Henrik Jørgensen

Da der var varslet regn til morgen valgte vi at sætte lidt færre net op, hvilket var godt da der godt en time efter kom regn så vi var nød til at lukke ned. Men der var stadig lidt fugle på de 2 hurtige runder vi tog inden regnen begyndte. Lidt før middag blev det tørvejr og nettene kom op igen og der var pænt med fugle både i haven og i nettene. Vi måtte dog lukke ned efter 3,5 time da der igen kom regn.

Joakim havde besøg af sine forældre op ad dagen og heldigvis var der en del fugle de kunne se blive ringmærket. Vi siger alle tak for det dejlige kage de havde med.

På odden var det primært sortænder der trak i bygevejret. Fra morgenstunden trak der egentlig også fint med krik, men de holdt hurtigt op. Dagens observationer kan ses her.

IMG 9046
En strandhjejle rastede på stranden i et par timer. Foto: Philip Elbek

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Philip Elbek, Joakim Matthiesen, Adam, Laszlo

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Rødhals/Robin 3
Nattergal/Thrush nightingale 1
Rødstjert/Redstart 6
Gulbug/Icterine warbler 1
Gærdesanger/Lesser whitethroat 5
Tornsanger/Whitethroat 5
Havesanger/Garden warbler 9
Munk/Blackcap 3
Løvsanger/Willow warbler 12
Grå fluesnapper/Spotted flycatcher 2
Broget fluesnapper/Pied flycatcher 5

Total 52

Odden bestod - ænder og kjover i overflod!

fredag 27. august 2021
af Joakim Matthiesen og Philip Elbek

I morges lå regnen over vandet syd for os. Det kunne måske blive godt? Eller havde regnet stoppet trækket inden det overhovedet var kommet i gang? Det kunne gå begge veje. Desværre måtte vi hurtigt indse, at der ikke skete meget. 3 fugle på første runde, 4 fugle på anden runde og 0 på tredje.... 

27 08 2021 duehaleDuehale som næsten på daglig basis holder os med selskab. Foto: Joakim Matthiesen.

Heldigvis skete der lidt mere på nogle de næste runder. Vi nåede således op på 31 fugle, hvilket liiiige var i underkanten, men sådan er det jo nogle gange. 

Med 8 m/s fra nordøst havde ænderne vinden lige i bagenden og der var virkelig knald på i hele standarden. Diversiteten var tilgengæld den hidtil dårligste, men der er svært at være skuffet over når der ryger 1700 sortænder, 1000 pibeænder og 500 krikænder forbi! Dagens observationer kan ses her.

Senere på eftermiddagen tog vi nogle stykker ud på odden. Her gik det super! Det blev til hele 25 almindelige kjover på 1,5 time hvor 12 af dem trak i én flok! Derudover var der fine tal af diverse ænder. 

IMG 9029
Almindelig Kjove relativt tæt på! Foto: Philip Elbek

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Philip Elbek, Joakim Matthiesen, Kristoffer Høyer, Adam, Laszlo.

Dagens mærkninger: 

27 08 2021

Fin dag i Gedser - vi må se hvad morgendagen bringer med sig

torsdag 26. august 2021
af Philip Elbek

Det var satme en sjov morgen hvor det føltes som at være i orkanens øje. Der var svag vind, blå himmel og virkelig koldt men i horisonten mod øst og syd var der et langt bælte af regnvejr. 

Det gav den mest stille morgen på odden siden jeg startede den 11. august. Der skulle gå et par timer før regnvejret mod syd forsvandt, men så begyndte ænderne så småt at røre på sig. Det blev dog aldrig til det store. I standardtiden trak der 11 hvepsevåger, 1 fiskeørn og 1 lærkefalk ud, så landtrækket var egentlig godkendt. Dagens observationer kan ses her.

Kort tid efter jeg kom tilbage på stationen og skulle til at gå netrunder med Joakim trak der 15 hvepsevåger lavt over stationen i deres rolige og meget organiserede træk. Der gav minder til dengang jeg var i Georgien og tælle. 

26 08 2021 vendehals
Vendehals fra dagens ringmærknig. Foto: Joakim Matthiesen.

Henrik og Joakim fik ringmærket 86 fugle i standardtiden hvor løvsangerne virkelig begyndte at røre på sig med hele 45 styk! Sjovt hvordan det lige pludselig skifter fra gærdesangere til løvsangere. En fed vendehals blev også ringmærket til alles fornøjelse, pånær min da jeg måtte blive på odden :´)

I alt blev 102 fugle mærket hvilket er helt igennem godkendt!

Adam, som har været hernede et par gange før, ankom i dag og han skal være her den næste uges tid og ringmærke. 

Dagens ringmærkninger: 

26 08 2021

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Philip Elbek, Joakim Matthiesen, Kristoffer Høyer, Adam

En stille dag, ingen fugle tilbag'

onsdag 25. august 2021
af Philip Elbek

I dag var noget anderledes end i går, som nok var årets sidste sommerdag hernede. Kraftig blæst fra vest gav meget få fugle i haven og på odden. Det bedste træk blev en fiskeørn og omkring 1000 svaler, som da ikke er heeelt skidt. Dagens observationer kan ses her.

20210824 214013 1Gårsdagens ringmærkning gav en lækker ung natravn! Foto: Philip Elbek

I stedet kunne vi tage tidlig fri og få os en slapper inde døre! Det er også rart lige at få ladt batterierne op! Ole tog hjem i dag efter en lille uge hernede. Det har været godt at være mindst 2 ude på odden til de lidt mere travle dage.

Til sidst får I lige et billede af sørgekåben som holdt til hernede for et par uger siden. Duehalen kan stadig ses hernede men der går nok ikke længe før de forsvinder igen. 

20210811 123044Sørgekåbe fra den 11/8. Foto: Philip Elbek

Dagens ringmærkninger:

25 08 2021

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Philip Elbek, Joakim Matthiesen, Kristoffer Høyer

 

 

Haven ej mere i dvale - vi fik en også en svale (eller 2)

tirsdag 24. august 2021
af Henrik Jørgensen

Under netopsætning var der allerede fugle i buskene som blev skræmt op og det betyder som regel at der kommer gang i fangsten. Første runde var der ca 10 fugle, men på næste runde gik det amok med over 50 fugle. Dog var vi hurtige og allerede fra næste runde faldt antallet kraftigt og sådan var det indtil standardtiden sluttede. Lige efter standard blev der åbnet net ude ved søen på engen og en del net blev lukket så kun de gode net var oppe. Joakim og Philip fortsatte fangsten indtil solen var på vej ned. 

24 08 2021 graeshoppesanger
Græshoppesanger fra dagens mærkning: Foto: Joakim Matthiesen.

Det gik godt med nettene på engen. De gav blandt andet 9 gule vipstjerter, en bynkefugl samt 5 landsvaler og 9 digesvaler! Vi kørte også indtil klokken 20, så vi er ret udkørte nu!

Desuden var vi så heldige at få fint besøg af 'gedemalkeren'. Den natravn vi havde set da vi satte net op om morgenen gik i et nettene. Det er den første natravn mærket på stationen i år. Der er langt mellem at det sker! Super sejt og en ny mærkeart for mig. 

Vejret var stille vind fra nord så det tegnede ret godt. Odden startede godt ud med en aften-/lærkefalk udtrækkende klokken 5.48. Alt taler for aftenfalk men lyset var desværre for dårligt til sikker bestemmelse. Der skulle gå en halv time før en ung hedehøg lavede et trækforsøg og 7.01 trak den mod tyskland! Det redede virkelig dagen! 

IMG 8974
Juvenil hedehøg udtrækkende 7.01 fra odden. Kendes som juvenil på den orangerøde underside, og som en hedehøg på den manglende lyse halskrave (som steppehøg har) og den mørke vingebagkant og tegnede hånd. Foto: Philip Elbek

Der var igen masser af ænder hvor over 1000 sortænder og over 600 krikænder trak forbi. Dagens observationer kan ses her.

Dagens mærkninger:

24 08 2021

 Folk på stationen: Ole Friis Larsen, Philip Elbek, Joakim Matthiesen, Henrik Jørgensen og Kristoffer Høyer. 

Godt på odden - men haven var lodden

mandag 23. august 2021
af Joakim Matthiesen

Solen vandt frem i dag og gjorde dagen varm og flot. I nettene skete der desværre for lidt. Dagens bedste fugl blev en gammel grønirsk. Hele haven har desuden fået en omgang med havetraktoren, så nu står den knivskarp når nettene skal åbnes i morgen. 

23 08 2021 gronirisk
Grønirisk fra dagens mærkning. Foto: Joakim Matthiesen.

På odden gik det lidt bedre, selvom tallene ikke kan måle sig med gårsdagens. Af bedste obs kan over 1000 krikænder og 800 sortænder nævnes. Se dagens obs i dofbasen her. Desuden kunne den smukke fulde måne nydes inden solen stod op. 

23 08 2021 mane PhE
Fuldmåne. Foto: Philip Elbek.

Om eftermiddagen satte vi os op til vejen med skoper og en kold øl. Vi håbede på at det fine og varme vejr ville sætte gang i lidt rovfugle. Der kom dog ikke meget forbi, men en par rastend havørne og en rød glente blev det da til.

Kristoffer kom lige inden maden og skal hjælpe med trækobsen den næste uges tid.

Dagens mærkninger:

 23 08 2021

Folk på stationen: Ole Friis Larsen, Philip Elbek, Joakim Matthiesen, Henrik Jørgensen og Kristoffer Høyer. 

Vinden gik i øst og det blev en stor høst!

søndag 22. august 2021
af Philip Elbek

Vinden gik i øst med en frisk vind, og nøj hvor har jeg glædet mig længe til denne dag ude på odden! Efter en uge med hård vind fra vest plus en helt vindstille dag, så måtte der ske noget med dette vejrskifte. Der gik ikke længe før de første småflokke af krikænder og sortænder trak forbi og vi fik lige pludselig ret travlt. Dette blev blandet med lidt vadefugle og flokke af almindelige kjover. Ja, flokke! To flokke på 9 blev obset i standardtiden hvilket var noget af et syn! I alt på de 9.5 timer som jeg sad derude trak der hele 38 kjover forbi!

IMG 8813
En mindre flok krikænder! Sådan sås de i løbet af det meste af obsperioden. Foto: Philip Elbek

Af krikænder blev det til 1349, hvilket er det fjerde største antal på lokaliteten. Af andre lækkerier kan nævnes 1644 sortænder, 24 sortterner, 160 skeænder, 456 hav-/fjordterner, 1 rovterne, 4 fiskeørne, 2 lærkefalke og en vandrefalk. Joakim joinede ved 10 tiden og hjalp med at tælle. Det blev lidt sløjt til sidst ved 15 tiden så vi besluttede at cykle hjem. Dagens observationer kan ses her.

IMG 8841
Udtrækkende ung vandrefalk. Foto: Philip Elbek

I haven blev der ringmærket fint med fugle med en dagstotal på 85. Den første runde var stille mens den næste var virkelig travl med 42 fugle! Derefter blev det ret stille igen. Der var igen brombærfestival hvor en 12-15 personer kom mellem klokken 12 og 15. 

 22 08 2021 stillits
Stillits fra dagens ringmærkning. Foto: Joakim Matthiesen

Dagens ringmærkninger: 

22 08 2021

På stationen: Ole Friis Larsen, Philip Elbek, Joakim Matthiesen, Henrik Jørgensen


1   |  2  |  3  |  4     NÆSTE